Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2529116_0001.png
15. februar 2022
J.nr. 2022 - 1026
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 290 af 20. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om, hvad merprovenuet vil være ved at gennemføre forslaget i SAU alm. del – spørgsmål 39, hvor den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), erstattes med en substanstest mage til den, der gælder efter GloBE vedrørende lønudgifter og driftsmidler, der forholdsmæssigt vedrører den indkomst, der CFC-beskattes, til skatteministeren
2529116_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad merprovenuet vil være ved at gennemføre forslaget i SAU
alm. del
spørgsmål 39, hvor den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L
89 (folketingsåret 2020-21), erstattes med en substanstest mage til den, der gælder efter
GloBE vedrørende lønudgifter og driftsmidler, der forholdsmæssigt vedrører den ind-
komst, der CFC-beskattes?
Svar
Som anført i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 288 er det vurderingen, at de danske
CFC-regler efter den skærpelse, der blev gennemført ved lov nr. 1180 af 8. juni 2021, in-
deholder et robust og afbalanceret værn mod de former for skattemotiveret flytning af
immaterielle aktiver, som det er CFC-reglernes overordnede formål at værne mod.
Hvis den nuværende partielle substanstest i CFC-reglerne erstattes med en substanstest
svarende til den i GLoBE-ordningen, vil det på nogle punkter svække de nugældende
værnsregler, hvilket vil trække i retning af et mindreprovenu.
Lægges det til grund, at GloBE-ordningen skal supplere, men ikke erstatte den nuværende
partielle substanstest, vil den som anført i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 288 ikke
svække de gældende værnsregler, men kan medføre en udvidelse af beskatningsgrundlaget
og øge selskabsskatten for nogle af Danmarks store multinationale koncerner inden for fx
medicinalindustrien, hvis de har overskydende CFC-indkomst i form af anden indkomst
af immaterielle aktiver, når den formelbaserede indkomstundtagelse for aktiver og lønud-
gifter har fundet anvendelse. Det bemærkes i denne forbindelse, at implementeringen af
GloBE-ordningen globalt vil sikre en minimumsbeskatning på 15 pct. for multinationale
koncerner med en omsætning over 750 mio. EUR.
Denne udvidelse af skattebasen vil isoleret set trække i retning af et umiddelbart merpro-
venu. Den vil dog også medføre en væsentlig forringelse af danske koncerners konkur-
renceevne i forbindelse med aktiviteter i udlandet, herunder ved opkøb af udenlandske
virksomheder. Dette vil også kunne medføre, at det bedre vil kunne betale sig for virk-
somheden at placere disse funktioner i udlandet.
Der foreligger ikke et beregningsgrundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af de
umiddelbare og samlede provenumæssige konsekvenser.
Side 2 af 2