Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2528534_0001.png
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
14. februar 2022
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Sofie Dahl-Larsen
Sagsnr.: 2022-0032/17-0080
Dok.:
2295600
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del) fra Folketingets Skatteud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del), som Folketin-
gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2022.
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/1-22 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Spørgsmål nr. 255 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 5. januar 2022
fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrø-
rende retssikkerhed på skatteområdet, jf. SAU alm. del - bilag
119.”
Svar:
1.
I forhold til Advokatrådets forslag om at samle sager på skatteområdet
ved et mindre antal byretter er Justitsministeriet enig med Advokatrådet i,
at dette ville kunne være et middel til at specialisere domstolsbehandlingen
af de pågældende sager.
Siden retsplejelovens ikrafttræden i 1919 har det været et grundlæggende
princip, at alle byretter og begge landsretter som det helt klare udgangspunkt
behandler alle typer af straffesager og alle typer af civile sager. På denne
måde sikres det, at retten geografisk set er tæt på borgeren uanset, hvad sa-
gen angår, og at alle byretsdommere og landsdommere bevarer en genera-
listfunktion. En sådan generalistfunktion bidrager til at understøtte sammen-
hængen i retsanvendelsen, idet det sikres, at dommerne til stadighed bevarer
indsigt i tværgående juridiske regler og principper samt generelle samfunds-
forhold.
Hertil kommer, at der er mange typer af retssager, og at det ikke er realistisk
at henlægge behandlingen af hver af disse sagstyper til en eller flere speci-
aliserede domstole.
Retsplejerådet fandt det i betænkning 1401/2001 om reform af den civile
retspleje væsentligt, at dommere ved de almindelige domstole bevarer en
generalistfunktion og således behandler en række forskellige sager. Rådet
fandt dog en vis specialisering hensigtsmæssig, så længe en sådan speciali-
sering sker inden for den enkelte byret og ikke på tværs af byretterne. Den
ønskede generalistfunktion kan ifølge rådet imidlertid udmærket kombine-
res med, at en bestemt afdeling eller bestemte dommere samtidig opnår et
vist specialkendskab til et givent område ved at behandle en vis mængde
sager inden for det pågældende område. Det bemærkes i den forbindelse, at
sagernes fordeling mellem dommerne ved byretterne bestemmes efter for-
handling mellem retspræsidenten og dommerne ved den enkelte ret.
Side 2/6
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/1-22 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Det nævnte princip blev videreført med retskredsreformen i 2007
hvor
antallet af retskredse blev reduceret fra 82 til 24
og en koncentration af
bestemte sagstyper ved en eller flere byretter eller en enkelt landsret ville
således være et brud med de forudsætninger, som domstolenes nuværende
organisering bygger på. En sådan ændring ville derfor have konsekvenser
for domstolenes organisering, herunder fordi det måtte forventes at rejse
spørgsmål om, hvorvidt også andre sagstyper ville skulle koncentreres ved
en eller flere bestemte retter.
Justitsministeriet har tidligere tilkendegivet, at ministeriet
ligesom Rets-
plejerådet
af de nævnte grunde finder det væsentligt, at alle dommere ved
de almindelige domstole bevarer en generalistfunktion og således behandler
en række forskellige sager. Det bemærkes, at dette ikke er til hinder for, at
der sker en vis specialisering inden for de enkelte retter.
Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at iværksætte tiltag med det
formål at henlægge domstolenes behandling af sager på skatteområdet til et
mindre antal byretter med det formål at øge specialiseringen.
2.
I forhold til Advokatrådets forslag om, at sagkyndige dommere bør an-
vendes i langt højere grad end i dag ved domstolenes behandling af sager på
skatteområdet, kan Justitsministeriet oplyse, at der i dag er mulighed for, at
sagkyndige dommere kan deltage i behandlingen af civile retssager.
I civile sager i 1. instans, der behandles ved byretten eller landsretten, kan
retten således bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes
af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betyd-
ning for sagen. I disse sager kan sagkyndige dommere med deres speciali-
serede viden understøtte og bidrage til kvaliteten af sagsbehandlingen og
afgørelsen.
I civile ankesager i landsretten kan retten bestemme, at retten under hoved-
forhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer. Landsretten kan så-
ledes både i tilfælde, hvor der har medvirket sagkyndige dommere i 1. in-
stans, og i tilfælde, hvor der ikke har medvirket sagkyndige dommere i 1.
instans, bestemme, at der skal medvirke sagkyndige dommere i landsretten.
Ligeledes kan landsretten selv fastsætte antallet af sagkyndige dommere, der
skal medvirke i landsretten.
Side 3/6
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/1-22 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Retten kan træffe afgørelse om medvirken af sagkyndige dommere efter be-
gæring eller af egen drift. Der gælder ingen bestemte frister for, hvornår i
forbindelse med forberedelsen af en civil sag en eventuel afgørelse om med-
virken af sagkyndige dommere skal træffes. Det mest naturlige vil forment-
lig være, at spørgsmålet drøftes i forbindelse med det forberedende rets-
møde, som retten indkalder sagens parter til, medmindre retten finder det
overflødigt. Uanset hvornår en afgørelse om medvirken af sagkyndige dom-
mere træffes, skal parterne forinden have adgang til at udtale sig om spørgs-
målet enten skriftligt eller mundtligt.
Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Når en civil
sag behandles ved domstolene, er udgangspunktet,
at sagen alene behandles af juridiske dommere. I borgerlige sa-
ger i 1. instans, der behandles ved byretten eller landsretten, og
i ankesager i landsretten, herunder skattesager, kan retten dog
bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af
sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af
betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 20, stk. 1 og stk. 2.
Beskikkelsen af sagkyndige dommere foretages af landsret-
terne. Beskikkelsen sker som udgangspunkt på baggrund af en
indstilling fra diverse organisationer, som Justitsministeriet har
godkendt hertil. I nogle sagstyper gælder særlige regler for sag-
kyndige dommere. Fx er det Domstolsstyrelsen, der beskikker
børnesagkyndige dommere, der fungerer i sager om tvangsan-
bringelse af børn og unge. Sådanne særregler gør sig dog ikke
gældende i civile skattesager.
Beslutningen om deltagelse af sagkyndige dommere kan ske ved
parternes processuelle anmodninger herom, fx i parternes indle-
dende processkrifter. Ved anlæg af en civil sag på minretssag.dk
findes der også under fanen ”processuelle meddelelser” en mu-
lighed for, at parten kan sætte flueben ved, at der skal deltage
sagkyndige dommere i sagen.
Retten kan også ex officio træffe beslutning om, at retten under
hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige dommere i sa-
gen, men parterne skal have adgang til at udtale sig om spørgs-
målet forinden, jf. retsplejelovens § 20, stk. 3.
Det er rettens afgørelse, om der skal deltage sagkyndige dom-
mere, herunder om deres fagkundskab er af betydning for sagens
afgørelse. Retten træffer beslutningen om deltagelse af sagkyn-
dige dommere ved kendelse.
Side 4/6
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/1-22 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Domstolsstyrelsen er ikke i besiddelse af data om, hvor mange
anmodninger om deltagelse af sagkyndige dommere i skattesa-
ger domstolene har behandlet. Domstolsstyrelsen er heller ikke
i besiddelse af data om, i hvor mange skattesager der har med-
virket sagkyndige dommere ved domstolene. Københavns Byret
har på forespørgsel oplyst, at de heller ikke kan bidrage med
sådanne
data.”
Det er Justitsministeriets indtryk, at de regler, der regulerer sagkyndige
dommeres medvirken i civile sager, generelt set er velfungerende. Det er
endvidere ministeriets indtryk, at de involverede parter er opmærksomme
på muligheden for at anvende sagkyndige dommere, herunder fordi parterne
på domstolenes sagsportal har muligheden for at angive, om de ønsker med-
virken af sagkyndige dommere.
Jeg har noteret mig Advokatrådets ønske om, at sagkyndige dommere an-
vendes i langt højre grad end i dag ved domstolenes behandling af civile
sager på skatteområdet, og jeg er positivt indstillet over for muligheden for
at udbrede anvendelsen af sagkyndige dommere inden for de eksisterende
lovgivningsmæssige rammer. Efter min opfattelse bør denne udbredelse dog
ske på initiativ af parterne i sagen, og jeg finder derfor ikke anledning til at
iværksætte tiltag med det formål at udvide den eksisterende lovgivnings-
mæssige ramme for anvendelse af sagkyndige dommere i civile sager.
3.
I forhold til Advokatrådets forslag om etablering af et skatteråd i Folke-
tinget har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der
har oplyst følgende:
”Der eksisterer allerede en række muligheder for, at medlemmer
af Folketinget kan få bistand på skatteområdet. Det gælder både
internt i Folketingets administration i form af sekretariatsbistand
fra Folketingets Skatteudvalg og i Skatteministeriet ved, at med-
lemmer af Folketinget kan stille spørgsmål til skatteministeren.
Der er således mulighed for bl.a. at stille spørgsmål til skattemi-
nisteren til mundtlig eller skriftlig besvarelse. Det gælder både i
form af de såkaldte § 20-spørgsmål og i form af udvalgsspørgs-
mål til skriftlig besvarelse vedrørende lov- og beslutningsfor-
slag og spørgsmål, der hører under Skatteudvalgets arbejdsom-
råde (almindelig del). I forbindelse med behandling af lov-
forslag er der tillige mulighed for at få Skatteministeriets em-
bedsmænd til at gennemgå det tekniske indhold af de lovforslag,
der henhører under Skatteministeriet. Den tekniske gennemgang
har til formål at give medlemmerne af Skatteudvalget viden om
indholdet i lovforslagene.
Side 5/6
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/1-22 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet om foretræde vedrørende retssikkerhed på skatteområdet, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Der er således allerede indenfor de eksisterende rammer mulig-
hed for, at medlemmer af Folketinget kan få bistand til afklaring
af spørgsmål på skatteområdet, som jeg vil opfordre medlem-
merne til at gøre brug af.”
Side 6/6