SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om at tilvejebringe mere præcise opgørelser og statistikker over forholdene i den danske skibsfartsbranche, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

9. december 2021

J.nr. 2021 - 8990

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 125 af 29. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om at tilvejebringe mere præcise opgørelser og statistikker over forholdene i den danske skibsfartsbranche, til skatteministeren

Spørgsmål

Henset til at ministeren erkender »betydelig usikkerhed« i opgørelsen af statsstøtte til

shippingbranchen, jf. artiklen »Ministerium erkender »betydelig usikkerhed« i opgørelse af

statsstøtte til shipping« bragt af ShippingWatch den 14. september 2021, vil ministeren da

tilvejebringe mere præcise opgørelser og statistikker over forholdene i den danske skibs-

fartsbranche

–

herunder oplysninger om antal beskæftigede på danske DIS-skibe og deres

nationalitet og fordeling på jobtyper, skatteudgiften (statsstøtten) forbundet med tonnage-

skatten, skatteudgiften (statsstøtten) forbundet med DIS-ordningen, opgørelse af stats-

støtten (tonnageskat og DIS-ordning) fordelt på det enkelte rederi, valutaindtjeningen

fordelt på det enkelte rederi m.m.? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del

–

samrådsspørgsmål E.

Svar

DIS-ordningen og tonnageskatteordningen defineres som såkaldte »skatteudgifter«, dvs.

ordningerne afviger fra det generelle skattesystem, da de indebærer en gunstig skattemæs-

sig behandling af en bestemt type aktivitet. Skatteudgifter opgøres efter princippet i tabt

provenus metode. Der foretages således en opgørelse af de umiddelbare skatteindtægter,

som det offentlige ville have fået, hvis skatteudgiften blev fjernet. Skatteudgifterne er der-

for

–

i disse tilfælde

–

også udtryk for støttebeløbene, der ydes efter ordningerne.

Konkret for DIS-ordningen opgøres skatteudgiften som det samlede skattefritagne beløb

ganget med en relevant gennemsnitsskat. Denne beregningsmetode for skatteudgiften og

dermed statsstøttebeløbet for DIS-ordningen er den samme, der er anvendt i mange år.

Som det gælder for langt de fleste andre skatteudgifter, er skønnet for skatteudgiften for

DIS-ordningen forbundet med usikkerhed. For DIS-ordningens vedkommende skyldes

det i særlig grad, at det er vanskeligt at fastsætte en relevant gennemsnitsskat, da der vil

være tale om en skattesats, der vil være meget afhængig af søfolkenes individuelle forhold,

herunder fx fradragsberettigede udgifter.

Selv om beregningsmetoden for skatteudgiften for DIS-ordningen har været den samme i

mange år, er datagrundlaget for beregningerne løbende blevet justeret. Fra og med 2012

er der fx blevet taget højde for begrænset skattepligtige søfolk ved beregningerne. Fra og

med 2015 er beregningerne for de begrænset skattepligtige søfolk foretaget på baggrund

af rederiernes indberetninger til e-indkomstregisteret, som umiddelbart giver et mere ret-

visende billede end tidligere anvendte mønstringsstatistikker og overenskomstmæssige

lønforhold. I skønnet inddrages endvidere, at særlige dobbeltbeskatningsoverenskomster

tillægger bolpælslandet beskatningsretten til søfolkenes lønindkomst, og at nogle søfolk i

forvejen ville være skattefrie i medfør af andre regler, fx ligningslovens § 33 A.

Det vurderes på den baggrund, at den opgjorte skatteudgift for DIS-ordningen giver et

retvisende niveau for det støttebeløb, der ydes efter ordningen. Rederierne er ikke forplig-

tede til at indberette oplysninger om søfolkenes nationalitet eller stilling, da disse oplys-

ninger som udgangspunkt ikke har betydning for beskatningen. Der er således ikke umid-

delbart - af hensyn til beregningen af støttebeløbene

–

grundlag for, at rederierne skal på-

lægges at indberette oplysninger af denne karakter om de beskæftigende søfolk.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om at tilvejebringe mere præcise opgørelser og statistikker over forholdene i den danske skibsfartsbranche, til skatteministeren

I besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål nr. 101 (folketingsåret 2021-22) er der redegjort

for opgørelsen af skatteudgiften forbundet med tonnageskatteordningen. Skatteudgiften

forbundet med tonnageskatteordningen er et overordnet estimat forbundet med betydelig

usikkerhed. Beregningen er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af rederiernes sam-

lede egenkapital og det forventede normalafkast heraf. Der er således tale om en makro-

beregning, hvor skatteudgiften forsøges opgjort strukturelt.

Det er ikke muligt på baggrund af Skatteministeriets oplysninger at beregne, hvad de en-

kelte rederiers faktiske selskabsskattebetaling ville have været, hvis de ikke havde anvendt

tonnageskatteordningen. Det ville kræve, at der blev indhentet oplysninger fra rederierne

om bl.a. afskrivninger, underskud, rentefradrag, indkomst mv. Dette vil udgøre en ikke

uvæsentlig administrativ byrde for såvel rederierne og skattemyndighederne.

Det er ikke pba. Skatteministeriets oplysninger muligt at opgøre skatteudgifterne forbun-

det med DIS-ordningen og tonnageskatteordningen på de enkelte rederier.

Som redegjort for i besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål nr. 589 (folketingsåret 2020-

21) har Skatteministeriet ikke mulighed for at opgøre rederiernes valutaindtjeninger.

Side 3 af 3