Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2584703_0001.png
Skatteudvalget 2021-22,Skatteudvalget 2021-22,Skatteudvalget 2021-22
L 89 - endeligt svar på spørgsmål 12,L 89 A - endeligt svar på spørgsmål 12,L 89 B - endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
8. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 29. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Kenneth Mikkelsen (V).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om ministeren er bekendt med den svenske finansministers nylige svar til Riksdagen om, at tobak og nikotin beskattes ud fra sundhedsfare i Sverige, til skatteministeren
2584703_0002.png
Spørgsmål
Hvad er ministerens kommentar til, at bl.a. Royal College of Physicians, National Acade-
mies of Sciences, Engineering, and Medicine, UK Committee on Toxicity of Chemicals in
Food, Consumer Products and the Environment og en række andre forskningsinstitutio-
ner, mener at der er medicinsk konsensus om, at røgfri nikotinprodukter opfattes som
”skadesreducerende alternativer” til traditionelle tobaksprodukter?
Endvidere bedes op-
lyst, om ministeren anerkender disse videnskabelige institutioner, og i bekræftende fald
om, ministeren så også mener, at afgiftsniveauet skal være proportionalt, det vil sige af-
spejle de ”negative eksternaliteter” ved produktet.
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
I forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser som følge af brugen af nikotinprodukter i
forhold til brugen af traditionelle tobaksprodukter henvises der til punkt 2 i sundhedsmi-
nisterens endelige svar på SUU alm. del spm. 1680 (2020-21).
En afgift kan bruges til at imødegå forekomsten af negative eksternaliteter, hvor afgiftens
forskellige virkninger holdes op imod reduktionen i de eksterne omkostninger. Eksterna-
liteten afspejler, at forbruget af en vare kan indebære eksterne omkostninger, som ikke
bæres af forbrugeren selv. Det gælder fx øgede omkostninger i sundhedsvæsenet, øgede
udgifter til dagpenge mv. i forbindelse med sygdom, lavere skatteindtægter knyttet til af-
ledt helbredsbetinget lavere arbejdsindkomst osv. De individuelle omkostninger for for-
brugeren selv ved brugen af en vare kan muligvis også
være ”uerkendte”
på forbrugstids-
punktet, fx hvis risikoen for afhængighed undervurderes af den enkelte.
Der er ikke skønnet over eksternaliteten ved nikotinprodukter, da Skatteministeriet ikke
har kendskab til opgørelser af eksterne omkostninger ved forbrug af produkterne. Det
bemærkes dog, at nikotin er afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt.
Ved fastsættelsen af niveauet for den foreslåede afgiftssats for nikotinprodukter er der så-
ledes mange hensyn, som skal afvejes. Det gælder fx effekten på forbruget og substitution
til andre produkter, samt hensynet til grænsehandel og illegal handel. Regeringen mener,
at den foreslåede sats på 5,5 øre pr. mg nikotin samlet set er et fornuftigt niveau, når de
mange hensyn tages i betragtning.
Side 2 af 2