Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 277
Offentligt
2613679_0001.png
Beretning nr. 22/2018 om udvikling af det nye inddrivelses-
system og tilslutning af fordringshavere
Statsrevisorerne konstaterer med beklagelse, at Skatteministeriets arbejde
med at færdigudvikle it-systemet PSRM, som skal overtage inddrivelsen af
offentlige restancer, har været utilfredsstillende. Grundfunktionaliteten er i or-
den, men systemet understøtter ikke hensigtsmæssigt inddrivelse af offent-
lige restancer i det omfang, som gældsinddrivelsesloven giver mulighed for.
Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at Skattemi-
nisteriet vurderer, at det nuværende lovgrundlag er så komplekst, at det ikke
er forsvarligt at løse udfordringerne ved at videreudvikle PSRM, hvorfor skat-
teministeren vil tage initiativ til lovændringer.
Statsrevisorerne finder, at Skatteministeriets arbejde med at sikre fremdrift i
tilslutningen af fordringshavere til det nye inddrivelsessystem har trukket unø-
digt i langdrag.
Statsrevisorerne skal endvidere henlede Folketingets opmærksomhed på, at
Rigsrevisionen ikke er enig med Skatteministeriet i, at den manglende tilslut-
ning af Skatteforvaltningens systemer har en relativt begrænset prove-
numæssig effekt, sådan som det fremgik af Akt 31 1/11 2021. Ifølge Rigsrevi-
sionen medfører den manglende tilslutning bl.a., at gæld, der stammer fra
personligt ejede firmaer, ikke inddrives ved hjælp af lønindeholdelse. Rigsre-
visionen har opgjort denne gæld til 22,9 mia. kr.
Statsrevisorerne skal opfordre til, at skatteministeren sikrer, at de lovede initi-
ativer prioriteres og fremskyndes og anmoder Rigsrevisionen om at følge
dette arbejde tæt.
Statsrevisorerne, 22. august 2022
Side 1 | 1