SAU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 240: Spm. om at redegøre for, om danske iværksætteres mulighed for gældssanering er på niveau med f.eks. Sverige, og i givet fald anskueliggøre de økonomiske konsekvenser for staten ved at etablere en ordning som den svenske, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 240

Offentligt

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

3. februar 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Lea Christine Nøhr Dol-

mer

Sagsnr.: 2022-0032/17-0078

Dok.:

2293372

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 240 (Alm. del) fra Folketingets Skatteud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 240 (Alm. del), som Folketin-

gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

SAU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 240: Spm. om at redegøre for, om danske iværksætteres mulighed for gældssanering er på niveau med f.eks. Sverige, og i givet fald anskueliggøre de økonomiske konsekvenser for staten ved at etablere en ordning som den svenske, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Spørgsmål nr. 240 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om danske iværksætteres mulig-

hed for gældssanering er på niveau med f.eks. Sverige, og i givet

fald anskueliggøre de økonomiske konsekvenser for staten ved

at etablere en ordning som den svenske?”

Svar:

Gældssanering går i hovedtræk ud på, at skyldnerens samlede usikrede

gæld, det vil sige gæld, der ikke er sikret ved en panteret eller anden sikker-

hedsret, nedskrives eller bortfalder. Formålet er at få skyldnerens gæld ned-

sat til et sådant beløb, at den pågældende sættes i stand til at afvikle gælden

i løbet af en overskuelig periode.

Der kan efter konkursloven afsiges kendelse om gældssanering for en skyld-

ner, der ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at

opfylde sine gældsforpligtelser, når det må antages, at gældssanering vil føre

til en varig forbedring af skylderens økonomiske forhold.

Med henblik på at sikre at bl.a. iværksættere, der kommer under konkursbe-

handling mv., og hvis gæld i det væsentligste stammer fra erhvervsvirksom-

heden, har mulighed for at komme på fode igen, indeholder konkurslovens

kapitel 29 et særligt lempeligt regelsæt om gældssanering i forbindelse med

konkurs- og rekonstruktionsbehandling.

En iværksætter, der opnår gældssanering efter reglerne i konkurslovens ka-

pitel 29, skal således som udgangspunkt kun afdrage på sin gæld i tre år mod

de normale fem år. Endvidere stilles der ikke krav om, at iværksætterens

økonomiske forhold skal være afklaret, før der kan afsiges kendelse om

gældssanering. Herved sikres det, at også iværksættere, der er berørt af virk-

somhedssammenbud, og som på afgørelsestidspunktet befinder sig i en øko-

nomisk overgangsperiode i forbindelse med en konkurs eller rekonstrukti-

onsbehandling, har mulighed for at opnå gældssanering.

Ved brev af 14. maj 2014 anmodede Justitsministeriet Konkursrådet om

en udtalelse om bedre muligheder for påbegyndelse af ny virksomhed efter

konkurs. Ministeriet anmodede i den forbindelse rådet om at vurdere de nu-

værende regler om gældssanering, herunder hvordan iværksætteres mulig-

heder for at påbegynde ny virksomhed efter konkurs kan forbedres.

Side 2/3

Henset til Konkursrådets arbejde med andre kommissorier, og at EU-Kom-

mission i november 2016 fremsatte et forslag til et direktiv, hvis formål er

at revidere insolvensreglerne, er Konkursrådets behandling af kommissoriet

blevet udskudt.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 20. juni 2019 det nævnte direktiv

–

direktiv (EU) 2019/1023 om rammer for forebyggende rekonstruktion,

gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere

effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssane-

ring (rekonstruktions- og insolvensdirektivet)

–

og Justitsministeriet anmo-

dede ved brev af 1. oktober 2019 på den baggrund Konkursrådet om endvi-

dere at vurdere de lovgivningsmæssige konsekvenser heraf. Direktivet skal

være implementeret i dansk ret senest den 17. juli 2022.

Det bemærkes i den forbindelse, at Konkursrådet i betænkning nr.

1578/2022 om modernisering og revision af reglerne om gældssanering,

herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet, bl.a.

foreslår, at vurderingen af, hvornår der foreligger økonomisk uansvarlig ad-

færd, der udelukker gældssanering, lempes for erhvervsdrivende skyldnere.

Lempelsen indebærer, at der i stedet for at se på, om gælden er stiftet på et

tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende var ude af stand til at opfylde sine

økonomiske forpligtelser, ses på, om gældsstiftelsen var forretningsmæssigt

velbegrundet.

Jeg vil på baggrund af Konkursrådets arbejde fremsætte et lovforslag for

Folketinget i indeværende folketingssamling, der implementerer det nævnte

direktiv i dansk ret.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af det stillede spørgs-

mål anmodet de svenske myndigheder om en udtalelse om de gældende

svenske regler om gældssanering. Jeg vender tilbage over for Folketingets

Retsudvalg, når ministeriet har modtaget den udbedte udtalelse og har haft

lejlighed til at forholde sig hertil.

Side 3/3