SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

16. december 2021

J.nr. 2021 - 8990

Kontor:

Person og pension [PEP]

Initialer:

TKM, RIG

Samrådsspørgsmål C, D og E

Tale til besvarelse af spørgsmål C-E den 16. december 2021

Spørgsmål C

Det største danske rederi, AP Møller Mærsk, melder om et overskud for

3. kvartal 2021 på 35 mia. kr. efter skat, og et forventet overskud for

2021 på over 100 mia. kr., hvilket vil bringe tonnageskatten for rederiet

ned på mindre end 1 promille. Finder ministeren det på den baggrund

tidssvarende, at danske rederier modtager en årlig statsstøtte i omegnen

af 2 mia. kr. via tonnageskatteordningen og DIS-ordningen

–

således

også i 2021 og 2022, hvor indtjeningen for rederierne tegner rekordstort?

Spørgsmål D

Finder ministeren, at de danske rederier lever op til løfterne i forbindelse

med indførelsen af DIS-ordningen i 1989, om at sikre danske søfolk be-

skæftigelse på danske (DIS)skibe? Der henvises til svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 591 (folketingsåret 2020-21), hvor det fremgår, at antallet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

af danske statsborgere med DIS-indkomst i 2020 udgjorde 6.900 ansatte

ud af et samlet antal på 18.000 ansatte. Ved DIS-ordningens indførelse

var ca. 80 pct. af alle søfarende på danske skibe danskere. Samtidig viser

svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 592 (folketingsåret 2020-21), at 45

pct. af de danske ansatte på DIS-skibe

kan kategoriseres som ”skibsfø-

rere, styrmænd eller lign.”, ”maskinmestre, skibsmekanikere eller lign.”

eller ”matroser eller skibsassistenter”, mens størstedelen af de resterende

må formodes at være ansatte servicemedarbejdere på passagerskibe/fær-

ger, hvor de udgør ca. 80 pct. af besætningen (ifølge oplysninger fra CO-

Sea), og hvor jobbet er relateret til passagererne.

Spørgsmål E

Af et svar

til mediet ShippingWatch, jf. ”Ministerium erkender ”betyde-

lig usikkerhed” i opgørelse af statsstøtte til shipping” bragt den 14.

sep-

tember 2021, fremgår det, at ”Opgørelsen af skatteudgiften forbundet

med tonnageskatten er et overordnet estimat forbundet med betydelig

usikkerhed”. Det fremgår endvidere af samme artikel, at Skatteministe-

riet baserer sit estimat på ”Danmarks Statistiks opgørelse af rederiernes

samlede egenkapital i 2017 og det forventede normalafkast heraf”. Vi-

dere skriver Skatteministeriet

i svaret til ShippingWatch, at ”Der er

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

således tale om en overordnet makroberegning under antagelse af, at

2017 var et gennemsnitligt år, hvad angår afskrivninger, underskud, ren-

tefradrag, anden indkomst mv.” Vil ministeren medgive, at den metode

til opgørelse af skatteudgiften forbundet med tonnageskatten, som Skat-

teministeriet anvender, ikke er retvisende, og anerkender ministeren i

den forbindelse kritikken fra OECD (jf. samme artikel) af de upræcise

skøn, som ”i praksis mørklægger statsstøtten til skibsfarten”?

Indledning

Jeg vil gerne starte med at takke spørgeren for lange

–

men relevante

–

spørgsmål om de særlige maritime støtteordninger på skatteområdet. Jeg

vil efter aftale med udvalget og spørgeren besvare spørgsmålene samlet.

Men før vi kommer dertil, vil jeg godt gøre mit

–

og regeringens

–

poli-

tiske ståsted klart.

Danmark er en global søfartsnation. Danske rederier råder over en af

verdens største handelsflåder. Det skaber gode arbejdspladser for både

danske og udenlandske søfolk på skibene, ligesom der skabes mange for-

skellige arbejdspladser på land, fx i de danske hovedkvarterer. Virksom-

hederne inden for det Blå Danmark beskæftiger ca. 61.000 personer og

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

indirekte yderligere ca. 36.000 personer. I 2020 eksporterede søfarten

tjenesteydelser for ca. 237 mia. kr. svarende til ca. 20 pct. af den samlede

danske eksport.

Det giver også Danmark en unik mulighed for at understøtte den grønne

omstilling i et nøgleerhverv.

Hvis Danmark skal kunne fastholde denne position i fremtiden, er det

nødvendigt, at vi fortsat kan tilbyde stabile og konkurrencedygtige skat-

teforhold i et stærkt globaliseret erhverv. Ellers er det min overbevis-

ning, at vi på sigt vil se en betydelig del af flåden flage ud

–

og at mange

af de tilknyttede arbejdspladser på land vil forsvinde.

Svar på spørgsmål C

I forhold til spørgsmål C vil jeg indledningsvis bemærke, at jeg som skat-

teminister naturligvis ikke kan udtale mig om konkrete selskabers skat-

teforhold. Jeg kan derfor alene forholde mig til det principielle i spørgs-

målet

–

altså om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen er tidssva-

rende set i lyset af erhvervets aktuelt høje indtjening.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

Covid-19-pandemien udgør fortsat en betydelig udfordring for verdens-

økonomien, og den har blandt andet sat de globale forsyningskæder un-

der hårdt pres. Det har ført til ekstraordinært høje fragtrater for contai-

nerskibe og dermed en stor stigning i rederiernes aktuelle indtjening.

Økonomerne forventer dog, at der er tale om en midlertidig udfordring,

og at den internationale samhandel og dermed fragtraterne vil normali-

seres inden for en overskuelig tidshorisont. Og selv om nogle virksom-

heder tjener gode penge nu, er det ikke sikkert, at det gælder for alle dele

af søfarten.

Investeringer i oceangående fragtskibe kræver en lang tidshorisont, hvor

kapital i milliardklassen bindes i en længere årrække. Samtidig er indtje-

ningen usikker og svinger fra år til år afhængig af de internationale kon-

junkturer og fragtrater. I nogle år vil indtjeningen være god og i andre år

dårlig

–

for så måske at blive rigtig god eller måske det modsatte.

Usikkerheden om indtjeningen er vanskelig at håndtere for rederierne,

fordi så meget kapital er bundet i skibe. Det giver høje renteudgifter og

kan dermed føre til store likviditetsudfordringer i år med lav indtjening.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

Med tonnageskatteordningen kan rederierne vælge at opgøre deres skat-

tepligtige indkomst på baggrund af skibenes lasteevne

–

deres tonnage

–

og ikke forskellen mellem deres faktiske indtjening med fradrag for ud-

gifter, fx i form af afskrivninger på skibene. Herved bliver beskatningen

lavere og mere jævnt fordelt over årene. Det bidrager til at mindske de

økonomiske udfordringer, der bl.a. følger af de svingende konjunkturer.

Tonnageskatteordningen giver således sikkerhed og forudsigelighed for

rederierne. Det er efter min mening centralt, hvis vi skal bevare erhver-

vet i Danmark.

På tilsvarende måde er DIS-ordningen med til at sikre, at skibe, der er

registreret i DIS, er konkurrencedygtige i forhold til rederier i andre

lande, som ikke

–

eller næsten ikke

–

beskatter søfolk.

DIS-ordningen indebærer nemlig overordnet, at rederierne kan udbetale

en skattefri nettoløn til søfolkene, hvor den sparede skat tilfalder rederi-

erne som statsstøtte i form af lavere lønomkostninger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

Jeg ser derfor tonnageordningen og DIS-ordningen som væsentlige og

tidssvarende forudsætninger for at fastholde Danmark position, som en

søfartsnation med mange maritime arbejdspladser

–

både på skibene og

på land.

Svar på spørgsmål D

Det leder mig videre til besvarelse af spørgsmål D. Her spørges der til,

om jeg mener, at de danske rederier lever op til løfterne, der blev givet

ved indførelsen af DIS-ordningen, om at sikre danske søfolk beskæfti-

gelse på danske DIS-skibe.

Jeg kan ikke sige præcist, hvad der blev stillet søfolkene i udsigt ved

indførelsen af DIS-ordningen i 1989. Ifølge forarbejderne til lovgivnin-

gen var formålet med ordningen at modvirke udflagning af danske

skibe. DIS-registeret skulle være konkurrencedygtigt i forhold til andre

internationale skibsregistre. Og det skulle bl.a. en skattefritagelse for sø-

folk bidrage til.

Der er flere fordele ved at fastholde

–

og tiltrække

–

skibe under dansk

flag. Én af dem er beskæftigelse.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

Hele Det Blå Danmark er med til at skabe arbejdspladser i Danmark.

Det er svært at se, at det i sig selv er et problem, hvis den relative andel

af danske søfolk på DIS-skibe er lavere i dag, end den var ved indførel-

sen af ordningen tilbage i 1989. Siden er antallet af skibe på dansk flag

steget markant, mens udbuddet af kvalificeret dansk arbejdskraft til rå-

dighed for den danske flåde ikke nødvendigvis er steget tilsvarende.

Samtidig kan den øgede globalisering også spille en rolle.

Det afgørende må være, at danske søfolk har gode muligheder for at få

beskæftigelse. Og som jeg er orienteret, er det tilfældet i dag. DIS-ord-

ningen er - set fra min stol - en del af forklaringen på det.

Uden danske statsstøtteordninger, som bringer beskatningen på et in-

ternationalt, konkurrencedygtigt niveau, er det svært at forestille sig, at

rederivirksomhederne kan blive ved med at drive virksomhed fra Dan-

mark. For søfolkene kan det i givet fald betyde, at de i højere grad skal

finde arbejde om bord på skibe fra tredjelande, hvor bl.a. miljøkrav og

kravene til arbejdsforhold om bord på skibene ikke nødvendigvis lever

op til de samme standarder, som gælder i Danmark.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

Det er også svært at se, at det skulle føre til lavere beskæftigelse for

danske søfolk, at DIS-ordningen kan anvendes på hele besætningen.

Ordningen udgør statsstøtte til rederivirksomhederne

–

og ikke til det

enkelte besætningsmedlem. Det må derfor være op til den enkelte rede-

rivirksomhed at afgøre, hvilken besætningssammensætning der er brug

for på et givent fartøj. Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for ud-

dannede søfolk eller servicepersonale, bør ikke reguleres i skattereg-

lerne.

Jeg har i det hele taget svært ved at se, at DIS-ordningen i sin nuværende

udformning skulle være til ulempe for danske søfolk.

Svar på spørgsmål E

Til sidst spørges der i spørgsmål E til, om den anvendte metode til at

opgøre skatteudgiften ved tonnageskatten er retvisende. Skatteministe-

riets opgørelse af skatteudgiften forbundet med tonnageskatteordnin-

gen er et overordnet estimat forbundet med betydelig usikkerhed.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

Beregningen er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af rederiernes

samlede egenkapital og det forventede normalafkast heraf. Herved fås

et overordnet skøn over skatteudgiften opgjort strukturelt

–

altså set

over en årrække.

En mere præcis opgørelse af skatteudgiften i de enkelte år vil kræve, at

rederiernes skattepligtige indkomst også opgøres som om, de var under-

lagt de almindelige skatteregler. Det vil kræve detaljerede oplysninger

om blandt andet rederiernes indtægter og udgifter til afskrivninger, fi-

nansieringsomkostninger med videre. Disse oplysninger er Skattemini-

steriet ikke i besiddelse af.

Jeg har bedt mine medarbejdere i Skatteministeriet undersøge, om det

er muligt at indhente disse oplysninger med henblik på at lave en mere

præcis opgørelse af skatteudgiften. Jeg ser det dog som en forudsætning,

at det hverken kræver væsentlige ressourcer hos skattemyndighederne

eller hos rederierne, hvis den nuværende overordnede opgørelsesme-

tode skal forbedres.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. december 2021 om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

Afslutning

Afslutningsvist vil jeg gerne gentage, at de statsstøtteordninger, vi drøf-

ter her på samrådet i dag, er helt afgørende for at fastholde og tiltrække

rederivirksomhederne til Danmark. Vi er verdens 11. største flagstat op-

gjort på bruttotonnage, og rederivirksomhederne står for ca. en femte-

del af Danmarks samlede eksport. Det skaber aktivitet og jobs rigtig

mange steder i landet. Lad os fortsætte med det.

Tak for ordet.