SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvilke erhvervsmæssige udgifter som virksomheder og selskaber ikke har fuldt fradrag for, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt

31. januar 2022

J.nr. 2021 - 8707

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 107 af 22. november 2021 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Denis Flydtkjær (DF).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvilke erhvervsmæssige udgifter som virksomheder og selskaber ikke har fuldt fradrag for, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilke erhvervsmæssige udgifter som virksomheder og sel-

skaber ikke har fuldt fradrag for? Besvarelsen bedes indeholde en begrundelse for den

manglende eller kun delvise fradragsret for virksomhederne

Svar

Driftsomkostninger

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst for selskaber og virksomheder kan der

ske fradrag for driftsomkostninger, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at er-

hverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Det fremgår

af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være afholdt i en erhvervsmæssig virk-

somhed, dvs. en virksomhed, der drives for egen regning og risiko med det formål at

opnå et økonomisk nettooverskud. Udgifter, der ikke er afholdt i en igangværende virk-

somhed, fordi de er afholdt før etableringen af virksomheden eller efter virksomhedens

ophør, kan på grund af den manglende sammenhæng med indkomsterhvervelsen ikke

trækkes fra, medmindre der er særlig hjemmel til det.

Det er en forudsætning for fradrag, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidti-

dige naturlige rammer. Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrund-

lag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved udvidelse af en igangværende

virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har karakter af anlægs- eller etableringsudgif-

ter, der som udgangspunkt ikke kan trækkes fra. Det fremgår således af statsskattelovens

§ 6, stk. 2, at udgifter til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næ-

ring eller drift samt udgifter vedrørende privatsfæren ikke er fradragsberettigede.

Skattelovgivningen indeholder en række bestemmelser, hvor der er særlig hjemmel til fra-

drag for erhvervsmæssige udgifter, som er indført med det formål at udvide fradragsret-

ten. Modsat er der nogle bestemmelser, der medfører, at der er visse erhvervsmæssige ud-

gifter, der efter deres art helt eller delvist ikke kan fratrækkes.

Nedenfor i tabel 1-3 opregnes de erhvervsmæssige udgifter, som virksomheder og selska-

ber ikke har fuldt fradrag for, eller hvor fradraget er betinget. Henset til, at der er tale om

en omfattende gennemgang af lovgivningen, tages der forbehold for, at der kan være reg-

ler, som ikke er medtaget.

Tabel 1. Regler om manglende eller begrænset fradragsret for erhvervsmæssige udgifter

Udgifter til bestikkelse

Der gives ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt

straffelovens § 144,

§ 299, stk. 2, og § 304 a, stk. 2, og §

10 b i lov om fremme af integritet i idrætten,

jf. ligningsloven

§ 8 D.

Udgifter til tobak, der er ydet som led i Kan ikke fradrages, jf. ligningsloven § 8 T.

ansættelsesforhold, eller som er af-

holdt til repræsentation eller reklame

Visse rådgivningsudgifter

Der gives ikke fradrag for udgifter til rådgivning vedrørende

investering i aktier mv. med henblik på helt eller delvis at

erhverve et eller flere selskaber mv. med henblik på at del-

tage i ledelsen og driften,

jf. ligningsloven § 8 J.

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvilke erhvervsmæssige udgifter som virksomheder og selskaber ikke har fuldt fradrag for, til skatteministeren

Visse udgifter vedrørende formuefor-

valtning

Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt

administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankin-

deståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedlige-

holde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller ak-

tieindkomst, jf. jf personskattelovens § 4 a, kan ikke fradra-

ges ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lig-

ningslovens § 17 C.

Selvstændigt erhvervsdrivende mv. kan som udgangspunkt

ikke fratrække udgifter til bod og bøder ved indkomstopgørel-

sen, fordi de falder uden for driftsomkostningsbegrebet, som

forudsætter, at udgiften er både sædvanlig og normal og ind-

går som et naturligt led i virksomhedens løbende drift.

Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere

af gevinstkonti efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fra-

drages ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige ind-

komst, jf. ligningslovens § 17 D.

Udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter kan

ikke fradrages, bortset fra renter ved henstand efter § 36 i lov

om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning

af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Renter af lån,

der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af grundskyld

mv., kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Det samme gælder renter af lån ydet efter § 33 i

lov om forurenet jord. Renter som følge af for sen betaling af

told- og skatteforvaltningens udlæg for honorar til revisor ef-

ter skattekontrollovens § 79 eller opkrævningslovens § 5 e

kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst. Se ligningslovens § 17 A.

Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspoli-

cer, tegnet i tiden efter den 30. november 1939, kan kun ud-

løse fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger for-

sikringens tilbagekøbsværdi. Bestemmelsen finder ikke an-

vendelse på forsikringer, hvor præmiebetalingen strækker

sig over mindst 10 år, og hvor tilbagekøbsværdien ikke er vil-

kårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud. Se lig-

ningslovens § 18.

Udgifter til repræsentation kan kun fradrages med et beløb

svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter, jf. ligningslovens §

8, stk. 4.

Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangs-

ydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution kan

ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst, såfremt løbeti-

den er mere end 2 år, jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra c.

Der indrømmes ikke fradrag for salgsprovisioner, rabatter el-

ler lignende ved overdragelse af kulbrinter mellem foretagen-

der, der må anses for indbyrdes afhængige, jf. kulbrinteskat-

telovens § 4, stk. 4. Begrænsningen omfatter personer,

dødsboer samt selskaber, selvejende institutioner og forenin-

ger mv., der beskattes efter reglerne i kulbrinteskatteloven.

Personer, selskaber og fonde har ikke fradrag for betalinger,

når modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehø-

rende eller registreret efter reglerne i et af de lande, der er

opført på den såkaldte sortliste, og betaleren og modtageren

er interesseforbundne.

Udgifter til bod, bøder og konfiskation

Gevinstopsparing

–

bortlodning af ge-

vinster

Renter af skat mv.

Renter af lån mod sikkerhed i livsfor-

sikringspolice

Udgifter til repræsentation

Stiftelsesprovision m.m.

Salgsprovisioner, rabatter eller lig-

nende ved overdragelse af kulbrinter

mellem foretagender, der må anses

for indbyrdes afhængige

Defensive foranstaltninger

Særligt om selskaber og foreninger mv.

For selskaber og foreninger mv. gælder der en række særregler, der bevirker, at disse ikke

har fuldt fradrag for visse typer erhvervsmæssige udgifter. Reglerne fremgår primært af

selskabsskatteloven, og udgør hovedsageligt værnsregler.

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvilke erhvervsmæssige udgifter som virksomheder og selskaber ikke har fuldt fradrag for, til skatteministeren

Tabel 2. Regler om begrænset fradragsret for selskaber, foreninger mv.

Betalinger som følge af et hybridt mis- Selskaber eller foreninger mv. omfattet af selskabsskattelo-

ven § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og

match

b, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens §

21, stk. 4, har under visse nærmere angivne omstændighe-

der ikke fradrag for betalinger, i det omfang betalingen opstår

som følge af et hybridt mismatch.

Et hybridt mismatch opstår som følge af forskelle mellem de

danske skatteregler og reglerne i en fremmed stat, hvor den

forskellige skattemæssige kvalifikation af hybride finansielle

instrumenter og hybride selskaber medfører fradrag uden

medregning, dobbelt fradrag eller anden form for dobbelt

ikke-beskatning.

Reglerne fremgår af selskabsskatteloven §§ 8 C-8 E.

Renteudgifter og kurstab vedrørende

kontrolleret gæld (tynd kapitalisering)

Selskaber eller foreninger omfattet af selskabsskatteloven §

1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, der har gæld til juridiske

personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, (kontrolleret

gæld), hvor selskabets eller foreningens fremmedkapital

(gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af

indkomståret overstiger forholdet 4:1, kan som udgangs-

punkt ikke fradrage renteudgifter og kurstab, der vedrører

den overskydende del af den kontrollerede gæld, jf. sel-

skabsskattelovens § 11, stk. 1, 1. pkt.

Forsikringspræmier (captive insurance) Forsikringspræmier fra et selskab eller en forening

mv., som ikke er et forsikringsselskab, til et koncernforbundet

selskab mv., jf. ligningslovens § 2, kan ikke fradrages i den

skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i

ikke uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for

uafhængige parter, eller det godtgøres, at risikoen genforsik-

res hos et uafhængigt selskab eller forening mv. Reglen

fremgår af selskabsskattelovens § 11 A.

Nettofinansieringsudgifter (rentelofts-

reglen)

For selskaber, der er omfattet af selskabsskatteloven § 1,

stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan nettofinansieringsud-

gifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene

fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæs-

sige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten,

jf. selskabsskatteloven § 11 B, stk. 2. Reglen fremgår af sel-

skabsskatteloven § 11 B.

Selskaber og foreninger mv., der er omfattet af selskabsskat-

telovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra

a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, og fonde og

foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1,

kan maksimalt få nedsat den skattepligtige indkomst for

overstigende låneomkostninger og afskrivninger (EBITDA)

med 30 pct. som følge af overstigende låneomkostninger.

Reglen fremgår af selskabsskattelovens § 11 C og bevirker

overordnet, at adgangen til fradrag for låneomkostninger be-

grænses forholdsmæssigt i forhold til selskabets indkomst.

Selskaber og foreninger mv., der er omfattet af selskabsskat-

telovens § 1, har som udgangspunkt ikke fradrag for udgifter,

som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom belig-

gende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Ind-

tægterne medregnes heller ikke ved indkomstopgørelsen.

Reglen fremgår af selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Nettofinansieringsudgifter

på basis af den opnåede indkomst før

renter, skat og afskrivninger (EBITDA-

reglen)

Udgifter, som vedrører et fast driftssted

eller en fast ejendom beliggende i en

fremmed stat, på Færøerne eller i

Grønland (territorialprincippet)

Udgifter, der vedrører tonnagebeskat- Selskaber mv. omfattet af tonnageskatteordningen kan ved

tet indkomst

indkomstopgørelsen ikke foretage fradrag for erhvervsmæs-

sige udgifter, der vedrører den tonnagebeskattede indkomst,

jf. tonnageskattelovens § 15, stk. 3. Reglen bevirker overord-

net, at adgangen til fradrag for erhvervsmæssige udgifter af-

skæres for selskaber mv., der har valgt, at indkomst for skibe

mv. beskattes efter tonnageskatteordningen.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvilke erhvervsmæssige udgifter som virksomheder og selskaber ikke har fuldt fradrag for, til skatteministeren

Moms

Indledningsvist bemærkes det, at det danske momssystem er baseret på fælles EU-moms-

regler, og det medfører begrænsninger for medlemslandenes muligheder for at ændre reg-

lerne nationalt, men sikrer samtidig et ensartet momssystem i EU.

Momsregistrerede virksomheder har fuldt fradrag for momsen af virksomhedens indkøb

mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momsplig-

tige leverancer.

Har virksomheden momsfri leverancer, har virksomheden ikke fradrag for momsen af

virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for

virksomhedens momsfri leverancer.

Har virksomheden både momspligtige og momsfri leverancer, kan momsen af indkøb

mv. af varer og ydelser, der anvendes til begge formål, fratrækkes delvist. Fradraget udgør

den andel af momsen, der forholdsmæssigt svarer til den fradragsberettigede omsætning i

forhold til den samlede omsætning.

Derudover gælder en række særregler for momsfradrag.

Tabel 3. Særregler om momsfradrag

Opførelse af bygninger

Ved opførelse af bygninger kan momsen fradrages for den

del af omkostningerne, som virksomhedens lokaler udgør i

forhold til de samlede omkostninger. jf. momslovens § 39,

stk. 1.

Ligeledes kan der gives fradrag for udgifter til ombygnings-,

reparations- og vedligeholdelsesarbejder, jf. momslovens §

39, stk. 3 og 4.

Veje, der benyttes ved tilkørsel til en registreret landbrugs-

virksomheds beboelsesbygninger og til virksomhedens drifts-

bygninger kan fradrages med to tredjedele, jf. momslovens §

40, stk. 1.

Fastnettelefoner til medarbejdere kan fradrages med halvde-

len, jf. momslovens § 40, stk. 2.

Moms, der vedrører anskaffelse af køretøjer, som udeluk-

kende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradrags-

berettigede levering af varer og ydelser, kan fradrages, jf.

momslovens § 41, stk. 1. Anvendes køretøjet også til andre

formål, fx private formål, er der ikke fradragsret for momsen

af anskaffelsen. Til gengæld er der fuld fradragsret for moms

af driftsudgifterne.

Momsen til udgifter til restaurationsbesøg kan, såfremt udgif-

terne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter, fradrages

med 25 pct. jf. momslovens § 42, stk. 2

Virksomheder, der driver kursusvirksomhed kan fradrage 25

pct. af momsen af indkøb mv., som vedrører bespisning af

virksomhedens kursister, i det omfang indkøbet står i rimeligt

forhold til de afholdte kurser, jf. momslovens § 42, stk. 3.

Vedligeholdelse af veje

Anskaffelse og drift af telefoner

Vare- og lastkøretøj med tilladt total-

vægt under tre tons

Restaurationsbesøg

Bespisning af kursister

Anskaffelse og drift af personmotorkø- Der er ikke fradragsret for moms af anskaffelse og drift af

retøjer

personmotorkøretøjer, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, el-

ler som driver køreskole, har dog fradragsret, jf. momslovens

§ 42, stk. 6

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvilke erhvervsmæssige udgifter som virksomheder og selskaber ikke har fuldt fradrag for, til skatteministeren

Leje af personmotorkøretøjer

Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end

seks sammenhængende måneder, kan fradrage op til 25 pct.

af momsen af lejen, såfremt mindst 10 pct. af den årlige kør-

sel med det lejede køretøj er i forbindelse med virksomhe-

dens momspligtige virksomhed, jf. momslovens § 42, stk. 4.

Udgifter vedrørende indehaver og per- Der er ikke fradragsret for moms af kost og bolig for virksom-

sonale

hedens indehaver og personale, naturalaflønning af perso-

nale, anskaffelse og drift af feriehjem, sommerhuse o.lign. for

personalet, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 1-4.

Underholdning m.m.

Der er ikke fradragsret for moms af udgifter til underholdning,

restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. momslo-

vens § 42, stk. 1, nr. 5. Se dog ovenfor om udgifter til restau-

rationsbesøg af strengt erhvervsmæssig karakter.

Side 6 af 6