Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2506788_0001.png
21. december 2021
J.nr. 2021 - 9560
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 189 af 17. december 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 189: MFU spm. om, hvilke regler der gælder for de borgere, som har fået tilmeldt sig et renoveringsprojekt og havde set frem til at kunne få gavn af håndværkerfradraget, som frafalder som følge af finanslovsaftalen for 2022, til skatteministeren
2506788_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for de borgere, som har fået tilmeldt
sig et renoveringsprojekt
det kunne f.eks. være omstilling fra gas til fjernvarme
og
havde set frem til at kunne få gavn af håndværkerfradraget, som frafalder som følge af fi-
nanslovsaftalen for 2022? Endvidere bedes ministeren redegøre for, om man kan bruge
fradraget, hvis kontrakten er foretaget før den 1. april 2022, men at f.eks. selve tilslutnin-
gen fra gas til fjernvarme først sker efter den 1. april.
Svar
Med aftalen om finansloven for 2022 er regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. enige om en permanent af-
skaffelse af håndværksdelen i BoligJobordningen.
Det følger af aftalen, at afskaffelsen skal træde i kraft med virkning fra 1. april 2022. Af-
skaffelsen af håndværksdelen skal ses i sammenhæng med den aktuelle situation med høj
efterspørgsel efter håndværkere.
Et udkast til lovforslag til udmøntning af den del af aftalen om finansloven for 2022, der
vedrører BoligJobordningen, er sendt i offentlig høring med henblik på fremsættelse til
februar, således at lovforslaget kan vedtages inden den 1. april 2022.
Efter lovforslaget afskaffes fradragsretten for håndværksarbejde udført efter den 31.
marts 2022. Arbejdet skal endvidere efter forslaget være betalt senest den 31. maj 2022
for at være fradragsberettiget efter ordningen. Det svarer til principperne i de regler, der
tidligere var gældende, da BoligJobordningen udløb med udgangen af et indkomstår.
Der er - svarende til principperne ved lignende tidligere ændringer af BoligJobordningen -
ikke lagt op til særlige overgangsregler for arbejde, der er aftalt inden den 1. april 2022,
men først udføres den 1. april 2022 eller senere.
Side 2 af 2