SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om skriftligt at orientere udvalget om indholdet af den DBO, som regeringen har indgået med Frankrig, herunder provenueffekter, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

OVERENSKOMST

MELLEM

KONGERIGET DANMARKS REGERING OG

DEN FRANSKE REPUBLIKS REGERING

TIL OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER OG

FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE OG -OMGÅELSE

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om skriftligt at orientere udvalget om indholdet af den DBO, som regeringen har indgået med Frankrig, herunder provenueffekter, til skatteministeren

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Den Franske Republik,

der ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske forbindelser og at styrke deres

samarbejde om skatteforhold,

der har til hensigt at indgå en overenskomst til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt

angår skatter, som er omfattet af denne overenskomst, uden at skabe muligheder for ikke-

beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller skatteomgåelse

(herunder gennem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler (treaty-shopping) med henblik på at

opnå de lempelser, som denne overenskomst giver adgang til, til indirekte fordel for

personer, som er hjemmehørende i tredjestater),

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Personer omfattet af overenskomsten

1. Denne overenskomst finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller

begge de kontraherende stater.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal indkomst, som erhverves af eller gennem

et interessentskab eller en anden lignende enhed (herunder en gruppe af personer), der

behandles som helt eller delvist skattemæssigt transparent efter skattelovgivningen i en af

de kontraherende stater, anses for at være indkomst for en person, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, men kun i det omfang at indkomsten ved beskatningen i denne stat

behandles som indkomst for en person, der er hjemmehørende i denne stat.

Hvis interessentskabet eller en anden lignende enhed (herunder en gruppe af personer),

der behandles som helt eller delvist skattemæssigt transparent efter skattelovgivningen i en

af de kontraherende stater, er etableret i en tredjestat, skal denne indkomst dog kun anses

for at være indkomst for en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, hvis

denne tredjestat også behandler interessentskabet eller enhver anden lignende enhed

(herunder en gruppe af personer) som helt eller delvist skattemæssigt transparent, og hvis

den med den kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører, har indgået en aftale om

administrativ bistand med henblik på at forhindre skatteunddragelse og skatteomgåelse.

Bestemmelserne i dette stykke skal ikke finde anvendelse på indkomst, som erhverves af

eller gennem et interessentskab eller en anden lignende enhed (herunder en gruppe af

personer), der er hjemmehørende i Frankrig efter artikel 4, stk. 4.

Artikel 2

Skatter omfattet af overenskomsten

1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på vegne af en

kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller af dens lokale eller regionale

myndigheder, uanset hvordan de opkræves.

2. Som indkomstskatter anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af

indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom,

såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, er især:

i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten,

(ii) den kommunale indkomstskat,

(herefter omtalt som “dansk skat”)

i Frankrig:

(i) indkomstskatten (“l’impôt sur le revenu”),

(ii) selskabsskatten (“l’impôt sur les sociétés”),

(iii) det supplerende selskabsskattebidrag (“les contributions sur l’impôt sur

les sociétés”),

(iv) det generelle socialsikringsbidrag (“contributions sociales

généralisées”), bidrag til dækning af underskuddet på de sociale

sikringsordninger (“contributions pour le remboursement de la dette

sociale”),

herunder enhver kildeskat eller forskudsbetaling med hensyn til de

fornævnte skatter;

(herefter omtalt som “fransk skat”)

4. Overenskomsten finder endvidere anvendelse på skatter af samme eller væsentligt

samme art, der efter datoen for undertegnelse af denne overenskomst pålignes som tillæg

til, eller i stedet for, de eksisterende skatter. De kontraherende staters kompetente

myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres

respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne

overenskomst den nedenfor angivne betydning:

udtrykkene ”en kontraherende stat" og ”den anden kontraherende stat” betyder

Danmark eller Frankrig, alt efter sammenhængen,

udtrykket ”Danmark” betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område

uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international

ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark

kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse

af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende

vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og

økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og

Grønland,

udtrykket “Frankrig” betyder Den Franske Republiks europæiske

områder/departementer og dens oversøiske områder og territorier, der er opført

i Protokollen, herunder disses søterritorium og ethvert havområde, der ligger ud

over det nævnte søterritorium, og inden for hvilket Den Franske Republik i

overensstemmelse med international ret har suverænitetsrettigheder eller udøver

sin jurisdiktion med henblik på udforskning og udnyttelse af havbundens

naturforekomster, dens undergrund og de overliggende vande,

udtrykket ”person” omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden

sammenslutning af personer,

udtrykket ”selskab” betyder enhver juridisk person eller enhver enhed, der i

skattemæssig henseende behandles som en juridisk person,

udtrykket ”foretagende”

erhvervsvirksomhed,

anvendes

enhver

form

for

udøvelse

udtrykkene ”foretagende i en kontraherende stat” og ”foretagende i den anden

kontraherende stat” betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af

en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

udtrykket ”international trafik” betyder enhver transport med skib eller fly, som

anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en

kontraherende stat, undtagen når sådan transport udelukkende anvendes

mellem steder i den anden kontraherende stat,

udtrykket “anerkendt pensionsinstitut” i en stat betyder en enhed eller et

arrangement, som er etableret i denne stat, og som behandles som en

selvstændig person efter denne stats skattelovgivning, og

(i)

som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med

henblik på at administrere pensionsydelser eller at stille sådanne ydelser

og dertil hørende fordele til rådighed for fysiske personer, og som sådan

er reguleret af denne stat eller en af dens politiske underafdelinger eller

lokale og regionale myndigheder, eller

som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med

henblik på at foretage investeringer til fordel for enheder eller

arrangementer som nævnt i underafsnit (i),

(ii)

udtrykket ”kompetent myndighed” betyder

(i) i Danmark:

Skatteministeren eller ministerens befuldmægtigede stedfortræder,

(ii) i Frankrig:

Finansministeren eller ministerens befuldmægtigede stedfortræder,

udtrykket ”statsborger” betyder i forhold til en kontraherende stat:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat, og

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver

sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i den

kontraherende stat,

udtrykket ”erhvervsvirksomhed” omfatter udøvelse af frit erhverv og udøvelse af

anden virksomhed af uafhængig karakter.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til enhver tid skal ethvert

udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges

den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de

skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, idet enhver betydning i denne stats

skattelove går forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i denne stats andre love.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”hjemmehørende i en kontraherende stat”,

enhver person som efter lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted,

bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også

denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal eller regional

myndighed samt de offentligretlige juridiske personer af denne stat, af dennes politiske

underafdelinger eller af dennes lokale eller regionale myndigheder såvel som et anerkendt

pensionsinstitut i denne stat. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig

i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de

kontraherende stater, bestemmes hans status som følger:

a) Han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til

sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, anses han for

kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige

og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

b) Hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller

hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, anses han for kun

at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

c) Hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har ophold i

nogen af dem, anses han for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er

statsborger.

d) Hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af

dem, afgør de kontraherende staters kompetente myndigheder spørgsmålet ved

gensidig aftale.

3. Hvis en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge

kontraherende stater, anses denne for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor dens

virkelige ledelse har sit sæde.

4. Udtrykket “hjemmehørende i en kontraherende stat” omfatter, når denne kontraherende

stat er Frankrig, ethvert interessentskab eller enhver anden lignende enhed (herunder en

gruppe af personer):

a) som har sin virkelige ledelse i Frankrig,

b) som er skattepligtig i Frankrig, og

c) hvis aktionærer, anpartshavere eller medlemmer alle, i henhold til skattelovgivningen

i Frankrig, er personligt skattepligtige dertil af deres andel af overskuddet fra det

pågældende interessentskab eller anden lignende enhed (herunder en gruppe af

personer).

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”fast driftssted” et fast forretningssted, hvor

igennem et foretagendes erhvervsvirksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket ”fast driftssted” omfatter især:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,

b) en filial,

c) et kontor,

d) en fabrik,

e) et værksted, og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor

naturforekomster udvindes.

3. a) En byggeplads, et anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis

aktiviteterne varer mere end 12 måneder.

b) En installation eller borerig eller et skib, der anvendes til efterforskning af

naturforekomster, udgør kun et fast driftssted, hvis aktiviteterne varer mere end 12 måneder.

4. Ved anvendelsen af stk. 3, litra b, anses virksomhed udøvet af et foretagende, som er

nært forbundet med et andet foretagende, for at være udøvet af det nært forbundne

foretagende, hvis den virksomhed, der udøves af de to foretagender det samme sted, udgør

gensidigt supplerende funktioner, som indgår i en samlet udøvelse af erhvervsvirksomhed.

5. Uanset de forudgående bestemmelser i denne artikel omfatter udtrykket ”fast driftssted”

ikke:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller

udlevering af varer tilhørende foretagendet,

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på

oplagring, udstilling eller udlevering,

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på

forarbejdning hos et andet foretagende,

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet,

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve

enhver form for virksomhed for foretagendet, som ikke er opført i litra a-d, forudsat

at denne aktivitet er af forberedende eller hjælpende karakter,

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver

kombination af de aktiviteter, der er nævnt i litra a-e, forudsat at den samlede

virksomhed i det faste forretningssted, som er et resultat af denne kombination, er af

forberedende eller hjælpende karakter.

6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på et fast forretningssted, som anvendes eller opretholdes

af et foretagende, hvis det samme foretagende eller et nært forbundet foretagende driver

erhvervsvirksomhed det samme sted eller et andet sted i den samme kontraherende stat,

dette sted eller andet sted udgør et fast driftssted for foretagendet eller det nært

forbundne foretagende efter bestemmelserne i denne artikel, eller

den samlede virksomhed, som er et resultat af kombinationen af virksomheden

udøvet af de to foretagender det samme sted, eller af det samme foretagende

eller nært forbundne foretagender de to steder, ikke er af forberedende eller

hjælpende karakter,

forudsat at den erhvervsvirksomhed, som udøves af de to foretagender det samme sted,

eller som udøves af det samme foretagende eller nært forbundne foretagender de to steder,

udgør gensidigt supplerende funktioner, som indgår i en samlet udøvelse af

erhvervsvirksomhed.

7. Hvis en person handler i en kontraherende stat på et foretagendes vegne og i forbindelse

hermed sædvanligvis indgår aftaler eller sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved

indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af

foretagendet, og disse aftaler er

i foretagendets navn, eller

vedrører overdragelse af ejerskab til eller tildeling af rettighed til at anvende

formuegoder ejet af foretagendet eller som foretagendet har ret til at anvende,

eller

vedrører levering af foretagendets tjenesteydelser,

anses dette foretagende uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, og medmindre

bestemmelserne i stk. 8 medfører andet, for at have et fast driftssted i denne stat med

hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre

denne persons virksomhed er begrænset til det, som er nævnt i stk. 5, og som, hvis den var

udøvet gennem et fast forretningssted (bortset fra et fast forretningssted, hvor stk. 6 finder

anvendelse), ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til

bestemmelserne i det nævnte stykke.

8. Stk. 7 finder ikke anvendelse, hvis personen, som handler i en kontraherende stat på

vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den

førstnævnte stat som uafhængig repræsentant og handler for foretagendet inden for

rammerne af denne erhvervsvirksomhed. Hvis en person udelukkende eller næsten

udelukkende handler på vegne af et eller flere foretagender, som denne person er nært

forbundet med, anses denne person ikke for at være en uafhængig repræsentant i dette

stykkes betydning med hensyn til ethvert sådant foretagende.

9. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden kontraherende stat

(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), medfører ikke i sig selv, at det ene

selskab anses for et fast driftssted for det andet.

10. Ved anvendelsen af denne artikel anses en person eller et foretagende for at være nært

forbundet med et foretagende, hvis, når alle relevante forhold og omstændigheder tages i

betragtning, den ene kontrolleres af den anden, eller begge kontrolleres af de samme

personer eller foretagender. Under alle omstændigheder anses en person eller et

foretagende for at være nært forbundet med et foretagende, hvis den ene direkte eller

indirekte besidder mere end 50 pct. af de retmæssige andele i den anden (eller, når der er

tale om et selskab, mere end 50 pct. af den samlede stemmeandel såvel som af værdien af

selskabets aktier, eller af de retmæssige egenkapitalandele i selskabet), eller hvis en anden

person eller et andet foretagende direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af de

retmæssige andele (eller, når der er tale om et selskab, mere end 50 pct. af den samlede

stemmeandel såvel som af værdien af selskabets aktier, eller af de retmæssige

egenkapitalandele i selskabet) i personen og foretagendet eller i de to foretagender.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver af

fast ejendom (herunder indkomst af landbrug eller skovbrug), der er beliggende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "fast ejendom" tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den

kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket omfatter i alle

tilfælde tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og

skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder

anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag

for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre

naturforekomster. Skibe og fly anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug,

udleje, bortforpagtning eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der

tilhører et foretagende.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes

i denne kontraherende stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den

anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver

førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste, der henføres til det faste

driftssted efter bestemmelserne i stk. 2, beskattes i den anden stat.

2. Ved anvendelsen af denne artikel og artikel 22 er den fortjeneste, som i hver

kontraherende stat kan henføres til det faste driftssted som nævnt i stk. 1, den fortjeneste,

som det faste driftssted især i sine forbindelser med andre dele af foretagendet kunne

forventes at opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var

beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår,

i betragtning af de udførte funktioner, de anvendte aktiver og de risici, som foretagendet har

påtaget sig gennem det faste driftssted og gennem andre dele af foretagendet.

3. Hvis en kontraherende stat i medfør af stk. 2 regulerer den fortjeneste, der kan henføres

til et fast driftssted tilhørende et foretagende i en af de kontraherende stater, og i

overensstemmelse hermed beskatter foretagendets fortjeneste, som er blevet beskattet i

den anden stat, skal denne anden stat foretage en passende regulering af den skat, der

pålægges denne fortjeneste, i det omfang det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning

af fortjenesten. Ved fastsættelsen af en sådan regulering skal de kontraherende staters

kompetente myndigheder om nødvendigt konsultere hinanden.

4. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er behandlet særskilt i andre artikler i denne

overenskomst, berøres bestemmelserne i disse artikler ikke af bestemmelserne i denne

artikel.

Artikel 8

International skibsfart og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den

kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Ved anvendelsen af denne artikel medregnes følgende til fortjeneste ved drift af skibe og

fly i international trafik:

a) fortjeneste ved udlejning af skibe eller fly med besætning (”timecharter”

eller ”voyagecharter”), når de pågældende skibe og fly anvendes i international trafik,

b) fortjeneste ved udlejning af skibe eller fly uden besætning (”bareboatcharter”), når

sådan udlejning har nær tilknytning til drift af skibe eller fly i international trafik, og

c) fortjeneste ved anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder

anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til

transport af gods og varer, når sådan anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje, har

nær tilknytning til drift af skibe eller fly i international trafik.

3. Hvis en rederivirksomheds virkelige ledelse har sit sæde ombord på et skib, skal det

anses for at være beliggende i den kontraherende stat, hvor skibets hjemhavn er

beliggende, eller, hvis der ikke er en sådan hjemhavn, i den kontraherende stat, hvor

rederen af skibet er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stk.1 og 2 finder også anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en

pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

5. Fra den dag, hvor denne overenskomst finder anvendelse for første gang i henhold til

artikel 31, stk. 2, til den dag hvor overenskomsten ophører med at finde anvendelse efter

artikel 32, skal de bestemmelser, der blev vedtaget ved noteveksling af 28. februar 1930

mellem Denmark og Frankrig vedrørende beskatning af fortjeneste ved skibs- og luftfart ikke

finde anvendelse.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. Hvis

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den

anden kontraherende stat,

og der i nogle af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår

vedrørende deres forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,

som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som

ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som

på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste

og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. Hvis en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner – og

i overensstemmelse hermed beskatter – fortjeneste, som et foretagende i den anden

kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede

fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis

vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have

været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden kontraherende stat

foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten.

Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente

myndigheder skal om nødvendigt konsultere hinanden.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en

person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden kontraherende stat.

2. Udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan dog

også beskattes i denne stat efter denne stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af

udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den pålignede skat ikke

overstige:

0 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er et selskab, som i en

uafbrudt periode på 365 dage indbefattet den dag, hvor udbyttet

udbetales, direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler

udbyttet (ved opgørelsen af denne periode tages der ikke hensyn til ændringer i

ejerforhold, som er en direkte følge af omstrukturering af selskaber, såsom fusion

eller spaltning af det selskab, som ejer aktierne, eller som udbetaler udbyttet),

15 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre tilfælde.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf

udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket ”udbytte” som anvendt i denne artikel betyder indkomst af aktier, ”jouissance”-

aktier eller ”jouissance”-rettigheder, mineaktier, stifteraktier eller andre rettigheder, som ikke

er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst, der

behandles som en udlodning efter skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvor det

udloddende selskab er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et dér

beliggende fast driftssted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af

udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder

bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver fortjeneste

eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen

skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person,

der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger

til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted, der er

beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste en

skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selvom det udbetalte udbytte eller den ikke-

udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra

denne anden stat.

a) Udbytte udloddet af indkomst eller fortjeneste fra fast ejendom omfattet af artikel 6

af en investeringsenhed etableret i en kontraherende stat,

(i) som udlodder det meste af denne indkomst årligt, og

(ii) hvis indkomst eller fortjeneste fra sådan fast ejendom er fritaget for skat,

til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat kan beskattes i denne anden

stat.

b) Sådanne udbytter kan dog også beskattes i den førstnævnte stat i henhold til

skattelovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige 15 pct. af

bruttobeløbet af udbytterne, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, og direkte eller indirekte besidder en kapitalandel, der repræsenterer

mindre end 10 pct. af denne enheds kapital.

Når den retmæssige ejer af sådanne udbytter direkte eller indirekte ejer en kapitalandel, der

repræsenterer 10 pct. eller mere af kapitalen i dette selskab eller denne enhed, kan udbyttet

beskattes efter den sats, der er fastsat i den nationale lovgivning i den kontraherende stat,

hvorfra de hidrører.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som retmæssigt ejes af en

person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne

anden stat.

2. Udtrykket ”renter” som anvendt i denne artikel betyder indkomst af gældsfordringer af

enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de

indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agio beløb og

gevinster,

der

knytter

sig

til

sådanne

gældsbeviser,

obligationer

eller

forskrivninger. Straftillæg ved for sen betaling anses ikke for at være renter ved

anvendelsen af denne artikel.

3. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted, og

den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant

fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

4. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler renter, og den retmæssige ejer eller

mellem disse og en tredje person har bevirket, at renterne set i forhold til den gældsfordring,

for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren

og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder

bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det

overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i

denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat, og som retmæssigt ejes af en person,

der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden

stat.

2. Udtrykket ”royalties” som anvendt i denne artikel betyder betalinger af enhver art, der

modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til

et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent,

varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller

for oplysninger vedrørende industrielle, forretningsmæssige eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelserne i stk.1 finder ikke anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér beliggende fast

driftssted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte

royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder

bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

4. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer eller

mellem disse og en tredje person har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold til den

anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville

være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke

havde foreligget, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte

beløb. I så fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med

lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver

ved afhændelse af fast ejendom som nævnt i artikel 6, og som er beliggende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et

fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende

stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen

med hele foretagendet), kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et

foretagende, og som består af skibe eller fly, der anvendes af det foretagende i international

trafik eller rørlig ejendom, som hører til driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes

i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og lignende

udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af gods og varer i international

trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i den kontraherende stat,

hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

5. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver

ved afhændelse af aktier eller dermed sammenlignelige interesser såsom interesser i et

interessentskab eller en fond, kan beskattes i den anden kontraherende stat, hvis mere end

50 pct. af værdien af disse aktier eller dermed sammenlignelige interesser på noget

tidspunkt inden for 365 dage forud for afhændelsen direkte eller indirekte hidrører fra fast

ejendom som defineret i artikel 6 beliggende i den anden kontraherende stat. Ved

anvendelsen af denne bestemmelse, skal der ikke tages hensyn til faste ejendomme, som

hører til et sådant selskabs, fonds eller enheds egen virksomhed.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end dem, der er nævnt i stk. 1, 2,

3, 4 og 5, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Indkomst ved arbejde i ansættelsesforhold

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 19 medfører andet, kan gage, løn og

andre lignende vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, ved arbejde i ansættelsesforhold, kun beskattes i denne stat,

medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan

det vederlag, som erhverves herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som erhverves af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, ved arbejde i ansættelsesforhold udført i den

anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, hvis:

modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen

ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode, der begynder eller slutter

i det pågældende skatteår, og

vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den

anden stat, og

vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden

stat.

3. Uanset de forudgående bestemmelser i denne artikel kan vederlag, som erhverves for

arbejde i ansættelsesforhold udført ombord på et skib eller et fly anvendt i international trafik

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i den kontraherende

stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 15

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som erhverves af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et

selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

Artikel 16

Optrædende kunstnere, sportsudøvere og modeller

1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 kan indkomst, som erhverves af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-, film-,

radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsudøver eller som model, ved

hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat, beskattes

i denne anden stat.

Uanset bestemmelserne i artikel 14 og 21, kan en kunstner, en sportsudøver eller en model,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som erhverver indkomst fra den anden

kontraherende stat for præstationer, der ikke kan adskilles fra dennes professionelle ry,

beskattes i denne anden kontraherende stat.

2. Hvor indkomst hidrørende fra aktiviteter eller præstationer nævnt i stk. 1 ikke tilfalder

kunstneren, sportsudøveren eller modellen personligt, men en anden person, uanset om

denne person er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, kan sådan indkomst,

uanset bestemmelserne i artikel 14 og 21, beskattes i den kontraherende stat, hvor

kunstnerens, sportsudøverens eller modellens aktiviteter eller præstationer udøves, stilles

til rådighed eller bruges.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på indkomst, der erhverves ved

virksomhed, som udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsudøvere eller

modeller, hvis besøget i denne stat helt eller delvist er understøttet af offentlige midler fra

den anden kontraherende stat, hvor kunstneren eller sportsudøveren eller modellen er

hjemmehørende, eller fra denne stats politiske underafdelinger eller lokale eller regionale

myndigheder eller offentligretlige enheder. I sådanne tilfælde kan indkomsten kun beskattes

i den kontraherende stat, hvor kunstneren, sportsudøveren eller modellen er

hjemmehørende.

Artikel 17

Pensioner

1. Medmindre andet følger af artikel 19, stk. 2, kan pensioner og lignende vederlag, der

hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, hvad enten dette sker i forbindelse med tidligere ansættelse

eller ikke, kun beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne I stk. 1, kan sådanne pensioner og lignende vederlag beskattes

i den førstnævnte kontraherende stat, hvis:

a) bidrag indbetalt af den berettigede til pensionsordningen blev fradraget i den

berettigedes skattepligtige indkomst i den førstnævnte kontraherende stat efter

lovgivningen i denne stat, eller

b) bidrag indbetalt af en arbejdsgiver til pensionsordningen ikke var skattepligtig

indkomst for den berettigede i den førstnævnte kontraherende stat efter lovgivningen

i denne stat.

c) pensioner er ydet i henhold til den sociale sikringslovgivning i den førstnævnte

kontraherende stat.

Artikel 18

Sociale sikringsydelser og lignende betalinger

1. Medmindre andet følger af artikel 17, stk. 2, litra c, kan betalinger modtaget af en fysisk

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til den sociale

sikringslovgivning i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. Legater og studie- eller kunstnerstøtte modtaget af en fysisk person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, fra offentlige midler i den anden kontraherende

stat eller en politisk underafdeling eller en lokal eller regional myndighed i denne stat, kan

beskattes i denne anden stat.

Artikel 19

Offentligt hverv

Gage, løn og andre lignende vederlag, der udbetales af en kontraherende stat

eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal eller regional myndighed,

eller af en deres offentligretlige juridiske personer, til en fysisk person for

udførelse af hverv for denne stat, underafdeling, myndighed eller juridiske

person, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

Sådan gage, løn og andre lignende vederlag kan dog kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne anden stat, og den pågældende

er hjemmehørende og statsborger i denne stat uden samtidig at være statsborger

i den førstnævnte stat.

Pensioner og andre lignende vederlag, som udbetales af en kontraherende stat

eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal eller regional myndighed

eller af en af deres offentligretlige juridiske personer – eller af midler tilvejebragt

af disse – til en fysisk person i forbindelse med udøvelse af hverv for denne stat,

underafdeling, myndighed eller juridisk person, kan uanset bestemmelserne i

stk.1 kun beskattes i denne stat.

Sådanne pensioner og andre lignende vederlag kan dog kun beskattes i den

anden kontraherende stat, hvis den pågældende er hjemmehørende og

statsborger i denne stat uden samtidig at være statsborger i den førstnævnte stat.

2. a)

3. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16 og 17 finder anvendelse på gage, løn, pensioner

og andre lignende vederlag for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed,

der drives af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller lokal

eller regional myndighed, eller en af deres offentligeretlige juridiske personer.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som modtages med henblik på underhold eller uddannelse af en studerende eller

lærling, som er eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte

stat udelukkende i uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne stat under forudsætning af,

at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Anden indkomst

1. Indkomst, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset

hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stk.1 finder ikke anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast

ejendom som defineret i artikel 6, stk. 2, hvis indkomstens modtager, som er

hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, og den rettighed eller det

formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et

sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

Artikel 22

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

a) Når en person, som er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst, som efter

bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Frankrig (undtagen i det

omfang, at disse bestemmelser udelukkende muliggør beskatning i Frankrig, fordi

indkomsten også er indkomst erhvervet af en person, der er hjemmehørende i

Frankrig), skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet,

indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende

til den indkomstskat, som er betalt i Frankrig.

b) Sådant fradrag kan dog ikke overstige den del af indkomstskatten som beregnet

inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Frankrig.

c) Når en person, som er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst, som efter

bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Frankrig, kan Danmark

medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten

indrømme fradrag for den del af indkomstskatten, som kan henføres til indkomst,

der hidrører fra Frankrig.

2. I Frankrig skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

a) Uanset enhver anden bestemmelse i denne overenskomst, skal indkomst, der kan

beskattes eller kun kan beskattes i Danmark efter bestemmelserne i

overenskomsten, tages i betragtning ved beregningen af den franske skat, når sådan

indkomst ikke er fritaget for selskabsskat efter fransk national ret. I så fald skal den

danske skat ikke fradrages i sådan indkomst, men en person, der er hjemmehørende

i Frankrig, skal, med de betingelser og begrænsninger, der er fastsat i nr. (i) og (ii),

være berettiget til fradrag i den franske skat. Sådant fradrag skal være lig med

(i) i tilfælde af anden indkomst end den, der er nævnt under nr. (ii), den franske

skat, der kan henføres til sådan indkomst, forudsat at personen, der er

hjemmehørende i Frankrig, faktisk er underlagt dansk beskatning af denne

indkomst,

(ii) i tilfælde af indkomst, der er omfattet af selskabsskat, som henvist til i artikel

7 og artikel 13, stk. 2, og i tilfælde af indkomst, som henvist til i artikel 10,

artikel 13, stk. 1 og 5, artikel 14, stk. 3, artikel 15, artikel 16, stk. 1 og 2, og

artikel 18, størrelsen af den skat, der er betalt i Danmark efter

bestemmelserne i disse artikler. Sådant fradrag skal dog ikke overstige den

franske skat, der kan henføres til sådan indkomst.

(i) Med udtrykket “den franske skat, der kan henføres til sådan indkomst”, som anvendt

i litra a, forstås

når skatten af sådan indkomst beregnes ved anvendelse af en forholdsmæssig

sats, størrelsen af den pågældende nettoindkomst multipliceret med den sats,

der faktisk gælder for denne indkomst,

når skatten af sådan indkomst beregnes ved anvendelse af en progressiv skala,

størrelsen af den pågældende nettoindkomst multipliceret med den sats, der

fremkommer af forholdet mellem den skat, der faktisk skal betales af den samlede

nettoindkomst, der er skattepligtig efter fransk ret, og beløbet af denne samlede

nettoindkomst.

(ii) Med udtrykket “den skat, der er betalt i Danmark”, som anvendt i litra a, forstås den

skat, der faktisk og endeligt afholdes for de pågældende indkomster efter

bestemmelserne i overenskomsten, af en person, der er hjemmehørende i Frankrig,

og som beskattes af disse indkomster efter fransk ret.

3. Når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager pensioner

eller andet lignende vederlag, som efter bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, kan

beskattes i den anden kontraherende stat, skal denne anden stat indrømme et fradrag

i personens indkomstskat svarende til den indkomstskat, som er betalt i den

førstnævnte stat uden at overstige den skat, der kan henføres til sådan indkomst i

denne anden stat. I et sådant tilfælde, skal der ikke indrømmes fradrag som nævnt i

stk. 1 og 2 i denne artikel.

Artikel 23

Ikke-diskriminering

1. Fysiske personer, der er statsborgere i en kontraherende stat, kan ikke i den anden

kontraherende stat undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er

anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som

fysiske personer, der er statsborgere i denne anden kontraherende stat, under samme

forhold – særligt med hensyn til bopæl – er eller måtte blive undergivet.

2. Statsløse personer, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan ikke i nogen af

de kontraherende stater undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er

anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning eller dermed forbundne krav, som

statsborgere i den pågældende stat under samme forhold – særligt med hensyn til bopæl –

er eller måtte blive undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den

anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end

beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne

bestemmelse kan ikke fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme

personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige

skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af civilstand

eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende i denne stat.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, artikel 11, stk. 4 eller artikel 12, stk.

4, finder anvendelse, kan renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et

foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, fradrages ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige

indkomst under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres,

direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan ikke i den førstnævnte kontraherende stat undergives nogen

beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den

beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den

førstnævnte kontraherende stat er eller måtte blive undergivet.

6. Denne artikel skal ikke fortolkes således, at nogen af de kontraherende stater forpligtes

til at indrømme fysiske personer, der ikke er hjemmehørende i denne stat, nogen personlige

fradrag, lempelser eller nedsættelser af skat, som indrømmes til fysiske personer, der er

hjemmehørende i denne stat.

7. Hvis nogen bilateral traktat eller aftale mellem de kontraherende stater, bortset fra denne

overenskomst,

indeholder

klausul

ikke-diskriminering

eller

mestbegunstigelsesklausul, er det forstået, at sådanne klausuler ikke skal finde anvendelse

i skattemæssige forhold.

8. Bestemmelserne i denne artikel finder uanset bestemmelserne i artikel 2 anvendelse på

skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 24

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af den ene eller begge de kontraherende

stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte

være fastsat i disse kontraherende staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den

kompetente myndighed i en af de kontraherende stater. Sagen skal indbringes inden tre år

fra det tidspunkt, hvor der første gang er givet underretning om den foranstaltning, der

medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomstens

bestemmelser.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget,

og hvis den ikke selv kan nå frem til en tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved

gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med

henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der er fastsat i de

kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse

vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller

anvendelsen af overenskomsten. De kan også konsultere hinanden om ophævelse af

dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan kommunikere direkte med

hinanden, herunder gennem et fælles udvalg bestående af dem selv eller deres

repræsentanter, med henblik på at opnå enighed inden for rammerne af de forudgående

stykker.

Artikel 25

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger,

som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne

overenskomst eller for administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende

skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater eller

af deres politiske underafdelinger eller lokale eller regionale myndigheder, i det omfang

denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke

begrænset af artikel 1 og 2.

2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i medfør af stk.1, skal holdes

hemmelig på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats

interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole

og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning,

tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der

er nævnt i stk.1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun

anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under offentlige

retshandlinger eller i retsafgørelser. Oplysninger, som modtages af en kontraherende stat,

kan uanset det forudgående anvendes til andre formål, når sådanne oplysninger kan

anvendes til sådanne andre formål efter lovgivningen i begge stater, og den kompetente

myndighed i den stat, der meddeler oplysningerne, giver tilladelse til sådant brug.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en

kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende

stats lovgivning og forvaltningspraksis,

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden

kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis,

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig,

industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller

oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med almene hensyn (ordre public).

4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger efter denne artikel, skal den anden

kontraherende stat iværksætte de foranstaltninger, der er til rådighed for at indhente de

oplysninger, der er anmodet om, uanset om denne anden stat ikke måtte have behov for

disse oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det forudgående punktum

gælder med forbehold af begrænsningerne i stk. 3, men i intet tilfælde kan sådanne

begrænsninger fortolkes sådan, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at

meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen national interesse i sådanne

oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stk. 3 fortolkes sådan, at de gør det muligt for en

kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en

bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en person, som optræder i egenskab af

bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om en persons

ejerforhold.

Artikel 26

Bistand ved inddrivelse af skatter

1. De kontraherende stater yder hinanden bistand ved inddrivelse af skattekrav. Denne

bistand er ikke begrænset af artikel 1 og 2. De kontraherende staters kompetente

myndigheder kan ved gensidig aftale fastsætte nærmere regler for anvendelsen af denne

artikel.

2. Udtrykket ”skattekrav” betyder i denne artikel et skyldigt beløb vedrørende skatter af

enhver art og betegnelse, som pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres

politiske underafdelinger eller lokale eller regionale myndigheder, så længe sådan

beskatning ikke er i strid med denne overenskomst eller med andet juridisk instrument, som

de kontraherende stater er deltagere i, såvel som renter, administrative bøder og

omkostninger i forbindelse med inddrivelse og sikring af sådanne beløb.

3. Når en kontraherende stats skattekrav kan inddrives efter denne stats lovgivning, og den

person, som skylder beløbet, ikke efter denne stats lovgivning kan gøre indsigelser mod

inddrivelsen på dette tidspunkt, skal dette skattekrav på anmodning fra den kompetente

myndighed i denne stat anerkendes af den anden stats kompetente myndighed med henblik

på inddrivelse. Skattekravet skal inddrives af denne anden stat efter de bestemmelser, der

efter denne anden stats lovgivning gælder for inddrivelse af skattekrav, som om det

pågældende skattekrav var denne anden stats eget skattekrav.

4. Når en kontraherende stats skattekrav er af en sådan karakter, at denne stat efter sin

lovgivning kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen af kravet,

skal dette skattekrav på anmodning af denne stats kompetente myndighed anerkendes af

den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på iværksættelse

af sådanne foranstaltninger. Denne anden stat skal iværksætte foranstaltninger med henblik

på sikring af skattekravet efter bestemmelserne i denne anden stats lovgivning, som om det

pågældende skattekrav var denne anden stats eget skattekrav, uanset om skattekravet på

det tidspunkt, hvor foranstaltningerne iværksættes, ikke kan inddrives i den førstnævnte stat,

og uanset om den person, som skylder beløbet, kan gøre indsigelser mod inddrivelsen.

5. Et skattekrav, som er anerkendt af en kontraherende stat efter stk. 3 eller 4, skal uanset

bestemmelserne i stk. 3 og 4 ikke i denne stat undergives de tidsfrister eller gives nogen

fortrinsstilling, som måtte gælde for et skattekrav efter denne stats lovgivning på grund af

kravets karakter. Endvidere skal et skattekrav, som anerkendes af en kontraherende stat

efter stk. 3 og 4, ikke i denne stat have nogen fortrinsstilling, som måtte gælde for dette

skattekrav efter den anden kontraherende stats lovgivning.

6. Søgsmål med hensyn til eksistensen eller gyldigheden af en kontraherende stats

skattekrav, eller med hensyn til beløbets størrelse, kan ikke indbringes for domstole eller

administrative myndigheder i den anden kontraherende stat.

7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter fremsættelse af en anmodning fra en

kontraherende stat efter stk. 3 eller 4, og før den anden kontraherende stat har inddrevet og

overført det pågældende skattekrav til den førstnævnte stat, ophører med at være

a) for så vidt angår en anmodning efter stk. 3, et skattekrav i den førstnævnte stat, som

kan inddrives efter denne stats lovgivning, og hvor den person, som skylder beløbet,

på dette tidspunkt efter lovgivningen i denne stat ikke kan gøre indsigelse mod

inddrivelsen, eller

b) for så vidt angår en anmodning efter stk. 4, et skattekrav i den førstnævnte stat, hvor

denne stat efter sin lovgivning kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at

sikre inddrivelsen,

skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat straks underrette den kompetente

myndighed i den anden stat herom, og efter den anden stats valg skal den førstnævnte stat

enten stille anmodningen i bero eller trække den tilbage.

8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde fortolkes sådan, at der pålægges en

kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende

stats lovgivning og forvaltningspraksis,

b) at iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser (ordre public),

c) at yde bistand, hvis den anden kontraherende stat ikke har iværksat alle rimelige

foranstaltninger til inddrivelse henholdsvis sikring af skattekravet, som kan

iværksættes efter denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis,

d) at yde bistand i tilfælde, hvor den administrative byrde for denne stat klart ikke står

mål med de fordele, som den anden kontraherende stat vil opnå.

Artikel 27

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

1. Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved

diplomatiske eller konsulære repræsentationer og ansatte ved faste delegationer af

internationale organisationer nyder i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige

aftaler.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 4 skal en fysisk person, der er ansat ved en diplomatisk

eller konsulær repræsentation eller en fast delegation af en kontraherende stat, som er

beliggende i den anden kontraherende stat eller i et tredjeland, efter overenskomsten anses

for at være hjemmehørende i udsenderstaten, hvis:

a) denne i overensstemmelse med folkeretten ikke er skattepligtig i modtagerstaten af

indkomst fra kilder uden for denne stat eller af formue beliggende uden for denne

stat, og

b) denne i udsenderstaten er omfattet af samme forpligtelser med hensyn til skat af sin

samlede indkomst, som personer, der er hjemmehørende i denne stat.

3. Overenskomsten finder ikke anvendelse på internationale organisationer, på organer eller

embedsmænd deraf og på personer, der er ansat ved en diplomatisk eller konsulær

repræsentation eller en fast delegation af et tredjeland, der er til stede i en kontraherende

stat og ikke i nogen af de kontraherende stater behandles som hjemmehørende med hensyn

til indkomstskatter.

Artikel 28

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til

enhver del af de kontraherende staters territorium, som specifikt er udelukket fra

overenskomstens anvendelsesområde, eller til enhver stat eller et hvert område, for hvis

internationale relationer Danmark eller Frankrig er ansvarlig, og som pålægger skatter af

tilsvarende karakter som dem, der er omfattet af overenskomsten. Enhver sådan udvidelse

skal have virkning fra den dato og være undergivet sådanne ændringer og betingelser,

herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de

kontraherende stater i noter, der udveksles ad diplomatisk vej eller på anden måde i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, omfatter opsigelsen af

overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 32 også, på samme måde som angivet i

nævnte artikel, anvendelsen af overenskomsten på de dele af de kontraherende staters

territorium eller de stater eller områder, hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne

artikel.

Artikel 29

Berettigelse til fordele

Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst gives der ikke fordele efter denne

overenskomst for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og

omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene

med noget arrangement eller nogen transaktion, som direkte eller indirekte resulterede i

denne fordel, medmindre det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse

omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de

relevante bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 30

Anvendelse af overenskomsten

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan bestemme, hvordan denne

konvention skal anvendes.

2. I særdeleshed skal personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, for

at opnå de fordele, der er omhandlet i artikel 10, 11 og 12, fremvise en hjemstedserklæring,

medmindre de kompetente myndigheder bestemmer andet.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. De kontraherende stater skal underrette hinanden om opfyldelsen af de procedurer, der

er nødvendige for denne overenskomsts ikrafttræden.

2. Overenskomsten træder i kraft den første dag efter den dato, hvor den sidste af disse

underretninger er modtaget, og dens bestemmelser har virkning:

a) I Danmark:

(i) for så vidt angår kildeskatter, på beløb, der betales den 1. januar i det første

kalenderår, der følger det år, hvor overenskomsten træder i kraft, eller senere, og

(ii) for så vidt angår andre skatter, for indkomstår, som begynder den 1. januar i det

første kalenderår, der følger det år, hvor overenskomsten træder i kraft, eller senere.

b) I Frankrig:

(i) for så vidt angår kildeskatter, på beløb, der er skattepligtige efter det kalenderår,

hvor overenskomsten træder i kraft,

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter end kildeskatter, for indkomst, der, alt efter

omstændighederne, vedrører ethvert kalenderår eller enhver regnskabsperiode,

som begynder efter det kalenderår, hvor denne overenskomst træder i kraft,

(iii) for så vidt angår andre skatter, for beskatning hvor den skatteudløsende

begivenhed finder sted efter det kalenderår, hvor overenskomsten træder i kraft

3. Når en fysisk person, der

a) var hjemmehørende i en af de kontraherende stater på datoen for undertegnelse af

overenskomsten, og

b) på denne dato modtog pensioner eller andet lignende vederlag hidrørende fra den

anden kontraherende stat, som kun var skattepligtige i den førstnævnte

kontraherende stat i henhold til lovgivningen i den anden kontraherende stat,

skal sådanne pensioner eller andet lignende vederlag, uanset bestemmelserne i

overenskomstens artikel 17, kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, så længe

personen forbliver hjemmehørende i denne stat.

Artikel 32

Opsigelse

Denne overenskomst forbliver i kraft på ubestemt tid. Hver af de kontraherende stater kan

dog opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give underretning om opsigelse

mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår. I så fald ophører

overenskomsten med at have virkning:

a) I Danmark

(i) for så vidt angår kildeskatter, på beløb, der betales den 1. januar i det første

kalenderår, der følger det år, hvor underretningen om opsigelse er givet, eller

senere, og

(ii) for så vidt angår andre skatter, for indkomstår, som begynder den 1. januar i det

første kalenderår, der følger det år, hvor underretningen om opsigelse er givet, eller

senere.

b) I Frankrig:

(i) for så vidt angår kildeskatter, på beløb, der er skattepligtige efter det kalenderår,

hvor underretning om opsigelse er givet,

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter end kildeskatter, for indkomst, der, alt efter

omstændighederne, vedrører ethvert kalenderår eller enhver regnskabsperiode,

som begynder efter det kalenderår, hvor underretning om opsigelse er givet,

(iii) for så vidt angår andre skatter, for beskatning hvor den skatteudløsende

begivenhed finder sted efter det kalenderår, hvor underretning om opsigelse er

givet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af

deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Paris den 4. februar 2022, på dansk og fransk, begge med

samme gyldighed.

For regeringen i Kongeriget

Danmark

For regeringen i Den

Franske Republik

Nicolai WAMMEN

Finansminister

Bruno Le Maire

Økonomi-, Finans- og

Genopretningsminister

Protokol

På tidspunktet for undertegnelsen af Overenskomsten til ophævelse af dobbeltbeskatning

for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse og -omgåelse (i det

følgende benævnt ”Overenskomsten” er Kongeriget Danmarks regering og Den Franske

Republiks regering blevet enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integreret

del af Overenskomsten.

1. I forhold til artikel 3, stk. 1, litra c, er de franske oversøiske områder og territorier

Guadeloupe, Guyane, Martinique, Réunion og Mayotte. Den franske kompetente

myndighed skal ad diplomatisk vej underrette den danske kompetente myndighed om

enhver ændring af denne liste.

2. For så vidt angår artikel 3 er der enighed om, at ordene “anerkendt pensionsinstitut” i

Frankrigs tilfælde omfatter “Fonds de réserve pour les retraites”.

3. Uanset andre bestemmelser i denne overenskomst, er kollektive investeringsenheder,

der er omfattet af direktiv 2009/65/EF (UCITS) berettiget til fordelene efter artikel 10 og 11.

Enheder, der ikke er UCITS, og som er etableret i en kontraherende stat, og i henhold til

den anden kontraherende stats nationale regler sidestilles med kollektive

investeringsenheder, er berettiget til fordelene efter artikel 10 og 11 for den del af

indkomsten, der svarer til de rettigheder, som ejes af personer, der er hjemmehørende i en

af de kontraherende stater, eller af personer, der er hjemmehørende i en anden stat, med

hvilken den kontraherende stat, hvorfra udbyttet eller renterne hidrører, har indgået en aftale

om administrativ bistand med henblik på at forhindre skatteunddragelse og

skatteundgåelse.

4. Ved anvendelsen af denne overenskomsts artikel 17, stk. 2, litra c, omfatter pensioner,

der ydes i henhold til den sociale sikringslovgivning, statspensioner på grund af alderdom,

invalidepensioner og lignende betalinger af væsentlig samme karakter, der er omfattet af

den sociale sikringslovgivning. I Danmark, omfatter artikel 17, stk. 2, litra c, særligt

Folkepension, pension fra ATP, Tidlig Pension, Førtidspension, Seniorpension, Efterløn og

andre lignende betalinger af væsentlig samme karakter, der pålægges efter datoen for

overenskomstens undertegnelse.

5. For så vidt angår artikel 20 er der enighed om, at ordene "lærling" omfatter enhver person,

der melder sig frivilligt til internationale udstationeringer som defineret i artikel L122-1 ff. i

kapitel II i afsnit II i Code du service national (den franske værnepligtslov).

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af

deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Paris den 4. februar 2022, på dansk og fransk, begge med

samme gyldighed.

For regeringen i Kongeriget

Danmark

For regeringen i Den

Franske Republik

Nicolai WAMMEN

Finansminister

Bruno Le Maire

Økonomi-, Finans- og

Genopretningsminister