Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2477589_0001.png
11. november 2021
J.nr. 2021 - 7447
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes rapporten fra forskningsprojektet om
Gaming og
gambling blandt børn og unge i Danmark,
der er udarbejdet af VIVE (Det Nationale Forsk-
ning- og Analysecenter for Velfærd).
Forskningsprojektet er en del af
Aftale om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af spilaftale
fra juni 2018 mellem den daværende regering (V, K og LA), S, DF, RV og SF. Formålet
med projektet har været at vurdere, om elementer af pengespil i computer- og konsolspil
(gaming) kan have betydning for, hvorvidt børn og unge udvikler afhængighed af penge-
spil (gambling).
Forskningsprojektet konkluderer, at gambling-relaterede elementer, såsom loot boxes, og
skin betting, er sammenlignelige med online gambling. Projektet har ikke kunnet påvise,
at der er større sandsynlighed for, at børn og unge, som gamer, udvikler afhængighed af
pengespil på grund af indholdet af de gambling-relaterede elementer i computer- og kon-
solspil.
Projektet vurderer dog, at der er potentielle faresignaler ved gambling-relaterede elemen-
ters tilstedeværelse i computer- og konsolspil. Mindre køb for rigtige penge og indirekte
markedsføring er for eksempel ofte en integreret del af spillene. Ligesom nogle unge op-
lever, at elementerne har en selvstændig social værdi.
Indholdet af rapporten vil blive inddraget i politiske forhandlinger i sommeren 2022, hvor
der skal ses nærmere på, om der er behov for initiativer over for blandt andet skin betting
og loot boxes.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen