SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 187
Offentligt

ANALYSE

Marts 2022

Selskabernes

skattebetaling

Hovedaktionærer i små og

mellemstore selskaber

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning

............................................................................................................................ 2

Nøgletal om selskabernes skattebetaling ................................................................ 4

Skatteprovenu fra selskaber runder 350 mia. kr. ................................................................ 5

40 pct. af provenuet indbetales af én branche .................................................................... 7

Størstedelen af små og mellemstore selskaber begår fejl i skattebetalingen ..... 10

61 pct. af selskaberne begår fejl med momsangivelsen .............................................. 12

Mange fejl i skelnen mellem selskabets økonomi og privatøkonomi....................... 13

Hovedaktionærer i små og mellemstore selskaber .............................................14

Flere bliver hovedaktionærer i Danmark .............................................................................. 15

Risici ved hovedaktionærers dobbeltrolle ........................................................................... 17

Kontrol af hovedaktionærer giver resultater ...................................................................... 20

Flere små og mellemstore selskaber fravælger revision .............................................. 21

Fravalg af revision giver flere fejl............................................................................................. 22

Hovedaktionærer optager lån i selskabet uden korrekt beskatning ........................ 24

Skattehuller lukkes ved kontrol af tvangsopløste selskaber........................................ 25

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 2

Indledning

Selskaber indbetalte i 2019 over 350 mia. kr. i skatter og afgifter. Provenuet fra

selskaberne udgør dermed omkring en tredjedel af det samlede skatte- og afgifts-

provenu i Danmark på godt 1.100 mia. kr.

Skattestyrelsen har ansvar for at sikre, at selskaberne betaler de korrekte skatter

og afgifter til tiden. Det sker gennem målrettet vejledning og kontrol. Skattestyrel-

sen sikrer desuden, at det er så nemt som muligt at betale de korrekte skatter og

afgifter.

Selskabernes skattebetaling

er en årlig tilbagevendende publikation, der sætter

fokus på selskabernes skattebetaling. Det gøres i to dele

–

faste nøgletal og et ud-

valgt tema.

I nøgletallene præsenteres selskabernes samlede indbetalinger for indkomst-

årene 2015-2019. Det gælder provenu fra forskellige skattearter samt selskaber-

nes efterlevelse af moms- og skattereglerne.

I temaet sættes der fokus på hovedaktionærer i små og mellemstore selskaber.

Små og mellemstore selskaber udgør størstedelen af alle selskaber i Danmark, og

antallet har siden 2015 været stigende. Den tendens gælder også for antallet af

hovedaktionærer i de små og mellemstore selskaber. I 2019 var 58 pct. af disse

selskaber ejet af en eller flere hovedaktionærer.

I temaet præsenteres de seneste tendenser på området samt udfordringerne, der

kan være forbundet med hovedaktionærer og deres dobbeltrolle som både ejer

og direktør, hvor der kan ske sammenblanding mellem hovedaktionærens private

økonomi og selskabets økonomi. Derudover præsenteres Skattestyrelsens kon-

trolindsatser, der har til formål at sikre, at alle hovedaktionærer og selskaber beta-

ler den korrekte skat og moms.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 3

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 4

Nøgletal om selska-

bernes skattebetaling

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 5

Skatteprovenu fra selskaber runder 350 mia. kr.

Selskaber i Danmark indbetaler hvert år en række forskellige skatter og afgifter til

den danske stat. Det gælder blandt andet moms, lønsumsafgift og selskabsskat,

jf.

boks 1.

Tilsammen udgør selskabernes skattebetaling omkring en tredjedel af det

samlede skatte- og afgiftsprovenu på godt 1.100 mia. kr.

I 2019 udgjorde skatte- og afgiftsprovenuet indbetalt af selskaberne 351 mia. kr.

Siden 2015 er provenuet fra selskaberne dermed steget med over 13 pct. fra knap

310 mia. kr.,

jf. figur 1.

Stigningen skal ses i lyset af den generelle udvikling i sam-

fundsøkonomien i samme periode, hvor BNP er steget med 14 pct.

På grund af de seneste års økonomiske udvikling under COVID-19 vil der ikke

kunne observeres den samme stigning i 2020. Det skyldes, at når erhvervslivet

rammes af et uventet stød som COVID-19, vil det afspejle sig i skatte- og afgifts-

provenuet. Nøgletallene for 2020 vil fremgå af næste udgave af

Selskabernes

skattebetaling.

Figur 1. Udvikling i provenu fra skatter og afgifter, 2015-2019

Mia. kr.

400

351

350

300

250

200

150

100

2015

2016

2017

2018

2019

310

13 %

Stigning i provenu

Siden 2015 er selskabernes skatte-

indbetalinger steget med 13 pct. fra

310 mia. kr. til 351 mia. kr.

Kilde: Skattestyrelsen.

Langt størstedelen af moms og afgifter betales af forbrugerne i tilknytning til køb

af varer og ydelser, men indbetales til Skattestyrelsen af selskaberne. Dette sker

sammen med de afgifter, som er pålagt selskabernes produktion. I tillæg hertil står

selskaberne for indberetning og skatteindbetaling af en stor del af skatten af pri-

vatpersoners samlede lønninger til Skattestyrelsen.

Det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaberne udgøres af moms og løn-

sumsafgift, afgifter samt selskabsskat. Nogle selskaber er momspligtige, mens an-

dre skal betale lønsumsafgift. De momspligtige selskaber skal opkræve og indbe-

tale moms af deres salg. Selskaber, der sælger momsfri ydelser, som fx aviser, ta-

xakørsel, finansielle og sundhedsydelser, betaler i stedet lønsumsafgift.

Med knap 209 mia. kr. udgjorde moms og lønsumsafgifter langt den største andel

af det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaberne i 2019,

jf. tabel 1.

Siden

2015 er provenuet herfra steget med 18 pct. og dermed mere end det samlede

provenu.

209 mia.

Provenu fra moms og lønsum

Moms og lønsumsafgifter udgjorde

knap 209 mia. kr. i 2019.

Kilde: Danmarks Statistik (nationalregnskabstal for 2015-2019)

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 6

Tabel 1. Samlet skatte- og afgiftsprovenu for selskaber, 2015-2019

2015

Samlet provenu

mia. kr. (løbende priser)

Moms og lønsumsafgifter

Afgifter

Selskabsskat

309,9

176,7

71,3

61,9

2016

316,1

185,1

67,3

63,8

2017

336,0

193,4

68,7

73,9

2018

336,8

203,7

69,7

63,4

2019

351,4

208,7

68,8

73,9

Anm.: Selskabsskatter omfatter selskabsskat og kulbrinteskat. Refusion af energiafgifter er fratrukket i det

samlede afgiftsprovenu. Selskabsskattesatsen udgjorde 23,5 pct. for 2015 og 22 pct. for de øvrige år. Tallene

er opgjort i juni 2021, og der kan forekomme ændringer ift. tidligere offentliggjorte tal. Ændringerne skyldes

den løbende angivelse og kontrol. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Kilde: Skattestyrelsen.

2019 udgjorde provenuet fra afgifter knap 69 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Samlet er af-

giftsprovenuet faldet med knap 3 mia. kr. siden 2015. Afgifterne udgøres særligt

af punktafgifter, som er afgifter på blandt andet emballage, spiritus, tobak og spil

samt miljø- og energiafgifter.

Tilsammen indbetalte selskaberne knap 74 mia. kr. i selskabsskat af deres over-

skud i 2019. Siden 2015 er provenuet fra selskabsskatten steget med 19 pct., hvil-

ket er mere end stigningen i det samlede provenu. Årene 2017 og 2019 tegner sig

for historisk høje selskabsskatteprovenuer. Generelt er udsving i indbetaling af

selskabsskat ikke unormalt. Det skyldes blandt andet, at den skattepligtige ind-

komst kan variere, fx ved udvikling i selskabernes indtjening eller som følge af in-

vesteringer, afskrivninger eller underskud fra tidligere år.

Boks 1. Satser for skatter og afgifter

•

Selskabsskat

–

betales af selskaber med overskud. Satsen var i 2019 på 22 pct. af over-

skuddet i selskabet, hvilket var samme sats som fra 2016 til 2018. I 2015 var satsen 23,5

pct.

•

Moms

–

betales i forbindelse med salg af varer og tjenester. Satsen udgør 25 pct. for solgte

varer (salgsmoms), hvor selskabet kan fratrække den moms, selskabet selv har betalt ved

køb af varer (købsmoms).

•

Lønsumsafgift

–

betales blandt andet af selskaber, som ikke betaler moms af deres ydelser

(fx taxakørsel). Der findes i lønsumsafgiftsloven fire forskellige metoder hvor satser og af-

giftsgrundlag varierer. Satsen var i 2019 på mellem 4 pct. og 15 pct. Afgiftsgrundlaget af-

hænger af metode og omfatter lønsum, omsætning og/eller overskud.

•

Afgifter

–

indbetales af selskaber, der handler med eller forbruger en række produkter, som

er afgiftsbelagte.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 7

40 pct. af provenuet indbetales af én branche

I 2019 var der godt 540.000 selskaber i Danmark. Selskaberne fordeler sig på en

række forskellige brancher. Den største branche målt på provenu er handel og

transport, som inkluderer alle detailbutikker og restauranter samt erhvervsservice,

som inkluderer serviceerhverv lige fra rengøring til advokatvirksomhed.

Handel- og transportbranchen består af knap 75.000 selskaber, som tilsammen

indbetalte knap 141 mia. kr. i skatter og afgifter i 2019. Det svarer til 40 pct. af det

samlede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaberne. Samtidig er handel og trans-

port sammen med industri samt finans og forsikring de brancher, som indbetaler

det højeste gennemsnitlige provenu pr. selskab med omkring 2 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Selvom industribranchen kun består af knap 22.000 selskaber, bidrager selska-

berne med 43 mia. kr. Det svarer til over 12 pct. af det samlede provenu fra sel-

skaberne,

jf. tabel 2.

I branchen kultur, fritid og anden service findes flest selskaber, men relativt færre

betaler skatter og afgifter. Derfor kommer det mindste bidrag til skatte- og afgifts-

provenuet herfra,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Nøgletal for skatte- og afgiftsprovenuet fordelt på brancher, 2019

Samlet provenu

(mia. kr.)

Antal selskaber

Gennemsnit-

ligt provenu

pr. selskab

(tusinde kr.)

1.911,2

835,6

1.987,7

1.736,2

823,1

225,4

810,1

163,2

301,6

52,8

108,6

161,2

650,2

40 %

Handels- og transportbranchens

indbetaling til samlet provenu

Handels- og transportbranchen ind-

betaler 40 pct. af det samlede pro-

venu i 2019.

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

Industri, råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Øvrig finansiering og forsikring

Bygge og anlæg

Holdingselskaber

Information og kommunikation

Ejendomshandel og udlejning

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Uoplyst aktivitet

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Samlet

140,6

44,6

43,4

36,1

23,0

18,7

18,5

8,1

7,3

6,5

3,7

0,9

351,4

73.541

53.367

21.820

20.798

27.947

82.938

22.813

49.702

24.325

123.359

34.287

5.504

540.401

Anm.: Holdingselskaber er vist i en separat kategori, idet der i denne gruppe kan være datterselskaber, som

har aktiviteter i forskellige brancher. Handel og transport mv. dækker også over hoteller og restauranter.

Offentlige selskaber og private aktører på velfærdsområder falder under branchekateorien for offentlig

administration, undervisning og sundhed.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 8

Aktieselskaber står for 65 pct. af skatteprovenuet

I Danmark findes der næsten 50 selskabsformer, som adskiller sig fra hinanden i

forhold til blandt andet ejerform, hæftelsesforhold og kapitalkrav. Kapitalkrav

dækker over det indskud, som ejer skal stille ved oprettelsen af et selskab. I denne

publikation er selskaber inddelt i fire overordnede grupper:

•

Aktieselskaber

er ofte større selskaber, da der er et kapitalkrav på

400.000 kr. Aktieselskaber kan være ejet af én eller flere fysiske eller juri-

diske personer eller af andre selskaber.

Anpartsselskaber

er ofte mindre selskaber, da der er et kapitalkrav på

40.000 kr. Anpartsselskabet kan være ejet af én eller flere fysiske eller ju-

ridiske personer eller af andre selskaber.

Fonde og foreninger

har ingen bagvedliggende ejere. I stedet ejer fonden

eller foreningen selv selskabet og hæfter med den formue, som er i fon-

den eller foreningen.

Øvrige selskaber

dækker over fx statslige eller kommunale selskaber og

institutioner, som ikke nødvendigvis er omfattet af reglerne for selskabs-

skat. Men de kan være omfattet af fx reglerne om moms og afgifter.

•

I 2019 var tæt på 60 pct. af de godt 540.000 selskaber registreret som anparts-

selskaber,

jf. figur 2.

Det store antal anpartsselskaber kan blandt andet skyldes, at

kapitalkravet er lavere for denne selskabsform. Gruppen favner en stor del af min-

dre erhvervsdrivende inden for fx handel samt bygge- og anlægsbranchen.

Siden 2018 er antallet af anpartsselskaber steget med knap 16.000. En del af stig-

ningen kan tilskrives en politisk aftale fra foråret 2019 om et stop for nye iværk-

sætterselskaber, som kunne stiftes uden kapitalkrav. Som en del af aftalen blev

det besluttet, at de eksisterende iværksætterselskaber senest i oktober 2021

skulle omregistreres til en anden selskabsform. Her er anpartsselskabet typisk den

selskabsform, der benyttes i forbindelse med omregistreringen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 9

Anpartsselskaberne indbetalte knap 72 mia. kr. i skatter og afgifter i 2019. Det

svarer til 20 pct. af det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaber.

Figur 2. Fordelingen af samlede antal selskaber og indbetalt skatte- og afgiftsprovenu fordelt på selskabsform, 2019

Selskaber

Provenu (mia. kr.)

17,6

33,4

28%

71,9

Aktieselskaber

Anpartsselskaber

Fonde og foreninger

228,5

59%

Øvrige selskaber

Anm.: Antallet af selskaber er opgjort som antallet af registrerede SE-numre. Det betyder, at en koncern med flere selskaber har flere SE-numre.

Kilde: Skattestyrelsen.

I 2019 var den næststørste gruppe af selskaber fonde og foreninger. Denne

gruppe udgjorde næsten 30 pct. af alle selskaber. Gruppen indbetalte knap 18

mia. kr. i skatter og afgifter, hvilket udgjorde 5 pct. af det samlede skatte- og af-

giftsprovenu fra selskaber,

jf. figur 2.

Aktieselskaber udgjorde med 7 pct. den tredjestørste selskabsgruppe. Men aktie-

selskaberne har med knap 229 mia. kr. indbetalt størstedelen af det samlede

skatte- og afgiftsprovenu fra selskaberne i 2019,

jf. figur 2.

Det svarer til 65 pct. af

det samlede provenu fra selskaber i 2019.

Når aktieselskaberne står for en forholdsvis stor andel af det samlede provenu og

den største indbetaling pr. selskab, skyldes det, at der i denne gruppe findes nogle

af de største koncerner i Danmark med en høj omsætning og overskud.

Øvrige selskaber er den mindste gruppe af selskaber og dækker over eksempelvis

fælleskommunale forsyningsselskaber. I 2019 udgjorde denne gruppe knap 6 pct.

af alle selskaber og bidrog med godt 33 mia. kr.,

jf. figur 2.

Det svarer til knap 10

pct. af det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaber.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 10

Størstedelen af små og mellemstore selskaber begår fejl i

skattebetalingen

Små og mellemstore selskaber begår ofte fejl ved angivelsen af skatteoplysninger.

Det viser Skattestyrelsens undersøgelser af regelefterlevelsen blandt de små og

mellemstore selskaber med under 250 ansatte. I opgørelsen indgår ikke store sel-

skaber,

jf. boks 2.

Formålet med undersøgelserne er at give et billede af selskabers evne og vilje til at

efterleve skattereglerne. Samtidig opnår Skattestyrelsen viden om udfordringer,

risici og tendenser, som kan danne grundlag for en målrettet vejlednings- og kon-

trolindsats over for selskaberne.

I undersøgelserne af selskabernes regelefterlevelse inddeler Skattestyrelsen fejl i

to typer: simple fejl og grove fejl. Simple fejl begås uagtsomt og kan fx skyldes mis-

forståelser. Grove fejl begås groft uagtsomt eller forsætligt og kan være strafbare.

I den seneste undersøgelse af selskabernes efterlevelse af skattereglerne er ret-

ningslinjerne for sagstilskæring ændret, så der ikke længere opereres med en ba-

gatelgrænse for fejl. Det betyder, at flere fejl afdækkes i undersøgelsen,

jf. boks 3.

Skattestyrelsens undersøgelser fra perioden 2009 til 2018 viser en stigende ten-

dens til, at de små og mellemstore selskaber begår fejl i deres skatteoplysninger.

Alene fra 2015 til 2018 er andelen steget fra 51 pct. til 62 pct.,

jf. figur 3.

Lidt over en tredjedel af stigningen i den opgjorte fejlprocent fra 2015 til 2018 kan

efter Skattestyrelsens vurdering forklares med afskaffelsen af bagatelgrænsen.

Dermed er der en stigende tendens til, at selskaberne begår fejl med indberetnin-

gen af skat udover fejlene som følge af ændringen i bagatelgrænsen.

Figur 3. Små og mellemstore selskabers efterlevelse af skattereglerne, 2009-2018

Pct.

100

2009

Selskaber uden fejl

2011

2013

2015

2018

62 %

Fejl i skattebetaling

I 2018 havde 62 pct. af selskaberne

fejl i deres skattebetalinger.

Selskaber med simple fejl

Selskaber med grove fejl

Anm.: Den stiplede linje illustrerer, at der fra 2018 ikke længere opereres med en bagatelgrænse for fejl.

Kilde: Skattestyrelsen.

I 2018 begik 51 pct. af selskaberne simple fejl, mens 11 pct. af selskaberne begik

grove fejl, hvilket er en stigning siden 2015,

jf. figur 3.

En del af stigningen kan

skyl-

des, at selskaberne ikke i samme omfang som tidligere får hjælp fra revisorer.

Dette uddybes i temaafsnittet, hvor der er fokus på hovedaktionærer i små og mel-

lemstore selskaber.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 11

Selvom omfanget af fejl har været stigende, så udgør skatteværdien af de begå-

ede fejl ikke en stigende andel af det samlede provenu. Det skyldes især, at der

beløbsmæssigt i høj grad er tale om mindre fejl.

Boks 2. Sådan måler Skattestyrelsen små og mellemstore selskabers regelefterlevelse

Små og mellemstore selskabers regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt udvalgt

stikprøve af selskaber. Stikprøven udvælges, så den udgør et repræsentativt udsnit af små og

mellemstore selskaber med en omsætning op til 500 mio. kr. og under 250 ansatte. Undersøgel-

sen omfatter skat og moms, men afdækker ikke told og afgifter.

På grund af kompleksiteten i store selskaber med mere end 250 ansatte gennemføres der ikke

de samme regelefterlevelsesundersøgelser af disse. Dog samler Skattestyrelsen viden om store

selskaber gennem blandt andet målrettede kontroller og international udveksling af oplysninger.

Ved hver kontrol foretages en grundig gennemgang af alle selskabernes skattemæssige forhold.

Blandt alle kontrollerede selskaber, som er momsregistrerede, er der tillige foretaget en kontrol af

selskabets momsforhold. Som hovedregel har Skattestyrelsen ved kontrollen aflagt selskabet et

på forhånd aftalt besøg. I hvert tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de for-

skellige typer af fejl, og den samlede ændring af beskatningsgrundlaget opgøres. For hvert sel-

skab vurderes viljen og evnen til at angive korrekt baseret på antallet og karakteren af fejl.

En bestemt fejltype kan godt være vurderet som grov i et selskab, men som simpel i et andet. I

vurderingen indgår blandt andet størrelsen på den samlede regulering, antallet af fejl for samme

fejltype, samt hvorvidt fejlen er enkeltstående eller begået gentagne gange over årene.

Undersøgelser af regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst,

og hvilke forhold der karakteriserer selskaber, der begår henholdsvis simple og grove fejl. Målin-

gerne af regelefterlevelsen er en vigtig del af grundlaget for, at Skattestyrelsen løbende kan tilret-

telægge sit arbejde efter risiko og væsentlighed.

Boks 3. Bagatelgrænse

Skattestyrelsen har tidligere opereret med en bagatelgrænse på 4.000 kr. for skat og 2.500 for

moms. I 2016 blev retningslinjerne for sagstilskæring i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol-

arbejde ændret. Det betød, at det ikke længere var muligt at fastsætte en beløbsgrænse for,

hvornår en sag blev registret med fejl. For Skattestyrelsens stikprøveundersøgelser af små og

mellemstore selskaber betød ændringen, at man ikke længere opererede med de hidtidige ba-

gatelgrænser. 2018-undersøgelsen vil således kunne sammenlignes med fremtidige undersø-

gelser uden videre, mens det er nødvendigt at korrigere for bagatelgrænsen i sammenligningen

med tidligere undersøgelser.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 12

61 pct. af selskaberne begår fejl med momsangivelsen

Skattestyrelsen har ligeledes undersøgt selskabernes efterlevelse af momsreg-

lerne i perioden fra 2009 til 2018. Her ses samme tendenser som i efterlevelsen af

skattereglerne.

Fra 2015 til 2018 er andelen af selskaber, der begår fejl i efterlevelsen af moms-

reglerne, steget fra 43 pct. til 61 pct.,

jf. figur 4.

En del af den stigende fejlprocent

kan tilskrives, at Skattestyrelsen ikke længere opererer med en bagatelgrænse.

Dette kan dog kun forklare en lille del af stigningen. Dermed er der en stigende

tendens til, at selskaberne begår fejl med indberetningen af moms udover fejlene

som følge af ændringen i bagatelgrænsen.

Ligesom for efterlevelsen af skattereglerne begår selskaberne flest simple fejl. I

2018 begik 48 pct. af selskaberne simple fejl, mens 13 pct. af selskaberne begik

grove fejl,

jf. figur 4.

Figur 4. Små og mellemstore selskabers efterlevelse af momsreglerne, 2009-2018

Pct.

100

2009

2011

2013

Selskaber med simple fejl

2015

2018

61%

Fejl med moms

i 2018 begik 61 pct. af selskaberne

fejl med momsangivelserne.

Selskaber uden fejl

Selskaber med grove fejl

Anm.: Den stiplede linje illustrerer, at der fra 2018 ikke længere opereres med en bagatelgrænse for fejl.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 13

Mange fejl i skelnen mellem selskabets økonomi og privat-

økonomi

Undersøgelsen af regelefterlevelsen for perioden 2011 til 2018 viser særligt tre

hyppige fejltyper, som de små og mellemstore selskaber begår,

jf. tabel 3.

Fælles

for de typiske fejl er, at de sker i grænselandet mellem selskabets økonomi og ho-

vedaktionærernes privatøkonomi. I temadelen i denne publikation bliver de sær-

lige udfordringer for hovedaktionærer gennemgået.

En hyppig fejltype hos selskaberne relaterer sig til beskatningen af udbytte for ho-

vedaktionærer. Knap 13 pct. af selskaberne har begået denne type af fejl,

jf. tabel

Fejlen omfatter alle former for selskabsbetalte udgifter og formuedispositioner i

et selskab, hvor overdragelsen af aktiver til hovedaktionærer er skjult for Skatte-

styrelsen

–

også kaldet maskeret udlodning. Hovedaktionæren bliver beskattet af

de overdragede aktiver. Fx har et selskab købt en bil, som senere er blevet solgt.

Salget er ikke indtægtsført i selskabet, men anses derimod for at være tilgået en

hovedaktionær. Derfor skal hovedaktionæren beskattes af beløbet fra salget. I et

andet tilfælde har et selskab købt en kunstgenstand, som sidenhen er overdraget

til hovedaktionæren. Her bliver hovedaktionæren beskattet af værdien af det over-

dragede aktiv.

Tabel 3. Hyppige fejltyper begået af små og mellemstore selskaber, 2011-2018

Fejltyper

Yderligere udbytte

–

hovedaktionærbeskatning

Yderligere udbytte - private udgifter

Ikke fradragsberettigede udgifter

Andel med fejl

(gennemsnit, 2011-2018)

12,5 pct.

11,5 pct.

8,7 pct.

13 %

Fejl i hovedaktionærbeskatning

Fra 2011 til 2018 har knap 13 pct. af

selskaberne begået fejl i beskatnin-

gen mellem hovedaktionærer og sel-

skabet.

Anm.: Grundet afskaffelsen af bagatelgrænsen er flere fejl medtaget i 2018 end for andre år.

Kilde: Skattestyrelsen.

En anden hyppig fejl vedrører private udgifter, hvor godt 11 pct. af selskaberne

begår fejl,

jf. tabel 3.

Fejltypen omfatter private udgifter, der fejlagtigt er fratrukket

i selskabet som erhvervsmæssige udgifter. Fx har selskaber betalt for en hovedak-

tionærs rejseudgifter, elektronisk udstyr eller restaurantbesøg, som havde karak-

ter af private udgifter. Derfor blev hovedaktionæren beskattet, som var der tale

om udbetalt udbytte.

Ikke fradragsberettigede udgifter udgør en tredje fejltype. Næsten 9 pct. af selska-

berne begår denne type fejl,

jf. tabel 3.

Det kan være udgifter, der ikke kan doku-

menteres tilstrækkeligt, eller som ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedlige-

holde indkomsten i selskabet. Fx har et selskab fratrukket udgifter til blandt andet

varekøb uden at kunne fremlægge dokumentation for udgifterne.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 14

Hovedaktionærer i

små og mellemstore

selskaber

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 15

Flere bliver hovedaktionærer i Danmark

Størstedelen af selskaberne i Danmark er små og mellemstore selskaber med en

omsætning op til 500 mio. kr. I 2019 var der registreret tæt på 375.000 små og

mellemstore selskaber,

jf. figur 5.

Det svarer til knap 70 pct. af alle selskaber i Dan-

mark.

I Danmark registreres der hvert år flere og flere selskaber. I de seneste fem år er

der kommet næsten 78.000 flere små og mellemstore selskaber. I takt med det

stigende antal selskaber er der også sket en stigning i antallet af hovedaktionæ-

rer.

Hovedaktionærer er i denne publikation defineret som en person, der har kontrol-

lerende indflydelse på et selskab. Det vil sige en person, der ejer eller inden for de

sidste fem år har ejet mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne i et selskab. Heri

medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægte-

fælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.

Fra 2015 til 2019 er antallet af hovedaktionærer steget fra omkring 150.000 til

over 210.000. Det er en stigning på godt 60.000 hovedaktionærer,

jf. figur 5.

Der-

med er antallet af hovedaktionærer i de små og mellemstore selskaber steget

med over 40 pct. siden 2015. Det er en relativ større stigning end udviklingen i an-

tallet af små og mellemstore selskaber, der er steget med godt 25 pct. i samme

periode.

Figur 5. Antal hovedaktionærer og små og mellemstore selskaber, 2015-2019

Antal (tusinde)

400

359

374

60.000

Flere hovedaktionærer

Antallet af hovedaktionærer i små og

mellemstore selskaber er steget med

60.000 fra 2015 til 2019.

300

296

318

338

200

168

187

200

211

149

100

2015

2016

2017

2018

2019

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 16

I 2019 var halvdelen af de små og mellemstore selskaber ejet af én hovedaktio-

nær,

jf. figur 6.

Hovedaktionæren vil ofte repræsentere selskabet som både ejer og

direktør.

Figur 6. Hovedaktionærers ejerandele i små og mellemstore selskaber, 2019

100% Ejerandel

75-99% Ejerandel

42%

50%

50-74 % Ejerandel

25-49 % Ejerandel

0-24 % Ejerandel

Kilde: Skattestyrelsen.

Hovedaktionærer har mulighed for at påvirke de oplysninger, der angives til Skat-

testyrelsen og kan i stort omfang selv bestemme, om fx overskuddet i selskabet

skal udbetales som aktieindkomst eller lønindkomst. Skattestyrelsen har derfor

styrket kontrollen af, om hovedaktionærer og selskaber betaler den korrekte skat.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 17

Risici ved hovedaktionærers dobbeltrolle

Hovedaktionærer har indflydelse på både selskabets økonomi og på egen afløn-

ning. Denne dobbeltrolle betyder, at der er risiko for sammenblanding af hovedak-

tionærens privatøkonomi og selskabets økonomi,

jf. figur 7.

Der kan fx være risiko

for, at værdien af goder eller udgifter ikke bliver angivet korrekt, når hovedaktio-

nærens private udgifter og selskabets udgifter blandes sammen,

jf. boks 4.

Figur 7. Sammenblanding af selskabets økonomi og hovedaktionærs privatøkonomi

Kilde: Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har gennem kontrolaktiviteter og stikprøveundersøgelserne af sel-

skabers regelefterlevelse erfaring med, at hovedaktionærer i små og mellemstore

selskaber kan have udfordringer med at holde selskabets økonomi og privatøko-

nomien adskilt. Derfor har Skattestyrelsen styrket den målrettede kontrol- og vej-

ledningsindsats over for netop denne gruppe.

Skattestyrelsen vejleder om skattereglerne og de særlige udfordringer, der er for

hovedaktionærerne. Det sker blandt andet i samarbejde med og gennem er-

hvervsorganisationer.

Skattestyrelsen har desuden identificeret seks områder, hvor der er størst risiko

for, at hovedaktionærerne i små og mellemstore selskaber begår fejl. Når Skatte-

styrelsen udvælger hovedaktionærer til kontrol, sker det gennem en såkaldt risiko-

baseret udsøgning, hvor hovedaktionærerne udvælges på baggrund af deres

skatteoplysninger sammenholdt med de seks risikoområder.

De seks områder er værdiansættelse af frie goder, private udgifter, aktionærlån,

skattefrie rejse- og kørselsgodtgørelser, aktionærtilgodehavende og overdragelse

af aktiver mellem hovedaktionær og selskab,

jf. figur 8

boks 5.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 18

Figur 8. Risikobaseret udvælgelse af selskaber og hovedaktionærer til kontrol

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 19

Boks 4. Udfordringer ved beskatning af hovedaktionærer

Hovedaktionærer kan i stort omfang selv bestemme, om overskuddet i et selskab skal ud-

betales som aktieindkomst eller lønindkomst.

Hvis beskatningen af lønindkomst er højere end beskatningen af aktieindkomst (eller om-

vendt), vil hovedaktionæren have en skattemæssig fordel ved at udbetale overskuddet

som aktieindkomst i stedet for som lønindkomst (eller omvendt). Det benævnes også ho-

vedaktionærproblemet.

Hovedaktionærproblemet er i Danmark løst ved at sætte niveauet for beskatningen af de

to typer af indkomster så ens som muligt. På den måde er der ikke er nogen skattemæssig

fordel for hovedaktionærerne ved at udbetale overskuddet gennem den ene eller anden

indkomsttype.

Boks 5. Udvælgelse af hovedaktionærer i små og mellemstore selskaber til kontrol

Når Skattestyrelsen udvælger hovedaktionærer til kontrol, sker det gennem en såkaldt risi-

kobaseret udsøgning, hvor hovedaktionærer udvælges på baggrund af deres generelle

skatteoplysninger sammenholdt med de seks risikoområder illustreret i figur 8:

•

Værdiansættelse af frie goder,

fx fri bil, fri bolig, frit sommerhus. Når selskabet stiller

goder til rådighed for hovedaktionærens private brug, er der tale om skattepligtige

goder. Skattestyrelsen fokuserer bl.a. på at kontrollere, om værdiansættelserne af

goderne er korrekte, samt om selskabet indberetter rettidigt og korrekt.

Private udgifter,

fx udgifter til renovering af bygninger, hvor selskabets adresse og

hovedaktionærens adresse er den samme. Selskabet har fradrag for afholdte udgif-

ter for at sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Skattestyrelsen kontrollerer, om

udgifterne, afholdt af selskabet, er direkte relateret til selskabets drift og adskilt fra

hovedaktionærens privatøkonomi.

Aktionærlån,

fx lån ydet af selskabet til hovedaktionæren. Efter skattelovgivningen

eksisterer der ikke et lån, men en hævning, der beskattes som løn eller udbytte.

Skattestyrelsen kontrollerer, at der bliver indbetalt den korrekte skat.

Aktionærtilgodehavender,

fx lån ydet af hovedaktionæren til selskabet. Når en ho-

vedaktionær låner penge til selskabet, er der er tale om et aktionærtilgodehavende i

selskabet. Lånet skal forrentes på markedsvilkår, og renterne er skattepligtige for

hovedaktionæren. Skattestyrelsens kontrol fokuserer på, om opgørelsen af rentebe-

regningerne er korrekt, og at hovedaktionæren har medregnet renteindtægterne på

årsopgørelsen.

Skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse,

fx godtgørelse for en weekendtur med et

møde. Hvis et selskab udbetaler skattefrie godtgørelser til en hovedaktionær, er sel-

skabet underlagt særlige kontrolforpligtigelser. I forbindelse med skattefrie godtgø-

relser kontrollerer Skattestyrelsen, om selskabet lever op til den særlige kontrolfor-

pligtigelse, herunder formålet med rejsen, inden udbetalingen til aktiviteten finder

sted.

Salg af aktiver mellem hovedaktionær og selskab,

fx overdragelse af ejendom fra

selskabet til hovedaktionær. Handel mellem selskab og dets hovedaktionær skal ske

på markedsvilkår. Skattestyrelsen har særligt fokus på, om aktiver sælges for dyrt

fra hovedaktionæren til selskabet eller for billigt fra selskabet til hovedaktionæren.

•

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 20

Kontrol af hovedaktionærer giver resultater

Skattestyrelsen har siden 2018 skærpet kontrollen af hovedaktionærer og selska-

bers efterlevelse af skatte- og momsreglerne. Det skyldes, at risikoen for fejl er

særligt stor, når hovedaktionærer kan begunstige sig selv eller sin familie med fx

frie goder eller aktionærlån fra selskabet.

Gennem målrettet kontrol forsøger Skattestyrelsen at påvirke selskabernes regel-

efterlevelse og hovedaktionærernes adfærd til at mindske fejl inden for de seks ri-

sikoområder. Det sker både gennem kontroller, fokus på sanktioner, vejledning og

ved samarbejde med rådgivningsbranchen.

I perioden fra 2018 til 2020 har Skattestyrelsen foretaget godt 7.200 kontroller af

hovedaktionærer og deres selskaber. Kontrollerne har resulteret i, at hovedaktio-

nærer og selskaber efterfølgende har modtaget skatteopkrævninger for i alt 253

mio. kr.,

jf. figur 9.

Figur 9. Kontrol af hovedaktionærer og deres selskaber, 2018-2020

Antal

5.000

100

4.000

3.000

2.000

1.000

2.295

2018

Antal kontroller

2019

2020

2.324

2.594

100

Mio. kr.

120

7.200

Kontroller

Fra 2018 til 2020 har Skattestyrelsen

foretaget 7.200 kontroller af hoved-

aktionærer og deres selskaber.

Skatteopkrævninger (højre akse)

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 21

Flere små og mellemstore selskaber fravælger re-

vision

Små og mellemstore selskaber er som udgangspunkt pålagt at få deres årsregn-

skab revideret af en godkendt revisor. Over halvdelen af disse selskaber var i

2019 ejet af en eller flere hovedaktionærer,

jf. figur 6.

Hovedaktionærer vil som

nævnt ovenfor ofte være tæt på ledelsen og dermed have indflydelse på selska-

bets endelige beslutninger.

I nogle tilfælde kan selskaber beslutte at fravælge revision af årsregnskabet,

jf.

boks 6.

Siden 2014 har en stigende andel af små og mellemstore selskaber fra-

valgt revision af årsregnskabet. I 2014 fik 64 pct. af selskaberne revideret deres

årsregnskab, mens andelen var faldet til 40 pct. i 2019,

jf. figur 10.

Mange selskaber, der fravælger revision, beholder imidlertid fortsat revisorhjælp.

Selskaber får blandt andet hjælp til gennemsyn af årsregnskabet og til at opstille

årsregnskabet korrekt. I 2014 fik 22 pct. af selskaberne anden revisorhjælp til års-

regnskabet, mens andelen var steget til 37 pct. i 2019.

Fravælger et selskab revisorhjælp helt, skal det selv sørge for årsregnskabet. I pe-

rioden fra 2014 til 2019 steg andelen af selskaber uden revisorhjælp fra 14 pct. til

23 pct.

Figur 10. Udviklingen i små og mellemstore selskaber med revision, anden revisorhjælp eller

ingen revision eller hjælp, 2014-2019

Pct.

100

2014

2015

Revision

2016

Anden hjælp fra revisor

2017

2018

2019

23 %

Fravalg af revisorhjælp

I 2019 havde 23 pct. af de små og

mellemstore selskaber ingen revisor-

hjælp til årsregnskabet.

Ingen revision eller hjælp

Anm.: Figuren indeholder udviklingen for de små og mellemstore selskaber i regnskabsklasse B. Der kan

forekomme summer forskellig fra 100 på grund af afrundinger.

Kilde: Skattestyrelsen.

Boks 6. Fravalg af revision

Efter reglerne i årsregnskabslovens § 135 kan selskaber i regnskabsklasse B (defineret

som små selskaber med begrænset hæftelse, som fx anparts- og aktieselskaber) fra-

vælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet

ikke overstiger to af følgende tre størrelsesgrænser: Balancesum på 4 mio. kr., nettoom-

sætning på 8 mio. kr. og gennemsnitligt antal ansatte på 12.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 22

Fravalg af revision giver flere fejl

Fravalg af revision har betydning for både selskabernes angivelser og Skattesty-

relsens kontroller. Selskaberne vil i højere grad skulle påtage sig ansvaret for, at

indberetningerne af skat og moms er korrekte og indberettet til tiden. De skal sam-

tidig i højere grad holde sig opdaterede om ændringer i skattelovgivningen, der

kan have betydning for selskabet.

Det har også betydning for Skattestyrelsen, der skal påse, om angivelser er kor-

rekte, samt foreløbigt fastsætte selskabers angivelser, hvis ikke de har overholdt

indberetningsfristerne. Uden hjælp fra revisorernes anmærkninger om forhold i

årsregnskabet, kan Skattestyrelsens kontroller blive mere omfattende.

en stikprøveundersøgelse fra 2018 undersøgte Skattestyrelsen, om fravalg af re-

vision havde betydning for mængden af fejl i angivelserne for skat og moms. Un-

dersøgelsen viste, at små og mellemstore selskaber generelt har udfordringer

med fejl i angivelserne, og at fravalg af revision i højere grad giver fejl i angivel-

serne af både skat og moms,

jf. figur 11.

Figur 11. Fejlprocent for små og mellemstore selskaber, der kan fravælge revision, 2018

Pct.

100

Fejlpct. på skat

Revision

Uden revision

Fejlpct. på moms

Anm.: Forskellene i fejlprocenten mellem de to grupper er signifikante for både skat og moms. Revision

dækker både over fuld revision og anden hjælp fra revisor.

Kilde: Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens kontroller af små og mellemstore selskaber uden revision er der-

for også blevet styrket. Der er blandt andet udviklet digitale værktøjer til udvæl-

gelse af de selskaber med størst risiko for at begå fejl i angivelserne.

I modellen tjekkes oplysningerne fra selskaber, og de sammenholdes med andre

indikatorer for angivelsesfejl, fx tidligere revisoranmærkninger i årsregnskabet,

om selskabet er i en særlig risikofyldt branche, forskelle i selvangivet omsætning

og Skattestyrelsens beregnede omsætning som følge af selskabets momsangivel-

ser. Selskaber med størst risiko for fejl bliver derefter udvalgt til nærmere undersø-

gelse og kontrol,

jf. figur 12.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 23

Figur 12. Udvælgelse af selskaber til kontrol

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 24

Hovedaktionærer optager lån i selskabet uden

korrekt beskatning

Skattestyrelsen kontrollerer selskabers lån til hovedaktionærer

–

også kaldet akti-

onærlån. Aktionærlån betragtes som en hævning, der bliver beskattet efter samme

regler som løn og udbytte.

Skattestyrelsen kontrollerer, om der er betalt den korrekte skat af aktionærlånene.

Fra 2018 til 2020 har Skattestyrelsen identificeret i alt 557 hovedaktionærer, som

har optaget aktionærlån i eget selskab, men ikke betalt den korrekte skat af lånet.

Hovedaktionærerne har efterfølgende modtaget skatteopkrævninger for et samlet

beløb på knap 100 mio. kr.,

jf. figur 13.

Figur 13. Hovedaktionærer med forkert indbetalt skat af aktionærlån, 2018-2020

Antal

400

300

Mio. kr.

100 mio.

Kontrol af aktionærlån

Hovedaktionærer har modtaget

skatteopkrævninger for knap 100

mio. kr. som følge af kontrolindsatsen

af aktionærlån fra 2018 til 2020.

200

246

100

195

116

2018

Hovedaktionærer

2019

2020

Skatteopkrævninger (højre akse)

Anm.: I tallene indgår kontroltal fra kontrolprojekterne om hovedaktionærer og deres selskaber samt

revisors medvirken til regelefterlevelsen.

Kilde: Skattestyrelsen.

Antallet af sager har i perioden fra 2018 til 2020 været faldende, mens det gen-

nemsnitlige provenu i de enkelte sager er steget fra knap 140.000 kr. pr. sag til

250.000 kr. pr. sag. En af forklaringerne herpå er, at Skattestyrelsen er blevet

bedre til at udvælge de rigtige sager til kontrol.

Skattestyrelsens kontrolindsats i 2020 resulterede i fund af 116 hovedaktionærer,

som havde optaget et aktionærlån uden den korrekte beskatning og efterfølgende

modtog skatteopkrævninger på samlet 29 mio. kr.,

jf. figur 13.

Skattestyrelsen har fortsat fokus på aktionærlån og kontrollerer, om selskaberne

betaler den korrekte skat, når de giver lån til en af deres hovedaktionærer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 25

Skattehuller lukkes ved kontrol af tvangsopløste

selskaber

Selskaber kan sendes til tvangsopløsning, hvis de ikke rettidigt har indsendt deres

årsrapport til Erhvervsstyrelsen og heller ikke har reageret på rykkerproceduren.

Når et selskab tvangsopløses, skal domstolene ud fra blandt andet selskabets

økonomi vurdere, hvordan selskabet eventuelt skal opløses. Fra 2016 til 2020

blev godt 51.000 selskaber sendt til tvangsopløsning.

Skattestyrelsen har i perioden visiteret og kontrolleret hovedaktionærer bag

tvangsopløste små og mellemstore selskaber. Indsatsen har i alt resulteret i op-

krævninger for knap 200 mio. kr.

Opløsning af selskaber er et område, hvor der laves mange simple fejl. Skattesty-

relsens indsats fokuserer på, at disse fejl opdages og rettes så tidligt som muligt,

hvilket øget muligheden for, at den korrekte skat bliver betalt og afregnet.

Skattestyrelsen visiterer alle tvangsopløste små og mellemstore selskaber. Der

kontrolleres blandt andet for beskatning af omsætning, som ikke er oplyst til Skat-

testyrelsen (udeholdt omsætning) og aktionærlån samt opgørelse af manglende

købsmoms og salgsmoms. Langt de fleste selskaber bliver tvangsopløst, uden der

er behov for, at Skattestyrelsen foretager yderligere kontrol. Dog bliver de mest ri-

sikobetonede selskaber og hovedaktionærerne bag udtaget til en nærmere kon-

trol,

jf. boks 7.

Her kontrollerer Skattestyrelsen, om der er indtjening og andre aktiviteter, som

ikke er beskattet korrekt, eller om hovedaktionærerne har trukket værdier ud af

selskabet uden beskatning forud for opløsningen.

Fra 2016 til 2020 har Skattestyrelsen i alt udtaget 738 hovedaktionærer til nær-

mere kontrol. Der er i 663 tilfælde opdaget uoverensstemmelser mellem de oplys-

ninger, de tvangsopløste selskaber har angivet til Skattestyrelsen og forholdene af-

dækket ved kontrollerne. Det har medført skatteopkrævninger for i alt 198 mio. kr.,

jf. figur 14.

Figur 14. Kontrol af hovedaktionærer i de tvangsopløste selskaber, 2016-2020

Antal

300

250

200

150

100

2016

2017

2018

2019

2020

220

130

Mio. kr.

738

Kontrollerede hovedaktionærer

Skattestyrelsen har fra 2016 til 2020

kontrolleret 738 hovedaktionærer

bag de tvangsopløste selskaber. I

663 tilfælde betød det en skatteop-

krævning.

190

103

Kontrollerede hovedaktionærer

Skatteopkrævninger (højre akse)

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 26

Resultaterne fra kontrolindsatsen viser også, at nogle tvangsopløste selskaber

indberetter kunstigt høje beløb fx for lønudbetaling til hovedaktionæren. Ved at

indberette en kunstig høj lønudbetaling med en meget høj trækprocent kan hoved-

aktionæren forsøge at trække penge ud til sig selv i stedet for at betale selskabets

kreditorer, herunder Skattestyrelsen. I disse tilfælde opkræves de korrekte beløb

hos hovedaktionæren i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol.

Skattestyrelsen arbejder ikke alene på at bekæmpe fejl ved tvangsopløsning af

selskaber. Sammen med selskabernes kuratorer, advokater, revisorer og banker

fastlægger Skattestyrelsen selskabernes værdi og eventuelle skjulte værdier, så

de kan beskattes. Derudover involverer samarbejdet også Erhvervsstyrelsen, skif-

teretterne og myndigheder i andre lande. Der er således også på dette område et

stærkt tværgående myndighedssamarbejde.

Boks 7. Skattestyrelsens kontrol af tvangsopløste selskaber

I kontrollerne af tvangsopløste selskaber indhenter Skattestyrelsen blandt andet oplys-

ninger fra regnskabsmateriale, bankkontoudtog og privatforbrugsoplysninger. Oplysnin-

gerne sammenholdes med selskabernes selvangivne indkomster, momsangivelser, af-

regning af A-skat og AM-bidrag samt beskatning af hovedaktionærerne.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 187: Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Selskabernes skattebetaling

Side 27

www.sktst.dk

Skattestyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen