SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om kommentar til de 10 initiativer, som anbefales i beretning nr. 13 af almen art om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet den 16. marts 2022, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Notat

20. juni 2022

J.nr. 2022 - 3112

Kontor:

Selskab, aktionær og erhverv [SAE]

Initialer:

Bemærkninger til den parlamentariske arbejdsgruppes

beretning om initiativer om iværksætteri

Den parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri, der har til formål at undersøge mu-

lighederne for at forbedre skattevilkårene for iværksættere, har opstillet 10 initiativer (A-

J), jf. beretning nr. 13 om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe

om iværksætteri afgivet den 16. marts 2022. Der er tale om følgende initiativer:

A. Skal flere danske virksomheder børsnoteres i Danmark?

B. Skal vi styrke muligheden for at blive iværksætter som studerende eller modtager

af overførselsindkomst?

C. Skal Danmark matche vores nabolande ved tildeling af medarbejderaktier?

D. Skal vi hjælpe iværksættere med at kunne fokusere på at være iværksættere, og er

der brug for yderligere hjælp i opstartsfasen?

E. Skal de fradrag, iværksættere kan modtage, fremrykkes til der, hvor behovet for

likviditet er størst?

F. Skal iværksættere have en fremstrakt hånd, hvis første forsøg kikser?

G. Skal vi gøre brug af nye metoder til at rejse kapital?

H. Skal det være nemmere at investere i startups?

I. Kan vi lette de administrative forpligtelser/økonomiske konsekvenser for iværk-

sættere?

J. Hvordan understøtter vi iværksætteres mulighed for kontakt til et offentlige?

Arbejdsgruppens 10 initiativer kommenteres i det følgende:

Initiativ A. Skal flere danske virksomheder børsnoteres i Danmark?

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer regeringen til at belyse problem-

stillingen til fulde og sikre, at Danmark ikke går glip af både vækst og arbejdspladser,

fordi dansk lovgivning og administrativ praksis ikke tilgodeser de muligheder, der er i at

få flere danske børsnoteringer på grund af bl.a. lagerbeskatningsprincippet, som primært

tilgodeser større virksomheder, der allerede er børsnoterede. Ovenstående kunne fx løses

ved, at ejere af aktier i virksomheder, der bliver børsnoteret, de første 3 år efter børsnote-

ringen selv kunne bestemme, om de vil beskattes efter lagerbeskatnings- eller realisations-

beskatningsprincippet. Samtidig ønsker arbejdsgruppen (med undtagelse af EL), at der re-

degøres for et nyt nabotjek med sammenlignelige lande, da de administrative tilsynsbyrder

ved prospekter i fx Sverige tilsyneladende er væsentligt færre end i Danmark.

ABS

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om kommentar til de 10 initiativer, som anbefales i beretning nr. 13 af almen art om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet den 16. marts 2022, til skatteministeren

Kommentar:

Lagerbeskatning af selskabers børsnoterede porteføljeaktier

I forhold til de skattemæssige regler kan det bekræftes, at hvis en iværksætter ejer sit

iværksætterselskab (driftsselskab) via et holdingselskab, vil en børsnotering af iværksætter-

selskabet kunne medføre, at holdingselskabet fremadrettet overgår til en lagerbeskatning

af aktiebeholdningen i iværksætterselskabet. Det vil dog kun ske i en situation, hvor hol-

dingselskabets ejerandel i forbindelse med børsnoteringen af iværksætterselskabet reduce-

res til under 10 pct. Efter danske regler behandles de tilfælde, hvor et selskab har aktier,

der skifter skattemæssig status, fx fra skattefri datterselskabsaktier til skattepligtige porte-

føljeaktier som følge af et delvist frasalg og en børsnotering, således at aktierne anses for

solgt og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Indførelse af realisationsbeskatning vil medføre, at der ved børsnoterede aktier, og der-

med aktier som er let omsættelige, kan opstå et incitament til salg og genkøb, hvor inve-

stor står til et tab. Det betyder, at investor selv kan fremrykke fradragstidspunktet ved

tab, mens beskatningen kan udskydes, så længe investor ønsker at fastholde ejerskabet af

aktierne. Det forhold, at der først indtræder beskatning ved en realisation, medfører desu-

den, at der kan opstå indlåsningseffekter, hvor investor fravælger ellers mere profitable

investeringer alene for at undgå at realisere en skattepligtig gevinst.

En overgang fra lager- til realisationsbeskatning vil således medføre, at selskaber kan ud-

skyde beskatningen af urealiserede afkast. En sådan skatteudskydelse skønnes at medføre

et mindreprovenu. Der kan i den forbindelse henvises til svar på SAU alm. del - spm. 523

(2021-22), hvoraf det fremgår, at det umiddelbare mindreprovenu udgør ca. 3.100 mio.

kr. i det første år, mens det varige mindreprovenu udgør 400 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd.

Lagerprincippet indebærer ikke en tilsvarende forvridning af investorernes adfærd, hvor-

for beskatningsprincippet helt overordnet vurderes at være skattefagligt velbegrundet.

Arbejdsgruppens forslag går bl.a. på, at der gives mulighed for i en periode op til 3 år ef-

ter børsnoteringen at vælge mellem lager- og realisationsbeskatning. En sådan 3 års-peri-

ode kan bl.a. ses i lyset af, at der i forbindelse med en børsnotering ofte indgås en aftale,

hvorefter iværksætteren forpligter sig til ikke sælge sine aktier i iværksætterselskabet i en

vis periode efter børsnoteringen, typisk en periode på max. 3 år. Det vil sige, at der med

den nævnte løsningsmulighed ønskes at give iværksætteren mulighed for en realisations-

beskatning frem til det tidspunkt, hvor den sidste del af aktierne i iværksætterselskabet

kan sælges.

Kravet om en vis ”holdeperiode” efter børsnoteringen sikrer, at der er

et interessefælles-

skab mellem iværksætteren og de nye aktionærer

–

iværksætteren har stadig en interesse i,

at iværksættervirksomheden er/bliver en succes. Det giver principielt også mulighed for

en højere pris for de aktier, der sælges i forbindelse med børsnoteringen.

Som nævnt vil lagerbeskatning kun indtræde i en situation, hvor holdingselskabets ejeran-

del i forbindelse med børsnoteringen af iværksætterselskabet reduceres til under 10 pct.

Side 2 af 16

Iværksætteren har således allerede med de gældende regler mulighed for at blive realisati-

onsbeskattet, ved i forbindelse med børsnoteringen alene at sælge 90 pct. af aktierne, såle-

des at iværksætterens holdingselskab stadig har en ejerandel på 10 pct. Efter de 3 år kan

de resterende aktier sælges. Et sådant salg vil ikke udløse beskatning i holdingselskabet, da

der vil være tale om, at holdingselskabet sælger skattefri datterselskabsaktier.

Denne model vil også kunne understøtte et interessefællesskab mellem iværksætteren og

de nye aktionærer - herunder en fælles interesse i, at iværksættervirksomheden er succes-

fuld. Iværksætteren vil i denne situation eje en aktiebeholdning, hvor en eventuel gevinst

er skattefri, mens tab ikke kan fradrages.

Lagerbeskatningen må anses for at være fagligt velbegrundet, hvorimod en overgang til

realisationsbeskatning vil medføre indlåsningseffekter og et større mindreprovenu, som

vil skulle finansieres. Hertil kommer, at lagerbeskatning kun indtræder, hvis ejerandelen

bliver mindre end 10 pct., og at der således allerede efter de gældende regler er mulighed

for at undgå overgang til lagerbeskatning.

Administrative tilsynsbyrder ved prospekter

I relation til redegørelsen om et nyt nabotjek vedr. de administrative tilsynsbyrder ved

prospekter, har Skatteministeriet modtaget følgende bidrag fra Erhvervsministeriet:

”I Danmark godkender Finanstilsynet børsprospekter i henhold til reglerne i kapitalmar-

kedsloven og EU’s prospektforordning. Formålet med prospektforordningen er at øge

investorbeskyttelsen, forenkle reglerne, gøre det lettere at rejse kapital og strømline proce-

durerne ved prospektgodkendelser. Med prospektforordningen er reguleringen af pro-

spekter som udgangspunkt den samme på tværs af EU, men der kan være forskelle. For

eksempel giver prospektforordningen mulighed for, at de enkelte medlemsstater kan fri-

tage udbud til offentligheden fra prospektpligten, hvis den samlede værdi af udbuddet i

EU er mindre end 8 mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder.

I Danmark har lovgiver valgt at udnytte denne mulighed fuldt ud og hæve prospektgræn-

sen til 8 mio. euro, og Danmark har ingen nationale regler til at regulere udbud under 8

mio. euro. Det betyder, at prospektpligten i Danmark først indtræder ved udbud til of-

fentligheden over 8 mio. euro.

I Sverige, til sammenligning, er der prospektpligt allerede ved udbud af værdipapirer ved

2,5 mio. euro.

Igennem Finanstilsynets mangeårige deltagelse i det internationale arbejde i ESMA samt

Finanstilsynets bilaterale drøftelser med fx nordisk finansielle myndigheder, er det Finans-

tilsynets umiddelbare vurdering, at selve sagsbehandlingen på prospektområdet i Dan-

mark ikke adskiller sig væsentligt fra lande, som vi normalt sammenligner os med, hvor

udstederne løbende indsender prospektudkast. Der henvises til besvarelsen af SAU alm.

del

–

spm. 349 (2021-22)

stillet af udvalget den 24. februar 2022.”

Side 3 af 16

Initiativ B. Skal vi styrke muligheden for at blive iværksætter som studerende eller modtager af overfør-

selsindkomst?

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) ønsker at sætte fokus på fødekæden af iværksæt-

tere og opfordrer regeringen til at undersøge, om etableringskontoen og iværksætterkon-

toen kan udvides til også at omfatte iværksættere direkte fra uddannelse eller overførsels-

indkomst, ved at forbeholdet omkring lønindtægt fjernes.

Kommentar:

Som lønmodtager kan man med fradragsret spare lønindtægter op til at starte egen virk-

somhed på en etableringskonto eller iværksætterkonto i et pengeinstitut. Indskud på en

etableringskonto har en fradragsværdi som et ligningsmæssigt fradrag med en gennem-

snitlig fradragsværdi på ca. 25 pct. (gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat). Når indskud-

det hæves, opnås kun et delvist skattefradrag for en del af de udgifter eller investeringer,

som pengene bruges på efter etableringen. Ved indskud på en iværksætterkonto gives der

fradrag i den personlige indkomst, dvs. med en fradragsværdi på op til ca. 52 pct., mens

der modsvarende ikke vil være fradrag for de udgifter eller investeringer, som pengene

bruges til.

Det fremgår af loven, at fradrag kun kan opnås af fuldt skattepligtige personer, som ikke

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er skattemæssigt hjemmehørende i et andet

land, og som i indkomståret har oppebåret lønindtægt, eller som indtil 5 år efter etablerin-

gen af den selvstændige erhvervsvirksomhed oppebærer lønindtægter eller overskud fra

en selvstændig erhvervsvirksomhed. Det indebærer, at der ikke er mulighed for at ind-

skyde på etablerings- og iværksætterkonto med fradragsret, hvis man ikke har oppebåret

en lønindtægt eller en indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Studerende, der kun

modtager SU, eller personer, der kun modtager overførselsindkomst, har således ikke mu-

lighed for at foretage indbetaling på etablerings- eller iværksætterkonto med fradragsret.

Det er vurderingen, at kun en begrænset andel af modtagere af SU eller overførselsind-

komster vil udnytte muligheden for at indskyde på ordningerne

–

og at indskuddene i gi-

vet fald også vil være af en begrænset størrelse. Derfor vurderes en evt. udvidelse af ord-

ningen også kun at indebære et beskedent mindreprovenu.

Initiativ C. Skal Danmark matche vores nabolande ved tildeling af medarbejderaktier?

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at medarbejderaktier bliver et

bedre instrument for bl.a. iværksættervirksomheder til at tiltrække kompetent arbejds-

kraft. Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer derfor regeringen til at

undersøge, hvordan de eksisterende ordninger kan gøres nemmere at anvende i praksis og

mere attraktive for virksomhederne, bl.a. ved at indhente erfaringer fra vores nabolande

og ved at undersøge følgende forslag:

•

Krav om en grundløn, i stedet for at medarbejderaktier kun må udgøre en procent-

del af lønnen.

•

Ordningen for medarbejderaktier i nye virksomheder udvides, så virksomheder, der

er ældre end 5 år, kan anvende ordningen.

Side 4 af 16

•

Værdiansættelsen af medarbejderaktier gøres mere simpel, så omkostningerne for

virksomhederne bliver mindre og processen afkortes.

Kommentar:

Krav om en vis grundløn frem for procentbegrænsning

Forslaget om, at der stilles krav om en vis grundløn i stedet for den gældende procent-

mæssige begrænsning for tildeling af skattebegunstigede medarbejderaktier, læses som

omfattende en afskaffelse af både 10, 20 og 50 pct.-grænserne i ligningslovens § 7 P, stk.

2, nr. 2, som indebærer, at medarbejderen kan modtage indkomstskattefri medarbejderak-

tier svarende til op til 10 pct. af sin årsløn. Hvis ordningen tilbydes mindst 80 pct. af virk-

somhedens medarbejdere, kan medarbejderne modtage indkomstskattefri medarbejderak-

tier svarende til op til 20 pct. af årslønnen. Nye, mindre virksomheder kan tilbyde medar-

bejderaktier efter reglerne i ligningslovens § 7 P svarende til op til 50 pct. af medarbejde-

rens årsløn, hvis virksomheden lever op til en række kriterier, herunder bl.a. at virksom-

heden højst er 5 år, højst har 50 ansatte og højst en nettoomsætning eller balancesum på

15 mio. kr.

Den læsning vil dog betyde, at der ingen forskel vil være på reglerne for tildeling til af sær-

lig aktieløn for nye, mindre virksomheder og store, etablerede virksomheder. Det er

uklart, hvordan arbejdsgruppen i givet fald ønsker at bevare støtteordningen til nye, min-

dre virksomheder, men henset til arbejdsgruppens opdrag, må det alt andet lige antages at

være tilfældet - evt. i form af forskellige krav til niveau for grundløn. Hvis der skal fast-

holdes en støtteordning, vil det afhængig af støttens omfang og udformning skulle ske

under forudsætning af fornyet statsstøttegodkendelse.

Forslaget vil alt andet lige være mest til gavn for topskatteydere og ansatte i den finan-

sielle sektor, som har den største gevinst ved ikke at være begrænset i adgangen til at kon-

vertere kontantløn og medarbejderaktier, der beskattes som lønindkomst, til medarbejder-

aktier, der beskattes som aktieindkomst. Det er vurderingen, at forslaget vil medføre et

mindreprovenu som følge af, at medarbejderne vil kunne modtage mere skattebegunstiget

aktieløn. Det er dog ikke på det foreliggende grundlag muligt at foretage et mere præcist

skøn herfor.

Procentbegrænsningen sørger for, at skattebegunstigelsen af aktieløn er betinget af en vis

fordeling mellem indkomstskattefri aktieløn og andre løndele. Der tilskyndes derved til, at

lønpakken også består af løndele, der indkomstbeskattes. Der er ikke en egentlig skatte-

faglig begrundelse for procentbegrænsningen, som snarere er afbalancering mellem en an-

befaling om ingen begrænsning fra Iværksætterpanelet og et politisk ønske om at sikre en

vis grad af fast løn for de ansatte.

Udvidelse til ældre virksomheder

Det fremgår ikke, om forslaget

–

om, at ordningen for medarbejderaktier i nye, mindre

virksomheder skal udvides til virksomheder, der er ældre end 5 år

–

betyder, at der fore-

slås en højere aldersgrænse eller slet ingen aldersgrænse. Det vurderes dog, at en ændring

under alle omstændigheder vil kræve en fornyet statsstøttegodkendelse.

Side 5 af 16

Medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder kan benyttes af virksomheder,

der har været aktive i mindre end 5 år. Skatteministeren blev tidligere i år i SAU alm. del -

spm. 318 (2021-22) spurgt, om det er muligt at få en fornyet statsstøttegodkendelse af en

udvidelse af den danske medarbejderaktieordning for nye, mindre virksomheder med

henvisning til, at Sverige har en statsstøttegodkendt ordning med skattebegunstigede

medarbejderaktier for virksomheder, der bl.a. ikke har været aktive i mere end 10 år. Den

svenske ordning er desuden på baggrund af en fornyet statsstøttegodkendelse blevet udvi-

det med hensyn til grænserne for antal ansatte og nettoomsætning eller balance.

Indholdet af EU-Kommissionens fornyede godkendelse af den svenske medarbejderak-

tieordning er fortsat ikke offentliggjort. Skatteministeriet har derfor ikke kendskab til

grundlaget for den fornyede godkendelse og kan derfor på nuværende tidspunkt ikke vur-

dere, om en udvidelse af den danske medarbejderaktieordning for nye, mindre virksom-

heder vil kunne opnå statsstøttegodkendelse. Det er dog vurderingen, at en fornyet stats-

støttegodkendelse af en forhøjelse af aldersgrænsen i den danske ordning alt andet lige vil

forudsætte, at udvidelsen konkret kan begrundes som nødvendig.

Det er vurderingen, at forslaget vil medføre et begrænset mindreprovenu som følge af, at

flere virksomheder vil kunne tildele skattebegunstiget aktieløn. Det er ikke på det forelig-

gende grundlag muligt at foretage et mere præcist skøn herfor, men det kan anføres, at fi-

nansieringsbehovet pr. år, aldersgrænsen forøges, skønnes at aftage med periodens

længde. Det skyldes, at mange virksomheder ikke kan eller vil udnytte ordningen i alle år

–

fx fordi virksomheden med tiden får flere ansatte eller en større omsætning end tilladt

under ordningen.

Simplere værdiansættelse

Forslaget om, at værdiansættelsen af medarbejderaktier skal gøres mere simpel, så virk-

somhedernes omkostninger bliver mindre, og processen afkortes, er selvsagt ønskværdig,

hvis det kan gå hånd-i-hånd med, at værdiansættelsen samtidig bliver korrekt.

I november 2021 fremlagde

Ekspertgruppen om værdiansættelse ved generationsskifte

sin rapport,

hvori det det bl.a. fremgår, at det ikke er muligt at opstille skematiske regler, der i alle til-

fælde giver et retvisende billede af unoterede aktiers handelsværdi. En model hvor unote-

rede medarbejderaktier altid skal kunne værdiansættes ud fra simple (skematiske) regler

vurderes derfor at ville medføre situationer, hvor aktierne værdiansættes betydeligt under

deres handelsværdi. Det gælder specielt for virksomheder med betydelige immaterielle ak-

tiver og/eller høj fremtidig vækst.

Med aftale om

En ny reformpakke for dansk økonomi

fra januar 2022 mellem regeringen (S)

og SF, RV, DF og KD er det besluttet at nedsætte en ny ekspertgruppe, der skal se på

mulighederne for at udarbejde modeller for skematisk værdiansættelse. Modellerne skal

være fuldt og helt provenuneutrale inden for rammerne af beskatning ved generations-

skifte af erhvervsvirksomheder. Ved udarbejdelsen af de skematiske regler skal ekspert-

gruppen lægge vægt på, at værdiansættelsen så vidt muligt skal afspejle virksomhedernes

handelsværdi. Værdiansættelsen kan dog afvige fra handelsværdien i det omfang, at det er

nødvendigt for at kunne udforme skematiske regler

Side 6 af 16

Hvis værdiansættelse af medarbejderaktier i unoterede selskaber gøres mere simpel ved fx

at anvende skematiske metoder eller andre særlige regler, vil der være en risiko for, at akti-

erne bliver værdiansat lavere end handelsværdien, hvilket vil føre til en lempeligere be-

skatning end medarbejderaktier i noterede selskaber, hvor handelsværdien er kendt. Sam-

tidig vil det medføre en lempeligere beskatning, end hvis aflønningen var sket som en al-

mindelig lønudbetaling. Denne skattemæssige skævvridning vil trække i retning af en

uhensigtsmæssig erhvervsstruktur og et samfundsøkonomisk tab.

Initiativ D. Skal vi hjælpe iværksættere med at kunne fokusere på at være iværksættere, og er der brug

for yderligere hjælp i opstartsfasen?

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at rådgivningsindsatsen for iværk-

sættere bliver styrket, og opfordrer derfor regeringen til at undersøge, hvordan fradrags-

mulighederne for køb af rådgivning kan gøres lempeligere, eller hvordan andre tiltag med

samme formål kan iværksættes, så iværksættere kan få det rygstød, som kræves for at

opnå succes. Derudover opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regerin-

gen til at undersøge, om fradragsmulighederne i etableringsfasen kan udvides fra de nu-

værende 6 måneder til fx 12 måneder.

Kommentar:

Initiativet indeholder dels et forslag om at undersøge fradragsmulighederne ved køb af

rådgivning, dels et forslag om at undersøge en udvidelse af etableringsfasen, hvor der kan

opnås fradrag for almindelige driftsudgifter, fra 6 til 12 måneder.

Fradrag for udgifter til rådgivning

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan virksomhederne efter de gældende

regler fradrage driftsomkostninger, dvs. udgifter som virksomheden i årets løb har afholdt

i forbindelse med at

erhverve, sikre og vedligeholde

indkomsten. Udgifter, der har til formål at

tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller

ved udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karak-

ter af etableringsudgifter, der som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede.

I 2017 blev der indført fradrag for lønudgifter samt erhvervsmæssige udgifter tilknyttet

ansættelsesforholdet, fx kontorartikler, husleje, rejseomkostninger, mv., når udgiften af-

holdes i forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomheden. Dvs. at der i dag er

fradrag for udgifter til intern rådgivning i forbindelse etablering eller udvidelse.

Efter de gældende regler er der derimod ikke fradrag for udgifter til køb af ekstern rådgiv-

ningsbistand. En udvidelse af fradragsretten til også at omfatte udgifter til eksterne rådgi-

vere ved etablering og udvidelse af virksomhed skønnes med betydelig usikkerhed at

medføre et varigt mindreprovenu på ca. 250 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Dette

gælder ved et fradrag lig det eksisterende for driftsudgifter mv.

Udvidelse af etableringsfasen til 12 måneder

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.7 Start af Virksomhed, at udgif-

ter, der har karakter af sædvanlige, løbende driftsudgifter, og som afholdes i tiden

Side 7 af 16

umiddelbart forud for etablering af virksomheden, efter praksis er blevet anset for fra-

dragsberettigede, hvis de ligger i en periode op til 6 måneder før virksomhedens start. Ud-

gifter til husleje for en periode, der lå mere en 6 måneder før en forretnings åbning,

kunne derimod ikke trækkes fra, jf. LSRM 1975, 41 LSR.

En udvidelse, således at der gives mulighed for, at sædvanlige, løbende driftsomkostnin-

ger i en periode op til 12 måneder før virksomhedens etablering gøres fradragsberetti-

gede, vil kræve lovgivning. Det er vurderingen, at en sådan regel vil medføre et begrænset

mindreprovenu. Der foreligger dog ikke et grundlag for at kunne foretage et mere præcist

skøn herfor.

Initiativ E. Skal de fradrag, iværksættere kan modtage, fremrykkes til der, hvor behovet for likviditet er

størst?

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) opfordrer regeringen til at undersøge, om

fradrags-, afskrivnings- og betalingsordninger som beskrevet kan lempes for iværksættere,

gerne med inspiration fra Finland, som har lempeligere fradrags- og afskrivningsregler, og

dermed være med til at fremme iværksætteri i Danmark. Derudover opfordrer arbejds-

gruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om F&U-fradraget

kan gøres mere attraktivt, og om udbetaling af skattekreditter kan fremrykkes.

Kommentar:

Lempeligere skatteregler for iværksættere

Arbejdsgruppen ønsker konkret at styrke iværksætteri. Dvs., at en

specifik ”gruppe” –

dette tilfælde opstartsvirksomheder

–

vil kunne opnå en skattemæssig fordel, som allerede

etablerede virksomheder, der har eksisteret i flere år, ikke vil kunne få gavn af. Begunsti-

gelsen består bl.a. i at sænke skatter eller skattefritage i de første 3 år af en virksomheds

levetid. Derudover foreslås, at der skal gives en mulighed for, at visse virksomheder skal

kunne afskrive på maskiner og inventar, uden at de sædvanlige betingelser i afskrivnings-

loven er opfyldte.

Det er vurderingen, at sådanne ordninger vil indebære statsstøtte, der ikke kan forventes

godkendt. Der vil således være tale om en økonomisk fordel for de pågældende virksom-

heder. Herudover vil der være tale om en selektiv ordning, fordi den kun skal gælde for

opstartsvirksomheder. Opstartsvirksomheder er i forhold til almindelige skatteregler både

retligt og faktisk i en sammenlignelig situation i forhold til ”gamle” virksomheder. Der fo-

religger således praksis fra Kommissionen, hvor særlige regler for fx opstartsvirksomhe-

der er blevet anset for at indebære statsstøtte.

Gruppefritagelsesforordningen (Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17.

juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til

traktatens artikel 107 og 108) vedrører tilfælde, hvor der kan ydes statsstøtte uden forud-

gående statsstøttegodkendelse, og den giver bl.a. mulighed for ved skattemæssige tiltag at

yde statsstøtte til SMV’er i en opstartsfase. Sådan statsstøtte kan under opfyldelse af en

række nærmere angivne betingelser bl.a. ydes til visse investeringer (artikel 17) eller med

henblik på at sikre adgang til risikovillig kapital (artikel 21), ligesom der kan ydes visse for-

mer for etableringsstøtte (artikel 22).

Side 8 af 16

Det er i reglerne forudsat,

at de pågældende ordninger generelt er ”proportionale” og

”nødvendige” for at sikre, at opstartsvirksomheder ikke rammes af markedssvigt, som

hindrer ellers levedygtige virksomheder i at komme i gang på markedet. Dette er baggrun-

den for, at ordningerne kan anses for statsstøtte, der er forenelig med det indre marked,

uden at de forinden har været individuelt anmeldt til og vurderet af Kommissionen.

Forordningen omfatter ikke ordninger, der svarer til eller minder om de ordninger, der

spørges til, og sådanne ordninger vil derfor kun kunne sættes i værk efter forudgående an-

meldelse til og individuel godkendelse af Kommissionen. Umiddelbart er det vurderingen,

at det næppe vil være muligt at pege på

–

og i fornødent omfang dokumentere

–

eksisten-

sen af konkrete markedssvigt, der gør indførelse af ordninger som de skitserede nødven-

dige og proportionale. Det vurderes derfor, at det næppe vil være muligt at opnå en god-

kendelse af sådanne ordninger efter statsstøttereglerne.

I forhold til de finske fradrags- og afskrivningsregler bemærkes, at Finland generelt har

mere gunstige afskrivningsregler for virksomheder end Danmark. Der er dog i Finland

tale om generelle ordninger, som ikke stiller visse virksomheder i en gunstigere skatte-

mæssig position, og hvor der derfor ikke er tale om statsstøtteordninger.

F&U-fradraget

I forhold til fradraget for udgifter til forskning og udvikling bemærkes, at det med aftale

En ny reformpakke for dansk økonomi

mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fra 21. januar

2022 er aftalt at permanentgøre det nuværende, midlertidigt forhøjede fradrag for virk-

somhedernes udgifter til forskning og udvikling, så satsen med virkning fra 2023 fortsat

udgør 130 pct., med et loft over skatteværdien af fradraget på 50 mio.kr. Formålet er at

give virksomhederne gode vilkår for også fremadrettet at kunne investere i forskning og

udvikling. Lovgivning om det permanent forhøjede fradrag gennemføres dog først, når

der er truffet beslutning om konkrete finansieringstiltag.

Denne lempelse vil medføre et varigt mindreprovenu på knap 800 mio. kr. efter tilbage-

løb og adfærd. Hvis fradrag for forskning og udvikling på 130 pct. som en alternativ mu-

lighed blev gjort permanent uden loft, vil det medføre et årligt mindreprovenu på ca. 1�½

mia. kr. Det bemærkes, at det kun er meget få, store forskningsintensive virksomheder,

der har forskningsudgifter over loftet.

Skattekreditordningen

Hvis der efter anvendelse af FoU-fradraget opstår et underskud ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, kan skatteværdien heraf efter omstændighederne udbetales til

virksomheden. I forhold til fremrykning af udbetaling af underskud fra udgifter relateret

til forskning og udvikling (skattekreditter) bemærkes, at efter gældende regler udbetales

skattekreditter som følge af udgifter til forskning og udvikling i november året efter ind-

komståret. Danske virksomheder modtager deres oplysningsskema efter den 1. septem-

ber, og udbetalingen af evt. skattekreditter sker således i forbindelse med opgørelsen af

slutskatten for det forudgående indkomstår.

Side 9 af 16

En generel fremrykning af udbetalingstidspunktet vil medføre, at udbetalingen altid vil

ske, førend skattemyndighederne har haft mulighed for at kontrollere virksomhedens op-

lysninger. Der vil altid være en betydelig risiko derved, at virksomhederne får udbetalt en

skattekredit, som de ikke er berettigede til, hvilket vil medføre en øget risiko for misbrug

af ordningen. En fremrykning vil desuden medføre et rentetab for staten.

Initiativ F. Skal iværksættere have en fremstrakt hånd, hvis første forsøg kikser?

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer regeringen til, at der bliver foretaget et

tjek hos vores nabolande i forhold til reglerne for gældssanering, så det kan anskueliggø-

res, om Danmark ligger på niveau med andre lande. Arbejdsgruppen (med undtagelse af

EL) mener ikke, at frygten for gæld må være en uoverstigelig barriere. Samtidig opfordrer

arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) regeringen til, at de regionale erhvervscentres

program for nødlidende virksomheder arbejdes aktivt ind i Gældsstyrelsens processer

forud for gældsopkrævning. Derved vil flere virksomheder og arbejdspladser kunne red-

des.

Kommentar:

I forhold til ¨Danmarks nabolandes regler for gældssanering har Justitsministeriet oplyst

følgende:

”Justitsministeriet

kan indledningsvis oplyse, at Justitsministeriet den 27. april 2022 har

fremsat lovforslag nr. L 181 om ændring af konkursloven (Indførelse af regler om fore-

byggende rekonstruktion, revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering, her-

under implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet). Lovforslaget har bl.a.

til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af

20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse

og om foranstaltninger med henblik på at sikre mere effektive procedurer for rekonstruk-

tion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132

(rekonstruktions- og insolvensdirektivet).

Hvad angår initiativ F i beretningen fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe

kan Justitsministeriet oplyse, at der med rekonstruktions- og insolvensdirektivet i et vist

omfang sker en harmonisering af reglerne om bl.a. gældssanering på tværs af medlemssta-

terne af EU/EØS.

Justitsministeriet har på baggrund af arbejdsgruppens opfordring om at foretage et tjek

hos vores nabolande vedrørende reglerne om gældssanering iværksat en høring af Sverige,

Norge og Tyskland med henblik på at afklare, hvordan rekonstruktions- og insolvensdi-

rektivet er implementeret i disse lande.”

I forhold til et evt. samarbejde mellem Gældsstyrelsen og de regionale erhvervscentres

program for nødlidende virksomheder har Gældsstyrelsen oplyst følgende:

”I Danmark er der to forskellige regelsæt, der giver mulighed for at nedsætte eller at lade

gæld bortfalde af hensyn til skyldner. Det ene regelsæt omhandler Gældsstyrelsens

Side 10 af 16

mulighed for at eftergive gæld til det offentlige. Det andet regelsæt omhandler skifteret-

ternes mulighed for at give gældssanering, der henhører under Justitsministeriets område.

Efter gældende regler har Gældsstyrelsen ikke mulighed for at foretage særbehandling af

iværksættere i forbindelse med inddrivelse af gæld til det offentlige. Reglerne om eftergi-

velse af gæld til det offentlige svarer i vidt omfang til de almindelige gældssaneringsregler.

Derudover har Gældsstyrelsen mulighed for at eftergive gæld, når sociale eller andre for-

hold i særlig grad taler derfor.

Det skal bemærkes, at Gældsstyrelsen er underlagt en særlig tavshedspligt, som indebærer,

at Gældsstyrelsen kun har mulighed for at inddrage de regionale erhvervscentre i inddri-

velsen af en iværksætters gæld, hvis iværksætteren har givet fuldmagt hertil.

Gældsstyrelsen vil dog kunne oprette et samarbejde med erhvervscentrene på et mere ge-

nerelt plan. Dette kunne eksempelvis være generel vejledning om, at iværksættere har mu-

lighed for at få hjælp hos erhvervscentrene. Derudover kunne det være vejledning målret-

tet erhvervscentrenes hjælp til iværksættere.”

Initiativ G. Skal vi gøre brug af nye metoder til at rejse kapital?

Arbejdsgruppen (med undtagelse af EL) opfordrer regeringen til at undersøge, hvordan

mulighederne ved crowdfunding kan udnyttes bedre og styrkes, fx til at stifte anpartssel-

skaber, men samtidig at sikre investorer bedst muligt. Derudover opfordrer arbejdsgrup-

pen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om skatteregler for grup-

peinvesteringer (syndikeringer) kan lempes.

Kommentar:

Crowdfunding

I relation til at undersøge, hvordan mulighederne ved crowdfunding kan udnyttes bedre

og styrkes, fx til at stifte anpartsselskaber, men samtidig sikre investorer bedst muligt, har

Skatteministeriet modtaget følgende bidrag fra Erhvervsministeriet:

”Equity

crowdfunding

Equity crowdfunding er en særlig crowdfunding-form, hvor et selskab rejser kapital gen-

nem et udbud af kapitalandele til offentligheden. I modsætning til andre former for crow-

dfunding, hvor kunder fx kan forudbestille et produkt, donere penge til velgørenhed, eller

yde lån til virksomheder, så handler equity crowdfunding om, at virksomheder kan udbyde

ejerandele på offentligt tilgængelige platforme, hvor investorer har mulighed for at købe

ejerandele

–

eller aktier

–

i de unoterede virksomheder.

I Danmark er det i dag alene muligt at anvende equity crowdfunding i aktieselskaber, da

der i selskabsloven er et forbud mod at udbyde anparter til offentligheden. Anpartsselska-

ber kan derfor ikke anvende equity crowdfunding.”

Side 11 af 16

Gruppeinvesteringer - investeringsselskaber

Hvert lands skattesystem er i princippet unikt. Der er fællestræk, men også områder, hvor

et land ud fra mere principielle overvejelser har en udformning af skattereglerne på et gi-

vet område, som ikke nødvendigvis er identisk med den tilgang, andre lande har valgt.

Et af disse områder er de danske skatteregler for investeringsinstitutter. Grundlaget for

disse regler er, at investorer ikke ved at foretage kollektiv investering i værdipapirer via en

juridisk enhed skal kunne komme uden om den løbende beskatning af afkastet, som gæl-

der for investorer, der investerer i værdipapirer direkte. Reglerne om lagerbeskatning af

investorerne ved investering i et investeringsselskab som defineret i aktieavancebeskat-

ningslovens § 19 er et udtryk for denne tilgang. Definitionen af investeringsselskaber er

søgt udformet på en sådan måde, at det sikres, at reglerne er robuste, og at lagerbeskat-

ningen ikke kan omgås. Der er i den henseende tale om en værnsregel. For en nærmere

gennemgang af den del af definitionen, som omhandler selskaber med 8 deltagere eller

flere kan der henvises til svar af 28. juni 2021 på SAU alm. del

–

spm. 573 (2021-22).

Der er i forhold til den skattemæssige behandling af investorer i investeringsselskaber

ikke tale om en enegang fra dansk side. For eksempel har de to andre EU-lande, Sverige

og Nederlandene, også regler, hvor status som investeringsselskab er kombineret med en

løbende beskatning hos investorerne af afkastet

–

også hvor der ikke sker en udlodning af

afkastet. Der kan i den forbindelse henvises til svar af 25. februar 2022 på SAU alm. del

–

spm. 322 (2021-22).

Det er vurderingen, at det ikke vil være muligt at lempe den del af definitionen af investe-

ringsselskaber, som omhandler selskaber med 8 deltagere eller flere, uden at det vil inde-

bære en svækkelse af det værn mod skatteundgåelse, som er et af formålene med reglen.

Initiativ H. Skal det være nemmere at investere i startups?

Arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) ønsker, at det bliver lettere at investere i

unoterede aktier, end det er tilfældet i dag. Derfor opfordrer arbejdsgruppen (med undta-

gelse af SF og EL) regeringen til at efterse dokumentationskravene ved anvendelse af in-

vestorfradraget med henblik på at lette de administrative byrder for investoren. Samtidig

opfordrer arbejdsgruppen (med undtagelse af SF og EL) regeringen til at undersøge, om

investorfradraget for indirekte investeringer i unoterede aktier med fordel kan hæves til

samme niveau som ved direkte investeringer på 400.000 kr.

Kommentar:

Dokumentationskrav

Indledningsvist bemærkes det, at investorfradragsordningen indebærer statsstøtte til de

små og mellemstore virksomheder, der investeres i. Ordningen er således udformet under

hensyntagen til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014

om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked (EU’s gruppefritagelses-

forordning), herunder forordningens artikel 21 om risikofinansieringsstøtte til små og

mellemstore virksomheder.

Side 12 af 16

En række af de krav, der efter ordningen skal være opfyldt, for at der kan opnås investor-

fradrag, har således deres baggrund i de krav, der gælder for statsstøtteordninger omfattet

af EU’s gruppefritagelsesforordning. Reglerne er søgt udformet så administrativt enkelt

som muligt for både investorerne og myndighederne.

Som en del af den danske ordning skal en godkendt revisor erklære, at betingelserne er

opfyldt for, at selskabet, der investeres i, kan anses som målselskab. Derudover skal revi-

sor påse, at kapitalindskudsgrænsen i reglerne ikke overskrides. Herved er der i den dan-

ske ordning indbygget elementer, der har til formål at lette de administrative byrder for

investoren.

Hvis reglerne om revisorerklæring ophæves, vil det bl.a. betyde, at Skattestyrelsen skal an-

vende yderligere ressourcer på efterkontrol, og derudover vil der være risiko for, at doku-

mentationen for, at betingelserne er opfyldt, ikke vil være fuldt ud tilvejebragt på tids-

punktet for investors tilførsel af kapital.

Investorfradraget

Investorfradraget blev indført med

Aftale om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer

af 12.

november 2017, der havde til formål at bidrage til at forbedre erhvervsvilkårene i Dan-

mark og at sikre, at der skabes vækst og udvikling i hele landet ved bl.a. at gøre det mere

attraktivt at drive virksomhed og ved at reducere de administrative byrder.

Aftalen indebærer, at fysiske personer (uafhængige investorer), der investerer direkte i de

omfattede små og mellemstore (unoterede) virksomheder, årligt skal kunne fradrage halv-

delen af investeringer for op til 400.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019-2022 og halv-

delen af investeringer for op til 800.000 kr. i indkomståret 2023 og frem. Ved erhvervelse

af aktier igennem andele i investorfradragsfonde

–

indirekte erhvervelse

–

kan fradraget

højst beregnes på grundlag af en anskaffelsessum på 125.000 kr. i hvert af indkomstårene

2019-2022 og 250.000 kr. i 2023 og senere indkomstår. Der er ikke noget til hinder for, at

loftet for investorfradrag ved både direkte og indirekte erhvervelse udnyttes fuldt ud i

samme indkomstår. Fradraget skal efter aftalen have en skatteværdi på 30 pct.

Som en del af finansieringen af Aftale om en ny ret til tidlig pension af 10. oktober 2020

er det besluttet, at loftet for investorfradraget ikke forhøjes fra indkomståret 2023, idet

fradraget for direkte investeringer fastholdes på 400.000 kr., og fradraget for indirekte in-

vesteringer fastholdes på 125.000 kr.

Investorfradraget er en målrettet indirekte erhvervsstøtte til unoterede små og mellem-

store virksomheder, som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. En sådan form for

støtte til udvalgte erhverv kan forvride virksomhedernes efterspørgsel efter produktions-

faktorer. Denne asymmetri kan medføre en mindre produktiv anvendelse af samfundets

ressourcer og gøre danske virksomheder mindre konkurrencedygtige. Desuden kan en så-

dan asymmetri i skattesystemet tilskynde virksomhederne til at bruge ressourcer på at

opnå støtte fra det offentlige, frem for at udvikle innovative og konkurrencedygtige varer.

Side 13 af 16

Modstykket er, at investorfradraget er målrettet mod mindre erhvervs- og iværksætterini-

tiativer, hvis vækst og innovation potentielt vil øge konkurrencen på det danske marked,

og dermed gøre danske virksomheder mere internationalt konkurrencedygtige. Hvis inve-

storfradraget for indirekte investeringer i unoterede aktier løftes til samme niveau, som

ved direkte investeringer, vil det isoleret set føre til en mere ensartet skattelovgivning.

Samtidig vil det dog overordnet øge asymmetrien i virksomhedernes investeringsbeslut-

ninger, som tidligere beskrevet. Det vil kræve yderligere finansiering, i størrelsesordenen

100 mio. kr. årligt, såfremt investorfradraget ønskes forhøjet til 400.000 kr., jf. svar på

SAU alm. del

–

spm 242 (2021-22).

Initiativ I. Kan vi lette de administrative forpligtelser/økonomiske konsekvenser for iværksætter?

Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge, om der kan justeres på de admini-

strative forpligtelser for små og nystartede virksomheder, fx

–

men ikke afgrænset til

–

lettelse i forhold til momsregnskab.

Kommentar:

Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri har modtaget et konkret

forslag om, at iværksættervirksomheders forpligtelser til fx indlevering af momsregnskab

bliver lempet, så en virksomhed, der i dag skal indlevere momsregnskab kvartalsvis, frem-

over fx kun skal indlevere momsregnskab halvårligt.

Det er forudsat, at iværksættervirksomheder defineres som nystartede virksomheder. I

henhold til momsloven skal nystartede virksomheder indberette moms kvartalsvis i

mindst 1�½ år. Herefter undersøger Skattestyrelsen virksomhedernes omsætning og æn-

drer evt. afregningsperiode. Nystartede virksomheder kan dog anmode Skattestyrelsen

om at indberette moms månedligt. Det kan fx være attraktivt for nystartede virksomheder

med negativt momstilsvar grundet opstartsinvesteringer at afregne hver måned for at få

den negative moms udbetalt så hurtigt som muligt.

Momsreglerne bygger på fælles EU-momsregler, der i varierende omfang begrænser med-

lemsstaternes muligheder for selvstændigt at fastsætte regler. Det er dog muligt at for-

længe afgiftsperioden fra kvartalet til halvåret for nystartede virksomheder, der som sagt

er omfattet af kvartalsafregning i dag. En forlængelse af afgiftsperioden vil dog øge risi-

koen for organiseret svig, herunder momskarrusel- og kædesvig, samt skabe behov for

øget kontrol af nyregistrerede virksomheder, virksomheder med foreløbige fastsættelser

samt udbetalingskontrol for moms. For en uddybet redegørelse af provenumæssige kon-

sekvenser og behov for styrket kontrolindsats i Skattestyrelsen, som følge af en forlæn-

gelse af afgiftsperioden, henvises til besvarelsen af SAU alm. del

–

spm. 243 (2021-22) af

23. marts 2022.

Skattestyrelsen har fokus på at støtte nye virksomheder ved hjælp af både webinarer, vi-

deoguides og fysiske informationsmøder. Her får virksomheder brancherelevante råd til

opstart samt viden om gældende regler og pligter som fx moms, lønsum, bogføring, op-

lysningsskemaer og forskud. De proaktive vejledningsinitiativer er baseret på erfaringer

og viden om nye virksomheders typiske fejl. Skattestyrelsens erfaring er, at virksomheder,

der har deltaget i vejledningsaktiviteter, har bedre styr på de områder, hvor der oftest

Side 14 af 16

begås fejl. Der kan læses mere om vejledningsindsatsen i Skattestyrelsens publikation

Virksomhedernes skattebetaling.

Herudover har der i Skatteministeriet været nedsat en arbejdsgruppe, som har undersøgt

mulighederne for at reducere virksomhedernes ubevidste fejl. På baggrund af arbejds-

gruppens anbefalinger arbejdes der på den korte bane på flere vejledningsinitiativer, som

bl.a. også vil hjælpe nystartede virksomheder.

Initiativ J. Hvordan understøtter vi iværksætteres mulighed for kontakt til det offentlige?

Arbejdsgruppen opfordrer regeringen til at undersøge, om der kan etableres yderligere au-

tomatisering af indberetning af virksomhedskat

–

særlig i forhold til virksomhedsskatte-

ordningen, om vejledningerne herom på skattemyndighedernes hjemmesider kan gøres

nemmere tilgængelige, og om der er yderligere muligheder for at anvende tredjeparts-

partsindberetninger ved virksomheders skatteindberetninger. Endelig opfordres regerin-

gen til at undersøge, om der kan iværksættes yderligere tiltag for at øge tilgængeligheden

ved telefonisk kontakt til skattemyndighederne og tiltag, så virksomhedsejere kan nøjes

med én indgang og én kontakt til myndighederne, når de skal have svar på spørgsmål om

fx skat, kapital, selskabskonstruktion m.m., eventuelt med inspiration fra Holland.

Kommentar:

Skatteministeriet har stort fokus på, at borgere og virksomheder oplever, at de kan få hur-

tig og kompetent hjælp, når de er i kontakt med skattemyndighederne. Skatteministeriet

har modtaget følgende bidrag fra Skattestyrelsen:

”I

forhold til det i punkt J omtalte forslag om i højere grad at automatisere indberetning

af skat for særligt virksomheder under virksomhedsskatteordningen er det Skattestyrel-

sens vurdering, at det er meget omkostningsfyldt og vanskelig at udvikle et enkelt og intu-

itivt beregningsmodul, der kan understøtte virksomhedsejere i anvendelsen af virksom-

hedsordningen. Og som endvidere oversætter de komplicerede regler i virksomhedsskat-

teloven til en korrekt overskudsdisponering mv. på oplysningsskemaet.

En automatiseret indberetningsløsning i forhold til virksomhedsordningen kræver flere

grunddata fra virksomhedens ejer om aktiver og passiver, der indgår i virksomhedsskatte-

ordningen, hævninger osv. Det er oplysninger, der ikke i forvejen indberettes til Skatte-

forvaltningen, og dermed får virksomhedsejeren pålagt ekstra administrative indberet-

ningskrav. Det er kun virksomhedsejeren, der ved, hvordan fordelingen af aktiver og pas-

siver skal være fordelt mellem virksomhedssfæren og privatsfæren. Selv med de ekstra op-

lysninger er det ikke sikkert, at beregningsmodulet i alle tilfælde kan foretage korrekt be-

regning af nøgletallene til brug for indberetningen på oplysningsskemaet, bl.a. på grund af

en række særregler i virksomhedsordningen.

Udvikling af et beregningsmodul vil forudsætte en betydelig systemudvikling, og Skatte-

styrelsen skal derudover anvende et stort ressourcetræk til analyser og planlægning forud

for it-udviklingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der i øjeblikket og en årrække frem

Side 15 af 16

er meget begrænset it-udviklingskapacitet i skatteforvaltningen. Enhver prioritering af it-

kapacitet til et konkret område indebærer derfor i praksis et fravalg af andre højt priorite-

rede områder.

Skattestyrelsen optimerer konstant de interne brugerrejser på skat.dk, som danner grund-

lag for bedre digital vejledning af iværksættere. Det er desuden Skattestyrelsens vurdering,

at der på nuværende tidspunkt ikke findes yderligere tredjepartsdata, som kan anvendes til

at oplyse resultat af virksomhed på oplysningsskemaet eller til brug af virksomhedsord-

ningen. Resultat af virksomhed opgøres på baggrund af virksomhedens egen bogføring.

I relation til ovenstående kan der derudover henvises til endeligt svar på SAU alm. del -

spm. 244 (2021-22).

I forhold til forslaget om at undersøge, om der kan iværksættes yderligere tiltag for at øge

tilgængeligheden ved telefonisk kontakt til skattemyndighederne, kan der orienteres om,

at Skatteministeriet har et stort fokus på ventetid ved henvendelser og på tilgængelighe-

den for borgere og virksomheder. Skatteforvaltningen arbejder løbende med initiativer til

at nedbringe ventetiden og øge tilfredsheden med den leverede service, og ventetiderne

på telefonsluserne er nedbragt markant i det forgangne år fra niveauet primo 2021 til

primo 2022. Skatteforvaltningen benytter fx i stigende grad sociale medier til at besvare

enkle henvendelser, ligesom der forsøges med chatfunktioner, der giver mulighed for at

afgive hurtigere svar til flere personer. Dertil opdaterer Skatteforvaltningen løbende vej-

ledningerne på skat.dk og arbejder kontinuerligt med, at vejledningerne er formidlet så

lettilgængeligt, intuitivt og brugervenligt som muligt.

Skatteforvaltningen har i dag én telefonisk indgang med mulighed for via IVR-teknologi

(Interactive Voice Response) at viderestille indgående opkald til den medarbejder, som

har de rette kompetencer med henblik på at sikre korrekt vejledning. Iværksætteren kan

efterfølgende viderestilles igen, hvis iværksætterens spørgsmål vedrører flere faglige pro-

blemstillinger.

I forhold til forslaget om én indgang til det offentlige kan der orienteres om, at virksom-

heder allerede i dag kan henvende sig om gældende regler via

nyeforretningsmodeller.dk

og herigennem kan få svar, der er koordineret på tværs af myndigheder.”

Side 16 af 16