SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 226
Offentligt

SAMMENDRAG AF DE VIGTIGSTE RESULTATER:

PRÆVALENSUNDERSØGELSE AF PENGESPIL OG

PENGESPILSPROBLEMER I DANMARK 2021

Ramboll

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021

INDLEDNING

I november 2017 blev der indgået en politisk aftale om at styrke

bekæmpelsen af spilafhængighed i Danmark. På baggrund af aftalen har

Rambøll Management Consulting gennemført en undersøgelse af

prævalensen af pengespilsproblemer i Danmark

for at følge udviklingen

på spilområdet. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Spillemyndigheden i

perioden 2021-2022.

Dette sammendrag præsenterer

undersøgelsens hovedresultater

og har til

formål at skabe et overblik over prævalensundersøgelsen. Hovedrapporten

inklusiv et afsnit om reklamers påvirkning af spillere kan tilgås på

Spillemyndighedens hjemmeside: www.spillemyndigheden.dk.

Undersøgelsen kortlægger udbredelsen af pengespilsproblemer blandt voksne

samt børn og unge. Derudover afdækker undersøgelsen sammenhængen

mellem gaming og gambling.

Sammendraget indeholder fire hovedafsnit:

Undersøgelsens metode

Udbredelse af pengespilsproblemer i Danmark

Hvem har problemer med spilafhængighed?

Gaming og spilafhængighed

Ramboll

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021

1. UNDERSØGELSENS METODE

NATIONAL SURVEY

Formålet med den nationale survey har været at afdække forekomsten af

pengespilsproblemer i Danmark.

Undersøgelsen er foretaget for voksne (18-79 år) samt børn og unge

(12-17 år). Surveyen blev udsendt til

10.000

tilfældige voksne og

5.000

tilfældige børn og unge.

Den samlede svarprocent for hele undersøgelsen endte på knap

38 pct.

(37,6 pct.)

–

38,6 pct. blandt de voksne og 35,7 pct. blandt de unge

PGSI-screeningsredskabet

er blevet anvendt til at måle forekomsten

af pengespilsproblemer. Redskabet består af ni spørgsmål med fire

svarkategorier med tilknyttede pointtal. På baggrund af det samlede

pointtal inddeles respondenterne i fire kategorier:

Ingen pengespilsproblemer (score på 0)

Lavt niveau af pengespilsproblemer (score på 1-2)

Moderate pengespilsproblemer (score på 3-7)

Alvorlige pengespilsproblemer (score på 8+)

KVALITATIVE INTERVIEWS

Formålet med de

kvalitative interviews

har været at nuancere

resultaterne af den nationale survey.

20 voksne

10 børn og unge

er blevet rekrutteret til interviews på baggrund af deres besvarelser i

surveyen eller via Center for Ludomani.

Fokus i rekrutteringen har været at opnå kontakt til personer med

moderate eller alvorlige pengespilsproblemer, og personer som gamer.

Ramboll

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021

2. UDBREDELSE AF PENGESPILSPROBLEMER

Figur 1:

Udbredelse af pengespilsproblemer blandt voksne danskere (18-79 år) i 2016 og 2021

I 2016 havde

5,2 pct.

voksne danskere (svarende til ca. 212.000

personer) minimum et lavt niveau af pengespilsproblemer. I 2021 er

andelen steget til

10,9 pct.

(svarende til ca. 478.000 personer).

Stigningen er statistisk signifikant.

I 2021 er der ca.

29.500 voksne danskere,

som har alvorlige

pengespilsproblemer (svarende til 0,67 pct.). I 2016 var andelen med

alvorlige pengespilsproblemer 0,38 pct (svarende til ca. 16.000

personer).

Udviklingen er ikke statistisk signifikant.

Undersøgelsen

kan derfor ikke konkludere, at der har været en stigning af ludomaner fra

2016 til 2021.

Danmark

har 10,9 pct. af de voksne minimum et lavt niveau af

pengespilsproblemer, mens det i

Sverige

er 4,3 pct. og

Norge

13,8

pct*.

Lavt niveau af

pengespilsproblemer

(PGSI 1-2)

2016

2021

6,52%

3,61%

3,66%

Blandt børn og unge mellem 12-17 år har

6 pct.

minimum et lavt niveau

af pengespilsproblemer (svarende til ca. 24.500 børn og unge) selvom

det ikke er lovligt for denne aldersgruppe at spille de fleste typer af

pengespil. Cirka

2.600 børn og unge

har alvorlige pengespilsproblemer

(svarende til 0,6 pct.).

Moderat niveau af

pengespilsproblemer

(PGSI 3-7)

Alvorlige pengespilsproblemer

(PGSI 8+)

1,18%

0,67%

0,38%

Note: Statistisk signifikante forskelle mellem 2016 og 2021 er markeret med en mørkeblå farve.

Ramboll

*Undersøgelsen fra Norge er foretaget to år tidligere end undersøgelserne i Danmark og Sverige (2019 vs. 2022). Derudover er undersøgelserne ikke foretaget med helt identiske målgrupper, idet Sverige har inkluderet 16-84-årige, Norge 16-74-årige og Danmark 18-79-

årige. Ligeledes er der også visse forskelle i de anvendte indsamlingsmetoder landene imellem.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021

3.1 HVEM HAR PROBLEMER MED SPILAFHÆNGIGHED?

VOKSNE MED PENGESPILSPROBLEMER

Regressionsanalysen viser, at sandsynligheden for at have pengespilsproblemer er højere

for:

Flere demografiske og socioøkonomiske karakteristika hænger ofte sammen. Fx har

unge ofte lave indkomster og et højt alkoholforbrug. Sammenhængen mellem

alkoholforbrug og pengespilsproblemer kan derfor potentielt skyldes, at flere unge

både drikker meget alkohol og har pengespilsproblemer.

Derfor benyttes

en statistisk model

(regressionsmodel) til at estimere

betydningen af de enkelte karakteristika for sandsynligheden for at have

pengespilsproblemer.

MÆND

YNGRE

(18-24 år og 25-39 år)

PERSONER I

ARBEJDE

PERSONER MED

ET OPLEVET

DÅRLIGT FYSISK

HELBRED

PERSONER MED

ET STØRRE

ALKOHOL-

FORBRUG

Note: Der er kontrolleret for køn, alder, civilstand, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst, fysisk helbred, psykisk

helbred, alkoholforbrug, stofforbrug og kriminalitet

BØRN OG UNGE MED PENGESPILSPROBLEMER

Regressionsanalysen viser, at sandsynligheden for at have pengespilsproblemer

er højere for

drenge.

Ingen af de øvrige faktorer har en selvstændig betydning for

sandsynligheden for at have pengespilsproblemer i regressionsanalysen.

Note: Der er kontrolleret for køn, alder, hvem den unge bor med, den unges forældres arbejdsmarkedstilknytning, den unges

beskæftigelse, om den unge har et fritidsjob, om den unge får lommepenge, fysisk helbred, psykisk helbred, om den unge har

prøvet at drikke alkohol, stofforbrug og kriminalitet

Ramboll

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021

3.2 PENGESPILSDEBUT OG SPILLEADFÆRD

PENGESPILSDEBUT - VOKSNE

Fælles for både voksne med og uden pengespilsproblemer er, at hovedparten

begyndte at spille pengespil, da de var mellem 18 og 24 år.

For voksne med pengespilsproblemer er debutpengespillet oftest fysiske og

online-væddemål, mens det for voksne uden pengespilsproblemer er

lotterier/skrabelodder købt ved en fysisk forhandler.

Voksne med pengespilsproblemer er typisk blevet introduceret til pengespil af en

ven, og de har i højere grad en omgangskreds, der spiller pengespil.

PENGESPILSDEBUT

–

BØRN OG UNGE

Fælles for både børn og unge med og uden pengespilsproblemer er, at

hovedparten begyndte at spille pengespil, da de var mellem 9 og 14 år.

For børn og unge med pengespilsproblemer er debutpengespillet oftest online-

væddemål, mens det for børn og unge uden pengespilsproblemer er

lotterier/skrabelodder købt ved en fysisk forhandler.

Børn og unge med pengespilsproblemer er typisk blevet introduceret til

pengespil af en ven, og de har i højere grad en omgangskreds, der spiller

pengespil.

SPILLEADFÆRD - VOKSNE

95 pct. af de voksne med pengespilsproblemer og 41 pct. uden

pengespilsproblemer har spillet pengespil inden for det seneste år.

Det foretrukne pengespil for voksne med pengespilsproblemer er væddemål på

internettet og onlinekasino.

Sammenholdt med voksne uden pengespilsproblemer anvender voksne med

pengespilsproblemer mere tid og flere penge på spil.

Både voksne med og uden pengespilsproblemer spiller typisk pengespil alene.

SPILLEADFÆRD

–

BØRN OG UNGE

84 pct. af børn/unge med pengespilsproblemer og 14 pct. af børn/unge uden

pengespilsproblemer har spillet pengespil inden for det seneste år.

Det foretrukne pengespil for børn/unge med pengespilsproblemer er væddemål

på internettet og onlinekasino.

Sammenholdt med børn/unge uden pengespilsproblemer anvender børn/ unge

med pengespilsproblemer mere tid og flere penge på spil.

Børn/unge med pengespilsproblemer spiller oftere på værtshus/restaurant

sammenholdt med børn og unge uden pengespilsproblemer.

Ramboll

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021

3.3 HVILKE MEKANISMER LEDER TIL PROBLEMATISK

SPILLEADFÆRD?

HVILKE MEKANISMER LEDER TIL PROBLEMATISK SPILLEADFÆRD?

Selvom skillelinjen mellem den ”normale” og problematiske spillefase ofte er

flydende, angiver interviewpersonerne

tre bevæggrunde,

der kan indkredse

årsager til, at spillet udvikler sig til en afhængighed.

CITATER FRA INTERVIEWPERSONER

SELVFORSTÅELSE SOM EKSPERT

Interviewpersonerne tilkendegiver, at de over tid opnår en tro på, at de kan

”kontrollere” spillets udfald som følge af deres viden og/eller erfaring. Rationalet bliver

derfor, at de vinder på grund af viden og dygtighed og ikke på grund af held.

Selvforståelsen som ekspert fører konkret til, at interviewpersonerne spiller hyppigere

og med større indsatser, da spillet opleves som mindre risikofyldt.

Efter jeg lærte maskinen at kende, så troede jeg virkelig,

at jeg kunne regne ud, hvornår den ville give gevinst.

Altså, hvornår jeg skulle smide flere penge ind. Og det

gjorde, at jeg begyndte at bruge mange flere penge

Mand, 39 år

VANSKELIGE FORHOLD I HVERDAGSLIVET

For flere interviewpersoner opnår spillet en problematisk karakter, i takt med at de

oplever flere vanskelige forhold og negative følelser i deres hverdag (fx ensomhed,

stress på arbejdet eller konflikter i parforholdet). Uddybende fortæller

interviewpersonerne, at de søger mod spillet, når de har behov for ”et helle” eller ”at

glemme” svære følelser. For interviewpersonerne udvikler spillet sig derfor til en form

for strategi til at kunne håndtere udfordringer i livet.

Når jeg er ensom, er skidt psykisk eller er stresset, så er

spillet en god virkelighedsflugt. Så glemmer man de 300

ulæste mails i indbakken. Spillet bliver ligesom mit ”helle”

og en måde, jeg kan mærke positive følelser på

Mand, 58 år.

SKIFT I RATIONALE

I takt med at interviewpersonerne oplever at vinde, skifter deres motivation for at

spille pengespil. Spillet anses ikke blot som en sjov og underholdende fritidsaktivitet,

men som en direkte genvej til at få et ”lykkeligt” og ”økonomisk uafhængigt” liv. For

interviewpersonerne bliver spillet derfor ensbetydende med ”det gode liv” –

et liv, som

de ikke vil kunne opnå på anden vis. De drømme, som interviewpersonerne associerer

spillet med, understøtter derfor spilletrangen og medfører, at de fortsætter spillet.

Jeg følte jo, at jeg blev nødt at spille. For tænk nu, hvis jeg

vandt. Så ville det hele ændre sig. Så ville jeg kunne

komme igennem måneden og måske endda redde min

økonomiske situation

Mand, 39 år.

Ramboll

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021

4.1 GAMING OG GAMBLING

HVEM OG HVOR MANGE GAMER?

67 pct.

af børn og unge mellem 12 og 17 år gamer. Gaming er mest udbredt

blandt

drenge.

91 pct. af drengene gamer, mens 41 pct. af pigerne gamer.

Drengene bruger mere

tid

på gaming end piger, og flere drenge oplever også at

bruge for meget tid på gaming.

SKINS

53 pct.

af drengene, der gamer, har købt og/eller solgt skins,

mens det kun gælder for

19 pct.

af de piger, der gamer.

10 pct.

af drengene, som har brugt skins, har brugt dem i

forbindelse med pengespil, mens dette kun gælder

1 pct.

pigerne, der har brugt skins.

SAMMENHÆNGEN MELLEM GAMING OG GAMBLING

Gaming og gambling udgør typisk to forskelligartede spiltyper, hvoraf det ene

knytter sig til spil om penge (gambling), mens det andet udgør en samlet

betegnelse for forskellige computer- og konsolbaserede spil (gaming).

En stor del af de computerspil, der spilles i dag, indeholder muligheder for at

købe virtuelle elementer, der kan knyttes til gambling. Gamblingelementerne

relaterer sig primært til “lootboxes” og “skins”.

LOOTBOXES

33 pct.

af børn og unge, som gamer, har prøvet at købe

lootboxes. For drengene er det

43 pct.,

mens det for pigerne

10 pct.

72 pct.

af børn og unge, der har købt lootboxes, har brugt

under 50 kr. på det den seneste måned

Ramboll

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021

4.2 GAMING OG GAMBLING

SAMMENHÆNG MELLEM PGSI-SCORE OG GAMING

•

For børn og unge, der gamer, har

7,3

pct. minimum et lavt niveau af

pengespilsproblemer, mens det for børn og unge, som ikke gamer, er

3,4 pct.,

der har

minimum et lavt niveau af pengespilsproblemer. Forskellen er statistisk signifikant.

•

SAMMENHÆNG MELLEM PGSI-SCORE OG KØB AF SKINS OG LOOT BOXES

Blandt børn og unge, som har brugt skins, har

11,5 pct.

minimum et lavt niveau af

pengespilsproblemer, mens det er

4,2 pct.

blandt børn og unge, som gamer, men ikke

har brugt skins. Forskellen er statistisk signifikant.

Blandt børn og unge, som har købt loot boxes, har

12,7 pct.

minimum et lavt niveau af

pengespilsproblemer, mens det er 4,7 pct. blandt børn og unge, som gamer, men som

ikke har købt loot boxes. Forskellen er statistisk signifikant.

•

Figur 2:

PGSI-kategorier opdelt på børn og unge som hhv. gamer og ikke gamer

8,00%

7,00%

6,00%

5,00%

4,00%

3,00%

2,00%

1,00%

0,00%

4,30%*

0,48%

1,47%

2,30%

0,73%

Figur 3:

PGSI-kategorier opdelt på børn og unge, der har købt loot boxes, og børn og unge, som ikke har købt loot

boxes. Det samme for unge, der har købt byttet, købt, solgt eller betalt med skins og unge, der ikke har brugt skins

1,34%

1,26%

4,26%*

3,73%*

0,42%

7,10%*

1,33%

2,90%

Købt loot boxes

Ikke købt loot boxes

Byttet, købt, solgt eller

betalt med skins

6,51%*

0,33%

1,23%

2,65%

Ikke brugt skins

1,49%

Børn og unge der gamer

Lavt niveau af spilleproblemer (PGSI 1-2)

Alvorlige spilleproblemer (PGSI 8+)

Ramboll

*Statistisk signifikante forskelle er markeret med *

Børn og unge der ikke gamer

Moderat niveau af spilleproblemer (PGSI 3-7)

Alvorlige spilleproblemer (PGSI 8+)

Moderat niveau af spilleproblemer (PGSI 3-7)

Lavt niveau af spilleproblemer (PGSI 1-2)

Alvorlige spilleproblemer (PGSI 8+)

Moderat niveau af spilleproblemer (PGSI 3-7)

Lavt niveau af spilleproblemer (PGSI 1-2)