SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at redegøre for de økonomiske og evt. kontrolmæssige konsekvenser ved at ændre på fradrags-, afskrivnings- og betalingsordninger for iværksættere i Danmark, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

31. januar 2022

J.nr. 2022 - 847

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 239 af 14. januar 2022 (alm. Del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om at redegøre for de økonomiske og evt. kontrolmæssige konsekvenser ved at ændre på fradrags-, afskrivnings- og betalingsordninger for iværksættere i Danmark, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske og evt. kontrolmæssige konsekvenser ved at

ændre på fradrags-, afskrivnings- og betalingsordninger for iværksættere i Danmark, såle-

des at a) skattebetalingen fra en iværksættervirksomheds potentielle overskud i en treårig

periode kan udskydes, forudsat overskuddet reinvesteres i virksomheden, b) afskrivning

af større investeringer for små virksomheder muliggøres fra dag 1, bl.a. i maskiner og in-

ventar, og c) udbetaling af skattekreditter fremrykkes? Endvidere bedes ministeren rede-

gøre for de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier, hvor F&U-fradraget

øges.

Svar

I forhold til pkt. a) iværksættervirksomheders skattebetalinger udskydes i en treårig peri-

ode og b) iværksættere får mulighed for at opnå fradrag for afskrivninger fra dag 1 be-

mærkes, at der vil være tale om ordninger, hvor visse virksomheder

–

fx små, nystartede

virksomheder - vil kunne opnå særligt gunstige skatteregler. Dels en skattefritagelse i de

første 3 år af virksomhedens levetid. Dels en mulighed for at kunne afskrive på maskiner

og inventar, uden at de sædvanlige betingelser i afskrivningsloven er opfyldt, herunder at

de pågældende aktiver anvendes erhvervsmæssigt i en igangværende virksomhed.

Det er vurderingen, at sådanne ordninger vil indebære statsstøtte. Der vil således være tale

om en økonomisk fordel for de pågældende virksomheder. Herudover vil der være tale

om en selektiv ordning, fordi den kun skal gælde for opstartsvirksomheder. Opstartsvirk-

somheder er i forhold til almindelige skatteregler både retligt og faktisk i en sammenligne-

lig situation i forhold til ”gamle” virksomheder. Der foreligger således praksis fra Kom-

missionen, hvor særlige regler for fx opstartsvirksomheder er blevet anset for at indebære

statsstøtte.

Det bemærkes desuden, at gruppefritagelsesforordningen (Kommissionens forordning

(EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det

indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) vedrører tilfælde, hvor der kan

ydes statsstøtte uden forudgående statsstøttegodkendelse, og den giver bl.a. mulighed for

ved skattemæssige tiltag

at yde statsstøtte til SMV’er i en opstartsfase. Sådan statsstøtte

kan under opfyldelse af en række nærmere angivne betingelser bl.a. ydes til visse investe-

ringer (artikel 17) eller med henblik på at sikre adgang til risikovillig kapital (artikel 21), li-

gesom der kan ydes visse former for etableringsstøtte (artikel 22).

Det er i reglerne

forudsat, at de pågældende ordninger generelt er ”proportionale” og

”nødvendige” for at sikre, at opstartsvirksomheder ikke rammes af markedssvigt, som

hindrer ellers levedygtige virksomheder i at komme i gang på markedet. Dette er baggrun-

den for, at ordningerne kan anses for statsstøtte, der er forenelig med det indre marked,

uden at de forinden har været individuelt anmeldt til og vurderet af Kommissionen.

Forordningen omfatter ikke ordninger, der svarer til eller minder om de ordninger, der

spørges til, og sådanne ordninger vil derfor kun kunne sættes i værk efter forudgående an-

meldelse til og individuel godkendelse af Kommissionen. Umiddelbart er det vurderingen,

Side 2 af 3

at det næppe vil være muligt at pege på

–

og i fornødent omfang dokumentere

–

eksisten-

sen af konkrete markedssvigt, der gør indførelse af ordninger som de skitserede nødven-

dige og proportionale i den beskrevne forstand. Det vurderes derfor, at det næppe vil

være muligt at opnå en godkendelse af sådanne ordninger efter statsstøttereglerne.

I forhold til de kontrolmæssige konsekvenser bemærkes, at særlige skatteordninger gene-

relt kræver ekstra kontrol. De provenumæssige konsekvenser afhænger af ordningernes

nærmere udformning.

I forhold til punkt c) om, at skattekreditter skal kunne udbetales ifm. aconto skattebeta-

ling, bemærkes, at efter gældende regler udbetales skattekreditter som følge af udgifter til

forskning og udvikling i november året efter indkomståret. Udbetalingen sker således i

forbindelse med opgørelsen af slutskatten for det foregående indkomstår.

For at afhjælpe de likviditetsproblemer, som mange virksomheder oplevede under coro-

nakrisen, skete der i foråret 2020 en ekstraordinær fremrykning af udbetalingstidspunktet.

En generel fremrykning af udbetalingstidspunktet vil medføre, at udbetalingen altid vil

ske, førend skattemyndighederne har haft mulighed for at kontrollere virksomhedens op-

lysninger. Der vil således opstå en risiko for, at virksomhederne får udbetalt en skattekre-

dit, som de ikke er berettiget til, hvilket vil medføre en øget risiko for misbrug af ordnin-

gen. En fremrykning vil desuden medføre et rentetab for staten.

Afslutningsvis i forhold til fradraget for udgifter til forskning og udvikling bemærkes, at

det med aftale om

En ny reformpakke for dansk økonomi

mellem regeringen, Socialistisk Fol-

keparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fra januar 2022 er

aftalt at permanentgøre det nuværende, midlertidigt forhøjede fradrag for virksomheder-

nes udgifter til forskning og udvikling, så satsen med virkning fra 2023 fortsat udgør 130

pct, med et loft over skatteværdien af fradraget på 50 mio.kr. Formålet er at give virksom-

hederne gode vilkår for også fremadrettet at kunne investere i forskning og udvikling.

Denne lempelse vil medføre et varigt mindreprovenu på knap 800 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd. Hvis som alternativ de 130 pct. blev gjort permanent uden loft, vil det med-

føre et årligt mindreprovenu på ca. 1�½ mia. kr. Det bemærkes, at det kun er meget få

store forskningsintensive virksomheder, der har forskningsudgifter over loftet.

Side 3 af 3