Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2584989_0001.png
31. maj 2022
J.nr. 2022 - 3181
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 401 af 21. marts 2022 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Christian Rabjerg Madsen
(S).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: MFU spm. om en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kr. til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man afskaffer topskatten, til skatteministeren
2584989_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i
antal kr. til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man afskaffer topskat-
ten? Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende 1.000 danskere i gennem-
snit har hver især årligt i antal kr. Endeligt bedes det oplyst, hvad det vil koste i antal mil-
liarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe topskatten.
Svar
En afskaffelse af topskatten skønnes i 2025 at medføre et mindreprovenu på ca. 18,9 mia.
kr. (2022-niveau) i umiddelbar virkning, ca. 14,6 mia. kr. efter tilbageløb og ca. 10,9 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Varigt skønnes en afskaffelse af topskatten at in-
debære et årligt mindreprovenu på ca. 10,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en afskaffelse af topskatten
Mia. kr. (2022-niveau)
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
2022
-18,7
-14,4
-10,7
2023
-18,8
-14,5
-10,8
2024
-19,0
-14,6
-10,9
2025
-18,9
-14,6
-10,9
2030
-19,0
-14,7
-10,9
Varigt
-19,0
-14,6
-10,9
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2019 frem-
skrevet til 2022-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2021.
Det bemærkes, at en afskaffelse af topskatten vil påvirke det såkaldte hovedaktionærpro-
blem. De gældende skatteregler sikrer en omtrentlig balance mellem den højeste marginal-
skat på lønindkomst og den højeste sammensatte marginalskat på aktieindkomst. Det be-
grænser hovedaktionærernes mulighed for såkaldt indkomsttransformation, herunder at
udbetale løn som udbytteindkomst. En afskaffelse af topskatten vil således skabe væsent-
lig ubalance mellem de højeste marginalskatter, hvorved hovedaktionærernes tilskyndelse
til at udbetale udbytteindkomst som lønindkomst vil øges markant. Mulige virkninger
heraf er ikke indregnet i provenuskønnene.
De 1.000 danskere med de højeste indkomster har i gennemsnit en bruttoindkomst på ca.
26,3 mio. kr.,
jf. tabel 2.
Efter gældende regler betaler denne gruppe i gennemsnit ca. 11,7
mio. kr. årligt i skat, mens den årlige skattebetaling skønnes reduceret til ca. 10,6 mio. kr.
ved en afskaffelse af topskatten. Det svarer til en gennemsnitlig skattelempelse på ca. 1,1
mio. kr. årligt for denne gruppe.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 401: MFU spm. om en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kr. til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man afskaffer topskatten, til skatteministeren
2584989_0003.png
Tabel 2. Gennemsnitlig skattelempelse for de 1.000 danskere med de højeste bruttoindkomster ved
en afskaffelse af topskatten, 2025-regler
Mio. kr. (2022-niveau)
Bruttoindkomst
1)
1) Skattebetaling under gældende 2025-regler
2) Skattebetaling ved en afskaffelse af topskatten
Skattelempelse (1
–
2)
26,3
11,7
10,6
1,1
1) Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst (før arbejdsmarkedsbidrag), positiv nettokapitalindkomst
og positiv aktieindkomst.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data er fra 2019 frem-
skrevet til 2022-niveau og 2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2021.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for de 1.000 danskere med de højeste indkomster
består af godt 60 pct. aktieindkomst, ca. 30 pct. personlig indkomst (før arbejdsmarkeds-
bidrag) og knap 10 pct. kapitalindkomst. Størrelsen af den gennemsnitlige skattelempelse
for denne gruppe skal ses i denne sammenhæng, da en afskaffelse af topskatten ikke
umiddelbart har virkning på beskatningen af aktieindkomst.
Det bemærkes, at der over tid er relativ stor udskiftning i gruppen af de 1.000 personer
med de højeste bruttoindkomster, ligesom størrelsen af disse personers indkomster kan
variere betydeligt fra år til år. Således kan skønnet for den gennemsnitlige skattelempelse
også variere alt efter, hvilket år data tager udgangspunkt i.
Side 3 af 3