Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Spørgsmål 294
Offentligt
2518890_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
26. januar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 294
Cirka 7 ud af 10 indberetninger fra virksomheder til skattemyndighederne indeholder
fejl, jf. senest Skattestyrelsens publikation ”Virksomhedernes skattebetaling”. Ministeren
bedes redegøre for, hvad der i undersøgelsens forstand er medtaget som fejl, herunder
om dette omfatter følgende forhold:
1. Taksationer i de tilfælde, hvor der slet ikke er indsendt et skatteregnskab.
2. Skønsmæssige forhøjelser i de tilfælde, hvor regnskabsgrundlaget tilsidesættes helt
eller delvist.
3. Et nægtet fradrag for tab på en debitor, hvor Skattestyrelsen finder, at tabet skal
henføres til et efterfølgende år.
4. En forhøjelse af værdien af et ultimovarelager, selv om det modsvares af en tilsvaren­
de nedsættelse i det efterfølgende år.
5. En indkomstforhøjelse med et tilskudsbeløb, som virksomheden har modregnet i an­
skaffelsessummen for et aktiv, og som derfor modsvares af højere afskrivninger.
6. En indkomstforhøjelse, der beror på, at Skattestyrelsen ikke er enig i fordelingen af
udgifter til istandsættelse af en driftsejendom mellem vedligeholdelse og forbedring.
7. Nægtelse af fradrag for virksomhedsunderskud med den begrundelse, at der er tale
om hobbyvirksomhed.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anne Paulin
formand
1/1