Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2557643_0001.png
8. april 2022
J.nr. 2022 - 2789
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 405 af 21. marts 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 405: MFU spm. om at bekræfte, at realiserede gevinster på kryptovaluta beskattes som personlig indkomst, til skatteministeren
2557643_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at realiserede gevinster på kryptovaluta beskattes som personlig
indkomst, mens realiserede tab udløser et ligningsmæssigt fradrag, og at der således er en
asymmetrisk beskatning af kryptovaluta, der kan medføre en de facto skatteprocent på
over 100? Hvis ja, mener ministeren så, at det er rimeligt?
Svar
Ved investering i kryptoaktiver skal der som udgangspunkt foretages en konkret vurde-
ring ift. hensigten med investeringen. Gældende praksis på området indebærer, at fysiske
personers investering i kryptoaktiver typisk vil blive anset for at være investering foretaget
i spekulationsøjemed efter statsskattelovens regler. Dvs. at investeringen er foretaget med
den hensigt at opnå en gevinst på et senere tidspunkt ved videresalg af aktivet.
Beskatning efter statsskattelovens regler om spekulation medfører, at gevinst på handel
med kryptoaktiver medregnes til den personlige indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag),
mens tab kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag.
I de tilfælde, hvor en person anses for at drive næring ved køb og salg af kryptovaluta,
skal gevinst og tab beskattes som personlig indkomst, og der skal betales arbejdsmarkeds-
bidrag i overskudssituationen. Næring ved handel med kryptovaluta vil typisk foreligge
hos virksomheder (børser/hjemmesider), der køber og sælger kryptovaluta.
I tilfælde af, at fx bitcoins anses for at indgå i en hobbyvirksomhed eller anden ikke-er-
hvervsmæssig virksomhed, skal en positiv nettoindkomst i indkomståret medregnes til
den personlige indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Hvis der derimod er et nettotab for
indkomståret, kan dette nettotab ikke modregnes i andre typer af indtægter, som skatte-
yderen måtte have, og kan heller ikke fremføres til senere år.
Det er naturligt, at skattereglerne vedr. investering i forskellige former for kryptoaktiver
har fået større bevågenhed i takt med, at interessen blandt danskerne for investering i
kryptoaktiver er steget over årene. Det er derfor også naturligt at vurdere, om reglerne er
hensigtsmæssige og tidssvarende.
Det er også baggrunden for, at Skattelovrådet er blevet bedt om at se nærmere på reg-
lerne for beskatningen af kryptoaktiver. Skattelovrådets arbejde forventes afsluttet medio
2023.
Side 2 af 2