Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2513997_0001.png
17. januar 2022
J.nr. 2022 - 18
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 191 af 20. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om at genberegne mindreprovenuet ved at indføre nulmoms på bøger, lyd- og e-bøger og tage høje for de afledte positive effekter af mersalg, som ses i Sverige, efter de nedsatte bogmomsen, til skatteministeren
2513997_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svaret på SAU alm. del
spørgsmål 601 (folketingsåret 2020-21) og i lyset
af de kommende EU-momsregler, der giver mulighed for at indføre nulmoms på bøger,
bedes ministeren genberegne mindreprovenuet ved at indføre nulmoms på bøger, lyd- og
e-bøger og tage højde for de afledte positive effekter af mersalg, som ses i Sverige, efter
de nedsatte bogmomsen.
Svar
Indledningsvist bemærkes, at de danske momsregler baserer sig på fælles EU-momsregler.
EU’s momsdirektiv giver medlemslandene mulighed for at indføre
reducerede momssat-
ser og nulsatser på en række nærmere afgrænsede områder. I december 2021 blev der på
ECOFIN opnået politisk enighed om at ændre momsdirektivet for så vidt angår brugen
af momssatser. Formålet med forslaget er at rydde op i de mange lande-specifikke undta-
gelser vedrørende reducerede satser og sikre, at medlemslandene har de samme mulighe-
der for at anvende reducerede satser. Når direktivforslaget træder i kraft, vil det blandt
andet være muligt for alle EU-lande at indføre reduceret moms eller nulmoms på aviser,
magasiner og bøger. Hidtil har nulmomsen på aviser i Danmark bygget på en standstillbe-
stemmelse, som ikke kunne udvides til andre publikationer end aviser.
Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at såfremt der indføres nulmoms på bøger, her-
under også lyd- og e-bøger, vil det umiddelbare mindreprovenu isoleret set udgøre ca. 380
mio. kr. (2022-niveau). I lighed med den eksisterende nulmoms på aviser forudsættes det,
at der i stedet skal betales lønsumsafgift på 3,54 pct. af værdien af salget af bøger. Når der
modregnes for lønsumsafgiften, vil mindreprovenuet være ca. 300 mio. kr. (2022-niveau),
jf. tabel 1.
Mindreprovenuet efter tilbageløb udgør ca. 240 mio. kr. (2022-niveau). Mindre-
provenuet vedrører navnlig husholdningernes køb af bøger, idet erhvervslivet har fradrag
for momsen i forbindelse med deres køb af bøger. Samtidig skal dog bemærkes, at er-
hvervslivet ikke vil kunne fradrage lønsumsafgiften på 3,54 pct. af bogsalget, hvorfor er-
hvervslivet vil opleve en prisstigning på bøger som følge af lønsumsafgiften.
Indførelse af nulmoms på bøger må forventes at reducere forbrugerpriserne på bøger og
derved øge salget af bøger. Dette vil i medfør af uændret disponibel indkomst være for-
bundet med reduktion af andet forbrug, eftersom den disponible indkomst ikke stiger.
Det større salg af bøger vil derved indebære et mindreprovenu, da den ekstra lønsumsaf-
gift ved større salg af bøger ikke modsvarer nedgangen i indtægter fra moms og afgifter
fra det øvrige forbrug. Størrelsen af denne provenueffekt afhænger af prisfølsomheden i
husholdningernes efterspørgsel efter bøger, hvor der beregningsteknisk og med betydelig
usikkerhed er forudsat en priselasticitet på 1. Hertil kommer en mindre arbejdsudbuds-
virkning. Med de beregningstekniske forudsætninger skønnes mindreprovenuet efter til-
bageløb og adfærd dermed at udgøre ca. 270 mio. kr. (2022-niveau).
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om at genberegne mindreprovenuet ved at indføre nulmoms på bøger, lyd- og e-bøger og tage høje for de afledte positive effekter af mersalg, som ses i Sverige, efter de nedsatte bogmomsen, til skatteministeren
2513997_0003.png
Tabel 1. Provenuvirkning ved at indføre nulmoms på bøger
Mio. kr. 2022-niveau
Umiddelbart mindreprovenu før lønsumsafgift
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
2023
380
300
240
270
2024
380
300
240
270
2025
380
300
240
270
Varigt
380
300
240
270
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Det er forudsat, at en evt. nulmoms på bøger træder i kraft fra 1. januar 2023. Der
er indregnet en lønsumsafgift på 3,54 pct. af det samlede bogsalg i lighed med de gældende regler for nulmoms på aviser.
Momsgrundlaget vedrørende bøger er skønnet på baggrund af branchekoder i forbindelse med momsangivelser fremskre-
vet til 2022-niveau og er forbundet med væsentlig usikkerhed. Samtidig er beregningsteknisk lagt til grund, at privatforbru-
gets andel af bogsalget udgør godt 70 pct. Ved adfærdsberegningerne er beregningsteknisk forudsat en priselasticitet på 1.
Der er indregnet arbejdsudbudsvirkning svarende til en selvfinansieringsgrad på 4 pct.
Kilde: Skatteministeriet
I Danmark anvendes i udgangspunktet enhedsmoms, således at der ifm. levering af
alle varer og ydelser omfattet af momspligten anvendes en momssats på 25 pct. Den dan-
ske enhedsmoms fremmer det grundlæggende hensyn, at momsen er neutral ift. virksom-
hedernes konkurrencesituation. Derudover indebærer et momssystem med en enkelt
momssats færre administrative og erhvervsøkonomiske byrder. Brug af reducerede
momssatser og nulsatser er et brud med neutraliteten i momssystem og øger kompleksite-
ten i momssystemet, ligesom det vil være forbundet med øgede administrative omkost-
ninger for både erhvervsliv og myndigheder og samtidig kan vanskeliggøre skattekontrol-
len og dermed øge risikoen for snyd.
En udvidelse af nulmomsen vil indebære erhvervsstøtte via skattesystemet (dvs. en skatte-
udgift). Som udgangspunkt er nulmoms ikke egnet som målrettet støtte, da momsen er
generel. Det kan bemærkes, at nulmoms på bøger ikke vil kunne differentieres mellem fx
forskellige former for litteratur, salgskanaler e.lign., og en støtte via skattesystemet vil så-
ledes tilgodese de forfattere og virksomheder, der sælger flest bøger, og ikke kunne mål-
rettes til fx dansk litteratur eller lignende kulturpolitiske hensyn.
Side 3 af 3