Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2488941_0001.png
26. november 2021
J.nr. 2021 - 8705
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 101 af 17. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Morten Bødskov
/ Morten Hedegaard Rasmussen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvorfor Danmark ikke opgør statsstøtten til rederier på samme måde som Tyskland, jf. artiklen Skatteminister frede statsstøtten til shipping uden at vide hvad den koster bragt af Shippingwatch den 16. november 2021, til skatteministeren
2488941_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark ikke opgør statsstøtten til rederier på
samme måde som Tyskland, jf. artiklen
”Skatteminister frede statsstøtten til shipping
uden at vide hvad den koster” bragt af Shippingwatch den 16. november 2021?
Svar
Ved rederivirksomhed kan den såkaldte tonnageskatteordning anvendes i stedet for de al-
mindelige selskabsskatteregler. Med ordningen opgøres den skattepligtige indkomst ved
søtransport på baggrund af skibenes lasteevne (nettotonnage) og ikke på baggrund af det
driftsmæssige overskud (indtægter minus udgifter), som skibene genererer. Den herved
opgjorte skattepligtige tonnageindkomst lægges sammen med rederiets øvrige selskabs-
skattepligtige indkomst fra fx havnedrift og salg af skibe. Den øvrige selskabsskatteplig-
tige indkomst opgøres efter de almindelige regler i selskabsskatteloven med fradrag for
bl.a. driftsomkostninger mv. Der betales en samlet selskabsskat på aktuelt 22 pct. af de to
typer indkomst, hvor der er mulighed for at fratrække skattemæssige underskud fra tidli-
gere år efter de almindelige regler.
Skatteministeriets opgørelse af skatteudgiften forbundet med tonnageskatteordningen er
et overordnet estimat forbundet med betydelig usikkerhed. Beregningen er baseret på
Danmarks Statistiks opgørelse af rederiernes samlede egenkapital og det forventede nor-
malafkast heraf. Der er således tale om en makroberegning, hvor skatteudgiften forsøges
opgjort strukturelt.
Det er ikke muligt på baggrund af Skatteministeriets oplysninger at beregne, hvad de en-
kelte rederiers faktiske selskabsskattebetaling ville have været, hvis de ikke havde anvendt
tonnageskatteordningen. Det ville kræve, at der blev indhentet oplysninger fra rederierne
om bl.a. afskrivninger, underskud, rentefradrag, indkomst mv. Dette vil udgøre en ikke
uvæsentlig administrativ byrde for såvel rederierne og skattemyndighederne.
Det er ikke muligt på baggrund af oplysningerne om den tyske opgørelsesmetode i Ship-
pingWatchs artikel bragt den 16. november 2021 at vurdere, om denne afspejler skatteud-
giftens faktiske størrelse bedre end den danske metode, eller om den blot er mere bundet
op på den aktuelle økonomiske situation i rederierne.
Side 2 af 2