SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 192
Offentligt

Bæredygtigheds-

redegørelse

2021

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Forord

Den bæredygtige omstilling af samfundet er

omfattende og kræver investeringer for man-

ge milliarder. I Danmark vurderes det, at virk-

somheder og husholdninger skal investere i

størrelsesordenen 500-600 mia. kr. i grønne

løsninger frem mod 2030, for at vi når rege-

ringens ambitiøse mål om at reducere driv-

husgasudledningen med 70 pct.1 For EU vur-

deres der at være et årligt investeringsbehov

for 470 mia. euro for at opfylde EU’s klimaam-

bitioner.2 Og Den Internationale Valutafond

(IMF) skønner, at det globale investerings-

behov for at opnå klimaneutralitet i 2050 er

12-20.000 mia. dollar i alt.3 Den opgave kan

ingen klare alene.

Ruslands krig i Ukraine har ført til en alvorlig

geopolitisk krise, som i høj grad også hand-

ler om energipolitik. Det har tydeliggjort sår-

barheden i Europas afhængighed af fossil

energi fra Rusland og understreget behovet

for at accelerere investeringer i grøn energi

for at opnå tilstrækkelig forsyningssikker-

hed i Europa. Det har skærpet udfordringen

i forhold til både klimamål og den bredere

bæredygtige omstilling. Det vil kræve svære

beslutninger i den kommende tid, og at alle

tager ansvar for i fællesskab at løse de ud-

fordringer, vi nu står med.

Finanssektoren er en vigtig del af samfun-

det, som er i berøring med stort set alle – og

vi tager gerne et medansvar for at løfte sam-

fundsvigtige dagsordener og udfordringer.

Derfor er den bæredygtige omstilling af

samfundsøkonomien udpeget som ét af de

fem vigtigste strategiske indsatsområder i

Ulrik Nødgaard

kefm.dk/media/6663/finanssektoren.pdf

kraka-advisory.com/news/bankerne-kan-accelerere-den-gronne-

omstilling

ec.europa.eu/info/sites/default/files/economy-finance/assessment_of_economic_and_investment_needs.pdf

www.imf.org/en/Publications/GFSR/Issues/2021/10/12/global-financial-stability-report-october-2021

⁴ Finans Danmark besluttede i 2018 at nedsætte et rådgivende forum, der skulle komme med anbefalinger til sektoren

om at gå foran og bidrage til den bæredygtige omstilling. Det blev til Forum for Bæredygtig Finans, som blev færdige i

december 2019. Siden har finanssektoren arbejdet intensivt med at følge forummets anbefalinger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Finans Danmarks nyeste strategi "5 bidrag til

fremtidens Danmark."

Penge- og realkreditinstitutter er Danmarks

finansielle motor, som i samspil med kunder-

ne bidrager til at drive den bæredygtige om-

stilling af vores samfund fremad. Det gør vi

ved at levere bæredygtige investerings- og

låneprodukter, yde kvalificeret rådgivning

og inddrage bæredygtighed i dialogen

med kunderne. På den måde bidrager vi

som sektor til, at både helt almindelige dan-

skere og erhvervsdrivende kan træffe bære-

dygtige valg.

Regeringens klimamål og klimapartnerska-

ber, anbefalinger fra Forum for Bæredygtig

Finans4 og ny EU- lovgivning om bæredygtig

finans har været vigtige ledestjerner i finans-

sektorens arbejde med bæredygtighed i

2021. Fokus har været på at integrere den

bæredygtige omstilling i hele forretningen,

skabe flere grønne produkter for kunderne

og sikre mere transparens om bæredygtig-

hedsindsatsen ved at opgøre, rapportere,

sætte mål og udarbejde information til kun-

der. I 2021 har Finans Danmark fortsat været

en del af Finanssektorens klimapartnerskab,

hvor sektoren har arbejdet sammen på

tværs om fælles indsatser og udviklingspro-

jekter for at fremme bæredygtighed.

veauet blandt de rådgivere, der møder kun-

derne i hverdagen. Endnu flere låneproduk-

ter med fokus på bæredygtighed er kommet

til i årets løb, blandt andet flere lån til energief-

fektivisering samt til nul- og lavemissionsbiler.

I 2021 rundede finanssektorens finansiering

af grønne aktiviteter 548 mia. kr. Desuden

har sektoren formidlet grønne obligationer

for omkring 87 mia. kr. For investeringsfonde

målrettet private er to ud af tre kroner i dag

investeret i fonde med bæredygtige karak-

teristika eller mål. Og medlemmer af Finans

Danmark har understøttet den bæredygtige

omstilling ved – i samarbejde med andre –

at udvikle værktøjer til måling af klimaaftryk

i såvel landbrug som små- og mellemstore

virksomheder.

Men vi stopper ikke her. Sektoren går forrest

og sætter løbende nye ambitiøse mål for

sig selv. Flertallet af penge- og realkredit-

institutter har allerede eller vil i nærmeste

fremtid sætte mål for reduktion af udledning

af drivhusgasser, som de finansierer via ud-

lån og investeringer. Og Investering Dan-

mark, som hører under Finans Danmark, har

som branche givet tilsagn om at reducere

CO2-aftrykket af danskernes private inve-

steringer i fonde betydeligt – både på kort

og længere sigt.

Omstilling til et mere bæredygtigt samfund

Der er uden tvivl skabt konkrete og mærk-

bare resultater. Og de taler for sig selv. I dag

har ni ud af ti penge- og realkreditinstitutter

en strategi for bæredygtighed. Og lige så

mange inddrager bæredygtighed i dialogen

med kunderne. Sektoren har efteruddannet

ca. 8.000 ud af i alt ca. 40.000 medarbejdere

i bæredygtighed og dermed løftet vidensni-

handler om mere end den grønne omstilling.

Det handler også om at tage ansvar socialt,

at fremme god selskabsledelse og at sikre

overholdelse af love, internationale konventi-

oner og sanktioner. Det gælder både i egen

forretning og for virksomheder, der udlånes

til og investeres i. Penge- og realkreditinsti-

tutter inddrager bæredygtighed i bred for-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Finanssektoren er en vigtig del

af samfundet, som er i berøring

med stort set alle – og vi tager

gerne et medansvar for at løfte

samfundsvigtige dagsordener

og udfordringer.

stand i kreditvurdering af erhvervskunder,

og bæredygtighedsrisici får stadig mere

opmærksomhed. Mange arbejder også for

at forbedre sociale forhold i lokalsamfundet

og for at fremme bæredygtighed i egen for-

retning f.eks. ved at øge diversiteten.

ning, sikre kønsdiversitet, bidrage til det lo-

kale foreningsliv og ved at integrere sociale

aspekter i indkøb af udstyr og serviceydel-

ser. Hver eneste indsats er et vigtigt bidrag til

at flytte os i en mere bæredygtig retning.

Som sektor ser vi frem til fortsat at bidrage

EU er stadig ved at implementere strategien

for bæredygtig finans. Nogle regler er trådt i

kraft. Andre er endnu ikke udformet eller ved-

taget endeligt. Finanssektoren er allerede

godt i gang med at udbyde produkter med

fokus på bæredygtighed og understøtte

virksomhederne i deres transition. Og sekto-

ren arbejder med at fremme bæredygtighed

i egen forretning og eget nærmiljø. Det sker

både ved at begrænse egen CO2-udled-

aktivt til at realisere omstillingen og gøre vo-

res til, at vi har et mere bæredygtigt samfund

– både om 5, 10 og 20 år.

God læselyst!

Ulrik Nødgaard

Administrerende direktør, Finans Danmark

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Indhold

Ti resultater for penge- og realkreditinstitutter i 2021

Finanssektoren opgør og sætter reduktionsmål

for udledning af CO2 fra finansierede aktiviteter

Udlån

Penge- og realkreditinstitutterne finansierer

klimavenlige aktiviteter i endnu større omfang. . . . . . . . . . . . . . . .15

Øget fokus på både miljøforhold, social ansvarlighed

og god ledelse i udlånsforretningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Rådgivere taler mere med kunder om bæredygtighed

og energieffektivisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Penge- og realkreditinstitutter hjælper landbruget

i en mere klimavenlig retning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Investering

Investeringsbranchen vil reducere CO2-aftrykket

hurtigt og markant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Bæredygtige investeringer er nødvendige

for omstillingen af samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Kapitalforvaltere påvirker virksomheder i en

bæredygtig retning ved brug af stemmeret og dialog . . . . . . . . 30

Sociale forhold og god selskabsledelse

fremmes via investeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Egen forretning

Bæredygtighed i egen forretning styrkes. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Flere medarbejdere uddannes indenfor bæredygtighed . . . . . . 38

Internationalt samarbejde

Globale initiativer for at fremme bæredygtighed . . . . . . . . . . . . 43

EU – meget søsat, mere i vente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Bæredygtig finans i 2022 og videre frem

Tidslinje for bæredygtige aktiviteter

Appendix: Opgørelse af penge- og realkreditinstitutternes

finansiering af klimavenlige aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Finanssektoren

I redegørelsen bruges betegnelsen "fi-

nanssektoren", som dækker over Finans

Danmarks medlemmer: Pengeinstitutter, re-

alkreditinstitutter, investeringsfonde, kapital-

forvaltere og børsmæglere. Ud over Finans

Danmark nævnes også Investering Dan-

mark. Investering Danmark er en branche-

forening for udbydere af investeringsfonde

og kapitalforvaltning og er en del af Finans

Danmark.

Da deltagerkredsen er udvidet og ander-

ledes sammensat, er svarene ikke direkte

sammenlignelige med sidste år. Spørge-

rammen er desuden tilpasset den seneste

udvikling inden for bæredygtig finans. Derfor

er nogle spørgsmål udgået eller ændret, og

nye er kommet til. Som en del af besvarelsen

af spørgeskemaet har deltagerne ligesom

sidste år beskrevet konkrete tiltag og pro-

dukter fra deres arbejde med den bæredyg-

tige dagsorden. De udgør de eksempler, der

er nævnt forskellige steder i redegørelsen.

Enkelte tiltag, som er kommet til efterfølgen-

de, er også taget med i redegørelsen.

danske og færøske penge- og realkreditin-

stitutter svarende til omkring 98 pct. af deres

samlede balance. Det er en stigning i forhold

til sidste år, hvor 40 penge- og realkreditinsti-

tutter svarede.

Datagrundlag

Finans Danmark har til redegørelsen ind-

hentet oplysninger via en spørgeskemaun-

dersøgelse blandt sine medlemmer. Spør-

geskemaet er besvaret af 53 penge- og

realkreditinstitutter i begyndelsen af 2022,

svarende til 84 pct. af Finans Danmarks

medlemmer i Danmark og i de øvrige nordi-

ske lande. Data omfatter størstedelen af de

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Ti resultater for penge- og

realkreditinstitutter i 2021

89 %

måler eller vil måle CO2-udledning

fra finansierede aktiviteter

85 %

har eller får en plan for at reducere

CO2-aftryk af investeringer

548 mia kr

til klimavenlige aktiviteter

89 %

inddrager bære-

dygtighed i rådgivningen

For

83 %

fylder energieffektivisering

mere i dialogen med kunderne

47 %

har indført tiltag til at fremme

mere bæredygtig landbrugsdrift

25-35%

lavere CO2-aftryk fra investeringer

i 2025 og

50-70%

lavere i 2030

To ud af tre kroner

er investeret i fonde

med bæredygtige mål eller karakteristika

13 %

lavere egen

CO2-udledning

8 000

medarbejdere har fået et

bæredygtigt kompetenceløft

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Mere end otte ud af ti penge- og

realkreditinstitutter har offentliggjort

handleplaner for reduktion af CO2

med årsrapporten for 2021 eller

planlægger at gøre det

i nærmeste fremtid.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Finanssektoren opgør

og sætter reduktionsmål

for udledning af CO2 fra

finansierede aktiviteter

89 %

måler eller vil måle CO2-udledning

fra finansierede aktiviteter

85 %

har eller får en plan for at reducere

CO2-aftryk af investeringer

I 2021 kom måling af CO2-aftrykket af udlån,

investeringer og egen forretning for alvor på

dagsordenen i finanssektoren. Næsten halv-

delen af Finans Danmarks medlemmer tog

den fælles model for beregning af finansie-

ret CO2-udledning i brug. Og lidt over hvert

tredje medlem planlægger at tage modellen

i brug. Modellen blev udviklet i 2020 af Finans

Danmark i samarbejde med Forsikring &

Pension på opfordring fra Forum for Bære-

dygtig Finans. Den indeholder principper og

metoder, så finansielle institutter kan opgøre

udledningen af CO2 og andre drivhusgasser,

som de finansierer via deres udlån og inve-

steringer. Modellen blev i 2021 justeret i lyset

af den nyeste viden og erfaringer med bru-

gen af modellen.5

Det var i 2021, at finanssektoren især be-

gyndte at måle CO2-aftryk af deres investe-

ringer. Det skyldes, at der i dag findes flere

data på investeringsområdet, da mange

børsnoterede

virksomheder

offentliggør

data for CO2-udledning i deres årsrappor-

⁵

www.finansdanmark.dk/nyheder/2022/opdateret-co2-model

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

ter. Dataene indsamles fra virksomheder i

hele verden af ESG-dataleverandører, som

investorerne kan hente data fra til måling af

CO2-aftryk. Hertil kommer, at Forum for Bæ-

redygtig Finans anbefalede at rette fokus på

investeringsområdet først.

Når der kan måles et CO2-aftryk, er det også

muligt at lave handleplaner for reduktionen

af det. Investering Danmark lancerede i

2020 et klimamål for investeringsbranchen.

Det er blevet fulgt op af egne målsætninger

om reduktion hos medlemmerne. Mere end

otte ud af ti penge- og realkreditinstitutter

har offentliggjort handleplaner med årsrap-

porten for 2021 eller planlægger at gøre det i

nærmeste fremtid.

Bruges finanssektorens

CO2-model til opgørelse

af CO2-aftryk?

Nej

Nej, men vi

planlægger

at gøre det

Så mange af dem, der bruger CO2-

modellen, bruger dem på disse

forretningsområder

Investeringer Udlån til

bolig

Billån til

private

Udlån til

erhverv

Andet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

På udlånssiden er flere penge- og realkre-

ditinstitutter også kommet i gang med at

måle CO2-aftryk. De måler bl.a. CO2-aftryk

fra privatkundernes boliger og biler og for

erhvervskundernes aktiviteter.

Næste skridt er, at penge- og realkreditin-

stitutter også udarbejder en handleplan for

reduktion af finansieret CO2-udledning på

udlån. Det har Forum for Bæredygtig Finans

anbefalet sker senest med årsrapporten for

2022. Syv ud af ti penge- og realkreditinstitut-

ter har allerede gjort det eller planlægger at

gøre det snart.

Mange pengeinstitutter, herunder

Totalbanken, Sparekassen Thy

Ringkjø-

bing Landbobank,

har i 2021 offentliggjort CO2-aftrykket på investeringspro-

dukter og en handlingsplan for reduktion af aftrykket.

Jyske Bank

offentliggjorde i 2021 for tredje gang CO2-aftryk for udlån og inve-

steringer på i alt knap 630 mia. kr. Jyske Bank har indført CO2-reduktionsmål for

investeringer i aktier og realkreditobligationer og vil i 2022 fastlægge redukti-

onsmål for udvalgte dele af udlånsporteføljen.

Danske Bank

har tilsluttet sig Net Zero Asset Managers initiativet og forpligtet

sig til at støtte arbejdet mod CO2-neutralitet frem mod 2050. Til at understøtte

det mål har Danske Bank blandt andet fastsat en midlertidig målsætning om

at reducere CO2-udledningen i porteføljen med 50% i 2030 mod 2020 tal, samt

intensivere aktivt ejerskabsaktiviteter per 2025 med henblik på at adressere

og accelerer den fornødne klimatransition i disse selskaber. Danske Bank har

desuden fastsat konkrete mål for CO2-reduktion frem mod 2030 for sine udlån

til udvalgte sektorer, for at kundeporteføljen bliver klimaneutral senest i 2050.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

UDLÅN

Finanssektoren kan agere som katalysa-

tor for den bæredygtige omstilling ved at

tilbyde lån til grønne og sociale formål

og rådgive den enkelte privat- eller er-

hvervskunde om mere bæredygtige valg.

Det er i samspillet med kunderne, at fi-

nanssektoren kan styre udlån i en mere

bæredygtig retning og bidrage til bedre

klima og sociale forhold i fremtiden.

Det sker blandt andet, når penge- og

realkreditinstitutter inddrager bæredyg-

tighed i kreditvurderinger af erhvervs-

kunder. Og når bæredygtighed indgår

i dialogen med kunderne. Den indsats

forventes at accelerere i de kommende

år, hvor institutterne i højere grad vil ud-

arbejde handleplaner for at reducere

klimaaftrykket fra aktiviteter, som de ud-

låner til.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Penge- og realkreditinsti-

tutterne finansierer klima-

venlige aktiviteter i endnu

større omfang

548 mia kr

til klimavenlige aktiviteter

I 2021 rundede finanssektorens finansiering

af grønne aktiviteter 548 mia. kr. Af de 548

mia. kr. kommer 476 mia. kr. fra finansiering

af danskernes boliger og erhvervsejendom-

me med energimærke A eller B samt finan-

siering af grønne ejendomme i udlandet.

Samlet er sektorens finansiering af grønne

ejendomme steget med mere end 80 mia. kr.

i 2021. Udlånet til finansiering af øvrige grøn-

ne aktiviteter som f.eks. solceller, vindmøller,

forsyning, anlæg til genbrug og el-busser gik

frem med omkring 37 mia. kr. i 2021. Hertil har

der været stor efterspørgsel efter lån til nul-

og lavemissionsbiler.

Flere lån til nul- og

lavemissionsbiler

Et skifte til nul- og lavemissionsbiler udgør

et væsentligt element i den danske strategi

for en grøn omstilling, der indfrier målet om

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

en reduktion på 70 pct. i CO2-udledninger

i 2030. I slutningen af 2020 er der indgået

politisk aftale om bilbeskatningen, som un-

derstøtter udskiftningen af danskernes biler

med grønnere alternativer. Den politiske af-

tale skønnes at løfte antallet af nul- og lave-

missionsbiler til 775.000 i 2030.

Store som små pengeinstitutter har udviklet

en lang række forskellige typer af billån til

nul- og lavemissionsbiler, som kunderne kan

vælge imellem, når de f.eks. skal finansiere

en ny elbil. I 2021 rundede omfanget af lån til

nul- og lavemissionsbiler 5 mia. kr.

Der har på det seneste været en debat om,

hvilke billån der er "grønne". Finans Danmarks

medlemmer udbyder billån til både rene el-bi-

ler og til hybridbiler. Mange låneprodukter er

kun til finansiering af nul- og lavemissionsbiler,

som er i overensstemmelse med den politiske

aftale og de nuværende krav i EU.6

Bankerne skal navigere i en meget omskif-

telig omverden, og de skal løbende agere

inden for rammerne af bæredygtighedsmål

og -kriterier, der kommer fra dansk og euro-

pæisk side. Derfor følger Finans Danmark

udviklingen tæt.

⁶ Grønne biler er ifølge den politiske aftale fra december 2020 biler m.v., der udleder under 50 g CO2 pr. km (typisk

pluginhybridbiler og elbiler). Det er i overensstemmelse med kravene i EU's taksonomi for at være en klimamæssigt

bæredygtig bil/lille varevogn frem til udgangen af 2025.

Mange pengeinstitutter har lån til finansiering af bæredygtige aktiviteter på

hylderne. I 2021 har

Spar Nord

lanceret et lån til eksempelvis el- og hybridbiler,

mens

Nordfyns Bank, Sparekassen Djursland, Møns Bank, Frørup Andels-

kasse, Klim Sparekasse

og færøske

Betri Banki

både har introduceret låne-

produkter til eksempelvis el- og hybridbiler samt grønne boliglån.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Øget fokus på både miljø-

forhold, social ansvarlig-

hed og god ledelse i ud-

lånsforretningen

Bæredygtighedsrisici får en stadig større

opmærksomhed i finanssektoren. Det er lige

fra det strategiske niveau med fastlæggelse

af målsætninger og politikker for ESG-risici

(dvs. de risici, som udspringer af miljømæs-

sige, sociale og ledelsesmæssige forhold)

til håndtering af risici i det daglige arbejde

med ydelse af lån.

Både erhvervskunder og husholdninger på-

virkes af klimaforandringerne. Det sker bl.a.

gennem øget risiko for oversvømmelser, som

kan reducere værdien af boliger og virksom-

heder i lavtliggende områder. Men det sker

også gennem politiske tiltag, ændret for-

brugeradfærd og nye krav fra myndigheder

i Danmark og EU for at imødegå klima- og

miljøforandringer. Eksempelvis vil en CO2-af-

gift påvirke indtjeningen i virksomhederne,

mens flere danskere stiller krav om, at pro-

dukter er bæredygtige. Det indebærer, at

der også i pengeinstitutterne er fokus på, at

virksomhederne er rustet til nye krav og kan

foretage tilpasninger i forretningsmodellen,

hvis nødvendigt. I Danmark er der kommet

krav om vurdering af ESG-risici i kreditpolitik-

ken, og der er yderligere tiltag på vej i EU. I EU

forhandles i år udvidelser af kravene til insti-

tutternes håndtering af ESG-risici på en lang

række områder f.eks. i kapitalplanlægning og

klimastresstest. Det betyder bl.a., at finans-

sektoren fremover i endnu højere grad vil ind-

arbejde bæredygtighed i den langsigtede

planlægning og i dialogen med kunderne.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Men omstilling til et mere bæredygtigt sam-

fund handler – ud over den grønne omstil-

ling – også om at tage ansvar socialt og

sikre god selskabsledelse og overholdelse

af love og internationale konventioner. Det

gælder både i egen forretning og i de virk-

somheder, der investeres i eller udlånes til.

Selv om der endnu ikke findes én fælles defi-

nition for, hvad der kan betegnes som socialt

bæredygtige aktiviteter, handler det grund-

læggende om at forbedre menneskernes

leve- og arbejdsvilkår. Det vil sige at bidrage

til at løse eller afhjælpe sociale problemer

og/eller at opnå positive sociale effekter for

en eller flere målgrupper. Målgrupperne kan

variere afhængigt af lokale forhold.

Pengeinstitutter begyndte at formidle so-

ciale obligationer i 2021, dog i begrænset

omfang. EU er ved at udvikle en målestok

for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan be-

tragtes som bæredygtige opgjort i forhold

til seks miljømål – den såkaldte taksonomi.

Hvis EU-taksonomien udvides med en social

dimension med kriterier for, hvornår en akti-

vitet er socialt ansvarlig, vil det skabe større

gennemsigtighed for både udstedere og

investorer. Det kan få markedet for sociale

obligationer til at vokse yderligere.

Finans Danmark formulerede i 2021 fem

principper,7 som bør danne grundlag for

det videre arbejde med at udbygge den

sociale dimension af EU-taksonomien. De

principper skal sikre hensigtsmæssige ram-

mer for finansiering af socialt bæredygtige

aktiviteter og investeringer med en tydelig

social dimension. Ved udviklingen af en so-

cial taksonomi og sociale obligationer bør

der også ses i retning af eksisterende so-

cialt ansvarlige aktiviteter og forhold såsom

udlån til almene boliger og lige adgang til

finansiering for alle.

⁷

www.finansdanmark.dk/nyheder/2021/ny-eu-maalestok-for-social-baeredygtighed-paa-vej

Hos

Sparekassen Kronjylland

indgår ESG som en del af kreditvurderingen og

i dialogen med erhvervskunder.

Danske Bank

bliver alle erhvervsrådgivere trænet i ESG-risikovurderings-

værktøj.

Sydbank

har udarbejdet ESG-analyser for de vigtigste brancher, som ban-

kens erhvervskunder agerer i, og alle bankens erhvervsrådgivere er uddannet

i at føre dialog om ESG-risici med erhvervskunderne og derved identificere og

vurdere indvirkningen på virksomheden.

Hos

Nykredit

inddrages klimapåvirkning og ordentlighed i kreditvurderingen

af alle erhvervskunder. Ordentlighed måles ud fra virksomhedens fokus på so-

ciale forhold i hele værdikæden og medarbejderforhold generelt samt indika-

torer for ledelsens og bestyrelsens etiske og moralske kompas. For de største

kunder måles der også på diversitet og på bestyrelsens uafhængighed.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Rådgivere taler mere med

kunder om bæredygtighed

og energieffektivisering

89 %

inddrager bæredygtighed

i dialogen med kunderne

Finans Danmarks medlemmer inddrager i

stort omfang bæredygtighed i rådgivningen

af kunderne. For omkring ni ud af ti institut-

ter i undersøgelsen indgår bæredygtighed

i rådgivningen. Dialog om bæredygtighed

er især udbredt, når institutterne rådgiver

kunderne om investeringer, men hos mange

indgår det også i dialogen med privatkunder

og erhvervskunder i forhold til udlån.

Fokus på klima og energi har medført, at

energieffektivisering i stigende omfang ind-

går i dialogen med kunderne i stort set alle

penge- og realkreditinstitutter. Flere penge-

og realkreditinstitutter tilbyder brugervenlige

værktøjer, som kan hjælpe boligejere med at

vurdere gevinsterne ved at energirenovere

deres bolig. En lang række af især mindre og

mellemstore pengeinstitutter bruger Total-

kredits Energiberegner, Nordea er en del af

samarbejdet bag beregneren i Bodil Energi,

Jyske Bank står bag bedstehjem.dk, og Dan-

ske Bank har energihjem.dk.

For mere end otte ud af ti institutter er ener-

gieffektivisering blevet en større del af dia-

logen med kunderne i 2021. Hos syv ud af ti

institutter er energieffektivisering blevet en

større del af dialogen med boligejere i 2021,

mens næsten fire ud af ti institutter svarer,

at energieffektivisering er blevet en større

del af dialogen med erhvervskunder i 2022.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Pengeinstitutter indgår derudover i projek-

ter i lokalområderne for at forbedre energi-

effektiviteten.

administreres af Energistyrelsen, være med

til at afhjælpe, så flere projekter kan blive til

virkelighed i virksomhederne.

For at udbrede kendskabet til Erhvervspul-

jen har Energistyrelsen sammen med Finans

Danmark holdt webinar for erhvervsrådgi-

vere i finanssektoren. Med konkret viden og

eksempler på, hvem der kan søge, hvad der

kan søges til, og hvor meget der gives i til-

skud, er mange erhvervsrådgivere rundt om

i landet nu klædt på til en dialog med kun-

derne om mulighederne for at få tilskud fra

Erhvervspuljen.

Samarbejde med Energistyrelsen

En effektiv anvendelse af energi og energi-

besparelser er vigtige metoder til at redu-

cere omkostninger og CO2-udledninger i

virksomhederne. Energispareprojekter kan

både sænke energiudgifterne og forbedre

konkurrenceevnen, men bliver i nogle tilfæl-

de ikke gennemført, fordi det tager for lang

tid at tjene investeringen hjem. Det kan ek-

sempelvis tilskud fra Erhvervspuljen, som

Totalbanken

er aktiv i et lokalt projekt med oprettelse af fjernvarme til erstat-

ning af gas- og oliefyr på Vestfyn.

Totalkredit

har en tilskudsordning til udskiftning af oliefyr til en varmepumpe,

som pengeinstitutterne i Totalkreditsamarbejdet kan benytte i rådgivningen af

kunder med oliefyr.

Arbejdernes Landsbank

Nykredit

indgik i 2021 et samarbejde med Valified

for erhvervskunder. Valified er et digitalt værktøj, der gør det nemt for virksomhe-

der at komme i gang med bæredygtighedsrapportering og deres grønne om-

stilling. Det gør virksomhederne i stand til at komme på forkant med fremtidens

krav og forventninger til bæredygtighed og rapporteringen heraf. Værktøjet vil

samtidig bidrage til, at pengeinstitutterne får adgang til ESG-data, som kan ind-

gå i dialogen med virksomheden.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Penge- og realkreditinsti-

tutter hjælper landbruget i

en mere klimavenlig retning

47 %

har indført tiltag til at fremme omstillingen til

mere bæredygtig landbrugsdrift

Med sin årlige drivhusgasudledning på over

10 mio. ton ligger fødevare- og landbrugs-

sektoren i toppen blandt de mest klimabela-

stende sektorer.8 Derfor er den bæredygtige

omstilling af landbruget en vigtig indsats,

hvis den samlede CO2-udledning fra hele

Danmark skal reduceres. Her spiller finans-

sektoren en vigtig rolle.

hed for at bruge SEGES’ ESG-værktøj. Værk-

tøjet kan blandt andet bruges til at opgøre

landbrugsbedrifters klimabelastning samt

beregne effekten af forskellige virkemidler.

Det kan også bruges i dialogen med land-

brugeren om den grønne udvikling af be-

driften. Finans Danmark har holdt webinar

for at udbrede kendskabet til værktøjet og

rammeaftalen blandt medlemmerne. Det er

frivilligt for medlemmerne, om de vil indgå af-

tale med Landbrug & Fødevarer/SEGES om

anvendelse af værktøjet og data.

Mange institutter har i 2021 indført nye tiltag

til at fremme omstillingen til mere bæredygtig

landbrugsdrift.

Nyt klimaværktøj for landbruget

Helt afgørende for den grønne omstilling i

landbruget er data og nye metoder til må-

ling af bæredygtighed i landbrugsproduk-

tionen. Måleværktøjer og handlingsplaner

kan blandt andet bruges i dialogen mellem

landbrugeren og penge- og realkreditinsti-

tutter om investeringsplaner og finansiering

af bæredygtige tiltag. Derfor har Finans

Danmark arbejdet sammen med SEGES om

udviklingen af et bæredygtighedsværktøj og

indgået en rammeaftale, som mod betaling

giver medlemmer af Finans Danmark mulig-

Nye finansieringsmuligheder

Foruden bedre data og måleværktøjer vil

omstillingen også kræve nogle nye supple-

rende finansieringsmetoder. Derfor har Fi-

nans Danmark blandt andet i klimapartner-

⁸ Se "Kommissorium for klimapartnerskaber", tabel 2:

www.em.dk/media/13420/klimapartnerskaber-kommissorium.pdf

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

skabet og i dialog med politikere foreslået, at

lovgivningen for Vækstfonden bliver ændret.

Det er positivt, at den tidligere lånegrænse

på Vækstfondens vækstlån, der forhindrede

lån under 1 mio. kr., er nedsat fra 1 mio. kr. til

200.000 kr. Dermed kan midler fra Vækstfon-

den understøtte landmandens finansiering

af grønne tiltag af mindre størrelse, som gør

DLR Kredit

begyndte i 2021 at tilbyde grønne lån til bæredygtighedscertificere-

de landbrug og investeringer i udvalgte forbedringer i landbrugssektoren, der

reducerer klimaaftrykket med mindst 30 pct. Herunder grisestalde med gyllefor-

suring og grisestalde med hyppig gylleudslusning og levering til biogasanlæg.

DLR Kredits låneformidlende pengeinstitutter har kontakten til kunderne, og der

er gjort en indsats for at klæde rådgiverne i pengeinstitutterne på til rådgivning

af kunderne om bæredygtige investeringer og grøn finansiering.

Nordea

understøtter landbrugskunders omstilling mod en mere bæredygtig

landbrugsproduktion via kundedialoger og via låneaftaler inden for både bank

og realkredit. Bankens landbrugsrådgivere har i 2021 deltaget i flere ESG-un-

dervisningsdage, og det fortsætter i 2022. Der er ydet finansiering til gennem-

førelse af mindre investeringer som f.eks. udskiftning til LED-lys og andre ener-

gibesparende tiltag samt til større investeringer i f.eks. grøn energiproduktion.

Nykredit

har i 2021 gennemført første led i en bæredygtighedsuddannelse af

rådgiverne. Kundedialogen med den enkelte landbruger bruges til at identifi-

cere og finansiere tiltag, der bidrager til bæredygtig udvikling på bedriften. Det

understøttes bl.a. af initiativet ”Grøn maskinleasing”, der gør det muligt for land-

brugeren at finansiere ny bæredygtig teknologi ned til en rente på 0 pct. Det blev

lanceret i 2020, fortsatte i 2021 og vil også fortsætte i 2022. Af andre initiativer

er fjernelse af gebyret på sagsbehandling, når en landbruger ønsker at tage

lavbundsjord ud af produktion.

Danske Bank

har for at understøtte landbrugskundernes bæredygtige udvikling

udviklet et dialogværktøj, som blev introduceret primo 2021. Værktøjet bruges af

rådgiveren i dialogen på årsmødet med kunderne med formålet om at skabe

en fælles forståelse for elementerne under ESG. Det drøftes, hvordan ESG kan

påvirke i virksomhedens værdikæde, hvilke initiativer der kan iværksættes for at

understøtte dels en reduceret emission, men også en generel bæredygtig ud-

vikling af det enkelte landbrug. For de største certificerede grønne aktiviteter er

grønne lån også en mulighed. Det område er p.t. under yderligere udvikling.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

landbrugsbedriften mere bæredygtig. En lå-

neordning fra Vækstfonden er relevant i de

tilfælde, hvor den grønne investering isoleret

set er fornuftig og nødvendig for at gøre be-

driften levedygtig, men hvor landbrugerens

samlede økonomiske forhold ikke er tilstræk-

kelige til at kunne løfte finansieringen i de pri-

vate penge- og realkreditinstitutter.

Det er også positivt, at aftaleparterne bag

klimaftalen for landbrug, som blev indgået 4.

oktober 2021, også er enige om at ompriori-

tere 150 mio. kr. fra Dansk Landbrugskapital

og indskyde dem i en ny Grøn Landbrugska-

pital. Grøn Landbrugskapital er en ny finan-

sieringsløsning under Vækstfonden, som skal

bidrage til at understøtte generationsskifte

og sikre soliditet i landbrugets bedrifter.

Klimaaftale for landbruget

Regeringen indgik 4. oktober 2021 en

aftale om grøn omstilling af dansk land-

brug med Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folke-

parti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance

og Kristendemokraterne. Aftaleparterne

er enige om at fastsætte et bindende

reduktionsmål for land- og skovbrugs-

sektorens drivhusgasudledninger på

55-65 pct. i 2030 ift. udledningen i 1990.

Det svarer til ca. 6,1-8,0 mio. t. CO2e. Med

aftalen afsættes en ramme på 27 mia. kr.

fra primært landbrugsstøtten til grønne

indsatser i 2023-2027.

Et centralt element i aftalen er en jord-

reform, hvor udledningen fra jorder og

skove skal nedbringes. Aftaleparterne

er enige om, at landbrugerne skal have

mulighed for at udtage og vådgøre så

mange lavbundsjorder som muligt, at

det aktuelle potentiale for udtagning

af kulstofrige lavbundsjorder skal ud-

tømmes, og at sporene til yderligere ud-

tagning skal lægges. Det er parternes

ambition, at der skal udtages 100.000

ha. lavbundsjorder inkl. randarealer. Der

afsættes derfor midler til udtagning af

lavbundsjorder og randarealer og til eks-

tensivering af jorder med henblik på se-

nere udtagning. Finans Danmark bakker

op om udtagning af lavbundsjorder, men

det er vigtigt, at man sikrer inddragelse

af panthavere inden udbetaling af kom-

pensation og tinglysning af rådigheds-

indskrænkende servitutter for jorden.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

INVESTERING

Omstillingen til et bæredygtigt samfund

kræver mange milliarder kroner. Den in-

ternationale valutafond (IMF) vurderer, at

investeringer globalt for samlet 12-20 tu-

sinde milliarder dollars over de kommen-

de 20 år er nødvendige for at nå målet

om ikke at udlede mere drivhusgas, end

kloden kan optage i 2050.9 Så massive

investeringer kan ikke klares alene med

offentlige midler. Derfor er der brug for

private investeringer. Og investeringer-

ne skal vokse til et langt større omfang

end i dag, hvis omstillingen skal realise-

res. Her spiller den finansielle sektor en

vigtig rolle. Ved at udbyde investerings-

produkter med bæredygtige karakteri-

stika og rådgive kunderne om dem, gø-

res det muligt for alle danskere at gøre

en forskel via deres investeringer. I dag

har 785.000 danskere investeret i fonde

til private investorer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Investeringsbranchen vil

reducere CO2-aftrykket

hurtigt og markant

25-35%

lavere CO2-aftryk fra investeringer

i 2025 og

50-70%

lavere i 2030

Investering Danmark fastsatte i 2020 et kli-

mamål for branchen om reduktion af CO2-af-

trykket fra investeringer frem mod 2030. For

hvis klimaudfordringerne skal løses, kræver

det ambitiøse og målbare reduktionsmål for

udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Klimamålet omfattede kun aktiefonde, da

det blev vurderet, at CO2-data for andre ak-

tivklasser end aktier var for upålidelige til at

kunne indgå i klimamålet. Siden klimamålet

blev lanceret i 2020, er der sket en udvikling,

så der nu findes bedre CO2-data for virksom-

hedsobligationer. Derfor udvides klimamålet

nu med denne aktivklasse og tilpasses i tråd

hermed. Samtidig fastsætter branchen et

delmål for reduktionen i 2025. Jo før vi redu-

cerer udledningen af CO2, desto bedre er

det for klimaet.

Branchens nye klimamål er at reducere

CO2-aftrykket fra investeringer i danske de-

tailfonde med 25-35 pct. frem mod 2025 og

med 50-70 pct. frem mod 2030 i forhold til

CO2-aftrykket i 2020. Hvis reduktionen i 2030

bliver 60 pct., svarer det til at spare 158.000

indbyggere i Danmarks udledning af CO2 på

et år.10

Klimamålet understøtter Paris-aftalens mål-

sætning om at holde klodens gennemsnit-

lige temperaturstigning i dette århundrede

under 2 grader og helst under 1,5 grader.

Samtidigt er det tilpasset de mål, som glo-

bale net zero-initiativer (se kapitlet Globale

initiativer for at fremme bæredygtighed) op-

fordrer branchen til at sætte internationalt.

Her er hensigten både at rumme flere aktiv-

klasser, at være ambitiøs i sin målsætning og

samtidig give plads til at arbejde med aktivt

ejerskab og præge virksomhedernes stra-

tegi, mål og rapportering i en bæredygtig

retning. Der kan endnu ikke måles CO2-aftryk

⁹

www.imf.org/en/Publications/GFSR/Issues/2021/10/12/global-financial-stability-report-october-2021

¹⁰ I beregningen antages markedsværdien af virksomhedsobligationer og aktier i detailfondene fastholdt på niveauet i

2020. I takt med at klimamålet udvides med flere aktiver, vil formuen og dermed ambitionen for den samlede reduktion

af finansieret CO2-udledning vokse.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

på alle aktiver, og på nogle aktiver er kvali-

teten af data fortsat ringe. Som følge af den

betydelige usikkerhed og mangel på data er

klima-delmålet og klimamålet for branchen

fastsat som intervaller.

Med udvidelsen med virksomhedsobliga-

tioner dækker klimamålet investeringer for

yderligere 67 mia. kr. og i alt 55 pct. af for-

muen i investeringsfonde målrettet private

investorer. Det er ambitionen at inkludere

alle investeringsfonde målrettet private og

alle aktivklasser i klimamålet i takt med, at

det bliver muligt at skaffe pålidelige data.

Det tidligere klimamål var fastsat som et re-

duktionsmål relativt til CO2-aftrykket for ver-

densaktieindekset. Det giver ikke længere

mening, når obligationer inkluderes i målet.

I 2021 var CO2-aftrykket for aktier og virksom-

hedsobligationer i danske detailfonde redu-

ceret med 21 pct. i forhold til 2020. CO2-af-

trykket beregnes som årlig CO2-udledning i

forhold til værdien af investeringerne ultimo

året. Data for CO2-udledning er dog typisk

forsinket op til et år, så de seneste tal er i vid

udstrækning fra 2020. Corona-restriktioner

og nedlukninger som følge af pandemien

har således medvirket til at dæmpe virksom-

hedernes CO2-udledning. Hertil kommer, at

aktiekurserne steg i løbet af 2021, særligt for

informationsteknologisektoren, som har et

relativt lavt CO2-aftryk. Det har øget værdien

af investeringerne og bidraget til at reducere

CO2-aftrykket i 2021. Større fokus på måling

af CO2-aftryk og handleplaner for reduktio-

nen er andre faktorer, der kan have bidraget

til udviklingen.

I takt med genåbninger efter coronapan-

demien må det forventes, at virksomheders

CO2-udledninger vil stige igen. Det vil stille

endnu større krav til finanssektoren fremad-

rettet, når der skal arbejdes for at reducere

CO2-aftrykket yderligere frem mod 2030.

CO2-aftryk for aktier og

virksomhedsobligationer

ton CO e pr. mio. USD

Delmål

Mål

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Bæredygtige investe-

ringer er nødvendige for

omstillingen af samfundet

To ud af tre kroner

er investeret i fonde

med bæredygtige mål eller karakteristika

For at fremme investeringer i den bære-

dygtige omstilling udbyder kapitalforvalte-

re bæredygtige investeringsprodukter, og

penge- og realkreditinstitutter fokuserer på

at inddrage bæredygtighed i dialogen med

kunder om investeringer. Når flere investe-

rer i fonde med fokus på bæredygtighed,

øges mængden af tilgængelig kapital til at

finansiere omstillingen i virksomhederne. Det

bidrager til at reducere virksomhedernes ka-

pitalomkostninger og kan tilskynde dem til at

investere i mere bæredygtige løsninger.¹¹

Kapitalforvaltere har længe arbejdet med

ansvarlige investeringer og integreret hen-

syn til bæredygtighed i deres investeringer.

Metoderne er løbende blevet udviklet og

forbedret, og indsatsen for at påvirke virk-

somheder via engagement og stemmeret er

øget globalt.

Udvalget af investeringsfonde med fokus på

bæredygtighed er bredt. Nogle investerings-

fonde har fokus på at reducere udledningen

af drivhusgasser i tråd med Paris-aftalen,

mens andre har til hensigt at fremme socia-

le formål. Som middel anvender nogle fon-

de eksklusion, mens andre kun investerer i

virksomheder, der er de mest bæredygtige

i sektoren. Og nogle fonde fastsætter kon-

krete bæredygtighedsmål. Der findes også

fonde, som er mærket med det nordiske

¹¹ Se f.eks. kapitel 3 i IMF Global Financial Stability Report, oktober 2021

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

svanemærke. De forskellige ambitioner og

fokusområder imødekommer både de man-

ge bæredygtighedsaspekter og kundernes

forskellige præferencer.

I dag findes der 558 danske artikel 8-fonde

og 31 danske artikel 9-fonde ud af i alt 927

fonde, som private investorer kan vælge

imellem.12 Blandt de 927 investeringsfonde

var 770 mia. kr. ud af i alt 1.143 mia. kr., svaren-

de til to ud af tre kroner, placeret i artikel 8 el-

ler 9-fonde pr. ultimo januar 2022.

I en række EU-lande er der etableret lokale

miljømærkninger indenfor investeringsom-

rådet. Et godt eksempel er det nordiske Sva-

nemærke. Mange danskere kender allerede

Svanemærket fra en række forbrugsproduk-

ter. I 2017 blev det også muligt at svanemær-

ke investeringsfonde. EU ventes også at

lancere et miljømærke for investeringsfonde,

det såkaldte EU Ecolabel.

Investeringsfonde klassificeret

efter bæredygtige karakteristika

eller mål

I 2021 har alle europæiske kapitalforvaltere

klassificeret deres investeringsprodukter i

tre forskellige kategorier ud fra en ny EU-lov-

givning om bæredygtighedsrelaterede op-

lysningskrav, se faktaboks. Afgrænsningen

af de delvist bæredygtige fonde (de såkald-

te artikel 8-fonde) er forholdsvis bred, mens

afgrænsningen af de fuldt bæredygtige fon-

de (de såkaldte artikel 9-fonde) er snæver.

¹² Antal fonde svarer til antal afdelinger og klasser i alt.

Produkter i EU’s lovgivning om

bæredygtighedsrelaterede oplysninger

EU fastsætter tre forskellige niveauer

for krav til investeringsprodukters op-

lysninger om bæredygtighed i den så-

kaldte

Disclosure-forordning.

Artikel

9-produkter, som er det højeste niveau,

omfatter produkter med konkrete bæ-

redygtighedsmål. Artikel 8-produkter

har bæredygtighed som et blandt flere

karakteristika. Det kan f.eks. være at ud-

vælge best in class- virksomheder, at

ekskludere og/eller at inddrage bære-

dygtighedskarakteristika som f.eks. CO2-

aftrykket i udvælgelsen af virksomheder,

som der investeres i. Artikel 6-produkter

er det laveste niveau og omfatter øvrige

produkter.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

I sensommeren 2022 bliver det et krav at af-

dække kunders præferencer for bæredyg-

tighed ved investeringsrådgivning - ligesom

kundens præferencer for risiko afdækkes i

dag. Det sker, når ny EU-lovgivning om kun-

ders bæredygtighedspræferencer træder

i kraft i august. I 2021 inddrog otte ud af ti

penge- og realkreditinstitutter allerede bæ-

redygtighed i dialogen med kunder om inve-

steringsmuligheder, men de nye regler mulig-

gør en mere fælles og struktureret tilgang til

rådgivningen.

Jyske Bank

har indført et mål om i 2030 at reducere CO2-aftrykket for aktiein-

vesteringer under forvaltning med 75 pct. og CO2-aftrykket for fonde med inve-

steringer i danske realkreditobligationer med 40 pct. sammenlignet med 2019.

Frøslev-Mollerup sparekasse

har valgt at fokusere investeringsrådgivningen

og udbuddet af investeringsprodukter til primært at omhandle artikel 8 og

9-produkter for at øge fokus på bæredygtighed og sociale forhold globalt.

AL Invest, BankInvest, Nykredit, Sparinvest

Syd Invest

har lanceret svane-

mærkede investeringsfonde. Svanemærket lægger i sin vurdering af investe-

ringsprodukter vægt på bæredygtighed – og på at der bliver investeret i virk-

somheder, som allerede er gode på miljø, eller som arbejder målrettet for at

blive det.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Kapitalforvaltere påvirker

virksomheder i en bære-

dygtig retning ved brug af

stemmeret og dialog

Når man investerer sammen med andre,

har man en stærkere stemme på general-

forsamlinger og i den løbende dialog med

virksomheder. Det gør det lettere at påvirke

virksomhederne, end hvis man investerer

alene. Tilgangen kaldes aktivt ejerskab. Den

anvendes af investorer til at skabe forandrin-

ger i virksomheder - i stedet for at frasælge

alle aktier i virksomheder, der i dag ikke er

bæredygtige. Og det er et vigtigt værktøj,

som kapitalforvaltere bruger for at fremme

den bæredygtige omstilling.

Investering Danmark lancerede i 2020 en ny

brancheanbefaling for bæredygtig kapital-

forvaltning, som bl.a. opfordrer medlemmer-

ne til at udøve aktivt ejerskab ved at stemme

De bæredygtige fonde består ikke nødven-

digvis alene af virksomheder, som allerede i

dag er klimavenlige eller socialt ansvarlige.

Men fondenes forvaltere stemmer på ge-

neralforsamlinger og går i dialog med virk-

somheder, som de har investeret i, så bære-

dygtighed opprioriteres i virksomhedernes

forretningsmodel, strategi og rapportering.

Og forvalterne følger op på, at virksomhe-

derne bevæger sig i den rigtige retning.

Engagementet i virksomhederne kan ske i

koalition med andre investorer med samme

på generalforsamlinger, præge virksomhe-

derne og være transparente om det. Den lå i

naturlig forlængelse af en tidligere branche-

anbefaling for ansvarlige investeringer.

Climate Action 100+

For at opnå endnu større indflydelse kan

kapitalforvaltere tilslutte sig internatio-

nale koalitioner, hvor grupper af investo-

rer arbejder sammen om at sætte en

bæredygtig retning for virksomheder. Et

eksempel på det er Climate Action 100+.

Koalitionen arbejder for at påvirke de

største udledere af drivhusgasser blandt

de globale virksomheder til at reducere

udledning af drivhusgasser og styrke

virksomhedernes ledelse og rapporte-

ring om klimaaftryk. CA100+ har mere end

600 investorer som medlemmer globalt.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

præferencer og formål. Er dette ikke nok, kan

kapitalforvalterne i sidste ende være nødsa-

get til at frasælge investeringen. Men efter et

frasalg er det ikke længere muligt at påvirke

selskabet. Derfor er frasalg typisk sidste ud-

vej. Valget mellem at blive som investor og

fortsætte med at presse på for forandringer

versus at ekskludere og frasælge er fyldt

med dilemmaer, som hver investor løbende

må forholde sig til.

Olieselskabet TotalEnergies har oplevet et pres

fra en bred interessentgruppe – herunder Danske

Bank og PFA – og meddelte i begyndelsen af

2022, at de vil trække deres aktiviteter tilbage

fra Myanmar.

Nordea

blev i 2021 indstillet af UN PRI til en pris for deres initiativ til at bremse

et vietnamesisk kulkraftværk-projekt Vung Ang 2. Nordea initierede et engage-

ment med 24 andre investorer (herunder Danica, Sampension, PensionDan-

mark, LD Pensions, AkademikerPension, PenSam samt Velliv), som appellerede

alle virksomheder i projektet til at trække sig fra det for at undgå dets skadelige

effekter på klimaet. Nordea fortsatte i 2021 sin indsats for at bremse projektet og

opnåede at få flere virksomheder til at forpligte sig til at ophøre med at engage-

re sig i nye kulkraftprojekter i tråd med anbefalinger fra FN.

Nykredit

er blandt de investorer, der varetager dialogen med A.P. Møller Mærsk

og Heidelberg Cement på vegne af investorkoalitionen Climate Action 100+.

Mærsk har bl.a. på baggrund af dialogen i Climate Action 100+ sat mål om, at

selskabets aktiviteter skal være klimaneutrale i 2050.

Danske Bank

PFA

har været i dialog med olieselskabet TotalEnergies, som

er blandt de største olieselskaber i verden, bl.a. omkring deres aktiviteter i Myan-

mar. Myanmar har en problematisk historie med krænkelse af menneskeret-

tigheder. TotalEnergies har oplevet et pres fra en bred interessentgruppe og

meddelte i begyndelsen af 2022, at de vil trække deres aktiviteter tilbage fra

Myanmar.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Sociale forhold og god

selskabsledelse fremmes

via investeringer

Investering Danmark videreudviklede i 2020

en brancheanbefaling med opfordringer til,

hvordan danske kapitalforvaltere bør tænke

bæredygtighed – og dermed også sociale

og ledelsesmæssige aspekter – ind i inve-

steringer.

Kapitalforvalterne sikrer via screening, at

virksomheder, som de investerer i, overhol-

der relevant lovgivning og internationale

konventioner. Og de stemmer for at fremme

emner som kønsdiversitet og rimelighed i

aflønningspolitikken. Selv om der endnu ikke

findes én fælles definition for, hvad der kan

betegnes som socialt bæredygtige aktivi-

teter, arbejder kapitalforvaltere også på at

fremme social ansvarlighed via investerin-

ger. Det kan både være via investeringer i

værdipapirer udstedt af udviklingsbanker

og andre organisationer, som arbejder for

at forbedre leveforholdene i udviklingslande

og/eller lande og regioner, der rammes af

naturkatastrofer eller andre ekstreme begi-

venheder. Det kan også være lokalt ved f.eks.

at investere i fonde, som vil skabe positive

forandringer for udsatte eller særligt sårba-

re befolkningsgrupper.

Danske kapitalforvaltere har i 2021 åbnet

de første investeringsfonde med fokus på at

fremme social ansvarlighed, som giver dan-

skerne mulighed for at prioritere sociale hen-

syn, når opsparede midler skal investeres.

Og der har været efterspørgsel efter dem.

Forventningen er, at markedet for sociale

investeringsmuligheder vil vokse i takt med,

at der på europæisk plan bliver fastlagt en

fælles målestok for, hvornår en aktivitet kan

betragtes som socialt ansvarlig. Det vil ska-

be større klarhed for både udbydere og in-

vestorer.

Nordea

har åbnet investeringsfonde for private investorer med fokus på at frem-

me social ansvarlighed globalt.

BankInvest

har lanceret både aktie- og obligationsfonde med konkrete mål for

bidraget til FN’s verdensmål som f.eks. "Sundhed og trivsel", "Mindre ulighed" og

"Afskaf fattigdom".

Merkur Andelskasse

tilbyder i samarbejde med hollandske Triodos såkaldte

Impact First investeringer, der skal bidrage til positive samfundsforandringer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Danske kapitalforvaltere har i 2021 åbnet

de første investeringsfonde med fokus på

at fremme social ansvarlighed, som giver

danskerne mulighed for at prioritere sociale

hensyn, når opsparede midler

skal investeres.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

EGEN FORRETNING

Finanssektoren stiller ikke kun bæredyg-

tige mål og krav til virksomheder, som

sektoren låner til eller investerer i. Den

stiller også krav til sig selv om at fremme

bæredygtighed i egen forretning. Selv

om penge- og realkreditinstitutter ikke

selv udleder meget CO2, forsøger de at

måle og reducere egen udledning af

drivhusgasser. Både i 2020 og 2021 har

reduktionen været hjulpet på vej af re-

striktioner og mere hjemmearbejde som

følge af coronapandemien.

Samtidig arbejder mange institutter for

at forbedre såvel sociale forhold i lokal-

samfundet som socialt udsatte borgere

i hele landet. På de indre linjer er flere

medarbejdere blevet uddannet inden

for forskellige aspekter af bæredygtig-

hed – både for at forbedre styringen af

risici som følge af f.eks. klimaforandrin-

ger og for at ruste medarbejdere til at

gå i dialog med kunder om bæredygtige

produkter.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Bæredygtighed i egen

forretning styrkes

Finanssektorens egen udledning af CO2

blev reduceret med

13 %

i 2021

Finanssektoren står for en meget lille del af den

samlede udledning af CO2, men sektoren har

alligevel fokus på at opgøre og reducere eget

energiforbrug. Det understreges af, at udled-

ningen er faldet med 13,2 pct. fra 2020 til 2021.

mearbejde er efterfølgende til en vis grad

blevet permanent i store dele af finanssekto-

ren. Det giver i sig selv et varigt fald i sekto-

rens udlednnger.

Samtidig skal det understreges, at der er

Coronapandemien førte til periodevist ud-

præget hjemmearbejde og dermed et lave-

re energiforbrug på arbejdspladsen. Hjem-

betydelig usikkerhed knyttet til estimaterne.

Det skyldes, at der løbende sker en udvikling

i omfanget og kvaliteten af datagrundlaget

Finanssektorens

CO2-udledninger

2020 og 2021

Scope 1

2020

2021

Ændring

Ændring, pct.

5.147

4.925

-222

-4,3

Scope 2

31.747

27.103

-4.643

-14,6

Scope 1 + 2

36.894

32.029

-4.865

-13,2

Scope 3

5.350

2.666

-2.694

-50,3

Estimat for CO2-udledninger opgjort efter GHG-protokollens scope 1

og 2 (lokationsbaseret) for alle danske penge- og realkreditinstitutter

samt Nordea Banks danske aktiviteter baseret på oplysninger fra de

otte systemisk vigtige institutter samt Nordea Bank. Estimatet medreg-

ner også de til sektoren knyttede danske datacentraler.

* Scope 3 omfatter kun tjenesterejser i fly og medarbejdernes ar-

bejdsmæssige kørsel i egne biler.

** Udledningerne for 2020 er genberegnet i forhold til bæredygtig-

hedsredegørelsen for 2020 som følge af nye oplysninger og for-

bedret beregningsgrundlag, ligesom alle firmabiler og al kørsel

indgår i scope 1 i denne opgørelse.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

samt metodeændringer. Metodeændrin-

gerne følger bl.a. af dialog mellem Finans

Danmark og medlemmerne med henblik

på at kvalitetssikre samt få en stadig større

overensstemmelse i opgørelsesmetoderne.

Desuden anvendes der nu mere detaljerede

emissionsfaktorer, og der er flere informatio-

ner om datacentralernes udledninger.

En række medlemmer – herunder Spar Nord,

Sparekassen Sjælland-Fyn, Sparekassen

Djursland og Sydbank – har gjort det lettere

for medarbejdere og kunder at køre i el-/hy-

bridbiler ved at opsætte el-ladestandere, og

flere har også en firmabilspolitik med fokus

på nul- og lavemissionsbiler. Energiforbruget

i hovedsæderne dækkes også i stigende

grad af vedvarende energi.

Finans Danmark har for første gang indsam-

let oplysninger om de største medlemmers

udledning fra tjenesterejser i fly og for medar-

bejdernes arbejdsmæssige kørsel i egen bil.

De CO2-udledninger er en del af de såkaldte

scope 3-udledninger.13 Medlemmernes største

scope 3-udledning er dog udledninger på ud-

lån og investeringer, som kan opgøres ved at

bruge Finans Danmarks model, jf. kapitlet 'Fi-

nanssektoren opgør og sætter reduktionsmål

for udledning af CO2 fra finansierede aktivite-

ter'. Medlemmernes udledning fra tjenesterej-

ser i fly og arbejdsmæssig kørsel i egen bil er

estimeret til 2.666 ton CO2 i 2021, som er en hal-

vering fra 2020. Udviklingen skyldes sandsyn-

ligvis i høj grad coronapandemiens følger, men

også øget fokus på at begrænse flytransport

til tjenesterejser.

Finanssektoren prioriterer også social bæ-

redygtighed og god ledelse i egen forretning

og i lokalområdet. Danske lokale pengeinsti-

tutter har en lang tradition for at understøt-

te det lokale erhvervsliv og den generelle

udvikling i nærområdet, hvorved de blandt

andet også er med til at tiltrække ny aktivitet,

nye borgere og give de unge lyst og mulig-

hed for at blive i lokalområdet. Herudover

yder de også en række sponsorater til kultur

og fritidsaktiviteter, som er med til at styrke

fællesskabet og foreningskulturen lokalt. I

finanssektoren er der desuden taget initiati-

ver til indsamlinger eller fælles indsatser for

at fremme mange forskellige aspekter af

bæredygtighed, der når bredere ud end det

nære område. BankInvest samlede i 2021 ind

til at bygge en skole i Kenya, mens Spar Nord

iværksatte en landsdækkende havfald-ind-

samling i samarbejde med Søværnskom-

mandoen.

Nogle penge- og realkreditinstitutter lægger

vægt på sociale aspekter ved indkøb af ud-

styr og indgåelse af serviceaftaler. Det kan

f.eks. være ved at indgå kontrakter med so-

cioøkonomiske virksomheder, der hjælper

borgere på kanten af jobmarkedet i arbejde.

I 2021 rettede mange penge- og realkre-

ditinstitutter fokus på forskellige aspekter

af kønsdiversitet. Det var både på at sikre

bedre diversitet i ledelsen og på at reducere

kønsforskelle i aflønning. Nogle tilskyndede

desuden til ligelig fordeling mellem begge

forældre, når medarbejdere tog barsels- og

forældreorlov.

¹³ Scope 3-udledninger er alle indirekte udledninger, som stammer fra instituttets værdikæde bl.a. indkøb af varer og

tjenester, tjenesterejser samt udlån og investeringer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Nykredit, Spar Nord, Lollands Bank, Faster Andelskasse, Sparekassen Nørre

Nebel, Merkur Andelskasse

og JN Data er gået sammen i et bindende fælles-

skab, som sikrer opførelsen af en ny solcellepark.

GrønlandsBANKEN

har afsat en pct. af alle timer blandt ansatte til socialt og

frivilligt engagement.

Jyske Bank

har i de sidste ti år haft et partnerskab med FødevareBanken og

siden 2015 været en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Som en del af

Danmark Spiser Sammen (Folkebevægelsen mod Ensomhed) har Jyske Bank i

2021 lavet flere fællesmiddage for udvalgte kunder med præsentation af bære-

dygtig investering kombineret med fokus på FødevareBankens arbejde med at

sikre måltider til udsatte borgere og reducere madspild.

Arbejdernes Landsbank

investerede i 2021 ca. 15 mio. kr. i Den Sociale Kapital-

fond Effekt. Fonden investerer i Danmark direkte i serviceleverandører, hvor en

resultatkontrakt med f.eks. en kommune, region eller stat bestemmer betalingen

på baggrund af de opnåede positive sociale effekter i projektet.

Sparekassen Kronjylland

genbruger it-udstyr i samarbejde med den social-

økonomiske virksomhed NordVirk, der køber og sælger brugt it-udstyr og tilby-

der uddannelse og beskæftigelse for mennesker med autisme og andre udvik-

lingsforstyrrelser.

Faster Andelskasse

havde i 2021 fokus på rådgivning til flygtninge, som vil op-

starte virksomhed.

Lollands Bank

igangsatte i 2021 et ungdomsprojekt, som har til formål at knytte

de yngre kunder i banken tættere til lokalsamfundet.

BankNordik

fremmer kønsdiversitet ved at fokusere på ordvalg i stillingsannon-

cer for at appellere bredt, sikre at både mænd og kvinder skal være repræsen-

teret i slutpuljen af ansøgere til ledige stillinger og kontinuerligt have opmærk-

somhed på kønsfordelingen i afdelingerne, når stillinger skal besættes. Banken

opgør lønforskelle på køn i egen forretning for at sikre en hensigtsmæssig udvik-

ling på området og opmuntrer til, at barsel deles ligeligt mellem begge forældre,

når medarbejdere tager barsel.

Sydbank

har indført kønskvoter på flere af bankens lederuddannelser.

Lån & Spar

arbejder på at udvikle et værktøj til at rekruttere ledere, hvor kandi-

daterne bliver anonymiserede, bl.a. ved at fjerne køn og alder fra ansøgningen,

så der undgås bias i udvælgelsen. Det sker som led i en strategi om at opnå en

kønsdiversitet på 60/40 pct. i lederstillinger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Flere medarbejdere

uddannes inden for

bæredygtighed

8 000 medarbejdere

har fået et

bæredygtigt kompetenceløft

Medarbejderne spiller en afgørende rolle for,

at bæredygtighed bliver en integreret del af

dagligdagen. Det kræver nye kompetencer

blandt de ansatte hos pengeinstitutter, real-

kreditinstitutter og investeringsfonde. Og det

gælder i hele virksomheden – fra topledelse

til kunderådgivere til medarbejdere i risiko-

styrings- og kreditafdelinger.

Derfor har der også i 2021 været et særligt

fokus i den finansielle sektor på at klæde

medarbejderne på til en dagligdag, hvor

bæredygtighed fylder mere og mere. Næ-

sten 8.000 ud af ca. 40.000 medarbejdere

har i løbet af 2021 fået et bæredygtigt kom-

petenceløft.

I 2021 er syv ud af ti medlemmer gået i gang

med at uddanne medarbejderne inden for

bæredygtighed via interne kurser, webinarer

og e-learning. Hvor uddannelsesindsatsen i

2020 i høj grad havde fokus på investerings-

rådgiverne, kom der i 2021 mere fokus på

kompetenceløft til erhvervs- og privatrådgi-

verne, så de er bedre rustet til at gå i dialog

om den bæredygtige omstilling med både

privatkunder og virksomhedsledere. I dag

har mere end halvdelen af medlemmerne vi-

dereuddannet to ud af tre typer af rådgivere

(erhvervs-, investerings- og privatrådgivere),

og mere end en tredjedel er begyndt at vide-

reuddanne medarbejdere inden for alle ty-

per af rådgivning og stabsfunktioner, herun-

der inden for risikostyring og kreditvurdering.

Ud over institutternes egne interne uddannel-

sesforløb blev der i 2021 også lanceret et nyt

kursustilbud i regi af Finanskompetencepul-

jen til erhvervsrådgivere. Formålet med kur-

set er at ruste erhvervsrådgiverne til en dialog

med de små og mellemstore virksomheder,

som i de kommende år skal omstille sig til en

mere bæredygtig produktion eller service.

Kurset er baseret på et samarbejde mellem

Finansforbundet, Finanssektorens Uddan-

nelsescenter og Finanssektorens Arbejds-

giverforening, med opbakning fra Finans

Danmark og Lokale Pengeinstitutter. De før-

ste evalueringer viser, at deltagernes viden

er øget med 50-75 pct. og kompetencerne

i forhold til at tale/sparre med kunderne om

bæredygtighed med op mod 75-100 pct.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

I 2021 blev der også lanceret

et nyt kursustilbud i regi af

Finanskompetencepuljen til

erhvervsrådgivere.

Andel som har sikret

yderligere uddannelse

eller nye værktøjer til

ansatte, der gør dem

bedre i stand til at gå

i dialog med kunder

om bæredygtighed

Ja, og afventer

samtidig fælles

sektortiltag

Ja, og afventer

samtidig fælles

sektortiltag

Nej, og afventer

sektortiltag

Nej, og afventer

sektortiltag

50%

43%

29%

61%

10%

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Der er også stigende fokus på uddannelse

af bestyrelsesmedlemmer og topledelse i

de finansielle virksomheder. Eksempelvis ud-

byder Copenhagen Business School et pro-

gram om bestyrelsesarbejde i sustainable

finance og ESG, ligesom bæredygtighed er

blevet et fast element i de finansielle bestyrel-

sesuddannelser på Copenhagen Business

School og Finanssektorens Uddannelse-

scenter. Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening har desuden nedsat en arbejdsgrup-

pe om bæredygtighedskompetencer, som i

løbet af 2021-22 sætter fokus på, hvordan vi

mest hensigtsmæssigt integrerer bæredyg-

tighedskompetencer i de ordinære uddan-

nelser samt i efter- og videreuddannelserne.

Der er ingen tvivl om, at denne indsats vil

fortsætte i 2022. En undersøgelse, som Fi-

nansforbundet har foretaget blandt deres

medlemmer, viser, at mere end otte ud af ti

oplever, at bæredygtighed kommer til at fyl-

de mere. Deraf følger et behov for mere vej-

ledning og uddannelse på området.

Middelfart Sparekasse

har alle rådgivere gennemført e-learning om bære-

dygtighed i forbindelse med certificering på investeringsområdet, så der sikres

en grundviden på området.

Finanssektorens Uddannelsescenters

online awareness modul 'Bæredygtig-

hed i den finansielle sektor', som giver 20-30 minutters basal viden om bære-

dygtighed, er indtil videre blevet taget mere end 7.000 gange.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Næsten 8.000 ud af ca. 40.000

medarbejdere har i løbet

af 2021 fået et bæredygtigt

kompetenceløft.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Hverken ét institut eller ét land kan løse klodens

udfordringer alene. Samarbejde på tværs af

brancher og landegrænser er nødvendigt. Fi-

nans Danmark tilsluttede sig i 2019 FN’s Princip-

les for Responsible Banking (PRB) og Principles

for Responsible Investment (PRI), som begge

har til formål at integrere FN’s verdensmål og

Parisaftalens mål i penge- og realkreditinstitut-

ters og investorers arbejde. Siden er mange in-

ternationale initiativer kommet til, hvor finansiel-

le virksomheder på tværs af landegrænser og

verdensdele er gået sammen om at bidrage til

at løse globale miljømæssige og sociale udfor-

dringer. Investering Danmark har som noget nyt

valgt som brancheorganisation at tilslutte sig

Net Zero Asset Manager-initiativet.

I EU er mange overordnede lovgivningsmæssige

rammer rettet mod bæredygtig finans vedtaget og

delvist trådt i kraft, og den finansielle sektor bruger

mange kræfter i disse år på at operationalisere og

implementere de mange nye regler. Vedtagelsen

af en stor del af detailreguleringen udestår fortsat,

og lovgivningen indebærer nogle steder risiko for

forskellige fortolkninger. Klare rammer og ens spil-

leregler på tværs af lande i EU er vigtigt. Derfor ser

den finansielle sektor frem til mere vejledning, som

både ESMA og Finanstilsynet har meddelt, at de vil

fokusere på i 2022.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Globale initiativer for at

fremme bæredygtighed

Penge- og realkreditinstitutter har tilsluttet

sig mange forskellige internationale initiati-

ver. Et af dem er FN’s Global Compact, som

forpligter deltagerne til at drive deres forret-

ning i overensstemmelse med ti principper

om menneskerettigheder, arbejdstager-

rettigheder, miljøhensyn og anti-korruption.

Også Principles for Responsible Banking

er et internationalt initiativ fra 2019, hvor en

række danske institutter var blandt de første

underskrivere.

Flere forskellige net-zero initiativer blev i

2021 samlet i alliancen Glasgow Financial

Alliance for Net Zero. Alliancen havde en

Investering Danmark har som noget nyt

valgt som brancheorganisation at tilslutte

sig Net Zero Asset Manager-initiativet, som

også er en del af Glasgow Financial Allian-

ce for Net Zero. Som brancheorganisation

forpligter Investering Danmark sig dermed

til at støtte målsætningen om netto-nul

fremtrædende rolle på FN’s klimatopmøde

COP26 i Glasgow. Danske Bank og Nordea

har tilsluttet sig Net Zero Banking Alliance,

som også er en del af Glasgow Financial

Alliance for Net Zero. De forpligter sig til,

at deres aktiviteter opfylder kravet om net-

to-nuludledning i 2050.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

CO2-udledning på investeringer i 2050 eller

tidligere og til at opfordre medlemmer til at

deltage i initiativet. Halvdelen af Investering

Danmarks medlemmer havde i 2021 tilslut-

tet sig initiativet og dermed forpligtet sig til

at fastsætte og offentliggøre mål og hand-

lingsplaner for reduktionen af finansierede

drivhusgasudledninger.

BankInvest, Danske Bank, Handelsbanken, Jyske Bank, Nordea, Nykredit

SEB

har tilsluttet sig Net-zero Asset Manager-initiativet.

Nordea

har tilsluttet sig Finance for Biodiversity Pledge, som arbejder for og for-

pligter sig til at beskytte og bevare biodiversitet via deres finansielle aktiviteter

og investeringer.

Merkur Andelskasse

har i 2021 tilsluttet sig Science based targets-initiativer, der

ruster virksomheder til at fastsætte videnskabeligt baserede reduktionsmål for

udledning af drivhusgasser.

GFANZ – Glasgow Financial Alliance for Net Zero

Glasgow Financial Alliance for Net Zero

(GFANZ) blev lanceret i april 2021 af Mark

Carney, FN's særlige rådgiver for klimai-

nitiativer og finanser, i samarbejde med

bl.a. UNFCCC Climate Action Champi-

ons, Race to Zero-kampagnen og for-

mandskabet for FN’s COP26. klimatop-

møde, som i 2021 fandt sted i Glasgow.

GFANZ samler net zero-finansierings-

initiativer på tværs af brancher i den

finansielle sektor i én koalition. Medlem-

merne af koalitionen er mere end 450 fi-

nansielle virksomheder i 45 lande, der er

ansvarlige for aktiver for over 130 billioner

USD. Koalitionen arbejder for at udvide,

uddybe og øge reduktionsmål og ambi-

tioner på tværs af det finansielle system

og at tydeliggøre den finansielle sektors

forpligtelse til at støtte virksomheder og

lande med at nå målene i Paris-afta-

len. Desuden arbejder koalitionen for

at dele viden om at fremme målet om

nettonul-udledning. Alle medlemmer af

alliancen forpligter sig til at fremlægge

handlingsplaner og mål for reduktionen

- også på kort sigt - og at sikre transpa-

rens om resultater.

Finansielle institutioner kan tilslutte sig

GFANZ ved at tilslutte sig et af de sek-

tor-specifikke initiativer, som omfatter

Net-Zero Banking Alliance, Net Zero

Asset

Managers-initiativet,

Net-Zero

Asset Owner Alliance, Paris Aligned In-

vestment Initiative, Net-Zero Insurance

Alliance, Net Zero Financial Service Pro-

viders Alliance eller Net Zero Investment

Consultants Initiative.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

EU – meget søsat,

mere i vente

Finans Danmark har i 2021 fortsat haft fokus

på aktivt at understøtte en ambitiøs grøn

dagsorden i EU, hvor langt størstedelen af

reguleringen rettet mod bæredygtig finans er

forankret. Flere af initiativerne i EU-Kommis-

sionens ambitiøse handlingsplan for bære-

dygtig finansiering fra 2018 er allerede blevet

til konkret lovgivning, som er under implemen-

tering. Det gælder eksempelvis Taksonomi-

en, som klassificerer, hvilke økonomiske akti-

viteter der betragtes som grønne, samt regler

om bæredygtighedsrelaterede oplysninger

fra den finansielle sektor. Der er dog fortsat

behov for at færdiggøre de grundlæggende

rammer for bæredygtig finans – og kommis-

sionens 'Strategi for finansiering af omstillin-

gen til en bæredygtig økonomi' i 2021 var et

godt skridt i den rigtige retning.

Der arbejdes lige nu i mange parallelle spor,

og det er derfor vigtigt, at der sikres sam-

menhæng mellem de initiativer, som allere-

de enten er vedtaget, fremsat eller vil blive

fremsat i de kommende år. En effektiv og

sammenhængende regulering er nødven-

dig – både for den finansielle sektor og virk-

somhederne, der berøres af lovgivningen,

men også for at den grønne omstilling lykkes.

Implementering under usikkerhed

Mens de overordnede lovgivningsmæssige

rammer rettet mod bæredygtig finans er

vedtaget og delvist trådt i kraft, udestår ved-

tagelsen af en stor del af detailreguleringen

fortsat. Det gælder både for taksonomifor-

ordningen og oplysningsforpligtelserne om

bæredygtighed. Allerede nu skal finanssek-

Finans Danmark har i 2021

fortsat haft fokus på

aktivt at understøtte

en ambitiøs grøn

dagsorden

i EU.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

toren bl.a. oplyse, hvordan de tager højde for

bæredygtighedsrisici i investeringsbeslut-

ningsprocesserne, ligesom større penge-

og realkreditinstitutter skal oplyse, i hvilket

omfang deres udlån mv. er til virksomheder,

som har aktiviteter i sektorer, der er omfattet

af taksonomiforordningen, hvor kun en del af

detailreguleringen er vedtaget. Også regler

for bæredygtighedspræferencer som en

obligatorisk del af kunderådgivningen træ-

der i kraft i 2022. Samtidig udestår detail-

reguleringen, som fastlægger, hvordan og

hvad der skal oplyses samt retningslinjer for

fortolkning af den nye lovgivning.

Finans Danmarks medlemmer bruger man-

ge kræfter på at operationalisere og imple-

mentere de nye regler. I 2021 har det derfor

været et vigtigt fokusområde for Finans

Danmark at understøtte medlemmerne i den

proces. Det vil det fortsat være i 2022.

EU’s lovgivning om bæredygtig finans in-

debærer risiko for forskellige fortolkninger

på væsentlige områder. Finanstilsynet har

meddelt, at de i 2022 vil have fokus på mere

vejledning om, hvordan reglerne bør forstås.

Dén afklaring er vigtig for Finans Danmarks

medlemmer, da klare rammer, ens spillereg-

ler og proportionalitet i EU er centralt for hele

den finansielle sektor. Finans Danmark ser

frem til at bidrage aktivt og konstruktivt i pro-

cessen og dialogen.

Den grønne taksonomi

færdiggøres

Taksonomiens regler for, hvornår en økono-

misk aktivitet kan betragtes som bæredyg-

tig, måles op imod seks miljømål. Detailregu-

leringen er alene trådt i kraft for to ud af seks

miljømål: Bidrag til bekæmpelse af klimafor-

andringerne og klimatilpasning.

I 2022 forventes EU-Kommissionen at frem-

lægge forslag til klassificering af grønne

økonomiske aktiviteter for de resterende fire

miljømål: Havmiljø og vandressourcer, cirku-

lær økonomi, forureningsforebyggelse og

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Pålidelige bæredygtighedsdata udgør et

vigtigt fundament for den grønne omstilling.

Det er vigtigt, at både virksomheder og

pengeinstitutter kan oplyse om graden

af bæredygtighed i deres produkter og

investeringer.

kontrol samt beskyttelse og genopretning af

biodiversitet. Finans Danmark har fulgt tæt

med i arbejdet i den såkaldte Sustainable

Finance Platform, som danner grundlaget

for EU-Kommissionens forslag, og ser frem

til, at den fulde grønne taksonomi kan tages

i anvendelse.

øvrig regulering af den finansielle sektor kan

overholdes, eller at der tages hensyn hertil i

denne øvrige lovgivning. Endelig prioriterer

finanssektoren, at data bliver standardisere-

de, digitaliserede og maskinlæsbare.

Også i forhold til tilgængelighed af data ses

en positiv udvikling med EU-Kommissionens

forslag om etablering af en fælleseuropæisk

database for virksomhedsoplysninger, her-

under bæredygtighedsoplysninger. Data-

basen vil give investorer, långivere og andre

brugere nemmere adgang til digitale bære-

dygtighedsdata og vil kunne styrke virksom-

hedernes muligheder for at tiltrække kapital.

Finans Danmark vil i forhandlingsproces-

sen imellem Europa-Parlamentet og Rådet

skubbe på for, at bæredygtighedsdata prio-

riteres som nogle af de første data, der bliver

tilgængelige i databasen.

Bæredygtighedsdata

Pålidelige bæredygtighedsdata udgør et

vigtigt fundament for den grønne omstil-

ling. Det er vigtigt, at både virksomheder og

pengeinstitutter kan oplyse om graden af

bæredygtighed i deres produkter og inve-

steringer. I de igangværende forhandlinger

imellem Europa-Parlamentet og Rådet om

bæredygtighedsrapportering fra (primært)

ikke-finansielle virksomheder arbejder Fi-

nans Danmark aktivt for, at de nye rappor-

teringsforpligtelser fremover skal gælde for

flere virksomheder i EU. Samtidigt er det vig-

tigt, at det sker under hensyn til proportionali-

tet, herunder også i forhold til mindre institut-

ter, og at reglerne implementeres rettidigt, så

Grønne standarder og miljømærker

Udvikling af grønne standarder og labels

skaber større gennemsigtighed og mu-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

liggør tilrettelæggelsen af markedsdelta-

geres investeringsstrategier, så de under-

støtter den grønne omstilling. I den optik

er EU-Kommissionens forslag om en grøn

standard for obligationer, som blev lanceret

i juli 2021, et positivt skridt. I den igangvæ-

rende forhandlingsproces mellem Rådet

og Europa-Parlamentet er det derfor vigtigt

at sikre en frivillig standard, der optages i

markedet og som også er anvendelig på

det danske realkreditmarked.

Finans Danmark støtter også udvidelsen af

EU-miljømærket til at omfatte finansielle pro-

dukter, som forventes at træde i kraft i 2022.

Det vil give detailinvestorer et troværdigt, på-

lideligt og bredt anerkendt mærke for finan-

sielle produkter i detailleddet.

ringsbehovene, hvor også privat finansiering

skal i spil for at nå målet. Efterhånden som

handlingsplaner og tiltag konkretiseres vil

Finans Danmark og vores medlemmer arbej-

de konstruktivt med for at sætte ekstra skub i

den grønne omstilling.

Det er også fortsat forventningen, at EUs

lovgivningsmaskine vil fortsætte med at

udarbejde den detailregulering, der skal

udfylde den allerede vedtagne lovgivning

samtidig med, at nye tiltag på den bæredyg-

tige dagsorden er under forhandling. Flere

nye initiativer forventes dog fortsat at blive

drøftet. I 2021 har der bl.a. været stort fokus

på behovet for at udvide taksonomien, og

EU-Kommissionen er blevet anbefalet at ud-

vide taksonomien til også at omfatte sociale

forhold samt sætte mere fokus på aktivite-

ter, der understøtter omstillingen væk fra ik-

ke-bæredygtige aktiviteter.

Finans Danmark støtter det bredere fokus på

den bæredygtige omstilling. For det er vigtigt,

at den grønne omstilling gennemføres på en

social ansvarlig måde, ligesom omstillingen

ikke alene sker ved at investere i og yde lån til

virksomheder, der allerede er grønne. Det er

lige så vigtigt, at vi igennem investeringer og

aktivt ejerskab skubber virksomhederne i en

mere bæredygtig retning, og at vi yder lån til

dem, der har et ønske og en konkret plan for

at omlægge deres aktiviteter. Derfor støtter

Finans Danmark en udvidelse af taksonomi-

en, så vi får en stærkere social dimension i

taksonomien og en fælles målestok, som kan

understøtte virksomheder i transition.

EU har også stigende fokus på, at finans-

sektoren tager højde for ESG-risici. Det skyl-

Mere i vente

Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvilke

konkrete konsekvenser Ruslands invasion af

Ukraine har på EU's lovprogram, men fokus

på den grønne omstilling forventes at øges.

EU-Kommissionen har således allerede ud-

stukket en retning for, hvordan EU kan blive

uafhængig af russisk gas inden 2030 i med-

delelsen RePowerEU. På kort sigt vil der i høj

grad være tale om diversificering af gasfor-

syningen til EU, mens en hurtigere reduktion

af afhængigheden af fossile brændsler skal

findes ved at øge ambitionerne vedrørende

energieffektivitet, accelerere produktionen

af vedvarende energi og afhjælpe infra-

strukturflaskehalse i elnettet. Kommissionen

foreslår, at de i samarbejde med medlems-

landene identificerer de konkrete projekter

og reformer, somer vil være nødvendige, og

udformer en RePowerEU-plan inden sommer

2022. På baggrund heraf vurderes finansie-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Finans Danmark vil fortsætte med at

spille konstruktivt ind i den bæredygtige

dagsorden på europæisk plan.

Både med konkret input til de

kommende lovgivnings-

initiativer, men også

ved at bidrage til den

politiske dialog.

des bl.a., at mange – især forurenende virk-

somheder – vil skulle foretage en omstilling

for at være konkurrencedygtig på lang sigt.

Finanssektoren kan bidrage til den omstil-

ling under hensyntagen til risikoen på den

enkelte kunde.

behov for at få rettet op på. I EU-Kommissio-

nens strategi for bæredygtig finans lægges

der op til yderligere analyser af ESG-ratings

– et arbejde Finans Danmark bidrager til

med anbefalinger og viden.

Finans Danmark vil fortsætte med at spille

Vi ser flere udfordringer med de eksisteren-

de ESG-ratings, som hver især har deres

– ofte uigennemskuelige – metode til at vur-

dere virksomhedernes bæredygtighedsind-

sats. I en analyse, som EU-Kommissionen

tidligere har lavet, peges der blandt andet

på, at der er lav gennemsigtighed og lav

sammenlignelighed i ESG-ratings. Det er der

konstruktivt ind i den bæredygtige dagsor-

den på europæisk plan. Både med konkret

input til de kommende lovgivningsinitiativer,

men også ved at bidrage til den politiske

dialog om behov for nye initiativer, justeringer

af vedtaget lovgivning og sammenhængen

på tværs samt ikke mindst den fremtidige

retning for bæredygtig finansiering i Europa.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

I 2022 vil finanssektoren inddrage

bæredygtighed i endnu højere grad i

dialogen med kunder, så flere kunder

får mulighed for at træffe mere

klimavenlige beslutninger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Bæredygtig finans

i 2022 og videre frem

Bæredygtighedsredegørelsen for 2021 viser,

at finanssektoren er nået langt i arbejdet

med at fremme den bæredygtige omstilling

– men vi er ikke i mål, og vi arbejder videre. Vi

fortsætter i 2022 og videre frem med at gøre

vores til, at både danskere og det danske er-

hvervsliv kan vælge løsninger og produkter,

som bidrager til et grønnere og mere bære-

dygtigt samfund.

I 2022 vil finanssektoren inddrage bæredyg-

tighed i endnu højere grad i dialogen med

kunder, så flere kunder – både private og

erhvervsdrivende – får mulighed for at træffe

mere klimavenlige beslutninger. Fra august

2022 træder nye EU-regler i kraft. Dermed

bliver det en integreret del af en samtale i

banken om investeringer at adressere bæ-

redygtigheds-præferencer. Sektoren vil ud-

danne endnu flere rådgivere i bæredygtig-

hed, så flere privat- og erhvervskunder får en

god og grundig vejledning.

Finanssektoren vil også fortsætte arbejdet

med at sikre ensartet information om bære-

dygtighed og gennemsigtighed om de ud-

budte produkter. Sektoren vil videreudvikle

måling af klimaaftryk fra de aktiviteter, som vi

finansierer. Og i institutterne vil der blive lavet

handleplaner for reduktionen af klimaaftryk-

ket og blive fulgt op på dem. Finanssektoren

vil også fortsat arbejde med de virksomhe-

der, som den finansierer via udlån og investe-

ringer, for at hjælpe dem i en bæredygtig ret-

ning. I engagementet med virksomhederne

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Som sektor ser vi frem til, at EU i 2022

videreudvikler målestokken for, hvornår

økonomiske aktiviteter bidrager til at

fremme bæredygtighed både

miljømæssigt og socialt.

vil der både blive lagt vægt på forbedringer

af klima, sociale forhold og god selskabsle-

delse. For alle parametre er væsentlige.

mulig transparens – til glæde for både inve-

storer, institutter og kunder.

Finansielle virksomheder har brug for flere

Som sektor ser vi frem til, at EU i 2022 vide-

reudvikler målestokken for, hvornår økono-

miske aktiviteter bidrager til at fremme bæ-

redygtighed både miljømæssigt og socialt.

En fælles målestok er vigtig for at skabe

ensartet information i EU. Men investeringer

er globale. Som finanssektor ønsker vi glo-

balt harmoniserede data og lovgivning om

bæredygtighed for at skabe ensartede spil-

leregler på tværs af alle lande og sikre størst

bæredygtighedsoplysninger om de virksom-

heder, vi investerer i og låner til, for at kunne

træffe bæredygtige valg, gå i dialog og måle

fremskridt. Og vi har brug for mere vejledning

om, hvordan regler om bæredygtighed skal

forstås og implementeres, da der i dag er

risiko for forskellige fortolkninger. Vi ved, at

bedre data til at måle bæredygtighed og

flere regler og mere vejledning fra myndig-

heder om bæredygtig finans er i vente. Men

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

selv om alt langt fra er på plads, vil vi gøre

vores for at accelerere den bæredygtige

omstilling af samfundet.

Ruslands invasion af Ukraine og de stigende

energipriser gør behovet for den bæredygti-

ge omstilling mere aktuel end nogen sinde.

Den geopolitiske krise er i høj grad også en

energipolitisk krise, som tydeliggør Europas

afhængighed af russiske olie- og gasforsy-

ninger. Behovet for transition mod de vedva-

rende energikilder og energieffektivisering

er kommet endnu højere på dagsordenen

og vil uden tvivl være et vigtigt fokus i 2022 og

fremefter. Ikke mindst, fordi det vil berøre os

alle – fra den enkelte boligejer til de danske

virksomheder.

Finans Danmark ser frem til et fortsat godt

samarbejde på tværs af virksomheder, or-

ganisationer, sektorer og politiske partier om

at fremme det fælles mål om et bæredygtigt

samfund.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Tidslinje for

bæredygtige aktiviteter

Marts

Webinar med Energistyrelsen

for at klæde bankrådgivere

bedre på at tage en dialog med

kunderne om energirenovering

Maj

Investering Danmark årsmøde

med temaet 'Værdiskabelse og

bæredygtighed går

hånd i hånd'

Januar

Webinar om en social

taksonomi og tekniske

kriterier for taksono-

miens miljømål

April

Nordic Sustainable

Talks: 'Towards Stan-

dardization of Sustai-

nability Reporting'

2021

januar

marts

maj

Februar

Nordic Sustainable Talks:

'Next Steps to Accelerate

Sustainable Finance'

April

Offentliggørelse

af Bæredygtig-

hedsredegørelse

for 2020

Marts

Anbefalinger til Grønt

Erhvervsforum om fæl-

les metode til opgørel-

se af CO2

Maj

Nordic Sustainable Talks

' The Social Dimension of

Sustainable Finance'

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Oktober

Sektorkøreplan for

klimapartnerskabet

for finanssektoren

Januar

Webinar for erhvervsråd-

givere om virksomheders

muligheder for at få tilskud

fra Erhvervspuljen

Juli

Nordic Sustainable

Talks: om 'Climate Risk

and Financial Stability'

December

Opdatering af

CO2-model

Januar

webinar om

SEGES'

ESG-værktøj

Marts

Webinar om

en social

taksonomi

juli

oktober

2022

marts

September

Webinar om en social

taksonomi og tekniske

kriterier for taksonomi-

ens miljømål

Marts

Pengeuge om

blandt andet

grønne

investeringer

Marts

Offentliggørelse

af Bæredygtig-

hedsrede-

gørelse for 2021

Juni

Webinar om en social takso-

nomi og tekniske kriterier for

taksonomiens miljømål

November

Klimamål resultater præsenteres på

Climate Investment Summit i sam-

arbejde med bl.a. Klima-, energi og

Forsyningsministeriet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

APPENDIX

Opgørelse af penge- og

realkreditinstitutternes

finansiering af klimaven-

lige aktiviteter

Opgørelsen af penge- og realkreditinstitut-

ternes finansiering af klimavenlige aktivite-

ter viser den bedst mulige vurdering ud fra

tilgængelige data og målemetoder. Opgø-

relsen påvirkes løbende af bedre data og

målemetoder, og kriterierne for klimavenlige

aktiviteter kan også ændres fremadrettet og

dermed påvirke opgørelsen.

Aktivitet

Udlån til grønne ejendomme

Udlån til nul- og lavemissionsbiler

Øvrige grønne aktiviteter

I alt

Mia kr

Udlånet til finansiering af øvrige grønne ak-

476

548

tiviteter dækker bl.a. over udlån til solceller,

vindmøller, forsyning, anlæg til genbrug og

elbusser.

Udlån til nul- og lavemissionsbiler omfat-

ter både udlån og leasing til private og er-

Opgørelsen af finansiering af grønne ejen-

domme tager udgangspunkt i EU's klassifi-

kation af bæredygtige ejendomme. Udlån til

hverv af el- og hybridbiler, som i den grønne

vejtransportaftale fra december 202014 be-

tegnes som grønne biler.

grønne ejendomme dækker over penge- og

realkreditinstitutternes udlån til ejendomme

med energimærke A, inkl. private boliger

opført efter 2010, samt ejendomme med

energimærke B, inkl. private boliger opført

efter 2008 og til og med 2010. Det lægges

til grund, at private boliger opført efter 2010

ifølge bygningsreglementet som minimum

har energimærke A, og private boliger opført

mellem 2008 og til og med 2010 som mini-

mum har energimærke B. Det er antagelsen,

at disse ejendomme overholder EU's klassi-

fikation af bæredygtige ejendomme. Hertil

kommer også udlån til grønne ejendomme i

udlandet.

¹⁴

www.fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/december/groen-vejtransportaftale-massiv-co2-reduktion-og-ambition-om-

1-mio-groenne-biler-i-2030

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Amaliegade 7 · 1256 København K

Tlf.: 3370 1000 · E-mail: [email protected]

Marts 2022