Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Spørgsmål 256
Offentligt
2514792_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
18. januar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 256
Spørger er bekendt med situation for en borger: Start januar 2022 søger far, samværsfor-
ælder, om deling af børne- og ungeydelsen. I 13 år har far og mor haft børnene ligeligt
delt, hvor de har praktiseret en 7/7-ordning som også er stadfæstet ved dom. Far har
igennem årene betalt i hvert fald ligeså meget til børnene som mor, og mor har aldrig
ville dele børne- og ungeydelsen med far. Far har, for at undgå konflikter som skulle
ramme børnene, bøjet sig for mor, og far har derfor på sidelinjen fulgt lovforslaget og
ligedeling af børne- og ungeydelsen gennem behandlingerne, og set frem til, at man
– når man praktiserer en 7/7-ordning – kunne få delt børneydelsen ligeligt fra januar
2022. Udbetaling Danmark skriver, at far – jf. den nye lovgivning der umiddelbart skulle
ligestille forældre, der ikke bor sammen, men som har børnene boende lige meget –
skal have børnene i minimum 9 dage ud af 14, før han kan få del i børneydelsen. Altså,
samværsforælder (her far) skal have børnene i minimum 9 ud af 14 dage, for at kunne
få del i børneydelsen, hvilket ingen mening giver, for så ville samværsforælder i langt de
fleste tilfælde være bopælsforælder.
Denne nye ordning, skulle være lavet for at tilgodese de familiemønstre, vi ser i dag.
Denne nye ordning skulle ligestille forældre, hvor børnene bor lige meget hos begge
parter. Samtlige partier var/er enige i, at forældre der ikke bor sammen, skal ligestilles,
hvis børnene bor lige meget hos begge parter.
Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan man kan tale ligestilling, når man
fortsat sætter samværsforælder i en ringere økonomisk situation, selvom samværsforæl-
der har børnene i en 7/7-ordning? Endvidere bedes redegjort for, hvorfor lovgivningen
er udformet, således at samværsforælder skal have børnene boende i mindst 9 ud af
14 dage, for at kunne få del i børne- og ungeydelsen, når Familieretshuset oftest indgår
aftale med forældre om, at der hvor barnet opholder sig mest, skal barnet have sin
bopæl, og der hvor
barnet opholder sig mest, er så hos det man kalder bopælsforælder.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Anne Paulin
formand
1/1