Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2491776_0001.png
Notat
1. december 2021
J.nr. 2020 - 6014
Afrapportering fra arbejdsgruppe om ubevidste fejl
Som led i Aftalen
En styrket skattekontrol
fra april 2020, som blev indgået af alle Folketin-
gets partier, blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge, hvilke ubevidste fejl
virksomheder typisk laver og opstille forslag til reduktion af ubevidste fejl. Arbejdsgrup-
pen har færdiggjort sit arbejde og opstillet 14 forslag til nye løsninger. I denne afrapporte-
ring orienteres der om arbejdsgruppens arbejde, og de opstillede forslag uddybes, idet for-
slagene dog vil skulle belyses nærmere i det videre forløb.
Baggrund
I Aftalen
En styrket skattekontrol
blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle opstille for-
slag til mulige initiativer, der mindsker antallet af virksomheders ubevidste fejl.
Af aftaleteksten fremgår det, at:
”Partierne
noterer sig desuden, at den primære årsag til manglende
skattebetaling blandt virksomheder er fejl og ikke bevidst snyd. Det indikerer, at skattereglerne kan være
vanskelige at forstå for virksomhederne. Derfor er aftalepartierne enige om, at en højere regelefterlevelse
forudsætter, at Skattestyrelsen i tillæg til en styrket kontrolindsats gør det nemmere for virksomhederne at
overholde reglerne, blandt andet via nye digitale værktøjer samt bedre vejledningsindsatser.
Partierne noterer sig, at Skatteministeriet vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kortlægge, hvilke fejlty-
per der er de mest hyppige og på den baggrund præsentere mulige initiativer, der mindsker antallet af ube-
vidste fejl, herunder mulighederne for øget brug af tredjepartsindberetninger, digitale værktøjer samt mulige
regelforenklinger af eksempelvis moms- eller regnskabsregler.”
Arbejdsgruppen har været forankret i Skatteministeriets departementet med deltagelse fra
Skattestyrelsen. Nedenfor gennemgås hvilken metode, der er lagt til grund for arbejdet, en
præsentation af fejltyperne samt forslag til løsninger.
Metode
Med henblik på at afdække de typiske fejl, som virksomhederne begår, er der taget ud-
gangspunkt i Skattestyrelsens undersøgelser af regelefterlevelsen for små og mellemstore
virksomheder med under 250 medarbejdere.
Arbejdet har primært fokuseret på virksomhederne frem for borgerrettede initiativer. En
del af de foreslåede lovtiltag, vejledningsinitiativer eller it-initiativer vil dog også gøre det
nemmere for borgere, der har en mindre erhvervsindkomst, fx ved boligudlejning.
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020
2491776_0002.png
Skattestyrelsens undersøgelse af regelefterlevelsen giver viden om, hvilke typer af fejl virk-
somhederne begår, og inden for hvilke brancher fejlene oftest bliver begået. Vurderingen
af, hvorvidt der er tale om en ubevidst fejl eller ej, er baseret på kontrolmedarbejderens
samlede vurdering af den enkelte virksomhed samt omfanget og karakteren af de begåede
fejl. Det er således ikke den enkelte fejl, der karakteriseres som bevidst eller ubevidst.
Skattestyrelsen har derudover gennemført workshops med ledere og medarbejdere med
henblik på at belyse årsagerne til fejlene og komme med forslag til løsninger.
Der er opstillet en række kriterier med henblik på at vurdere forslagenes potentiale for at
kunne implementeres. Her er der særligt er lagt vægt på, om de udvalgte forslag kan ind-
arbejdes i gældende lovgivning, kan implementeres inden for en overskuelig årrække, at
de ikke medfører udskydelse af væsentlige eller lovpligtige planlagte it-initiativer, at de
ikke øger risikoen for svig, og at de ikke pålægger virksomhederne uforholdsmæssige byr-
der eller medfører et samlet mindreprovenu.
Kortlægning af fejltyper
Skattestyrelsen har på baggrund af undersøgelse af virksomhedernes regelefterlevelse
identificeret 238 fejltyper. Fejltyperne er inddelt i syv beslægtede fejlgrupper,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over identificerede fejlgrupper
Fejlgruppe
Løbende drift
Indtægter og udgifter, der bogføres fra den lø-
bende drift såsom køb og salg af varer og udstyr.
Aktiver
Indtægter og udgifter for aktiver, fx ejendom, ma-
skiner, lagre mv.
Privatsfæren
Adskillelse af den erhvervsmæssige aktivitet i for-
hold til at holde det adskilt fra ejerens private øko-
nomi.
Personale
Skattefrie godtgørelser og goder generelt til virk-
somhedsejer og ansatte.
Transaktioner
Ved transaktioner mellem interesseforbundne
parter, fx hovedaktionærer, kan der opstå særlige
udfordringer med sammenblanding af virksomhe-
dens og privat økonomi.
Angivelsesforhold
Tal, der skal overføres fra virksomhedens bogfø-
ring til skatteregnskab.
Selvstændige med simple forhold
Forhold, der gør sig gældende for virksomheder
med begrænset erhvervsaktivitet, som er under-
lagt en særlig årsopgørelsesordning.
Eksempler på fejl
•
Hele omsætningen er ikke opgjort.
•
Private udgifter er inkluderet i virksomhe-
dens regnskab.
•
Fortjeneste eller tab ifm. salg af aktiver er
ikke angivet korrekt.
•
Ændret anvendelse af aktiverne er ikke
registreret.
•
Lejeindtægt af egen bolig er fejlagtigt an-
set som virksomhedsindkomst.
•
Forkert skelnen ift. rollen som erhvervs-
drivende og lønmodtager.
•
Forkert angivelse af godtgørelser fx køre-
penge eller diæter.
•
Forkert angivelse af goder fx fri bil, bolig
eller telefon.
•
Forkert angivelse i forbindelse med salg
af ejendomme fra selskab til hovedaktio-
nærer.
•
Forkert angivelse af skattepligtige lån,
der optages i selskabet.
•
Forkert skattemæssig omregning af po-
ster fra bogføringen til skatteregnskab.
•
Manglende angivelse, tælle- eller taste-
fejl.
•
Fejl i leje på forældrekøbslejligheder.
•
Forkerte fradrag ifm. private solcellean-
læg.
.
Kilde: Skattestyrelsen
Side 2 af 7
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020
2491776_0003.png
Der bliver oftest begået fejl, der relaterer sig til den løbende drift, aktiver og privatsfæren,
som til sammen udgør 72 pct. af den samlede manglende regelefterlevelse.
De virksomheder, der oftest begår fejl, findes inden for brancher, der beskæftiger sig med
handel og vidensservice samt landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofudvinding. Disse tre
brancher står for mere end 30 pct. at den manglende regelefterlevelse.
Forslag til løsninger
På baggrund af kortlægningen af fejltyper har arbejdsgruppen foretaget en vurdering af
potentialet for nye indsatser, der kan minimere antallet af ubevidste fejl.
Arbejdsgruppen har særligt arbejdet med løsninger, der kan imødegå fejl ift. virksomhe-
ders beregning og indberetning af skatter og afgifter, fejl knyttet til virksomhedernes dag-
lige drift, herunder anvendelse af fradrag, afskrivninger, opdeling mellem erhvervs- og
privatgoder, opgivelse af tab og avancer, fristoverholdelser mv.
I alt har arbejdsgruppen indstillet 14 forslag til videre implementering, som vurderes at
kunne implementeres inden for en overskuelig tidshorisont. Arbejdsgruppen vurderer, at
de 14 forslag imødegår en stor del af de fejl, der fører til manglende regelefterlevelse. En
implementering af forslaget vil forventeligt reducere, men ikke fuldstændig forhindre fej-
lene på området. Det skal understreges, at der er stor usikkerhed knyttet til virkningen af
de enkelte forslag.
Præsentation af forslag til løsninger
De opstillede forslag til løsninger vedrører primært vejledningstiltag og digitale adviser, og
i mindre grad forslag til øget brug af tredjepartsindberetninger og regelforenklinger. Det
skyldes, at øget eller smartere anvendelse af tredjepartsdata og digitale værktøjer er van-
skelig at implementere pga. den udfordrede it-udviklingskapacitet i Skatteforvaltningen.
Der er derfor fokuseret på mindre, implementerbare digitale værktøjer som bl.a. digitale
adviser. Digitale adviser består i vejledende beskeder indarbejdet i relevante it-systemer,
hvor skatteyderen elektronisk oplyses om frister eller regler.
Der er endvidere identificeret få tiltag til regelforenkling. Det har været en balance i arbej-
det at understøtte virksomhedernes ansvar og pligter mv., men samtidig undgå, at forslag,
der øger risikoen for svig, er i strid med EU-retten, skaber mindreprovenu mv. Som følge
deraf er forslagene i overvejende grad fokuseret på vejledningstiltag, der skal gøre det
nemmere for virksomhederne at forstå og følge gældende regler.
Nedenfor beskrives de 14 forslag.
Forslag 1. Styrket vejledning af udlejere af ejendomme
Der er mange fejl vedrørende ejendomsudlejeres anvendelse af fradrag. Dette gælder sær-
ligt afskrivning på installationer, hvor nogle udlejere tager uberettigede fradrag. Ligeledes
har udlejerne svært ved at skelne mellem anskaffelser, der klassificeres som driftsmidler,
Side 3 af 7
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020
2491776_0004.png
og anskaffelser, der klassificeres som installationer. Der foreslås en styrket vejledningsind-
sats, som skal oplyse udlejere om reglerne på området og derigennem nedbringe antallet
af fejl.
Type: Vejledningsindsats.
Antal berørte virksomheder: Over 100.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Middel.
Forslag 2. Styrket vejledningsindsats vedr. afskrivninger over for virksomheder og deres professionelle råd-
givere
Mange virksomheder laver fejl på afskrivningsområdet. Dette kan fx være fejl i forbin-
delse med nedsættelse af afskrivningsgrundlag, ibrugtagningstidspunkt, straksafskrivning
mv. Det foreslås, at der over for virksomheder og revisorer igangsættes en målrettet vej-
ledningsindsats, der skal oplyse om de mest typiske afskrivningsfejl og de gældende regler
på området.
Type: Vejledningsindsats.
Antal berørte virksomheder: 10.000-100.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Høj.
Forslag 3. Vejledning ift. ejendomsavance/-tab, der ikke er selvangivet
Der er virksomheder, der glemmer at selvangive avance og tab ved salg af fast ejendom.
Der foreslås en vejledningsindsats, som skal gøre virksomhederne opmærksomme på op-
lysningspligten. Derudover lægges der op til udvikling af en simpel avanceberegner, der
skal hjælpe virksomhederne til at beregne det oplysningspligtige beløb.
Type: Digitalt værktøj og vejledningsindsats.
Antal berørte virksomheder: Ukendt.
Effekt på regelefterlevelsen: Høj.
Forslag 4. Anden kommunikationskanal i forbindelse med taksation. Endvidere en ny SMS-ordning
vedrørende punktafgifter
Mange virksomheder får ikke angivet selskabsskat og punktafgifter til tiden, hvilket med-
fører, at virksomhederne skal takseres. For at øge bevidstheden hos virksomheder om fri-
sterne for indberetning af oplysningsskema og angivelse af punktafgifter foreslås det, at
der indføres elektroniske adviser som supplement til de eksisterende kommunikationska-
naler. Dermed forventes det, at flere vil indberette inden for fristen.
Type: Digitalt værktøj.
Antal berørte virksomheder: 10.000-20.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Høj/middel.
Forslag 5. Ændring i fradragsregler for firmatelefoner
Momsfradragsreglerne for firmatelefoner tager ikke tilstrækkeligt højde for den teknologi-
ske udvikling, hvilket giver anledning til unødige fejl og administrativt besvær for
Side 4 af 7
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020
2491776_0005.png
virksomhederne. Det foreslås, at de nuværende momsfradragsregler udvides til også at
dække mobiltelefoner. Herved vil virksomheder kunne fradrage momsen for udgifter til
indkøb og abonnementer til telefoner, som både anvendes til erhverv og privat, med en
standardsats frem for en individuel vurdering fra sag til sag, som det er i dag. Standardsat-
sen vil betyde en forenkling af reglerne og derigennem sænke virksomhedernes admini-
strationsomkostninger og ubevidste fejl.
Type: Lovtiltag.
Antal berørte virksomheder: Over 100.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Høj/middel.
Væsentlige opmærksomhedspunkter ifm. implementering: Det er usikkert, om forslaget
indebærer et mindreprovenu. Det vil blive undersøgt nærmere ifm. et evt. lovforbere-
dende arbejde. Endvidere vil et standardfradrag kræve en undtagelse fra EU's momssy-
stemsdirektiv.
Forslag 6. Øget vejledning ift. kantinemomsreglerne
Virksomhederne er ofte ikke opmærksomme på, hvilke momsregler de er omfattet af ift.
salg af kantinegoder til medarbejderne. De har samtidigt svært ved at opgøre kantine-
momsgrundlaget korrekt. Der foreslås en øget vejledning målrettet kantineoperatører og
virksomheder med kantiner, som skal gøre det nemmere at forstå og følge reglerne.
Type: Vejledningsindsats.
Antal berørte virksomheder: Over 100.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Lav.
Forslag 7. Indførelse af advis ved punktafgifter i EU-forsendelsessystemet
Nogle virksomheder får ikke angivet deres køb af punktafgiftspligtige varer ved modta-
gelse af en forsendelse fra et andet EU-medlemsland, hvilket medfører manglende rettidig
betaling af punktafgifter. Det sker på trods af servicemails med påmindelser fra Skattefor-
valtningen. Det foreslås at supplere de nuværende servicemails med digitale adviser di-
rekte i EU-forsendelsessystemet. Adviserne skal øge sandsynligheden for, at flere virk-
somheder vil huske at afregne korrekt punktafgift.
Type: Digitalt værktøj.
Antal berørte virksomheder: 3.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Høj
Forslag 8. Fokuseret vejledning om måling ifm. afgifter på brændsler
Mange virksomheder mangler at foretage måling eller måler forkert ifm. brug af fradrags-
berettigede og ikke-fradragsberettigede brændsler. Der foreslås en fokuseret vejledning til
brancheforeningerne under DI, som skal påminde og vejlede virksomhederne til korrekte
og rettidige målinger.
Type: Vejledning.
Side 5 af 7
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020
2491776_0006.png
Antal berørte virksomheder: 20.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Lav.
Forslag 9. Indførelse af indberetningspligt vedr. likvidationsprovenu
Mange aktionærer/kapitalejere er ikke opmærksomme på, at gevinst eller tab i forbindelse
med et likvidationsprovenu skal beskattes og oplyser således ikke herom. Det foreslås, at
der indføres en ny indberetningspligt, hvorefter selskaber mv. pålægges at indberette likvi-
dationsprovenu ved likvidation inden afmeldelse af virksomhed til Erhvervsstyrelsen.
Derudover foreslås det at udvide aktionærernes/kapitalejernes oplysningspligt til fremad-
rettet at omfatte oplysninger om anskaffelsessummen for aktier indenfor oplysningsfri-
sten for det år, aktien anskaffes. Endelig vil aktionærer/kapitalejere blive opfordret til at
oplyse anskaffelsessummen for tidligere købte aktier. De to pligter vil skærpe kapitalejeres
opmærksomhed på korrekt indberetning af provenuet og bidrage til, at Skatteforvaltnin-
gen modtager oplysninger, som kan sikre en korrekt beskatning af kapitalejerne og der-
med øge regelefterlevelsen.
Type: Lovtiltag og vejledning.
Antal berørte selskaber: 17.000-20.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Høj.
Forslag 10. Ny indberetningspligt på momsangivelsen vedr. den delvise fradragsprocent
Virksomheder, der både har momsfritaget og momspligtig omsætning, vil kun have delvis
fradragsret frem for fuld fradragsret for omkostninger, der både anvendes til momsfrie og
momspligtige formål. Ofte laver disse virksomheder fejl ved at anvende en forkert fra-
dragsprocent eller glemme at regulere fradraget ved årlige udsving i fradragsretten. Skatte-
styrelsen har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om virksomhedernes fradrags-
procent. Der foreslås en ny indberetningspligt angående den generelle delvise fradrags-
procent, som skal øge virksomhedernes opmærksomhed på korrekt indberetning samt
styrke Skattestyrelsens muligheder for at foretage målrettet vejledning og kontrol over for
virksomheder med mange fejl.
Type: Lovtiltag.
Antal berørte virksomheder: Over 100.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Høj.
Væsentlige opmærksomhedspunkter ifm. implementering: Indberetningspligten vil med-
føre, at virksomhederne vil skulle bruge mere tid på at udfylde momsangivelsen end sæd-
vanligt. Virksomhedernes tidsforbrug vil afhænge af it-løsningen. Det vil blive belyst nær-
mere ifm. et evt. lovforberedende arbejde.
Forslag 11. Skabelse af bedre vejledningsmuligheder målrettet mindre erhvervsdrivende
Mange borgere har mindre erhvervsindtægter, fx udlejning af mindre ejendomme, foræl-
dreudlejning, solcellevirksomhed mv., og der laves ofte fejl. På nuværende tidspunkt har
Skattestyrelsen dog vanskeligt ved at målrette vejledningen, da det ikke er muligt at identi-
ficere hvilken erhvervstype, indtægten kommer fra. Det foreslås derfor, skatteyderen kan
Side 6 af 7
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020
2491776_0007.png
indtaste erhvervstypen på årsopgørelsen for den givne indkomst, hvilket giver Skattesty-
relsen den nødvendige viden til at kunne yde en mere målrettet vejledningsindsats frem-
over.
Type: Vejledning.
Antal berørte borgere med mindre erhvervsindtægter: Over 100.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Middel.
Forslag 12. Styrket vejledningsindsats på moms- og afgiftsområdet
Mange virksomheder laver fejl ifm. indberetning af moms- og afgifter, når de køber og
sælger varer i udlandet. Det foreslås, at der igangsættes en styrket vejledningsindsats på
området. Derudover sættes der ind med målrettet vejledning overfor relevante virksom-
heder om oplysning om indberetningsregler mht. produkter omfattet af bestemte punkt-
afgifter.
Type: Vejledningsindsats.
Antal berørte virksomheder: Over 100.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Middel.
Forslag 13. Elektroniske adviser vedr. energiafgifter
Mange virksomheder anmoder fejlagtigt om godtgørelse af energiafgifter, som de ikke er
berettiget til. Det foreslås at indføre et elektronisk advis ifm. anmodning om godtgørelse.
Adviset skal gøre virksomhederne opmærksomme på de særlige regler på området og for-
ventes at føre til færre uberettigede anmodninger.
Type: Digitalt værktøj.
Antal berørte virksomheder: 30.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Middel.
Forslag 14. Vejledning af virksomheder vedr. tab i datterselskaber
Skattereglerne giver mulighed for, at koncerner med sambeskattede datterselskaber kan få
overført underskud i datterselskaber. Flere koncerner er dog ikke opmærksomme på
dette. Underskud bliver dermed ikke anvendt ved opgørelsen af sambeskatningsindkom-
sten, hvilket kan medføre, at koncernen ender med at betale for meget i skat. Det fore-
slås, at der gennemføres en vejledningsindsats, som skal styrke virksomhedernes kend-
skab til reglerne og understøtte, at virksomheder betaler korrekt skat.
Type: Vejledningsindsats.
Antal berørte virksomheder: 44.000.
Effekt på regelefterlevelsen: Høj.
Side 7 af 7