SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/3-22 fra Finans Danmark om foretræde om forslag til en bæredygtig ratepension, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

29. juni 2022

J.nr. 2022 - 4042

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 535 af 5. maj 2022 (alm. del).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 535: Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/3-22 fra Finans Danmark om foretræde om forslag til en bæredygtig ratepension, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. marts 2022 fra Finans Danmark om

foretræde vedrørende forslag til en bæredygtig ratepension, jf. SAU alm. del - bilag 192.

Svar

Finans Danmark har lanceret et forslag om en ny bæredygtig ratepension. Idéen er, at

man årligt skal kunne indbetale minimum 100.000 kr. med fradragsret på en ny ratepen-

sion, hvor midlerne kun må placeres som bæredygtige investeringer. Pengene må kun in-

vesteres bæredygtigt efter EU's regelsæt for bæredygtige investeringer og skal være inve-

steret bæredygtigt i hele opsparings- og udbetalingsperioden. Den nye bæredygtige rate-

pension vil skulle følge samme regler, som de eksisterende ratepensioner gør i dag, mens

de eksisterende ratepensionsordninger fortsætter som hidtil.

Erhvervsministeren har ansvaret for regulering af pengeinstitutter og pensionsselskaber,

der forvalter ratepensioner. Til brug for besvarelsen har jeg derfor indhentet nedenstå-

ende bidrag fra erhvervsministeren, som jeg kan henholde mig til:

"Formålet med en pensionsopsparing, herunder en ratepension, er i udgangspunktet at

understøtte et forsørgelsesgrundlag til alderdommen, uanset om pensionen forvaltes af et

pensionsselskab (livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser) eller af et penge-

institut.

Mulighederne for at sprede investeringerne for en pensionsopsparing vil blive begrænset,

hvis man afgrænser investeringerne til aktiver med bestemte karakteristika, såsom fx bæ-

redygtige aktiver. Dette gælder uanset, om der er tale om en ratepension forvaltet af et

pengeinstitut eller en pensionsopsparing forvaltet af et pensionsselskab. Afgrænsningen

kan betyde, at sammensætningen af investeringerne på pensionsopsparingen ikke bliver

tilstrækkeligt balanceret (dvs. diversificeret på tværs af aktivklasser, sektorer, regioner mv.)

til at ramme en balance mellem risiko og afkast, der kan opfylde pensionsopsparingens

formål om at understøtte et fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Det skal ses i lyset af, at risi-

koen ved investeringer typisk mindskes, når der investeres diversificeret.

Pengeinstitutter og pensionsselskaber har allerede i dag mulighed for at udbyde pensions-

produkter, der understøtter bæredygtighedsdagsordenen. Hvis forslaget om en bæredygtig

ratepension implementeres, vil der skulle foretages en afvejning af mulighederne for

spredning af investeringer på den ene side og kravet om, at midlerne investeres bæredyg-

tigt på den anden side.

Midlerne i en pensionsordning, der markedsføres som bæredygtig, skal være investeret i

henhold til EU's regelsæt for bæredygtige investeringer. Ved afgrænsningen af, hvad der

kan anses som en bæredygtig investering, tages der udgangspunkt i disclosure-forordnin-

gens oplysningskrav til fuldt bæredygtige finansielle produkter, der markedsføres med bæ-

redygtighed som erklæret mål, samt delvist bæredygtige finansielle produkter, hvor bære-

dygtighed er et blandt flere karakteristika.

Side 2 af 3

Hvis ratepensionen skal investeres fuldt bæredygtigt (defineret som investeringsproduk-

ter, der rapporterer under disclosure-forordningens artikel 9), vil der være meget begræn-

sede muligheder for at sprede investeringerne. Hvis midlerne på ratepensionen kan inve-

stere delvist bæredygtigt (defineret som investeringsprodukter, der rapporterer under

disclosure-forordningens artikel 8), vil der være større spredningsmuligheder, men dog

forsat mindre spredningsmuligheder sammenlignet med en ratepension, der ikke har et

bæredygtighedskrav. Et krav om, at midlerne på en bæredygtig ratepension kan investeres

i investeringer, der rapporter under disclosure-forordningens artikel 8, kan indebære, at

ratepensionen også vil indeholde investeringer, som ikke er bæredygtige.

Pensionsudbyderne vil være forpligtede til at sikre, at placeringen af opsparingen sker i in-

vesteringer, der lever op til de bæredygtighedskrav, der er fastlagt for produktet. Udby-

derne vil endvidere skulle sikre, at investeringerne løbende er i overensstemmelse med

bæredygtighedskravene, og at frasalg og tilkøb sker i overensstemmelse hermed.

Pensionsudbyderne vil foruden bæredygtighedskravene også skulle leve op til den øvrige

regulering på området.

Et væsentligt element er de såkaldte POG-krav (product oversight and governance-krav),

der indebærer, at pengeinstitutter og pensionsselskaber skal afgrænse kundemålgruppen

for hvert enkelt af deres produkter, så produktets karakteristika, fx i forhold til risiko, pas-

ser til kundegruppens behov. Derudover skal forsikringsselskaber i medfør af god skik for

forsikringsdistributører sikre sig, at produktet er i overensstemmelse med den konkrete

kundes krav og behov. Pengeinstitutter vil ligeledes bl.a. skulle leve op til kravet om eg-

nethedstest af kunden, så pengeinstituttet kan anbefale kunden netop den investering, der

egner sig til kunden. Det vil være et væsentligt hensyn i et bæredygtigt pensionsprodukt

med et indsnævret investeringsfokus.

Pensionsselskaberne vil endvidere bl.a. skulle leve op til prudent person princippet, som

skal sikre, at pensionsselskabets investeringer varetager pensionsopsparerenes interesser

bedst muligt inden for de rammer,

der er aftalt med pensionsopspareren.”

Jeg kan tilslutte mig erhvervsministerens kommentar og vil i øvrigt tilføje, at man ved en

indførelse af en bæredygtig ratepension vil skulle indtænke risikoen for, at man med op-

sparing i form af ratepension kan løbe tør for pension allerede 10 år inde i pensionisttil-

værelsen, hvis man ikke tænker sig om. I modsætning hertil udbetales livsvarige livrenter

hele pensionisttilværelsen.

Ved vurderingen af hensigtsmæssigheden ved at indføre en bæredygtig ratepension vil de

provenumæssige konsekvenser også spille en rolle. Jeg kan i den forbindelse henvise til

mit endelige svar på SAU alm. del

–

spm. 473, hvorefter indførelsen af en ny bæredygtig

ratepension med loft over den maksimale indbetaling på 100.000 kr. årligt skønnes at

medføre et mindreprovenu efter adfærd på ca. 1,9 mia. kr. i 2023. Det varige mindrepro-

venu skønnes til ca. 160 mio. kr. årligt.

Side 3 af 3