Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2529370_0001.png
15. februar 2022
J.nr. 2022 - 1109
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 af 20. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om at bekræfte, at det af EU den 22. december 2021 fremsatte direktiv vedrørende OECD-aftalens søjle 2 ikke kan tilsidesætte indholdet af allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med tredjelande, til skatteministeren
2529370_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at det af EU den 22. december 2021 fremsatte direktiv vedrø-
rende OECD-aftalens søjle 2 ikke kan tilsidesætte indholdet af allerede gældende dobbelt-
beskatningsoverenskomster med tredjelande?
Svar
Europa-Kommissionens direktivforslag af 22. december 2021 er fremsat med henblik på
at sikre en effektiv, rettidig og konsistent implementering af bestemmelserne i OECD-af-
talens spor 2 om en global minimumsbeskatning (også benævnt GloBE-reglerne).
GloBE-reglerne består af den såkaldte Income Inclusion Rule (IIR) og den såkaldte Un-
dertaxed Payments Rule (UTPR).
IIR-reglen indebærer, at et moderselskab i en omfattet koncern (typisk det ultimative mo-
derselskab) vil skulle betale den eventuelle
ekstraskat (”top-up skat”), der kan opgøres
vedrørende et udenlandsk datterselskab, hvis datterselskabets indkomst effektivt beskattes
under minimumsniveauet på 15 pct. IIR-reglen vedrører således alene en stats ret til at be-
skatte moderselskaber, der er hjemmehørende i den pågældende stat.
Som det fremgår af kommentarerne til artikel 1 i
OECD’s modeloverenskomst, påvirker
en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke en stats ret til at beskatte sin egne skattesubjek-
ter. IIR-reglen vil således ikke være i strid med indgåede dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster. Endvidere har IIR-reglen en række ligheder med reglerne vedrørende CFC-beskat-
ning, der også anses for at være i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskom-
sterne.
For så vidt angår UTPR-reglens forenelighed med indgåede dobbeltbeskatningsoverens-
komster henvises der til svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 281.
Side 2 af 2