SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 257: MFU spm. om, hvad det vil koste i milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at indføre en såkaldt flad skat for alle på 33 procent, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

10. marts 2022

J.nr. 2022 - 760

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 257 af 18. januar 2022 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).

Jeppe Bruus

/ Peter-Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 257: MFU spm. om, hvad det vil koste i milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at indføre en såkaldt flad skat for alle på 33 procent, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at

indføre en såkaldt ”flad skat for alle

på

33 procent”?

Svar

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der med begrebet

”flad

skat” menes et skattesystem,

hvor et nærmere defineret indkomstgrundlag beskattes med én fælles skattesats uden fra-

drag i bunden af indkomstskalaen og uden progressive elementer i beskatningen.

Det er i besvarelsen endvidere beregningsmæssigt forudsat, at indkomstgrundlaget for det

hypotetiske forslag om en flad skat på 33 pct. omfatter såvel personlig indkomst (dvs.

løn- og overførselsindkomst), al positiv og negativ kapitalindkomst (fx renteindtægter fra

obligationer og renteudgifter) samt (positiv) aktieindkomst

Der er i besvarelsen endvidere gjort følgende beregningsmæssige forudsætninger:

•

Arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. afskaffes for arbejdsindkomst inkl. pensionsindbe-

talinger. Det er forudsat, at der ikke foretages en opregulering af indkomstoverførsler

mv., dvs. at bruttoindkomsterne fastholdes på deres nuværende niveau.

•

Personfradraget samt alle ligningsmæssige fradrag, herunder beskæftigelsesfradraget,

jobfradraget og pensionsfradraget, afskaffes.

•

Der antages fortsat at være fradragsret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger og private pensionsordninger med bortseelsesret, hvilket modsva-

res af, at udbetalinger fra disse pensionsordninger forudsættes fortsat at være skatte-

pligtige

•

Der ses bort fra ændringer i kirkeskat og grøn check (da disse ifølge Danmarks Stati-

stik ikke defineres som skatter) samt afledte ændringer i virksomhedsskat og ejen-

domsværdiskat (samt i børne- og ungeydelsen).

Det skønnes, at indførelsen af en hypotetisk flad skat for alle på 33 pct.

–

givet de oven-

nævnte beregningsmæssige forudsætninger

–

vil medføre et umiddelbart mindreprovenu

på ca. 30,7 mia. kr., svarende til et mindreprovenu på 23,6 mia. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel

Det er skønnet, at en hypotetisk flad skat ville skulle fastsættes til knap 35 pct. for at opnå

et uændret

umiddelbart

skatteprovenu (givet de valgte forudsætninger i øvrigt).

Det bemærkes, at de skønnede provenuvirkninger blandt andet er påvirket af, at der tidli-

gere (som hovedregel) er indbetalt arbejdsmarkedsbidrag af de nuværende udbetalinger

fra private pensionsordninger. Med forslaget vil der (givet de anvendte beregningsforud-

Som et alternativ til den valgte tilgang kunne fx beskatning af positiv nettokapitalindkomst og fradrag for negativ nettoka-

pitalindkomst afskaffes. I publikationen Ska�� fra februar 2008 har Skatteministeriet beregnet provenuvirkninger ved en

flad skat, hvor al kapitalindkomst er friholdt for beskatning.

Dette kunne principielt godt ændres på sigt, men ville forudsætte en langvarig overgangsordning. Den gjorte forudsætning

indebærer en betydelig simplificering af beregningerne.

Side 2 af 5

sætninger) fremadrettet ikke blive opkrævet arbejdsmarkedsbidrag af private pensionsind-

betalinger på indbetalingstidspunktet, og de fremtidige pensionsudbetalinger vil derfor alt

andet lige være højere. Dermed vil indkomstskatten på udbetalingstidspunktet alt andet

lige være også være større end skønnet i de konkrete beregninger.

Tabel 1. Provenuvirkninger af en hypotetisk flad skat på 33 pct.

(2022-niveau)

(A) Sum af arbejdsindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst

(B) Samlet skatteprovenu ved gældende regler

(B-C) Umiddelbar provenuvirkning ved implementering af en flad skat på 33 pct i alt

Heraf ændret skat på arbejdsindkomst

Heraf ændret skat på offentlige overførselsindkomster

Heraf ændret skat på aktieindkomst

Heraf ændret skat på kapitalindkomst

Heraf ændret skat på privat pensionsindkomst (herunder skat på indbeta-

lingstidspunktet)

Mia. kr.

1.650,4

574,6

543,9

-30,7

-30,0

15,8

-3,1

-2,7

-10,8

-23,6

Provenuvirkning efter tilbageløb

Anm.: Det samlede skatteprovenu er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, kommuneskat, topskat,

aktieindkomstskat, kapitalindkomstskat samt forskerskat. Dekomponeringen af provenuet fra hhv. bundskat, kommuneskat

og topskat foretages proportionalt som andelen af den samlede indkomst, som udgøres af hhv. arbejdsindkomst, skatteplig-

tig overførselsindkomst, kapitalindkomst og privat pensionsindkomst. Arbejdsmarkedsbidraget er alene knyttet til arbejds-

indkomst samt pensionsindbetalinger (privat pensionsindkomst). Tilsvarende er aktieindkomstskat alene knyttet til personer

med aktieindkomst. Herved kan beregnes, hvor stor en andel af det umiddelbare provenu, som fx skyldes øget beskatning

af overførselsindkomst, ved at summere over overførselsindkomsternes andel af det samlede provenu ved gældende regler

og ved en flad skat på 33 pct. På grund af afrunding summer delkomponenter ikke nødvendigvis til totaler.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i 2018 fremskrevet til 2022-niveau og

2025-regler med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2021.

Summen af arbejdsindkomst ekskl. pensionsindbetalinger, overførselsindkomst, kapital-

indkomst (netto) og positiv aktieindkomst udgør godt 1.650 mia. kr. Det samlede umid-

delbare skatteprovenu (defineret som summen af arbejdsmarkedsbidrag af både arbejds-

indkomst og pensionsindbetalinger, bundskat, topskat, kommuneskat, aktieindkomstskat

og forskerskat) udgør knap 574,6 mia. kr. En hypotetisk flad skat på 33 pct. skønnes (gi-

vet de gjorte forudsætninger) at indebære en reduktion af skatteprovenuet til ca. 544 mia.

kr., svarende til et umiddelbart mindreprovenu på 30,7 mia. kr.

Det samlede mindreprovenu afspejler en isoleret reduktion af skatten på arbejdsindkomst

med ca. 30 mia. kr., en isoleret forøgelse af skatten på overførselsindkomster med knap

16 mia. kr., en reduktion af skatten på aktieindkomst med godt 3 mia. kr. og et mindre-

provenu fra beskatningen af kapitalindkomst på knap 3 mia. kr. Derudover reduceres be-

skatningen af privat pensionsindkomst med knap 11 mia. kr., hvilket afspejler lavere be-

skatning på indbetalingstidspunktet (idet der forudsættes ikke længere at blive opkrævet

arbejdsmarkedsbidrag på indbetalingstidspunktet), men højere beskatning på udbetalings-

tidspunktet.

Den afledte ændring i beskatningen ved indførelse af en flad skat på 33 pct. indebærer en

forholdsvis stor stigning i indkomstforskellene, som kan opgøres til ca. 3,5 pct.-point målt

Side 3 af 5

ved Gini-koefficienten. Det afspejler, at personer i nederste halvdel af i indkomstfordelin-

gen i gennemsnit vil få reduceret deres disponible indkomst, mens personer i den øverste

halvdel af indkomstfordelingen, herunder navnlig personer i 10. decil, vil få en stigning i

deres disponible indkomster,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Gennemsnitlig årlig ændring i disponibel indkomst ved en hypotetisk flad skat på 33 pct.

Decil

10.

Hele befolkningen

Pct.

-11,2

-5,9

-4,4

-2,6

-0,8

0,6

1,9

3,3

5,1

13,5

3,2

Kr.

-10.250

-8.650

-7.350

-5.050

-1.800

1.700

5.100

9.850

17.150

71.700

7.450

Anm.: 2022-niveau. Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne. Ændringen i disponibel indkomst i pro-

cent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på husstandsniveau.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i 2018 fremskrevet til 2022-niveau og

2025-regler med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2021.

Den relativt store ændring af skattesystemet ved indførelsen en hypotetisk flad skat på 33

pct. må antages at have betydelige afledte virkninger på arbejdsudbuddet mv. Der er imid-

lertid i besvarelsen ikke skønnet konkret over de afledte adfærdseffekter

–

bl.a. set i lyset

af, at de anvendte regnemetoder er forbundet med ekstraordinær stor usikkerhed, når der

er tale om så store ændringer i marginalskatter mv., som det er tilfældet med det pågæl-

dende forslag.

De 1.000 danskere med de højeste bruttoindkomster

–

opgjort som summen af arbejds-

indkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst samt positiv aktieindkomst

–

har i gen-

nemsnit en årlig bruttoindkomst på ca. 24,1 mio. kr.,

jf. tabel 3.

Ved gældende regler betaler

denne gruppe i gennemsnit ca. 10,9 mio. kr. i skat af disse indkomster, hvilket skønnes at

blive reduceret til ca. 7,8 mio. kr. ved indførelsen af en flad skat på 33 pct. Det svarer til en

gennemsnitlig reduktion af skatten for de 1.000 danskere med højest indkomst på ca. 3,1

mio. kr. om året. Skattelempelsen afspejler, at gennemsnitsskatten for gruppen reduceres

markant, idet al indkomst beskattes med 33 pct.

Side 4 af 5

Tabel 3. Skattelempelse for de 1.000 danskere med de højeste bruttoindkomster ved indførelse af

en flad skat på 33 pct.

(2022-niveau)

Gennemsnitlig bruttoindkomst

Gennemsnitligt skattebetaling ved gældende 2025-regler

Gennemsnitligt skattebetaling ved indførelse af flad skat på 33 pct.

Gennemsnitlig skattelempelse

Mio. Kr.

24,1

10,9

7,8

3,1

Anm.: Bruttoindkomst er opgjort som arbejdsindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst samt positiv aktieindkomst.

Det bemærkes, at der over tid er en relativ stor udskiftning i gruppen af de 1.000 personer med de højeste bruttoindkom-

ster. Derfor vil den gennemsnitlige årlige opgjorte skattelempelse – og de konkrete personer – variere fra år til år.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2018 fremskrevet til 2022-niveau og

2025 regler med forudsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2021.

Det bemærkes, at bruttoindkomsten for de 1.000 danskere med de højeste bruttoindkom-

ster består af godt 50 pct. aktieindkomst, knap 10 pct. kapitalindkomst og knap 40 pct.

arbejdsindkomst. For gennemsnittet af skatteydere udgør arbejdsindkomst og overførsels-

indkomst en væsentligt større andel af den samlede indkomst.

Side 5 af 5