SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 27. januar 2022 om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Tale

27. januar 2022

J.nr. 2022 - 178

Kontor:

International koordinering [IKO]

Initialer:

KKo

JLE

Samrådsspørgsmål F

- Tale til besvarelse af spørgsmål F den 27. januar 2022.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for indholdet af det danske forhandlingsmandat

i relation til undtagelsen af rederierne fra minimumsselskabsskattesatsen

på 15 pct., under forhandlingerne i OECD, der førte til aftalen af 8.

oktober 2021 om beskatning af den digitale økonomi, herunder om

Danmark gik til forhandlingerne med et mandat om at fritage rederierne,

eller om man ændrede position under forhandlingerne under indtryk af

øvrige landes holdning?

Indledning

Jeg vil indledningsvist gerne sige tak for invitationen. Også tak for

spørgsmålet, som jo ligger i forlængelse af samrådet den 16. december

sidste år om støtten til den maritime sektor. Dengang berørte vi også

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 27. januar 2022 om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen, til skatteministeren

dagens spørgsmål, men jeg synes, at det er fint, at vi tager en selvstændig

drøftelse i forhold til OECD-aftalen om minimumsbeskatning.

Indledningsvis vil jeg dog

–

ligesom jeg gjorde i december - gøre mit

–

og regeringens

–

politiske ståsted klart.

Danmark er en global søfartsnation. Danske rederier råder over en af

verdens største handelsflåder. Det skaber gode arbejdspladser for både

danske og udenlandske søfolk på skibene, ligesom der skabes mange

forskellige arbejdspladser på land, fx i de danske hovedkvarterer. Virk-

somhederne inden for det Blå Danmark beskæftiger ca. 61.000 personer

og indirekte yderligere ca. 36.000 personer. I 2020 eksporterede søfarten

tjenesteydelser for ca. 237 mia. kr. svarende til ca. 20 pct. af den samlede

danske eksport.

Det giver også Danmark en unik mulighed for at understøtte den grønne

omstilling i et nøgleerhverv.

Hvis Danmark skal kunne fastholde denne position i fremtiden, er det

nødvendigt, at vi kan tilbyde stabile og konkurrencedygtige

Side 2 af 7

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 27. januar 2022 om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen, til skatteministeren

skatteforhold i et stærkt globaliseret erhverv. Ellers er det min overbe-

visning, at vi på sigt vil se en betydelig del af flåden flage ud

–

og at

mange af de tilknyttede arbejdspladser på land vil forsvinde.

Jeg forstår til fulde spørgernes interesse for OECD-aftalen. Den blev

indgået den 8. oktober i OECD’s BEPS Inclusive Framework, og 137

lande har tilsluttet sig. Det er en historisk vigtig aftale, som har meget

høj prioritet for regeringen.

Aftalen betyder, som spørgerne er bekendt med, at ingen større multi-

nationale koncerner med aktivitet i de lande, der har tiltrådt aftalen, vil

kunne slippe for at betale skat. Der vil blive lagt en global bund under

selskabsskatten og skabt en mere retfærdig beskatning af de største mul-

tinationale koncerner, herunder tech-giganterne.

Det skønnes, at Danmark samlet set vil få et begrænset merprovenu ved

aftalen.

Side 3 af 7

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 27. januar 2022 om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen, til skatteministeren

I forhold til aftalens karakter og forhandlingsmandat, som jo er omdrej-

ningspunktet for, at vi mødes i dag, så vil jeg indledningsvist slå fast, at

der ikke er tale om en folkeretligt bindende aftale.

BEPS IF - som er en forkortelse for Inclusive Framework on Base Ero-

sion and Profit Shifting - er et samarbejdsforum på skatteområdet i regi

af OECD og ikke en egentlig statslig eller mellemfolkelig organisation.

Samarbejdet indebærer ikke i sig selv juridisk bindende forpligtelser.

OECD-aftalen fra 8. oktober 2021 er i realiteten en politisk erklæring,

hvori rammerne for ambitionen og det videre tekniske arbejde blev fast-

lagt, og som 137 lande kunne tilslutte sig.

Det er helt sædvanlig praksis, at regeringen på vegne af Danmark kan

forhandle og tilslutte sig politiske erklæringer af denne karakter. Det er

ligeledes sædvanlig praksis, at de relevante fagudvalg i Folketinget ori-

enteres herom.

Side 4 af 7

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 27. januar 2022 om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen, til skatteministeren

Regeringen har løbende

–

både undervejs i forhandlingerne og efter

indgåelsen af aftalen den 8. oktober - orienteret udvalget, ligesom vi

også har orienteret Finansudvalget og Europaudvalget.

Specifikt vedr. rederiernes undtagelse fra spor 2

Nu vil jeg vende mig mod den anden del af spørgsmålet, der handler

specifikt om undtagelsen for rederivirksomhed fra den globale mini-

mumsbeskatning på 15 pct.

–

det såkaldte spor 2 i aftalen.

Regeringen har i forhandlingerne baseret sig på et udgangspunkt om, at

aftalen grundlæggende skulle designes ud fra en principbaseret tilgang,

og at der specifikt i forhold til spor 2 skulle opnås en så robust og bred

løsning som muligt.

Fra dansk side var vi derfor overordnet imod sektorundtagelser for ikke

at risikere at udhule virkningen af forslaget. Men som det ses af den

løbende orientering af Folketinget, har et eksplicit ønske om øget be-

skatning af rederierhvervet ikke været fremført fra dansk side i forhand-

lingerne.

Side 5 af 7

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 27. januar 2022 om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen, til skatteministeren

Som jeg har redegjort for i svar til udvalget - og også på samrådet i

december - ligger der en række skattepolitiske hensyn bag de særlige

skatteordninger for rederierhvervet, der er etableret i Danmark og en

lang række andre lande. Det gælder bl.a. meget høje kapitalomkostnin-

ger, stor mobilitet, lang investeringshorisont og de meget svingende

fragtrater.

Jeg nævnte også i den forbindelse, at disse hensyn har været inddraget i

OECD-forhandlingerne

–

og at det har været vurderingen og den fælles

opfattelse, at hensynene ville blive undermineret, hvis rederierne blev

undergivet minimumsbeskatningen på 15 pct.

Dertil kommer, at der under forhandlingerne er blevet påvist flere sær-

lige forhold vedrørende rederivirksomhed, som gør, at forslaget teknisk

set ikke kunne forventes effektivt at øge beskatningen af rederisektoren.

Dette skyldes bl.a., at der i aftalen er lempelser for meget aktivtunge

sektorer, såsom rederier.

På den baggrund, og efter nøje afvejning, har Danmark sammen med

136 andre lande tilsluttet sig det samlede kompromis

Side 6 af 7

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om talepapir fra samrådet den 27. januar 2022 om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen, til skatteministeren

Implementering og udmøntning af aftalen

Vi ser nu ind i, at aftalen skal udmøntes og implementeres. Aftalen sæt-

ter en ramme for arbejdet, der som nævnt er af høj prioritet for rege-

ringen, og vi arbejder nu for, at aftalen skal udfoldes teknisk, så vi får

en rettidig og effektiv implementering. Den foreslåede tidsplan for

OECD-aftalen er ambitiøs, og det vil gå hurtigt med det videre arbejde.

Som udvalget er bekendt med, fremlagde Europa-Kommissionen den

22. december sit forslag til implementering af OECD-aftalens spor 2.

Jeg kan oplyse, at Skatteministeriet er i fuld gang med at udarbejde et

grund- og nærhedsnotat om forslaget, som udvalget naturligvis også vil

modtage.

Jeg ser frem til det videre fælles arbejde, hvor vi skal sørge for, at reg-

lerne hurtigst muligt kan få virkning, både i Danmark og globalt.

Side 7 af 7