Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del Bilag 47
Offentligt
2595185_0001.png
Folketinget
[email protected]
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2022 - 3142
Doknr.
527666
Dato
16-06-2022
Valgklage fra Mona Ellinor Larsen i forbindelse med folkeafstemningen
den 1. juni 2022
Fra Mona Ellinor Larsen har Indenrigs- og Boligministeriet modtaget vedhæftede
klage af 7. juni 2022, hvori Mona Ellinor Larsen har klaget på følgende måde i forbin-
delse med folkeafstemningen den 1. juni 2022:
”Jeg
klager hermed over valget afholdt d. 1. juni 2022 vedr. afskaffelse af forsvars-
forbeholdet. Det sker med henvisning til følgende tre forhold, omtalt i landsdæk-
kende medier:
1. Ikke alle borgere modtog valgkort i tide.
2. Nogle borgere fik fejlagtigt at vide, at de havde stemt, da de afleverede deres
valgkort på valgstedet.
3. Spørgsmålet, valget drejede sig om, blev ændret efter at valget var udskrevet.
Da valget således ikke er lovformligt afviklet, skal det erklæres ugyldigt. Jeg imø-
deser, at man vil gøre dette snerest.”
Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget yderligere to klager med stort set identisk
indhold. Mona Ellinor Larsens klage og disse to klager er derfor sendt samlet i høring
hos PostNord vedr. punkt 1, KMD vedr. punkt 2 og Udenrigsministeriet vedr. punkt 3.
1. Mona Ellinor Larsens klage over, at ikke alle borgere modtog valgkort i
tide
PostNord har i anledning af dette punkt i klagen ved vedhæftede e-mail af 9. juni 2022
oplyst følgende:
”I de tre klager her, er der ikke nogen konkrete oplysninger og forsinkede valg-
kort, det virker mere som en koordineret fremsendelse af påstande.
Som tidligere nævnt, kan det desværre ikke undgås, at der vil være nogle få til-
fælde, hvor menneskelige fejl fører til forsinkelser, når der omdeles knapt 4,3
mio. valgkort.
Det er meget beklageligt over for de enkelte borgere, som ikke har modtaget deres
valgkort i tide, men der er intet der tyder på, at der skulle have været et generelt
problem eller at problemstillingen er større end ved tidligere valg.”
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Mona Ellinor Larsen
2595185_0002.png
Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 96,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og § 99, stk. 1, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 294
af 7. marts 2022):
Ӥ
96.
[…]
Stk. 2.
Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen ud-
arbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. […]
Stk. 3.
Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør indenrigs- og boligmini-
steren dag og tid for afstemningen samt udsendelsen af valgkort i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
[…]
§ 99.
Afstemningen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil finder sted i
overensstemmelse med reglerne i § 44 og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk.
2-4.”
Indenrigs- og Boligministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 20, 1. og 3.
pkt., § 21, § 22, stk. 1, og § 47, 1.-3. pkt., i folketingsvalgloven:
Ӥ
20.
Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort
til de vælgere, der er opført på valglisten og registreret i Det Centrale Personregi-
ster (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen. […] Valgkortet
skal in-
deholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om
afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
§ 21.
Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigs- og boligministeren på Inden-
rigs- og Boligministeriets hjemmeside og i landets dagblade bekendtgøre dag og
tid for afstemningen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt
valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller
modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommu-
nalbestyrelsen.
§ 22.
Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i §
21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved ret-
telser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
[…]
§ 47.
Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren
skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en
vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. […]”
Af Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af
folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet fremgår af
afsnit 4.2, 4.7.1 og 7.3.1 bl.a. følgende:
”4.2.
Generelt om valglisten
[…]
Valglisten består af en 15.-dagsvalgliste, en udlandstilflyttervalgliste, en udlands-
danskervalgliste og en nordatlantvalgliste.
2
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Mona Ellinor Larsen
2595185_0003.png
[…]
4.7.1. Udarbejdelse og udsendelse af valgkort
Så snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbestyrelsen valgkort ud til de
vælgere, der er optaget på valglisten og registreret i CPR med bopæl eller fast op-
holdssted i kommunen, se lovens § 20, 1. pkt., jf. § 96 stk. 2, 1. pkt.
Der skal ikke sendes valgkort til vælgere på udlandsdanskervalglisten eller nord-
atlantvalglisten.
[…]
Kommunalbestyrelsen (udføres i praksis aktuelt af KMD) skal aflevere alle valg-
kort, der udskrives efter 15.-dagsvalglisten, til postbesørgelse tids nok til, at de
kan være modtaget af vælgerne senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage før af-
stemningsdagen). For at sikre hurtig udbringning orienterer KMD postvæsenet
om udsendelsen i god tid inden afleveringen til postbesørgelse.
[…]
Valgkort, der udskrives maskinelt efter udlandstilflyttervalglisten, skal afleveres
til postbesørgelse direkte fra KMD senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage før af-
stemningsdagen), så vælgerne så vidt muligt modtager dem mandag den 30. maj
2022. Disse valgkort skal derfor sendes som Quickbreve (dag til dag-forsendelse).
Grundet helligdag kan disse valgkort ikke sendes torsdag den 26. maj 2022.
[…] Valgkort udsendt senere end onsdag den 25. maj 2022 skal sendes som
Quickbreve (dag til dag-forsendelse).
[…]
7.3.1. Identifikation af vælgeren og afmærkning på valglisten
[…] Det er ikke en betingelse for at stemme, at man har medbragt sit valgkort til
stemmeafgivningen, se lovens § 47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor. Personer
uden fast opholdssted, som kun får tilsendt et valgkort efter anmodning, kan lige-
som de vælgere, der har glemt at medbringe deres valgkort, stemme på valgdagen
uden valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sund-
hedskort. Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det afstemningssted,
som vælgerens (seneste) bopælskommune anviser. Oplysning herom fås ved hen-
vendelse til den pågældende kommune.”
Det følger således af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., og § 47, at kommunalbestyrel-
sen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender valgkort til de vælgere, der er opført på
valglisten, men at det ikke er en betingelse for at stemme, at man har medbragt sit
valgkort til stemmeafgivningen. Derudover fremgår det af folketingsvalglovens § 96,
stk. 3, jf. § 21 og § 22, stk. 1, at indenrigs- og boligministeren senest 10 dage før folke-
afstemningen bekendtgør på ministeriets hjemmeside samt i landets dagblade, at der
vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af
valgkort eller valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbesty-
relsen, der straks skal behandle indsigelser om valgkort og rette eventuelle fejl ved at
udfærdige nye valgkort og rette i valglisten.
3
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Mona Ellinor Larsen
2595185_0004.png
Indenrigs- og Boligministeriet kan oplyse, at ministeriet fredag den 20. og lørdag den
21. maj 2022 i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf. 21, indryk-
kede annoncer i 26 aviser og dagblade, både landsdækkende og regionale (B.T. dog
mandag den 23. maj 2022), med oplysning om, at valgkort ville blive udsendt i de
kommende dage til alle, der har stemmeret, og at man kunne henvende sig til sin bo-
pælskommune (borgerservice), hvis man ikke havde modtaget valgkortet senest fredag
den 27. maj 2022, eller hvis der var forkerte oplysninger på kortet. Endvidere blev der
den 20. maj 2022 lagt en tekst med et tilsvarende indhold på forsiden af ministeriets
valghjemmeside valg.im.dk (under aktuelt).
Med hensyn til klagen skal Indenrigs- og Boligministeriet bemærke, at der er tale om
en generel klage over, at ikke alle borgere modtog valgkort i tide. Klager henviser til, at
forholdet har været omtalt i landsdækkende medier. Indenrigs- og Boligministeriet
har noteret sig, at PostNord har beklaget forsinkelsen og oplyst, at det med omdelin-
gen af knap 4,3 mio. valgkort desværre ikke kan undgås, at der vil være nogle få til-
fælde, hvor menneskelige fejl fører til forsinkelser. Ministeriet har endvidere noteret
sig PostNords tilkendegivelse af, at der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have
været et generelt problem. Ministeriet skal endelig bemærke, at medbringelse af valg-
kort ikke er en betingelse for at stemme på valgdagen.
PostNords udtalelse giver herefter ikke Indenrigs- og Boligministeriet anledning til be-
mærkninger.
2. Mona Ellinor Larsens klage over, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide,
at de havde stemt, da de afleverede deres valgkort på valgstedet
I høringen af KMD vedrørende dette punkt i klagen har Indenrigs- og Boligministeriet
lagt til grund, at klager henviser til den situation, der er beskrevet i vedlagte artikel i
Ekstra Bladet. KMD har ved vedhæftede e-mail af 9. juni 2022 oplyst følgende:
”KMD fik på valgdagen, den 1. juni 2022, ingen henvendelser om vælgere, der
blev afvist på afstemningsstedet med den begrundelse, at de allerede havde stemt.
KMD fik på valgdagen, den 1. juni 2022, to henvendelser om vælgere, der i første
omgang blev nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde brevstemt. I
samarbejde mellem den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet og KMD blev år-
sagen hurtigt fundet og problemet hurtigt løst. De to kommuner havde ikke slettet
valglisten med KMDs testdata fra pc’erne med den digitale valgliste, før de kopie-
rede valglisten med de fra CPR-kontoret
berigede vælgerdata til pc’erne med den
digitale valgliste.
Den digitale valgliste med KMDs testdata indeholder 134 vælgere, af hvilke 36 har
brevstemt. Når testdata ikke bliver slettet, før valgdagen, vil der være vælgernum-
mersammenfald mellem testvælgerne og de første 134 vælgerne til folkeafstem-
ningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022, også for de 36 testvælgere, der
har brevstemmemarkering.
Som nævnt blev fejlen hurtigt rettet i begge kommuner, så den digitale valgliste
kvitterede for, at vælgeren måtte få udleveret en stemmeseddel.
Det kan formodes, at Ekstra Bladet ikke har skelnet mellem stemt og brevstemt.
Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 96,
stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1, og § 100, stk. 1, i folketingsvalgloven:
4
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Mona Ellinor Larsen
2595185_0005.png
Ӥ
96.
[…]
Stk. 2.
Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen ud-
arbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. […]
[…]
§ 99.
Afstemningen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil finder sted i
overensstemmelse med reglerne i § 44 og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk.
2-4.
[…]
§ 100.
Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reg-
lerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.”
Indenrigs- og Boligministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 47, § 53, §
60, stk. 1, 1. pkt., § 61, stk. 1, 3 og 7, § 65, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67
i folketingsvalgloven:
Ӥ
47.
Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren
skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en
vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valglisteføreren skal for-
lange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato. Vælgeren skal i øvrigt på
forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en væl-
gers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumenta-
tion herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på
valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.
[…]
§ 53.
Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet.
[…]
§ 60.
Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og
yderkuvert. […]
[…]
§ 61.
Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brev-
stemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. § 60.
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den
i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i
overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen. Vælgeren
lægger herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten
og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren. Vælgeren udfylder
yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemme-
modtageren.
Stk. 4-6.
[…]
5
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Mona Ellinor Larsen
2595185_0006.png
Stk. 7.
Yderkuverten sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor væl-
geren er optaget på valglisten.
[…]
65.
Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne inden afstemningens begyndelse og
om nødvendigt 1 eller 2 dage før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det under-
søges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. […]
[…]
§ 66.
Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælge-
rens
navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. […]
[…]
§ 67.
En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan
ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.”
Af Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af
folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet fremgår af
afsnit 7.3.3 bl.a. følgende:
”7.3.3.
Vælgere, der møder frem på valgdagen, men er afmærket på valglisten
som en vælger, der allerede har stemt eller brevstemt
Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i betragtning, kan ikke
stemme ved afstemningen på valgdagen, se lovens § 67.
Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sikre sig, at vælgeren ikke er
afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og
at afmærkningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren er afmærket
på valglisten som en vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, må valgliste-
føreren derfor undersøge, om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til
afstemningsstedet.”
Det følger således af folketingsvalglovens § 65 og § 66, at valgstyrerne inden afstem-
ningens begyndelse gennemgår brevstemmerne og undersøger, om brevstemmerne
kan komme i betragtning. Hvis brevstemmemen kan komme i betragtning, sættes et
mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brev-
stemme. Der følger videre af folketingsvalglovens § 67, at en vælger, der har afgivet en
brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgda-
gen.
Med hensyn til klagen skal Indenrigs- og Boligministeriet bemærke, at der er tale om
en generel klage over, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide, at de havde stemt, da de
afleverede deres valgkort på valgstedet. Klager henviser til, at forholdet har været om-
talt i landsdækkende medier. Indenrigs-
og Boligministeriet har noteret sig KMD’s op-
lysning om, at KMD på valgdagen den 1. juni 2022 fik to henvendelser om vælgere, der
i første omgang blev nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde brevstemt.
Ministeriet har endvidere noteret sig KMD’s oplysning om,
at den teknisk ansvarlige
på afstemningsstedet i samarbejde med KMD hurtigt fik fundet årsagen til, at væl-
gerne på valglisten fejlagtigt var markeret som havende brevstemt, at problemet hur-
tigt blev løst, og at de pågældende vælgere herefter kunne afgive deres stemme.
6
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Mona Ellinor Larsen
2595185_0007.png
KMD’s udtalelse giver herefter ikke Indenrigs-
og Boligministeriet anledning til be-
mærkninger.
3. Mona Ellinor Larsens klage over, at spørgsmålet, valget drejede sig om,
blev ændret, efter at valget var udskrevet
Udenrigsministeriet har i anledning af dette punkt i klagen ved vedhæftede e-mail af
14. juni 2022 oplyst følgende:
”Da lovforslaget blev sendt i offentlig høring den 30. marts 2022, var titlen ”for-
slag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og
forsvar”. I forbindelse med den eksterne høring blev lovforslagets titel
den 7. april
2022 justeret til ”forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samar-
bejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet”.
Lovforslaget angik Danmarks deltagelse i Den Europæiske Unions fælles sikker-
heds- og forsvarspolitik, hvilket ville forudsætte en afskaffelse af forsvarsforbe-
holdet. Både den oprindelige titel og den justerede titel var således dækkende for
lovforslagets indhold. Justeringen af lovforslagets titel havde dermed ingen be-
tydning for afstemningstemaet.
Udenrigsministeriet vurderer, at der ikke var tvivl om afstemningstemaet for fol-
keafstemningen den 1. juni 2022. Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i Indenrigs- og
Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeaf-
stemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske sam-
arbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Det be-
mærkes i denne forbindelse, at regeringen forud for folkeafstemningen lancerede
en større oplysningskampagne med hjemmesiden
www.1.juni.dk,
hvor borgere
har kunnet finde oplysninger og baggrund om folkeafstemningen.”
Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af § 95,
stk. 1 og 3, og § 100, stk. 1, i folketingsvalgloven:
Ӥ
95.
Meddelelse om, at der skal afholdes folkeafstemning om et lovforslag eller
en stadfæstet lov, gives af Folketingets formand til statsministeren og indenrigs-
og boligministeren.
Stk. 2.
[…]
Stk. 3.
Afholdes folkeafstemning i henhold til særlig lov, bekendtgør statsministe-
ren folkeafstemningens tema i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag fol-
keafstemningen finder sted.
[…]
§ 100.
Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reg-
lerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.”
Indenrigs- og Boligministeriet kan desuden oplyse, at følgende fremgår af § 57, stk. 1-
3, og § 58, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven:
Ӥ
57.
Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme
på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der
er udpeget af indenrigs- og boligministeren.
7
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Mona Ellinor Larsen
2595185_0008.png
Stk. 2.
Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplo-
matisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpe-
get af indenrigs- og boligministeren.
Stk. 3.
Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før valgdagen, kommer
ikke i betragtning.
[…]
§ 58.
Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er
ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsfø-
reren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef el-
ler den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2.
Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før valgdagen, kommer
ikke i betragtning, jf. dog stk. 3 og 4.”
Af Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af
folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet fremgår af
afsnit 1 bl.a. følgende:
”1.
Indledning
Den 6. marts 2022 indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, SF - Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti et nationalt
kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Af kompromiset fremgår bl.a. følgende:
”Afskaffelse
af forsvarsforbeholdet
Aftalepartierne er enige om, at de grundlæggende ændringer af den sikkerheds-
politiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks
helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikker-
hedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Aftalepartierne anbefaler derfor en
afskaffelse af det danske forsvarsforbehold.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at der den 1. juni 2022 afholdes
en folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet.”
Der skal afholdes folkeafstemning i henhold til særlig lov efter reglerne i grundlo-
vens § 42, stk. 6, 2. pkt., jf. § 19.
Udkast til de lovforslag,[
1
] som skal skabe det retlige grundlag for afholdelse af
folkeafstemningen, er sendt i offentlig høring den 30. marts 2022 og forventes
fremsat i Folketinget i begyndelsen af maj 2022.
[…]
Ved folkeafstemningen stemmes der for og imod lovforslaget.
Det følger af folketingsvalgloven, at brevstemmeafgivningen kan begynde på Fæ-
røerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske hav-
1
Note med henvisning til lovforslaget udeladt.
8
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Mona Ellinor Larsen
2595185_0009.png
anlæg uden for dansk område 3 måneder før afstemningsdagen, jf. folketingsvalg-
lovens § 100, stk. 1, jf. § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2. Brevstemmeafgivningen kan dog
ikke begynde, før der er den fornødne klarhed over afstemningstemaet.
Ved den aktuelle folkeafstemning har Indenrigs- og Boligministeriet vurderet, at
der fra og med den 30. marts 2022 forelå den fornødne klarhed over afstemnings-
temaet til, at brevstemmeafgivningen kunne begynde. I vurderingen af spørgsmå-
let lagde ministeriet vægt på, at lovforslaget var sendt i ekstern høring, og at afta-
lepartierne bag afstemningen havde taget politisk stilling til afstemningstemaet.
Spørgsmålet på stemmesedlen (afstemningstemaet) var angivet i bemærknin-
gerne til udkastet til det lovforslag, der danner grundlag for afholdelse af folkeaf-
stemningen, og som blev sendt i ekstern høring.
Efter at lovforslagene blev sendt i ekstern høring den 30. marts 2022, er titlen på
lovforslaget samt spørgsmålet på stemmesedlen ændret således, at der er tilføjet
”ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet” til sidst. Spørgsmålet på stemmesedlen
lyder herefter: ”Stemmer du
ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæi-
ske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?
(Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikker-
hed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet)”.
Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at denne ændring er af afklarende karak-
ter og ikke væsentligt ændrer afstemningstemaet. Det er derfor fortsat ministeri-
ets vurdering, at der forelå den fornødne klarhed om afstemningstemaet fra og
med den
30. marts 2022.”
Det følger således af folketingsvalglovens § 95, stk. 3, at når folkeafstemning afholdes i
henhold til særlig lov, bekendtgør statsministeren folkeafstemningens tema i Statsti-
dende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder sted. Der følger vi-
dere af folketingsvalglovens § 100, stk. 1, jf. § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2, at brevstemme-
afgivningen kan begynde på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i uden-
rigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område tre måneder før afstemnings-
dagen. Brevstemmeafgivningen kan dog ikke begynde, før der er den fornødne klarhed
over afstemningstemaet. Dette fremgår af afsnit 1 i Indenrigs- og Boligministeriets vej-
ledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni
2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar
ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet noteret sig Udenrigsministe-
riets oplysning om, at det lovforslag, der danner grundlag for afholdelse af folkeaf-
stemningen, angik Danmarks deltagelse i Den Europæiske Unions fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik, hvilket ville forudsætte en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Inden-
rigs- og Boligministeriet har videre noteret sig Udenrigsministeriets tilkendegivelse
om, at både den oprindelige titel og den justerede titel således var dækkende for lov-
forslagets indhold, og at justeringen af lovforslagets titel dermed ingen betydning
havde for afstemningstemaet. Indenrigs- og Boligministeriet har endelig noteret sig, at
Udenrigsministeriet vurderer, at der ikke var tvivl om afstemningstemaet for folkeaf-
stemningen den 1. juni 2022.
Det bemærkes, at Indenrigs- og Boligministeriet ved den aktuelle folkeafstemning har
vurderet, at der fra og med den 30. marts 2022 forelå den fornødne klarhed over af-
stemningstemaet til, at brevstemmeafgivningen kunne begynde, og at den senere æn-
9
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til valgklage fra Mona Ellinor Larsen
2595185_0010.png
dring af titlen på lovforslaget samt spørgsmålet på stemmesedlen var af afklarende ka-
rakter og ikke væsentligt ændrede afstemningstemaet, jf. afsnit 1 i Indenrigs- og Bolig-
ministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning ons-
dag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikker-
hed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Udenrigsministeriets udtalelse giver herefter ikke Indenrigs- og Boligministeriet an-
ledning til bemærkninger.
Klageren er herfra underrettet om, at sagen er oversendt til Folketinget.
Med venlig hilsen
Nikolaj Stenfalk
/Christine Boeskov
10