Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2512816_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
13. januar 2022
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 218 (Alm. del) af 12.
januar 2022 stillet efter ønske fra Bjørn Brandenborg (formand)
Spørgsmål
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2022
om ECOFIN-rådsmødet den 18. januar 2022, jf. SAU alm. del
samrådsspørgsmål G.
Svar
Finansministerens talepapir er vedlagt som bilag 1.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra samrådet den 12. januar 2022 om ECOFIN-rådsmødet den 18. januar 2022, til finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 2 af 4
Bilag 1
Tak for denne mulighed for at orientere udvalget om skattesager på dagsordenen
for ECOFIN 18. januar.
Jeg forelægger to sager til udvalgets orientering og henviser generelt til samlenota-
tet.
EU-implementering af OECD-aftalen om minimumsbeskatning
Den første sag handler om EU’s gennemførelse af dele af den OECD-aftale
om
international selskabsbeskatning, som blev indgået sidste år.
Aftalen er et historisk gennembrud, og dens gennemførelse skal sikre, at ingen
større multinationale koncerner vil kunne slippe for at betale skat. Aftalen har to
parallelle spor:
Aftalens spor 1 indebærer, at de allerstørste og mest profitable globale koncerner,
herunder også tech-giganter, skal betale en del af deres skat dér, hvor de har deres
markeder.
Aftalens spor 2 indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. af
indkomsten i store multinationale koncerner med en årlig omsætning over 750
mio. euro. Det skal lægge en bund under selskabsskatten og stoppe skadelig skat-
tekonkurrence mellem landene.
Kommissionen har lige før jul fremsat forslag til EU-implementering af aftalens
spor 2. ECOFIN skal nu have en første drøftelse af dette forslag, som først ven-
tes sat på dagsordenen mhp. enighed på et senere rådsmøde.
Forslaget er i tråd med OECD-aftalens regler og formål, men lægger også op til en
tilsvarende minimumsbeskatning på 15 pct. af rent nationale koncerner med en
omsætning over 750 mio. euro (OECD-aftalen angår kun multinationale koncer-
ner).
Forslaget indebærer, ligesom OECD-aftalen, at statslige virksomheder, non-profit
organisationer, pensionskasser, rederivirksomhed mv. undtages fra minimumsbe-
skatning. Der er enkelte andre begrænsede undtagelser, herunder koncerner, som
er i opstartsfasen af deres internationale aktiviteter.
Minimumsbeskatningen i spor 2 tilvejebringes ved to regler, som tilsammen skal
sikre, at koncerner, der opererer i bare ét af de lande, som har implementeret
OECD-aftalen, skal betale en effektiv selskabsskat på 15 pct.
Den primære regel giver moderselskabets hjemland ret til at pålægge moderselska-
bet en 'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkom-
sten i koncernens datterselskab, selv om datterselskabet ligger i et lavskatteland,
som ikke er med i OECD-aftalen.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra samrådet den 12. januar 2022 om ECOFIN-rådsmødet den 18. januar 2022, til finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 3 af 4
Den sekundære regel tages i brug, hvis den lavt beskattede indkomst ikke beskat-
tes efter den primære regel. Det kunne fx være i tilfælde, hvor moderselskabet er
placeret i et lavskatteland, som ikke har implementeret OECD-aftalen
Reglen giver datterselskabets hjemland ret til at pålægge datterselskabet en 'top-
up'-skat i det omfang, moderselskabets indkomst effektivt beskattes under mini-
mumsniveauet.
'Top-up'-skatten gennemføres ved at opkræve kildeskat eller nægte fradrag for el-
lers fradragsberettigede udgifter i datterselskabet, fx betalinger til moderselskabet.
'Top-up'-skatten skal sikre, at datterselskabet betaler en skat, der modsvarer en ef-
fektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede moderselskab.
Den sekundære regel giver også datterselskabets hjemland ret til at pålægge en
'top-up'-skat, hvis et andet datterselskab i et andet land beskattes under mini-
mumsniveauet, og moderselskabets hjemland ikke har implementeret OECD-afta-
lens spor 2 og dermed ikke betaler 'top-up'-skatten efter den primære regel.
OECD-aftalen er på linje med regeringens ambition om, at alle selskaber skal be-
tale en retfærdig skat og bidrage til fællesskabet og finansieringen af vores vel-
færdssamfund.
Regeringen er positiv over for forslaget, der kan sikre en rettidig, konsistent og
ensartet EU-implementering af aftalens spor 2. Og regeringen kan støtte, at mini-
mumsbeskatningen udvides til rent nationale koncerner (med en omsætning på
mindst 750 mio. euro.) mhp. at sikre en mere ensartet beskatning af koncerner,
uanset om de er nationale eller har datterselskaber i andre lande.
For regeringen er det afgørende, at vi i regi af OECD er nået i mål med en histo-
risk aftale, som er et godt eksempel på, at internationale problemer skal løses med
internationalt samarbejde.
Regeringen støtter derfor også det videre arbejde med OECD-aftalens spor 1,
hvor der fortsat er udeståender ift. den tekniske udmøntning af aftalen, og hvor
der således endnu ikke er fremlagt forslag til EU-implementering.
Spor 2 vurderes isoleret set at indebære et årligt merprovenu for Danmark. Spor 1
vurderes at indebære et mindreprovenu. Aftalen vurderes samlet set at indebære et
mindre merprovenu for Danmark.
[Der skønnes et merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. årligt i spor 2, et mindreprovenu
på ca. 1,9 mia. kr. årligt i spor 1, som kan stige til ca. 2,2 mia. kr. årligt, hvis anven-
delsesområdet udvides, og et samlet merprovenu på ca. 0,6 mia. kr. fra OECD-af-
talen, som kan falde til ca. 0,3 mia. kr. ved en udvidelse af anvendelsesområdet.]
Formandskabets arbejdsprogram
Det andet punkt på ECOFIN 18. januar, som er relevant for Skatteudvalget, er
det franske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra samrådet den 12. januar 2022 om ECOFIN-rådsmødet den 18. januar 2022, til finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 4 af 4
Der ventes under fransk formandskab
ud over fokus på EU-implementering af
OECD-aftalen
også drøftelser af supplerende tiltag til bekæmpelse af skatteund-
gåelse.
ECOFIN ventes blandt andet at drøfte endnu en styrkelse af det administrative
skattesamarbejde, som generelt indebærer, at EU-landene forpligtes til at udveksle
oplysninger, som bidrager til at bekæmpe skatteundgåelse.
Som Udvalget er bekendt med, er reglerne i direktivet om administrativt samar-
bejde (Directive on Administrative Cooperation, DAC) blevet styrket flere gange
senest i december 2020, hvor EU-landene blev enige om at udveksle oplysnin-
ger om aktiviteten på digitale platforme (DAC7).
Kommissionen har varslet et forslag om endnu en styrkelse af samarbejdet. For-
slaget ventes at indebære indberetning og udveksling af oplysninger om kryptoak-
tiver og elektroniske penge (DAC8).
Ligeledes ventes EU-landene at skulle drøfte en styrkelse af direktivet mod skatte-
undgåelse på selskabsområdet (Anti Tax Avoidance Directive), som blandt andet
implementerer nogle af OECD’s BEPS-regler,
som skal hindre udflytning af over-
skud og udhuling af selskabsskattebasen. Det aktuelle forslag til styrkelse af direk-
tivet har til hensigt at bekæmpe skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber.
ECOFIN skal også vedtage den halvårlige opdatering af EU's fælles sortliste over
skattely.
Under fransk formandskab ventes også væsentligt fokus på Kommissionens Fit-
for-55-pakke, som skal fremme EU's klimamål, herunder pakkens skatterelaterede
forslag.
Pakken indeholder forslag til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som har til
formål at modgå udflytning af CO2-intensiv produktion til tredjelande med en
mindre ambitiøs klimapolitik (CO2-lækage) og tilskynde producenter uden for EU
til at omstille til en mere klimavenlig produktion. Mekanismen skal udligne prisen
på CO2-udledninger mellem visse varer produceret i EU og importerede varer.
Derudover ventes fokus på en revision af EU's energibeskatningsdirektiv, der skal
understøtte målsætningen om klimaneutralitet i 2050. Forslaget indebærer, at ener-
giprodukterne ikke beskattes efter volumen, men efter energiindhold og klimapå-
virkning. Minimumsafgifterne forhøjes og indekseres mhp. at sikre, at prissignalet
ikke udhules over tid, ligesom at afgifterne udvides til at gælde flere sektorer.
Der ventes generel støtte til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Fra regerin-
gens side støtter vi også prioriteterne.