SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om at oplyse effekten i 2025 og 2030 på provenu, arbejdsudbud, BNP og antallet af danskere som slipper for at betale såkaldt aktietopskat, hvis man hæver progressionsgrænsen med hhv. 20.000 kroner, 40.000 kroner, 60.000 kroner, 80.000 kroner og 100.000 kroner, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

24. juni 2022

J.nr. 2022 - 4421

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 438 omtrykt af 18. maj 2022 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om at oplyse effekten i 2025 og 2030 på provenu, arbejdsudbud, BNP og antallet af danskere som slipper for at betale såkaldt aktietopskat, hvis man hæver progressionsgrænsen med hhv. 20.000 kroner, 40.000 kroner, 60.000 kroner, 80.000 kroner og 100.000 kroner, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten i 2025 og 2030 på provenu, arbejdsudbud, BNP og antallet

af danskere som slipper for at betale såkaldt aktietopskat, hvis man hæver progressions-

grænsen med hhv. 20.000 kroner, 40.000 kroner, 60.000 kroner, 80.000 kroner og 100.000

kroner, og vil ministeren supplerende oplyse, hvor mange danskere, som har en aktieind-

komst lige under progressionsgrænsen i intervallet 46.000 kroner til 56.499 kroner i 2021,

eller alternativt for 2020, hvis der ikke foreligger data for 2021 endnu?

Svar

Det seneste år med detaljerede oplysninger om aktieindkomster og sambeskatningsfor-

hold mv. i lovmodelsystemet er p.t. 2019, mens der på nuværende tidspunkt ikke forelig-

ger tilsvarende oplysninger for 2020 eller 2021. Der er derfor svaret med udgangspunkt i

data fra 2019. Reglerne for aktieindkomstskatten ændres ikke fra 2025 til 2030, så der er

svaret med udgangspunkt i 2025.

Aktieindkomst beskattes med 27 pct. op til en progressionsgrænse på 54.000 kr. (i 2019-

niveau)

–

dog det dobbelte, dvs. 108.000 kr., for sambeskattede personer

–

og 42 pct. for

aktieindkomst over progressionsgrænsen.

En forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomstbeskatning med mellem 20.000

kr. og 100.000 kr. skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på mellem 200

mio. kr. og 750 mio. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på mellem 100

mio. kr. og 450 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkning, arbejdsudbud, BNP-virkning og virkning på antal personer med aktieind-

komst over progressionsgrænsen ved forskellige lempelser af progressionsgrænse for beskatning af

aktieindkomst 2025 og 2030 (2022-niveau)

Forøgelse af

progressions-

grænse i ak- Umiddelbar

tieindkomst- provenuvirk-

beskatning

ning

Ændring i antal

personer, der be-

taler den høje ak-

tieindkomstsats

Personer

-12.000

-20.000

-24.000

-28.000

-30.000

Provenu efter

tilbageløb og

adfærd

BNP-

virkning

Arbejdsudbud

Fuldtidspersoner

100

150

200

250

------------ Mio. kr. ------------

20.000 kr.

40.000 kr.

60.000 kr.

80.000 kr.

100.000 kr.

-200

-400

-550

-650

-750

-100

-200

-300

-400

-450

100

150

200

250

300

Anm.: Ændringen i progressionsgrænsen er forudsat at blive indført i 2022. Der er beregningsmæssigt forudsat en selvfi-

nansieringsgrad på 25 pct. for ændringer i progressionsgrænsen for aktieindkomst, hvoraf de 15 pct.-point tilskrives ændret

arbejdsudbud, mens resten tilskrives ændret opsparing og porteføljesammensætning. Provenu og BNP er afrundet til nær-

meste 50 mio. kr., arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner, og reduktionen i antal personer, der betaler

den høje aktiesats, er afrundet til nærmeste 1.000 personer.

1) De opgjorte virkninger på BNP afspejler den isolerede BNP-virkning af de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2019 frem-

skrevet til 2022-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2021.

Side 2 af 4

Det lægges til grund, at en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomsten isoleret

set vil indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet på længere sigt (fordi gevinsten ved at

arbejde med henblik på fremtidigt forbrug stiger) og derudover også påvirker husholdnin-

gernes opsparing og porteføljesammensætning. En reduktion af aktieindkomstskatten kan

bl.a. forventes isoleret set at mindske tilskyndelsen til at spare op i bolig og pension. Der-

udover vil en reduktion af skatten på aktieindkomst øge hovedaktionærernes tilskyndelse

til at udbetale en større del af deres arbejdsindkomst som udbytte. Der er i de viste skøn

generelt set bort fra afledte virkninger på hovedaktionærernes indkomsttransformation.

Det skal understreges, at der er meget stor usikkerhed om størrelsesordenen af de afledte

adfærdsvirkninger, herunder de forudsatte effekter på arbejdsudbuddet, opsparingsniveau

og porteføljeomlægning, og de afledte virkninger på BNP af de skønnede ændringer i ar-

bejdsudbuddet.

Arbejdsudbuddet antages beregningsmæssigt øget med mellem 50 og 250 fuldtidsperso-

ner, hvilket isoleret set giver anledning til en afledt forøgelse af BNP med mellem 100 og

300 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Antallet af personer. der betaler den høje sats for aktieindkomst-

skatten, skønnes reduceret med mellem 12.000 og 30.000 personer.

Det bemærkes, at aktieindkomsten i 2025 og 2030 beregningsteknisk forudsættes at være

omtrent ens, hvorved de skønnede virkninger af at forhøje progressionsgrænsen er ens i

2025 og 2030.

For at kunne besvare spørgsmålet om, hvor mange danskere, som har en aktieindkomst

lige under progressionsgrænsen, bør der tages højde for sambeskatningsreglerne, som be-

tyder, at et ægtepar med en samlet aktieindkomst under 108.000 kr. (dvs. to gange den

normale progressionsgrænse) ikke vil være omfattet af den høje aktieindkomstskattesats,

uanset hvordan aktieindkomsten er fordelt mellem ægtefællerne.

Det er på den baggrund i besvarelsen undersøgt, dels hvor mange ikke-sambeskattede

personer, der har en aktieindkomst i et beløbsinterval på 10.000 kr. under progressions-

grænsen på 54.000 kr. i 2019 (det bemærkes, at intervallængden er nedjusteret lidt i for-

hold til spørgsmålet for at tage højde for, at progressionsgrænsen er lavere i 2019 end i

2021), dels hvor mange sambeskattede personer, der har en samlet aktieindkomst for par-

ret i et beløbsinterval på 20.000 kr. under 108.000 kr. i 2019.

Opgjort på denne måde havde i alt ca. 22.500 personer i 2019 en aktieindkomst lige under

progressionsgrænsen,

jf. tabel 2.

Størstedelen af disse var sambeskattede personer i par

med en samlet aktieindkomst mellem 88.000 og 107.999 kr. Det bemærkes, at begge per-

sonerne i de pågældende par tæller med i opgørelsen, også selvom kun den ene person i

parret har aktieindkomst.

Side 3 af 4

Tabel 2. Antal personer med en aktieindkomst lige under progressionsgrænsen

Antal personer

Ikke-sambeskattede med aktieindkomst mellem 44.000 og 53.999 kr.

Sambeskattede med samlet aktieindkomst mellem 88.000 og 107.999 kr.

I alt

Anm.: Aktieindkomsten er inkl. evt. modregning for negativ aktieindkomst i tidligere år.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. 2019-data.

6.100

16.400

22.500

Til baggrund kan nævnes, at i alt ca. 910.000 personer skønnes at have haft positiv aktie-

indkomst i 2019, hvor størstedelen havde en aktieindkomst på mindre end 10.000 kr.

Side 4 af 4