Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2529853_0001.png
16. februar 2022
J.nr. 2022 - 992
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273 af 20. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om, hvordan det som anført af ministeren i pressemeddelelsen kan sikres, at alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet betaler minimum 15 pct. i skat, hvis ingen lande har pligt til at indføre en (minimums)skat på 15 pct., til skatteministeren
2529853_0002.png
Spørgsmål
I svaret på SAU alm. del
spørgsmål 35 bekræfter ministeren, at
”aftalen
af den 8. okto-
ber ikke pålægger lavskattelande en pligt til at hæve deres skatter eller højskattelande en
pligt til at beskatte i stedet”. I Skatteministeriets pressemeddelelse
”Historisk
aftale om in-
ternational selskabsbeskatning” af 8. oktober 2021 udtaler ministeren, at:
”Aftalen
inde-
bærer
helt i tråd med regeringens ambitioner
en global minimumsskat, som sikrer, at
alle større selskaber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet vil blive omfattet
af minimumsskatten på 15 pct. Dermed får vi sat effektivt ind over for virksomheders
skatteundgåelse og det evige ræs mod bunden for selskabsskat.” Vil ministeren oplyse,
hvordan det som anført af ministeren i pressemeddelelsen kan sikres, at alle større selska-
ber med aktivitet i bare ét af de 136 lande i samarbejdet betaler minimum 15 pct. i skat,
hvis ingen lande har pligt til at indføre en (minimums)skat på 15 pct.?
Svar
Det bekræftes, at de 137 lande og jurisdiktioner, der har tiltrådt OECD-aftalen af 8. okto-
ber 2021 om beskatning af den digitale økonomi, ikke efter aftalen er juridisk forpligtede
til at indføre de bestemmelser om en global minimumsbeskatning på 15 pct. for store,
multinationale koncerner, der fremgår af aftalen og af de modelregler, som OECD of-
fentliggjorde den 20. december 2021.
Det bemærkes dog, at der med aftalen er tale om en politisk erklæring, som de 137 lande
og jurisdiktioner har tilsluttet sig på regeringsniveau. Det må derfor forventes, at de på-
gældende regeringer politisk vil arbejde for at gennemføre aftalen, herunder at indføre
reglerne om en global minimumsbeskatning i national ret.
Desuden bemærkes, at en global minimumsbeskatning som beskrevet i svaret på SAU
alm. del spørgsmål nr. 35 i sig selv vil skabe et væsentligt økonomisk incitament for lav-
skattelande til at forhøje deres effektive selskabsbeskatning til mindst 15 pct.
Hvor OECD-aftalen som nævnt ikke forpligter aftalelandene og -jurisdiktionerne til at
indføre bestemmelserne i aftalens spor 2 om en global minimumsbeskatning, er udgangs-
punktet det modsatte i EU-Kommissionens forslag til direktiv KOM (2021) 823, som
blev fremsat den 22. december 2021.
Efter direktivforslagets vedtagelse vil
EU’s medlemslande således
være forpligtede til at
indføre bestemmelserne om en global minimumsbeskatning for koncerner med en om-
sætning på mindst 750 mio. euro. Det vil fx betyde, at et moderselskab, der er hjemmehø-
rende i et EU-land, vil blive forpligtet til at betale den ekstraskat, der skal til for at bringe
den effektive beskatning af et datterselskab, der er hjemmehørende i et lavskatteland, op
på 15 pct.
Side 2 af 2