SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at redegøre for de eventuelle økonomiske og kontrolmæssige konsekvenser ved, at virksomheder, der børsnoteres og bibeholder under 10 pct. af aktierne, kan vælge at blive realisationsbeskattet i de 3 første år af evt. værdistigninger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

27. januar 2022

J.nr. 2022 - 809

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 14. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at redegøre for de eventuelle økonomiske og kontrolmæssige konsekvenser ved, at virksomheder, der børsnoteres og bibeholder under 10 pct. af aktierne, kan vælge at blive realisationsbeskattet i de 3 første år af evt. værdistigninger, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de eventuelle økonomiske og kontrolmæssige konsekvenser

ved, at virksomheder, der børsnoteres og bibeholder under 10 pct. af aktierne, kan vælge

at blive realisationsbeskattet i de 3 første år af evt. værdistigninger fremfor lagerbeskattet,

som de er underlagt i dag?

Svar

Der blev i 2009 gennemført en større omlægning af beskatningsreglerne for selskabers in-

vestering i aktier, idet selskabers aktie- og udbyttebeskatning blev harmoniseret. Omlæg-

ningen indgik som et element i

Forårspakke 2.0

til finansiering af en nedsættelse af person-

skatterne. Som et led i omlægningen blev der indført beskatning af avancer på selskabers

børsnoterede porteføljeaktier (ejerandel på under 10 pct.) uanset ejertid og i tilknytning

hertil en regel om, at gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet.

Lagerprincippet indebærer en fremrykning af beskatningstidspunktet for gevinster ved in-

vestering i porteføljeaktier. Hvis der omvendt er tale om et tab på investeringen, vil inve-

stor kunne fradrage dette tab umiddelbart.

Realisationsprincippet indebærer en udskydelse af beskatningstidspunktet. Ved børsnote-

rede aktier, og dermed aktier som er let omsættelige, betyder det, at der kan være et incita-

ment til salg og genkøb, hvor investor står til et tab. For at modvirke dette, er adgangen til

tabsfradrag undergivet begrænsninger, således at tab alene kan fradrages i gevinster på til-

svarende aktier. Det forhold, at der først indtræder beskatning ved en realisation, medfø-

rer, at der kan opstå indlåsningseffekter, hvor investor fravælger ellers mere profitable in-

vesteringer alene for at undgå at realisere en skattepligtig gevinst.

Helt overordnet er lagerprincippet således skattefagligt velbegrundet.

En regel, således at investor kan vælge først at blive undergivet lagerbeskatning 3 år efter,

at aktiebeholdningen har skiftet status fra unoteret til børsnoteret, vil komplicere regel-

sættet. Investor vil selvfølgelig kunne opnå en likviditetsmæssig fordel i de første år, men

en sådan valgregel vil også kunne påvirke investors incitament til salg af aktierne af rent

skattemæssige årsager.

Det er umiddelbart vurderingen, at indførelse af en 3 års-regel vil kunne føre til et behov

for en ekstra kontrolmæssig indsats, idet det vil skulle sikres, at der sker en overgang til

lagerbeskatning og en korrekt angivelse af den relevante primoværdi. Det gælder særligt,

hvis reglen er valgfri. En 3 års-regel må samtidig påregnes at medføre et mindreprovenu

for staten i form af et rentetab, fordi beskatningen af avancer udskydes. Der foreligger

ikke et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af dette rentetab.

Side 2 af 2