Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 260
Offentligt
2603108_0001.png
Juni 2022
Opfølgning på eftersyn af akutte it-problemer i skattevæsenet:
Implementering af EU-krav på
toldområdet
EU vedtog i 2013 en ny EU-toldkodeks (EUTK), som erstatter den tidligere EF-toldkodeks fra
1992. Formålet med EUTK er at foretage en yderligere ensretning af processer, data og regler
på toldområdet på tværs af EU-landene. Fremover skal al kommunikation mellem virksomhe-
der og myndigheder samt myndigheder imellem som hovedregel foregå digitalt. Det stiller
krav til de data, som landene anvender.
Et bedre datagrundlag skal gøre det hurtigere og mere effektivt at identificere emner til kon-
trol. Det gælder både i forhold til finansiel told, dvs. betaling af den korrekte told, og det ille-
gale og samfundsbeskyttende område, fx øget sikkerhed, terrorforebyggelse, illegal ind-/ud-
førsel af våben, narkotika mv. Øget digitalisering af processerne og ensartet toldbehandling
skal samtidig understøtte et mere smidigt flow af varer og lige konkurrencevilkår på tværs af
EU-landene.
Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at implementere EUTK efter løbende EU-frister
frem mod udgangen af 2025. Implementeringen af EUTK i Danmark forudsætter, at omkring
20 af de eksisterende systemer på toldområdet skal erstattes med nye systemer eller tilpas-
ses, da de på grund af forældet teknologi ikke kan bringes i overensstemmelse med kravene i
EUTK.
Udviklingsarbejdet er præget af komplicerede, gensidige afhængigheder på tværs af systemer
og processer nationalt og i forhold til EU og øvrige EU-medlemslande. Implementeringen af
EUTK er derfor en meget omfattende og kompleks opgave for Skatteforvaltningen, der skal
gennemføres på kort tid.
Konklusioner fra eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer i 2019
Regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-udfordringer fra 2019 viste, at implemente-
ringen af EU-krav på toldområdet var blevet prioriteret for sent, ikke havde haft den nødven-
dige fremdrift, og at det ville blive vanskeligt at overholde EU-fristerne. Eftersynet pegede
derfor på et behov for at kortlægge konsekvenserne ved manglende systemunderstøttelse og
eventuelle tiltag, der kunne afbøde konsekvenserne.
Tidsplanen var presset
af, at EU’s krav til visse systemer
først blev fastlagt sent, ligesom en
række systemdele endnu ikke var fastlagt af EU.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 260: Statusnotater for gælds- og opkrævningsområderne samt implementeringen af EU-krav på told- og momsområderne, fra skatteministeren
2603108_0002.png
Statens It-råd vurderede i forbindelse med eftersynet, at to ud af de fire projektspor er højrisi-
koprojekter. Det gælder importsystemet og kontrolsystemerne. It-rådet lagde blandt andet
vægt på, at der er tale om store udviklingsopgaver, der skal gennemføres på kort tid, herun-
der med stor kompleksitet, gensidige afhængigheder og integrationer mellem udviklingspro-
jekterne, øvrige nationale systemer, EU-systemer og virksomhedernes systemer.
Det er Skatteministeriets vurdering og erfaring, at disse risici er udtalte for store it-udviklings-
projekter, hvor der løbende kan opstå problemer, som ikke kunne forudses konkret, og der er
derfor betydelig sandsynlighed for overskridelser af budgetter og tidsplaner.
Den omfattende implementeringsopgave skal samtidig ses i lyset af en række øvrige, store og
komplekse it-udviklingsprogrammer samt skattevæsenets legacy-udfordringer, som også
fremadrettet lægger beslag på og udfordrer udviklingskapaciteten i Skatteforvaltningen.
Opfølgning på implementering af EU-krav på toldområdet
Regeringen har siden eftersynet i 2019 investeret i implementeringen af EU-krav på toldområ-
det ved at tilføre ca. 130 mio. kr. ekstra i 2020 og ca. 500 mio. kr. ekstra i 2021. Det samlede
bevillingsniveau for Skatteministeriet er fra 2021 som udgangspunkt videreført til 2022, der er
et overgangsår frem mod, at der kan indgås en flerårsaftale for skattevæsenet. Der er herud-
over afsat ca. 20 mio. kr. til implementering af EU-krav på toldområdet i 2022.
Der har siden eftersynet været fremdrift i udviklingen af de enkelte systemer, og indtil videre
er første del af systemunderstøttelsen implementeret. Skatteforvaltningen idriftsatte således
den 29. juni 2021 første del af det nye nationale importsystem inden for EU-fristen i overens-
stemmelse med de nye EU-momsregler. Derudover idriftsatte Skatteforvaltningen første del
af det nye fælleseuropæiske importkontrolsystem den 1. oktober 2021.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 260: Statusnotater for gælds- og opkrævningsområderne samt implementeringen af EU-krav på told- og momsområderne, fra skatteministeren
2603108_0003.png
Skatteforvaltningen er løbende og systematisk i dialog med EU-Kommissionen på højt teknisk
niveau samt med en række EU-medlemslande. På den baggrund vurderes det, at flere lande i
varierende grad er udfordrede i forhold til den resterende implementeringsopgave, og flere
lande
også ligesindede
taler åbent om muligheden for at replanlægge projekterne.
Skatteministeriets uafhængige It-tilsyn har i januar 2022 afsluttet en afgrænset undersøgelse
af implementeringen af EUTK. Tilsynet anerkender, at Skatteforvaltningen har leveret to kom-
plekse systemelementer og anbefaler samtidig blandt andet, at de mest kritiske EU-frister pri-
oriteres, at kompleksiteten reduceres, og at der implementeres standardsystemer.
Fortsatte udfordringer med implementeringen af EU-krav på toldområdet
Implementeringen af EUTK er en stor, kompleks opgave med mange gensidige afhængighe-
der, og der er fortsat høj risiko for forsinkelser i forhold til de kommende EU-frister. Det gæl-
der både for implementeringen af anden del af det nye nationale importsystem, der har frist
den 31. december 2022, anden del af det fælleseuropæiske importkontrolsystem, der har frist
den 1. marts 2023, og eksport- og EU-forsendelsessystemerne, der har frist den 1. december
2023. Derudover kommer yderligere systemelementer, som EU endnu ikke har fastsat kra-
vene for, og hvor der udestår nærmere analyser.
Skatteforvaltningen vurderer, at overskridelse af EU-fristen for eksport- og EU-forsendelsessy-
stemerne i værste fald kan påvirke toldmyndighederne, en andel af danske virksomheder og
andre EU-medlemslande negativt. Samtidig vurderer Skatteforvaltningen, at en udskydelse af
anden del af det nye nationale importsystem ud over EU-fristen kan håndteres ved at for-
længe brugen af de nuværende importsystemer, uden at hverken erhvervslivet eller andre
EU-medlemslande påvirkes negativt.
På den baggrund er Skatteforvaltningen ved at udarbejde en ny plan for implementeringen af
EUTK, der forventes at foreligge andet halvår 2022. Med planen opprioriteres eksport- og EU-
forsendelsessystemerne for at mitigere potentielt kritiske konsekvenser ved overskridelse af
denne EU-frist. Som konsekvens heraf udskydes implementeringen af anden del af det nye
importsystem ud over EU-fristen den 31. december 2022, og de nuværende importsystemer
anvendes i en forlænget periode. Det afsøges i øjeblikket sammen med EU-Kommissionen,
hvordan det legale grundlag for en forlænget overgangsperiode kan etableres.
Skatteforvaltningen har den 1. april 2022 oplyst EU-Kommissionen, at de kritiske systemele-
menter opprioriteres, og at anden del af det nye importsystem som konsekvens heraf udsky-
des. Skatteforvaltningen er derudover i løbende, systematisk dialog med EU-Kommissionen,
og denne dialog vil fortsætte.
Derudover er EU-Kommissionen ved at afholde bilaterale møder med medlemslandene med
henblik på at forberede arbejdet med at revidere tidsfristerne for implementeringen af EUTK.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 260: Statusnotater for gælds- og opkrævningsområderne samt implementeringen af EU-krav på told- og momsområderne, fra skatteministeren
2603108_0004.png
Næste skridt i implementeringen af EU-krav på toldområdet
Der vil i den kommende periode være fokus på at udarbejde en ny plan for implementeringen
af EUTK, hvor de kritiske systemelementer opprioriteres. Som konsekvens heraf udskydes im-
plementeringen af anden del af det nye importsystem, og i stedet anvendes de nuværende
importsystemer i en udvidet periode.
Derudover vil der blandt andet være øget fokus på at implementere standardsystemer og re-
ducere kompleksitet i arbejdet med at implementere EUTK. Endvidere vil der fortsat være lø-
bende og systematisk dialog med EU-Kommissionen og andre medlemslande om udfordringer
og løsninger.
På trods af replanlægningen vil der fortsat være tale om en stor, kompleks implementerings-
opgave med stramme tidsplaner og betydelige risici i forhold til tid, økonomi og scope.
Skatteministeriet vil løbende orientere Folketinget om implementeringen af EU-krav på told-
området, herunder forelægge aktstykker for Finansudvalget. Skatteministeriet forventer såle-
des at fremsende tre aktstykker til Finansudvalget om henholdsvis importsystemet, kontrol-
og risikostyringssystemerne samt eksport- og EU-forsendelsessystemerne, når replanlægnin-
gen er gennemført.
Side 4 af 4