Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2554786_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2021 - 6189
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 641 af 23. august 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om, hvad det vil koste at fastfryse grundskylden i hvert af årene frem mod 2030, til skatteministeren
2554786_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad provenueffekten er af at fastfryse grundskylden nominelt i
kroner og øre fra 2022-2030?
Svar
Med den nuværende lovgivning stiger grundskylden med maksimalt 2,8 procent frem
mod 2024, hvor grundskyldspromillerne fastsættes
som aftalt i ”Tryghed om boligbeskat-
ningen”
fra 2017
(og senere ”Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbe-
skatningen”
fra 2020), således at provenuet fra grundskylden i den enkelte kommune i
2024 ved anvendelse af nye grundvurderinger med forsigtighedsprincippet svarer til pro-
venuet under gældende regler på nye vurderinger. For at sikre nuværende boligejere mod
eventuelle stigninger i deres grundskyld og ejendomsværdiskat modtager de berørte bolig-
ejere en skatterabat, der sikrer, at deres boligskat (grundskyld og ejendomsværdiskat) i
2024 ikke stiger i forhold til videreførelse af de skatteregler, der er gældende i 2023.
Således minimeres stigningerne til og 2024 med stigningsbegrænsning og efterfølgende
skatterabatten. Da området desuden er forligsbundet, lægges der til grund, at grundskyl-
den fastholdes fra 2025 og frem til 2030.
Fastfrysningen af grundskylden fra 2025 og frem giver et stigende mindreprovenu fra
grundskylden,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at fastfryse grundskylden nominelt fra 2025-2030
Mia. kr. (2022-niveau)
Samlet virkning, umiddelbart
Samlet virkning efter tilbageløb
2025
-0,7
-0,5
2026
-1,4
-1,0
2027
-2,0
-1,4
2028
-2,8
-1,9
2029
-3,5
-2,4
2030
-4,4
-3,0
Anm.: Der beregnes ikke adfærdsvirkninger af ændringer af grundskylden eller skatterabatten.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på Ejendomsbeskatningsmodellen
Side 2 af 2