SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 11. marts om ECOFIN-rådsmødet, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

17. marts 2022

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 387 (Alm. del) af 14. marts

2022 stillet efter ønske fra Anna Paulin (formand)

Spørgsmål

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11. marts 2022 om

ECOFIN-rådsmødet den 15. marts 2022, jf. SAU alm. del - samrådsspm. O?

Svar

Finansministerens talepapir er vedlagt som bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 11. marts om ECOFIN-rådsmødet, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af 5

Bilag 1

Tak for denne mulighed for at orientere udvalget om skattesager på dagsordenen

for ECOFIN 15. marts.

Jeg forelægger to sager til udvalgets orientering og henviser generelt til samlenota-

tet. Det drejer sig om hhv. et forslag om EU-implementering OECD-aftalen om

minimumsbeskatning og et forslag om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme. Jeg

forelægger begge sager til forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

EU-implementering af OECD's om minimumsbeskatning

Den første sag, som jeg forelagde her i Udvalget forud for ECOFIN i januar,

handler om EU’s gennemførelse af OECD-aftalen

om minimumsbeskatning.

Den samlede OECD-aftale er et historisk gennembrud i det internationale samar-

bejde. Den har to parallelle spor:

Aftalens spor 1 indebærer, at de allerstørste og mest profitable globale koncerner,

herunder også tech-giganter, skal betale en del af deres skat dér, hvor de har deres

markeder.

Aftalens spor 2 indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. af

indkomsten i store multinationale koncerner, som har en årlig omsætning over

750 mio. euro, og som opererer i bare ét af de lande, som har implementeret

OECD-aftalen.

Spor 1 vurderes at indebære et årligt mindreprovenu for Danmark. Spor 2 vurde-

res at indebære et merprovenu. Aftalen vurderes samlet set at indebære et mindre

merprovenu for Danmark.

ECOFIN skal nu drøfte og evt. nå til enighed om EU-implementering af aftalens

spor 2 på basis af et kompromisforslag fra formandskabet.

Kompromisset indebærer, ligesom Kommissionens forslag, også en minimumsbe-

skatning på 15 pct. af rent nationale koncerner med en omsætning over 750 mio.

euro (OECD-aftalen angår kun multinationale koncerner).

Kompromisset indebærer, ligesom OECD-aftalen, visse undtagelser. Det betyder,

at statslige virksomheder, non-profit organisationer, pensionskasser, rederivirk-

somhed mv. undtages fra minimumsbeskatning. Der er enkelte andre begrænsede

undtagelser.

Minimumsbeskatningen i spor 2 tilvejebringes ved to regler.

Den primære regel giver moderselskabets hjemland ret til at pålægge moderselska-

bet en 'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkom-

sten i koncernens datterselskab, hvis datterselskabet ligger i et lavskatteland, som

ikke er med i OECD-aftalen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 11. marts om ECOFIN-rådsmødet, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 3 af 5

Den sekundære regel giver datterselskabets hjemland ret til at pålægge dattersel-

skabet en 'top-up'-skat i det omfang, datterselskabet er koncernforbundet med et

selskab, hvis indkomst effektivt beskattes under minimumsniveauet.

Reglen tages kun i brug, hvis den lavt beskattede indkomst ikke beskattes efter

den primære regel. Det kan fx være tilfældet, hvis moderselskabet er placeret i et

land, som ikke er med i OECD-aftalen.

For at kunne opgøre selskabernes effektive beskatning og evt. 'top-up'-skat skal

selskaberne indberette en række oplysninger. Kompromisforslaget lægger op til at

indføre sanktioner for selskaber, som ikke indberetter korrekte oplysninger. Der

er bred enighed blandt EU-landene om, at sanktionerne skal fastlægges nationalt

og være proportionale og afskrækkende.

OECD-aftalen er på linje med regeringens ambition om, at alle selskaber skal be-

tale en retfærdig skat og bidrage til finansieringen af vores velfærdssamfund.

Derfor arbejder regeringen for, at der kan opnås enighed om forslaget på ECO-

FIN. Det er dog usikkert, om det lykkes at opnå enstemmighed allerede på ECO-

FIN i næste uge.

Regeringen støtter således et forslag på linje med det aktuelle kompromis, hvor

reglerne også gælder for rent nationale koncerner.

For regeringen er det vigtigt at sikre en konsistent og ensartet EU-implementering

af OECD-aftalen om minimumsbeskatning, og at sanktioner fastlægges nationalt i

overensstemmelse med dansk ret.

-grænsetilpasningsmekanisme

Den anden sag, som jeg orienterede om her i Udvalget forud for ECOFIN i de-

cember og januar, handler om forslaget om en såkaldt CO

-grænsetilpasningsme-

kanisme.

Det foreslås, at EU-importører af bestemte varer fremover skal betale en CO

pris, der afspejler kvote-prisen

i EU’s CO

-kvotehandelssystem, som betales af

EU-producenter.

Formandskabet har presset på for hurtige forhandlinger, og de sigter efter enighed

allerede på dette ECOFIN. Herefter vil man indlede forhandlinger med Europa-

Parlamentet om forslaget.

Forslaget er en del af ”Fit-for-55”-pakken

og har grundlæggende til formål at

modgå CO

-lækage. Dvs. at produktion og udledninger flytter uden for EU, i takt

med at EU’s klimaambitioner indfries.

Konkret foreslås det, at importører til EU af cement, jern, stål, aluminium, gød-

ning og elektricitet fremover skal betale en pris for varens CO

-udledning gennem

køb af certifikater. Prisen på certifikaterne er bundet op på CO

-kvoteprisen i EU.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 11. marts om ECOFIN-rådsmødet, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 4 af 5

Parallelt med at denne mekanisme indfases, vil man udfase gratiskvoter under

EU’s kvotehandelssystem til de omfattede sektorer. Det skal sikre, at europæiske

virksomheder ikke forfordeles. Derfor skal forslaget også ses i sammenhæng med

resten af Kommissionens Fit-for-55-klima-pakke, særligt forslaget om revision af

EU’s

kvotehandelssystem.

Kommissionen vurderer, at mekanismen i 2030 vil medføre en reduktion af EU’s

-udledning på 2,6 pct. og reducere CO

-lækagen med knap 30 pct.

Mekanismen foreslås indfaset fra 2023 til 2036. Perioden 2023 til 2025 vil være en

overgangsperiode, hvor Kommissionen og toldmyndighederne skal opsætte syste-

met og indsamle data.

Forhandlingerne har særligt kredset om at finde en smidig model for implemente-

ring, der sikrer en effektiv fordeling af ansvar for mekanismen mellem Kommissi-

onen og EU-landene. Langt de fleste medlemslande

–

inklusiv Danmark

–

peger

derfor på en såkaldt hybrid model, hvor det primære ansvar for data mv. ligger i

Kommissionen.

Regeringen arbejder for en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU.

EU skal have de rette redskaber til at sikre, at den ambitiøse klimaindsats i EU

ikke fører til udflytning af CO

-udledninger og arbejdspladser til mindre klimaam-

bitiøse lande.

Regeringen ser derfor konstruktivt på forslaget om en CO

-grænsetilpasningsme-

kanisme. Den kan netop reducere risikoen for CO

-lækage ved at sikre, at virk-

somheder i lande uden for EU, ved import til EU, betaler for CO

-udledninger på

linje med virksomheder i EU.

Forslaget tilskynder dermed også til, at resten af verden følger en mere ambitiøs

klimaindsats.

Det er vigtigt, at forslaget lander rigtigt, så det kan få positiv betydning for klimaet

og sikre fair og bæredygtig handel. Danmark er en lille, åben økonomi, der i høj

grad er afhængig af samhandel med omverdenen. Derfor er det helt centralt, at

forslaget overholder de internationale handelspolitiske spilleregler og at mekanis-

men ikke påfører erhvervslivet unødige byrder.

Konkret vil regeringen derfor lægge afgørende vægt på, at mekanismen indrettes i

overensstemmelse med formålet om at bidrage til klimaindsatsen, reducere CO

lækage og er i overensstemmelse med WTO’s regelsæt.

Regeringen vil ligeledes lægge stor vægt på, at mekanismen indføres gradvist, og at

der er tæt sammenhæng med den gradvise udfasning af gratiskvoter, herunder at

løsningerne så vidt muligt begrænser de økonomiske konsekvenser for dansk er-

hvervsliv.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 11. marts om ECOFIN-rådsmødet, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 5 af 5

Mekanismen er en ny og kompleks tilgang til håndtering af CO

-lækage. Regerin-

gen lægger derfor stor vægt på, at virkningstidspunkt og indfasningen fastsættes,

så medlemsstaterne kan nå at implementere rettidigt og muliggør en gradvis ind-

fasning fra 2026.

Regeringen vil også lægge stor vægt på, at Kommissionens beføjelser understøtter

forslagets formål mhp. en effektiv implementering og varetagelse af funktioner,

som sikrer en harmonisering af forslaget ved indførelsen i EU-landene. Og vi vil

lægge stor vægt på, at mekanismen implementeres i eksisterende eller planlagte

EU it-systemer, så den ikke vil kræve, at Skatteforvaltningen skal udvikle nye IT-

systemer i et betydeligt omfang.

Samtidig vil regeringen lægge vægt på, at der arbejdes for en løsning, hvor kompe-

tencefordelingen mellem Kommissionen og EU-landene fastlægges efter en hy-

brid-model, mhp. at nedringe administrative omkostninger.

Regeringen vil også lægge vægt på en grundig evaluering af mekanismens konse-

kvenser med fokus på mulighederne for at udvide anvendelsesområdet til indi-

rekte emissioner og flere varegrupper mhp. at hæve ambitionsniveauet på sigt.

Regeringen vil ligeledes arbejde for, at der tages hensyn til de mindst udviklede

lande.

Vi forventer på baggrund at den skitserede tilgang at kunne støtte en løsning på

linje med det foreliggende kompromis, selvom vi gerne havde set, at der var bedre

tid til at få detaljerne på plads.