Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2602054_0001.png
29. juni 2022
J.nr. 2022 - 3589
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 473 af 6. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/3-22 fra Finans Danmark om foretræde om forslag til en bæredygtig ratepension, til skatteministeren
2602054_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af artiklen »Finans Danmark: Et forslag om en ny bæredygtig
ratepension« på www.Finans.dk oplyse provenutabet i årene frem mod 2030 og varigt ved
at indføre en ny ratepension med et loft over den maksimale indbetaling på 100.000 kr.
årligt, hvor den eksisterende ratepension også bevares uændret? Vil ministeren endvidere
oplyse, hvem der forventes at anvende den nye ratepension fordelt efter indkomst, herun-
der andelen af topskattebetalere.
Svar
Med
Forårspakke 2.0
indførte VK-regeringen sammen med DF et loft over indbetalinger
til ratepensioner og ophørende livrenter på 100.000 kr. Loftet blev indført med virkning
fra 2010. Med
Finansloven for 2012
blev loftet med virkning fra 2012 sænket til 50.000 kr.
Beløbsgrænsen reguleres årligt, og udgør 59.200 kr. i 2022. Indbetalinger, der overstiger
beløbsgrænsen, er ikke fradrags- eller bortseelsesberettigede.
Formålet med indførelse af loftet på 100.000 kr. var primært at begrænse mulighederne
for skatteplanlægning ifm. store indbetalinger til ratepension, som kun i begrænset om-
fang antages at tilgodese pensionsformål. Målsætningen med den efterfølgende nedsæt-
telse af loftet til 50.000 kr. var primært at øge incitamentet til at indbetale til livsvarig liv-
rente, som er en forsikringsydelse, der giver en livsvarig pensionsydelse, fremfor til de
mere kortsigtede pensionstyper ratepension og ophørende livrente. Dermed sikres den
enkelte pensionsopsparer en vis fast supplerende indkomst i hele alderdommen og ikke
kun i de 10 år, som ratepensioner og ophørende livrente typisk udbetales over.
Der var en forventning om, at indførelsen og den efterfølgende nedsættelse af loftet ville
medføre et varigt merprovenu. Provenuvirkningerne var beregnet ud fra en forudsætning
om, at der ville ske en omlægning fra opsparing i ratepension og ophørende livrente til
opsparing i frie midler, hvor beskatningen er højere. Derimod blev der ikke vurderet at
være provenumæssige konsekvenser knyttet til omlægning fra ratepension og ophørende
livrente til livsvarige livrenter.
Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over mindreprovenuet ved indfø-
relse af en ny bæredygtig ratepension med et loft over den maksimale indbetaling på
100.000 kr. årligt. Usikkerheden knytter sig i høj grad til forudsætningen om hvor stor en
andel af pensionsindbetalingerne til en ny bæredygtig ratepension, der vil hidrøre fra fri
opsparing, og hvor stor en andel, der blot vil være substitution fra andre fradragsberetti-
gede pensionsordninger. Dette er behæftet med en betydelig usikkerhed og afhænger
både af indkomstniveau og af, om pensionsordningerne er arbejdsgiver- eller privatadmi-
nistrerede.
Med afsæt i erfaringerne fra indførelsen og nedsættelsen af loftet forudsættes den samlede
opsparing ikke i nævneværdigt omfang at blive påvirket af indførelsen af en ny bæredygtig
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/3-22 fra Finans Danmark om foretræde om forslag til en bæredygtig ratepension, til skatteministeren
2602054_0003.png
ratepension
1
. Stigningen i de samlede fradragsberettigede pensionsindbetalinger antages
således at blive modsvaret af et tilsvarende fald i opsparing i frie midler. Provenueffek-
terne er baseret på forventningen til omlægningen fra frie midler til ratepension, mens det
er lagt til grund, at der ikke vil være provenumæssige konsekvenser forbundet med substi-
tution fra livsvarig livrente, eller fra den eksisterende ratepension, til en ny bæredygtig ra-
tepension. Dette er i overensstemmelse med forudsætningerne ved beregningen af de
provenumæssige konsekvenser ifm. indførelsen og den efterfølgende nedsættelse af loftet,
jf. ovenfor.
Beregningsteknisk betragtes indførelsen af en ny bæredygtig ratepension som en
forhøjelse af det eksisterende loft for fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner
fra 59.200 kr. til 159.200 kr. årligt (2022-niveau).
Der kan argumenteres for, at investeringsporteføljen for en bæredygtig ratepension er be-
grænset, og omkostningerne kan være højere, hvorfor afkastet må formodes at være la-
vere sammenlignet med en almindelig ratepension, hvilket vil medføre en reduktion i
skatteindtægterne i form af lavere pensionsafkastskat. Der er dog ikke taget højde for
denne effekt i beregningerne.
På baggrund af oplysninger om indbetalinger til ratepension i 2009, dvs. før indførelsen af
rateloftet, skønnes indførelsen af en ny bæredygtig ratepension med loft over den maksi-
male indbetaling på 100.000 kr. årligt at medføre et mindreprovenu efter adfærd på ca. 1,9
mia. kr. i 2023,
jf. tabel 1
2
. Det varige mindreprovenu skønnes til ca. 160 mio. kr. årligt.
Det varige mindreprovenu afspejler, at omlægningen fra fri opsparing til ratepension in-
debærer en udskydelse af skattebetalingen, og mindreprovenuet er derfor aftagende i takt
med at indbetalinger begynder at komme til udbetaling. Tidsforskydningen forventes ikke
at give anledning til forbrugsændringer, da opsparingsraten er uændret, hvorfor der er
indregnet et tilbageløb på nul.
Tabel 1. Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd ved forhøjelse af loftet for fradragsberettigede
indbetalinger til ratepension
Mio. kr. (2022-niveau)
Umiddelbart mindre-
provenu
Mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd
2023
1.900
1.900
2024
1.750
1.750
2025
1.650
1.650
2026
1.550
1.550
2027
1.450
1.450
2028
1.350
1.350
2029
2030
Varigt
1)
160
160
1.250 1.200
1.250 1.200
Anm.: Beregningen er baseret på et pensionsafkast på 4,5 pct.,
jf. DK2025
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning
af dansk økonomi, August 2020.
Afkastet på frie midler forventes at være sammensat af aktier, obligationer, ejendomme og
visse andre aktiver med en tilsvarende fordeling samt risikoprofil som pensionsporteføljen. Afkastet på frie midler er derfor
tilsvarende fastsat til 4,5 pct. Beskatningssatsen af afkastet på frie midler er i beregningen fastsat til skatteværdien af nega-
tiv kapitalindkomst på ca. 33 pct. Dette er under forudsætning af, at den negative kapitalindkomstbeskatningssats afspejler
en samlet skattesats på tværs af forskellige aktieindkomst- og kapitalindkomstbeskatningssatser. Der er desuden anvendt
en skatteværdi på fradragsberettigede indbetalinger på 52,08 pct. og en sammensat marginalprocent på udbetalingstids-
punktet på 50 pct.
1
Henrik Yde Andersen,
“Do
tax incentives for saving in pensions accounts cause debt accumulation? Evidence from Dan-
ish register data”, Danmarks Nationalbank Working papers, December 2015, No 101.
Personer, som på nuværende tidspunkt ikke anvender det nuværende ratepensionsloft fuldt ud, forventes ikke at ændre
adfærd ifm. forhøjelse af loftet. Derfor indgår disse pensionsindbetalinger ikke i beregningerne.
2
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/3-22 fra Finans Danmark om foretræde om forslag til en bæredygtig ratepension, til skatteministeren
2602054_0004.png
1)
: På længere sigt, kan der på udbetalingstidspunktet være en afledt virkning af tilbageløb pga. en højere disponibel ind-
komst, som følge af at afkastet på pensionsopsparing er lempeligere beskattet end anden fri opsparing. Der er ikke taget
højde for dette i beregningen.
Kilde: Skatteministeriets beregninger.
Det forventes, at provenuvirkningerne ved indførelsen af en ny bæredygtige ratepension
primært vil komme fra topskatteydere, som er placeret i 9. og 10. indkomstdecil. Det be-
mærkes, at der potentielt kan være en gruppe, der ikke er topskatteydere, som vil omlægge
pensionsindbetalinger fra livsvarig livrente eller den eksisterende ratepension til den nye
bæredygtige ratepension. Denne omlægning vil dog ikke have en provenumæssig betyd-
ning, da provenuvirkningen udelukkende er drevet af personer, som omlægger fra opspa-
ring i frie midler til den nye bæredygtige ratepension.
Side 4 af 4