SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 184
Offentligt

Årsrapport 2021

Skatteankestyrelsen

Skatteministeriet

Årsrapport

Marts 2022

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 1

Indholdsfortegnelse

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.1.5

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

Påtegning af det samlede regnskab ..................................................................................................2

Beretning ......................................................................................................................................................4

Præsentation af Skatteankestyrelsen.................................................................................................... 5

Ledelsesberetning ............................................................................................................................................ 5

Kerneopgaver og ressourcer ....................................................................................................................... 8

Målrapportering ................................................................................................................................................10

Forventninger til det kommende år .......................................................................................................14

Regnskab .................................................................................................................................................. 16

Anvendt regnskabspraksis ........................................................................................................................17

Resultatopgørelse mv. ..................................................................................................................................18

Balancen ...............................................................................................................................................................21

Egenkapitalforklaring ....................................................................................................................................24

Likviditet og låneramme ..............................................................................................................................25

Opfølgning på lønsumsloft .........................................................................................................................26

Bevillingsregnskabet .....................................................................................................................................26

Bilag............................................................................................................................................................. 28

Noter til resultatopgørelse og balance.................................................................................................29

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver .......................................................................................................29

Note 2: Materielle anlægsaktiver .............................................................................................................30

Note 3: Nedskrivning......................................................................................................................................31

Note 4: Hensatte forpligtelser ...................................................................................................................32

Note 5: Eventualaktiver og -forpligtelser ............................................................................................32

Indtægtsdækket virksomhed ...................................................................................................................33

Fællesstatslige løsninger mv. ...................................................................................................................33

Gebyrfinansieret virksomhed ...................................................................................................................33

Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning..................................................................................33

Forelagte investeringer ................................................................................................................................33

It-omkostninger ................................................................................................................................................33

Supplerende bilag ...........................................................................................................................................34

På grund af afrunding kan der forekomme mindre differencer på sammentællinger i årsrapportens tabeller.

Tabeller der er udfyldt med ”0,0” betyder, at der fremstår et tal, som er mindre end 50.000 kr.

Tabeller der er udfyldt med ”-” betyder, at der ikke fremstår

en saldo på regnskabsposten.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 2

Påtegning af det sam-

lede regnskab

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 3

Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af Skatteankestyrelsens økono-

miske og faglige resultater for 2021. I årsrapporten redegøres for styrelsens målopfyldelse,

ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og forpligtelser.

For at styrke økonomi- og resultatstyring er fokus i årsrapporten lagt på afrapportering af

årets faglige og finansielle resultater.

For de hovedkonti, der udgør virksomhedens drift, indeholder årsrapporten endvidere virk-

somhedens regnskabsmæssige forklaringer.

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Skatteankestyrelsen (CVR-num-

mer 10 24 28 94) er ansvarlig for:

•

§ 09.11.02. Skatteankestyrelsen (driftsbevilling)

•

§ 09.51.31 Klagegebyr (anden bevilling)

Dette gælder også de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbin-

delse med bevillingskontrollen for 2021.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformatio-

ner eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten

er fyldestgørende,

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis, og

at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvalt-

ning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

København, den 8. marts 2022

København, den 3. marts 2022

_________________________

Jens Brøchner

Departementschef

Skatteministeriets departement

_________________________

Winnie Jensen

Direktør

Skatteankestyrelsen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 4

Beretning

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 5

Beretningen beskriver kortfattet Skatteankestyrelsen og regnskabsårets faglige og finan-

sielle resultater, herunder væsentlige forhold, der har påvirket eller forventes at påvirke sty-

relsens aktiviteter og forhold. Endvidere beskrives forventningerne til det kommende år.

2.1 Præsentation af Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsens hovedformål er at sikre kompetent og uafhængig klagebehandling på

skatte- og vurderingsområdet.

Skatteankestyrelsen er et fælles sekretariat for flere klagemyndigheder, der omfatter Lands-

skatteretten og en række ankenævn: skatteankenævn, vurderingsankenævn, fællesanke-

nævn og motorankenævn. Fællesankenævnene nedlægges med udgangen af 2021.

Skatteankestyrelsen behandler og forbereder afgørelsesudkast i klagesagerne, men Lands-

skatteretten eller ankenævnet træffer den endelige afgørelse i sagen. Der er dog visse sags-

områder, hvor styrelsen selv træffer afgørelse.

Skatteankestyrelsen skal sikre en ensartet, gennemskuelig og uafhængig klagesagsbehand-

ling, så borgere og virksomheder kan have tillid til, at deres klager behandles ordentligt. End-

videre sikrer Skatteankestyrelsen klar vejledning om klagebehandlingen og god service til

borgere og virksomheder. Styrelsen bestræber sig på altid at forberede og levere korrekte

og velfunderede udkast til afgørelser for afgørelsesmyndighederne inden for rimelig tid.

Skatteankestyrelsen behandler hver enkelt klage ansvarsfuldt og kommunikerer klart og ty-

deligt, hvad der ligger til grund for afgørelsen.

Medarbejderne i Skatteankestyrelsen er højt specialiserede og håndterer dagligt komplekse

opgaver. Den høje faglighed og det stærke samarbejde giver styrelsens medarbejdere faglig

ballast og kompetence til at skrive udkast til afgørelser af ensartet og god kvalitet. Skattean-

kestyrelsens medarbejdere er åbne og servicemindede, når de er i kontakt med borgere,

virksomheder og afgørelsesmyndigheder.

2.2 Ledelsesberetning

I 2021 har Skatteankestyrelsen udarbejdet en ny strategi frem mod 2024. Hovedudfordrin-

gen bag strategien er håndtering af lange sagsbehandlingstider, som Skatteankestyrelsen

har været udfordret af siden etableringen i 2014. De to seneste år har den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid været faldende, og særligt faldet i 2021 var markant. Med strategien

sættes endnu mere fokus på en effektiv og kompetent sagsbehandling og på at skabe

transparens omkring opgaveløsningen, så borgere og virksomheder kan få korrekte afgørel-

ser til rette tid.

Strategien er udviklet inden for rammen af den samlede strategi for hele Skatteministeriets

koncern. Koncernstrategiens vision er at skabe fundamentet for finansieringen af den of-

fentlige sektor gennem en række værdier og pejlemærker. Skatteankestyrelsens strategi

skal være med til at realisere denne vision.

Mål for sagsproduktionen er beskrevet i styrelsens mål- og resultatplan. Skatteankestyrel-

sen har i 2021 både opfyldt målet for antallet af afgjorte sager og målet for den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid. I 2021 blev der i alt afgjort 8.329 sager, og den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid var på 17,4 måneder. I 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

på 25,7 måneder. Dermed er sagsbehandlingstiden faldet markant i 2021. Sagsbehand-

lingstiden er dog fortsat høj inden for visse sagsområder og lav for andre.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 6

På de borgernære sagsområder har styrelsen ikke kunnet nå målet om, at 100 procent af sa-

gerne skulle afgøres inden for maksimalt 12 måneder. 96 procent af de borgernære sager

blev i 2021 afgjort inden for 12 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for bor-

gernære sager afgjort i 2021 var 7,9 måneder og dermed noget under 12 måneder. Skatte-

ankestyrelsen har fokus på, at den maksimale sagsbehandlingstid på 12 måneder fremover

overholdes for alle sager.

Skatteankestyrelsen har også i 2021 været påvirket af COVID-19. Især i første halvdel af året

har styrelsens medarbejdere arbejdet hjemmefra. Generelt har styrelsens digitale arbejds-

gange og medarbejdernes fleksibilitet gjort det muligt at håndtere COVID-19 uden nedgang i

sagsproduktionen. Dog har det i en periode været nødvendigt at udskyde afgørelsen af de

sager, der skulle behandles på retsmøder i Landsskatteretten og på møder i skatte-, vurde-

rings-, fælles- og motorankenævnene. Dette har i begrænset omfang medført en længere

gennemsnitlig sagsbehandlingstid.

Sagsbeholdningen er i løbet af 2021 steget fra 11.902 sager ved årets begyndelse til 14.458

sager ved årets udgang. Det skyldes især, at der i 2021 er åbnet for klager over historiske

vurderinger af erhvervs-, skov- og landbrugsejendomme mv. Historiske vurderinger omfat-

ter de vurderinger, der er foretaget eller videreført i perioden, hvor vurderingerne har været

suspenderet. Det svarer til vurderingerne for perioden 2013-2020.

De første klager over nye ejendomsvurderinger er indkommet i slutningen af 2021, og Skat-

teankestyrelsen følger udviklingen i klageindgangen tæt med henblik på at tilpasse og di-

mensionere styrelsens ressourcer på den bedst mulige måde.

Der har i 2021 været arbejdet med at forberede den nye struktur for vurderingsankenævn,

som trådte i kraft fra 1. januar 2022. Ligeledes har styrelsen forberedt sig på, at der i Lands-

skatteretten samt i vurderings-, skatte- og motorankenævnene skal udpeges nye medlem-

mer fra medio 2022.

Folketingets Ombudsmand har sat fokus på behandlingen af klagesager, der hænger sam-

men med mulige straffesager. Af retssikkerhedsmæssige grunde er der behov for at undgå

lange sagsbehandlingstider. For at understøtte samarbejdet med Skattestyrelsen om disse

sager har Skatteankestyrelsen iværksat en række tiltag, herunder et pilotprojekt, som skal

sikre en hurtigere og mere effektiv afvikling af nye sager. For 2022 er der sat et særskilt mål

for sager på straffesagsområdet i Skatteankestyrelsens mål- og resultatplan.

Økonomiske hoved- og nøgletal

tabel 1

nedenfor fremgår de økonomiske hoved- og nøgletal for Skatteankestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 7

Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal (mio. kr.)

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver i alt (materielle og immaterielle)

Omsætningsaktiver (ekskl. likvider)

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen (pct.)

Bevillingsandel (pct.)

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris

449,3

0,6

434,7

0,7

527,3

0,6

83,1

100

46,2

100

58,0

101

24,4

5,6

-52,8

-22,5

-64,2

13,2

6,1

-102,3

-12,5

-29,8

10,5

6,1

-96,6

10,5

-29,8

-364,7

346,1

-18,6

-18,9

-17,8

-410,1

359,5

-50,6

-50,9

-49,5

-437,1

442,4

5,3

5,0

5,7

2020

2021

2022

Anmærkning: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten for 2021 er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn på i alt 1,0 mio. kr.

reklassificeret og flyttet fra den bogførte registrering under kortfristet gæld til omsætningsaktiverne, jf. Økonomistyrelsens

Vejledning om

kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporter 2021.

Der er tilsvarende foretaget rettelser herfor i sammenligningsåret hvor

relevant. Der er afrundingsdifferencer i tabellen.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

Regnskabsresultatet for 2021 er sammenfattet i

tabel 1

ovenfor og viser, at Skatteankesty-

relsen i 2021 har haft et samlet overskud på 49,5 mio. kr. i forhold til årets samlede bevilling,

heraf 42,0 mio. kr. på løn og 7,5 mio. kr. på øvrig drift.

Årets resultat afspejler et mindreforbrug i forhold til den tildelte bevilling, der blandt andet

skyldes udskydelse af udnævnelse af nye vurderingsankenævn samt den nye tidsplan for

udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Endvidere skyldes mindreforbruget et van-

skeligt rekrutteringsmarked både i forhold til genbesættelse af eksisterende stillinger og re-

kruttering af nye medarbejdere. En nærmere redegørelse for årets økonomiske resultat

fremgår af

afsnit 3.2.

Udnyttelsesgraden for lånerammen er faldet fra 83,1 procent i 2020 til 46,2 procent i 2021,

hvilket primært kan henføres til årets nedskrivning på 9,2 mio. kr. på projektet DUKE (Digital

understøttelse af klager over ejendomsvurdering) samt årets afskrivninger på 4,8 mio. kr.

Desuden har der været færre aktiverede udviklingsomkostninger. Fra 2020 til 2021 er låne-

rammen faldet fra 29,4 mio. kr. til 28,5 mio. kr. Se mere herom i afsnit 3.5 og note 1 og 2 i bi-

lag 4.

Antal årsværk er faldet fra 449,3 i 2020 til 434,7 i 2021, svarende til et fald på i alt 14,6. Det

skyldes et vanskeligt rekrutteringsmarked både i forhold til genbesættelse af eksisterende

stillinger og rekruttering af nye medarbejdere. Prisen pr. årsværk udgør 0,6 mio. kr. i 2020 og

0,7 mio. kr. i 2021, og den er således steget med 0,1 mio. kr. I årsværksprisen indgår honora-

rer til rets- og nævnsmedlemmer, der i 2020 og 2021 udgjorde henholdsvis 19,9 mio. kr. og

18,5 mio. kr. Rets- og nævnsmedlemmer indgår ikke i opgørelsen af Skatteankestyrelsens

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 8

årsværk. Beregnes årsværksprisen ekskl. honorarer til rets- og nævnsmedlemmer, udgør

årsværksprisen 0,6 mio. kr.

Skatteankestyrelsens drift og administrerede ordninger

Skatteankestyrelsen er ansvarlig for de ordninger, som samlet fremgår af

tabel 2.

Forklarin-

ger til forbruget indgår under de øvrige afsnit.

Skatteankestyrelsens driftskonto er følgende:

•

§ 09.11.02 Skatteankestyrelsen (Driftsbevilling)

De administrerede ordninger udgør bevillinger under § 09.51.31 Klagegebyr, som fremgår af

tabel 2.

Tabel 2. Virksomhedens ordninger

Bevilling

(FL + TB)

Udgifter

Indtægter

Administrerede ordninger

Udgifter

Indtægter

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

(mio. kr.)

Drift

Regnskab

361,1

-0,5

0,1

-5,1

Overført

overskud ul-

timo

49,5

0,0

410,1

0,0

0,1

-4,5

Skatteankestyrelsens overførte overskud udgjorde 49,7 mio. kr. primo 2021. Der er et over-

skud i 2021 på 49,5 mio. kr., hvorefter det overførte overskud ultimo 2021 er forøget til 99,2

mio. kr.

Oplysninger om de enkelte hovedkonti fremgår af afsnit

3.7 Bevillingsregnskabet.

2.3 Kerneopgaver og ressourcer

Skatteankestyrelsen har tre hovedopgaver inklusive

generelle fællesomkostninger,

som er

angivet i finansloven for 2021, jf.

tabel 3.

Alle aktiviteter kan henføres til hovedopgaver og

opgøres i forhold til bevilling samt de realiserede regnskabstal.

tabel 3

fremgår Skatteankestyrelsens ressourceforbrug, herunder bevillingen for 2021

fordelt på hovedopgaver på baggrund af fordelingen på finansloven og tillægsbevillingslo-

ven for 2021 samt de realiserede regnskabstal.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 9

Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

Opgave

(mio. kr.)

0. Generelle fællesomkostninger

1. Klar vejledning og god service til bor-

gere og virksomheder samt korrekte ad-

ministrative afgørelser

2. Let tilgængelig og dækkende informa-

tionsvirksomhed

I alt

Bevilling

(FL+TB)

-116,1

-292,8

Øvrige

indtægter

-0,1

-0,4

Omkost-

ninger

94,9

265,1

Andel af

årets over-

skud

-21,3

-28,1

-1,2

1,2

0,0

-410,1

-0,5

361,1

-49,5

Anmærkning: En mindre andel af styrelsens lønforbrug er ved årets afslutning fordelt på finanslovsformål på baggrund af fordelingsnøglen, der

blev anvendt ved Skatteankestyrelsens opgørelse af grundbudgettet for 2021. Fordelingen af bevilling er foretaget på baggrund af styrelsens

opgaveportefølje. Der forekommer afrundingsdifferencer i tabellen.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS), SAP Intern og Finansloven

Ud fra principperne i Økonomistyrelsens tværstatslige krav (gældende fra 1. januar 2016) er

der for 2021 foretaget en regnskabsmæssig registrering af generelle fællesomkostninger

under hovedopgave 0.

Generelle fællesomkostninger,

hvor der blandt andet er registreret

omkostninger til husleje, facility management, understøttelse fra Administrations- og Ser-

vicestyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt fra understøttende funktioner, så-

som direktionssekretariat, økonomi mv.

For de øvrige hovedopgaver bemærkes, at der under hovedopgave 1 og 2 alene er registre-

ret omkostninger til øvrig drift og løn direkte knyttet til udførelse af opgaverne.

Der er i 2021 et samlet mindreforbrug på 49,5 mio. kr., der er fordelt på henholdsvis løn på

42,0 mio. kr. og øvrig drift på 7,5 mio. kr.

Hovedopgave 0. Generelle fællesomkostninger:

Der er et mindreforbrug på 21,3 mio. kr. vedrørende hovedopgave 0.

Generelle fællesom-

kostninger,

som blandt andet kan henføres til mindreforbrug på øvrig drift som følge af

hjemsendelsen af styrelsens medarbejdere på grund af COVID-19. Årets lavere aktivitetsni-

veau har også medført, at der ikke har været behov for at anvende styrelsens samlede bevil-

ling. Styrelsens udgifter til it-understøttelsen har også været lavere end forudsat. Hertil kom-

mer mindreforbrug på løn, som primært kan henføres til et vanskeligt rekrutteringsmarked

både i forhold til genbesættelse af eksisterende stillinger og rekruttering af nye medarbej-

dere.

Hovedopgave 1. Klar vejledning og god service til borgere og virksomheder samt korrekte

administrative afgørelser:

Der er et mindreforbrug på 28,1 mio. kr. vedrørende hovedopgave 1.

Klar vejledning og god

service til borgere og virksomheder samt korrekte administrative afgørelser.

Det kan pri-

mært henføres til et vanskeligt rekrutteringsmarked. Styrelsens personaleomsætning har

desuden været højere end de seneste år. Hertil kommer, at antallet af afgjorte sager ved

Skatteankenævnene i et væsentligt omfang ikke har udløst den forventede særlige honore-

ring af nævnsmedlemmer.

Hovedopgave 2. Let tilgængelig og dækkende informationsvirksomhed:

Forbruget afviger ikke fra bevillingen på hovedopgave

2. Let tilgængelig og dækkende infor-

mationsvirksomhed.

Hovedopgaven omfatter ressourcer anvendt på formidling af admini-

strativ praksis gennem offentliggørelse af afgørelser i afgørelsesdatabasen. Det er alene

lønomkostninger til vedligeholdelse af databasen og omkostninger til selve offentliggørel-

sen, som afholdes under hovedopgave 2.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 10

2.4 Målrapportering

Skatteankestyrelsen har opfyldt seks ud af otte mål i mål- og resultatplanen for 2021. Sty-

relsens mål og resultater i 2021 fremgår af

tabel 4.

Målopfyldelsen for udvalgte mål er be-

skrevet nærmere nedenfor.

Oversigt over årets målopfyldelse

tabel 4

fremgår årets mål- og resultatopfyldelse i Skatteankestyrelsen for 2021.

Tabel 4. Årets resultatopfyldelse

Mål

Succeskriterium

Opnåede resultater

Målopfyldelse

Pejlemærke 1: Skatteankestyrelsen skal sikre, at borgere og virksomheder oplever en effektiv, pålidelig

og kompetent administration, mens kerneinteressenter oplever styrelsen som lydhør og samarbejdsori-

enteret.

1.1 Omdømme

(koncernfælles)

Resultatet af den årlige om-

dømmemåling, som foreta-

ges i 3. kvartal 2021, skal

som minimum være 3,3 po-

int. Der måles på en skala fra

1-5.

Resultatet af interessentun-

dersøgelsen, der foretages i

2021, skal som minimum

være 4,0 point. Der måles på

en skala fra 1-5. Der skal ud-

arbejdes en handleplan for

interessenthåndtering for

2021 i 1. kvartal 2021.

Omdømmemålingens resul-

tat blev 3,3 point.

Opfyldt

1.2 Interessent-

håndtering

(koncernfælles)

Interessentundersøgelsens

resultat blev 4,1 point. Hand-

leplan er udarbejdet i 1. kvar-

tal.

Opfyldt

Pejlemærke 2: Skatteankestyrelsen skal sikre en effektiv og ensartet klagebehandling af høj kvalitet,

samt at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nedbringes.

2.1 Sagsafgang

(drift)

Antallet af afsluttede sager

for 2021 er 7.500-8.500 sa-

ger. Målet opgøres uden ad-

ministrative sager.

Den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid i 2021 er 24-27

måneder. Målet opgøres

uden administrative sager.

100 pct. af borgernære sager

modtaget efter 1. januar

2019 er afsluttet inden for 12

måneder fra sagens modta-

gelse, såfremt der ikke Ind-

træffer eksterne hændelser,

der forlænger sagsbehand-

lingstiden.

Skatteankestyrelsen har af-

gjort 8.329 sager.

Opfyldt

2.2 Samlet gen-

nemsnitlig sags-

behandlingstid

(drift)

2.3 Opfyldelse af

sagsbehandlings-

mål for borger-

nære sager ind-

kommet efter 1.

januar 2019

(drift)

Den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid var på 17,4 må-

neder.

Opfyldt

96 procent af de borgernære

sager, som blev modtaget i

2020, blev afgjort inden for

12 måneder.

Ikke opfyldt

Pejlemærke 3: Skatteankestyrelsen skal udarbejde ambitiøse og realistiske planer for forbedrings- og

udviklingstiltag og sikre, at disse implementeres fuldt ud på tværs af styrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 11

3.1 Prognosepræ-

cision

(koncernfælles)

Afvigelsen mellem faktisk

forbrug og prognose for bud-

get for den samlede driftsbe-

villing ligger inden for en ud-

svingsmargin på +/- 5 pct. i

alle fire kvartalsopgørelser.

1. kvartal: 6,4 procent

2. kvartal: 6,9 procent

3. kvartal: 2,7 procent

4. kvartal: 4,7 procent

Ikke opfyldt

Pejlemærke 4: Skatteankestyrelsen skal sikre en kontinuerlig høj faglighed gennem rettidig rekruttering

af nødvendige kompetencer samt strategisk medarbejder- og ledelsesudvikling.

4.1 Interessenter

oplever, at styrel-

sen har kompe-

tente medarbej-

dere med høj fag-

lighed.

(koncernfælles)

4.2 Styrelsen har

identificeret kriti-

ske behov for re-

kruttering og

kompetenceud-

vikling samt fast-

holdelse de kom-

mende 2-3 år og

har udarbejdet

konkrete planer

for dette.

(koncernfælles)

Kilde: Skatteankestyrelsens mål- og resultatplan for 2021

Resultatet af måling af hhv.

kompetencer og faglighed

(gennemsnit) der foretages i

styrelsernes interessentana-

lyse 2021, skal som mini-

mum være 4,0 point. Der må-

les på en skala fra 1-5.

Målet anses som nået, når

Skatteankestyrelsen 1) har

identificeret kritiske behov

for rekruttering, kompeten-

ceudvikling og fastholdelse

(1. halvår 2021), og 2) har ud-

arbejdet planer for tiltag, der

kan understøtte dette (2.

halvår 2021).

Interessentundersøgelsens

resultat for tilfredshed med

kompetencer og faglighed

(gennemsnit) blev 4,1 point.

Opfyldt

Der er identificeret kritiske

behov for rekruttering, kom-

petenceudvikling og fasthol-

delse. Der er endvidere udar-

bejdet planer for tiltag, som

kan støtte dette.

Opfyldt

Uddybende analyse og vurderinger

I det følgende uddybes de væsentligste opnåede og ikke opnåede mål. Følgende mål be-

skrives:

•

Mål 2.1 Sagsafgang

•

Mål 2.2 Samlet gennemsnitlig sagsbehandlingstid

•

Mål 2.3 Opfyldelse af sagsbehandlingsmål for borgernære sager indkommet efter 1. ja-

nuar 2019

•

Mål 3.1 Prognosepræcision

•

Mål 4.2 Styrelsen har identificeret kritiske behov for rekruttering og kompetenceudvikling

samt fastholdelse de kommende 2-3 år og har udarbejdet konkrete planer for dette

Mål 2.1 Sagsafgang

Det samlede resultatkrav for sagsafgang er opfyldt. Samlet set afgjorde Skatteankestyrelsen

8.329 sager i 2021, og styrelsen nåede derfor det samlede resultatkrav på mindst 7.500 sa-

ger.

Skatteankestyrelsen har også i 2021 været påvirket af COVID-19, og det har betydet, at med-

arbejderne har arbejdet hjemmefra en del af året. Styrelsen har tilpasset sin måde at ar-

bejde på, og gennem digitale løsninger og fleksibilitet sikret en effektiv sagsbehandling og

sagsproduktion.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 12

Mål 2.2 Samlet gennemsnitlig sagsbehandlingstid

Resultatkravet for den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev nået i 2021. Den

samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev 17,4 måneder, mens resultatkravet var

24-27 måneder. Til sammenligning var den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid

25,7 måneder i 2020.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er dermed faldet betydeligt i 2021.

Sagsbehandlingstiderne og det tilhørende resultatkrav opgøres fra og med 2021 uden ad-

ministrativt afsluttede sager. Disse sager har typisk kort sagsbehandlingstid. Den samlede

gennemsnitlige sagsbehandlingstid havde således været endnu lavere i 2021, hvis den

gamle praksis stadig havde været gældende.

Væsentlige forklaringer på den faldende sagsbehandlingstid er for det første, at borgernære

sager generelt afsluttes hurtigt, og at styrelsen har færre meget gamle sager tilbage i be-

holdningen. Der er dog stadig behov for en særlig indsats i forhold til gamle sager, jf.

afsnit

2.5

Forventninger til det kommende år.

En anden årsag til det markante fald i 2021 er, at en stor del af sagerne i forbindelse med

den fremrykkede klageadgang for erhvervs-, skov- og landbrugsejendomme mv. blev afslut-

tet forholdsvis tidligt i sagsbehandlingsprocessen.

For det tredje er inddrivelsessager også med til at trække den samlede gennemsnitlige

sagsbehandlingstid ned. For inddrivelsessager er der et særligt krav om, at sagsbehand-

lingstiden ikke må overstige én måned fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst. Den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid for disse sager var i 2021 på 0,8 måneder.

Selvom den gennemsnitlige sagsbehandlingstid samlet set har udviklet sig positivt, er der

fortsat en lang sagsbehandlingstid inden for nogle sagsområder. Det er derfor et af Skatte-

ankestyrelsens vigtigste fokuspunkter også fremover at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden 2016 sammenholdt med sags-

beholdningen fremgår af

figur 1.

Figur 1. Samlet sagsbeholdning og gennemsnitlig sagsbehandlingstid, 2016 til 2021

Kilde: Baseret på registreringer i Skatteankestyrelsens sagsbehandlingssystem

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 13

Mål 2.3 Opfyldelse af sagsbehandlingsmål for borgernære sager indkommet efter 1. januar

2019

Resultatkravet for borgernære sager blev ikke opfyldt. I alt 96 procent af sagerne blev afgjort

inden for maksimalt 12 måneder, mens resultatkravet var 100 procent.

Resultatkravet i 2021 gælder for borgernære sager, som blev modtaget i 2020 (og dermed

nåede 12 måneders fristen i løbet af 2021). Borgernære sager omfatter personskattesager,

motorsager og visse erhvervsskattesager.

Sager, som har været omfattet af en ekstern hændelse, der forlænger sagsbehandlingsti-

den, er undtaget fra sagsbehandlingsmålet. Det kan være, når sagen er stillet i bero på grund

af en straffesag, en domstolssag eller på grund af syn og skøn, hvis der er tale om en princi-

piel sag, hvis der er anmodet om retsmøde eller som følge af klagerens manglende medvir-

ken.

Skatteankestyrelsen modtog i alt 2.076 borgernære sager i 2020. Status i 2021 (dvs. efter de

12 måneder) er, at 275 sager var undtaget fra sagsbehandlingsmålet på grund af en ekstern

hændelse. 1.728 sager (96 procent) blev afgjort inden for maksimalt 12 måneder, og 73 sa-

ger (4 procent) blev ikke afgjort inden for maksimalt 12 måneder.

Af de 73 sager, som ikke blev afgjort inden for maksimalt 12 måneder, var årsagen for 63 sa-

ger forsinkelse i Skatteankestyrelsen, mens årsagen for 10 sager var forsinkelse af nævns-

mødet

–

enten pga. COVID-19 eller af andre årsager.

Af de 63 sager, som blev forsinket i Skatteankestyrelsen, skyldtes de 48 af forsinkelserne en

fejloprettelse af sagerne i visitationsfasen. Disse forsinkelser forekom alle i januar 2021. Pro-

ceduren for de pågældende sagstyper er efterfølgende ændret, så fejlen ikke sker igen.

Målopfyldelsen har været stigende i løbet af 2021 og var på 88 procent ved udgangen af 1.

kvartal, 93 procent ved udgangen af 2. kvartal, 95 procent ved udgangen af 3. kvartal og 96

procent ved udgangen af 4. kvartal.

Mål 3.1 Prognosepræcision

Resultatkravet for prognosepræcisionen er ikke opfyldt, da målet for 1. og 2. kvartal 2021

ikke er nået. Den manglende målopfyldelse i 1. halvår 2021 skyldes primært aktivitetsæn-

dringer som følge af forsinkede rekrutteringer grundet et vanskeligt rekrutteringsmarked og

en højere medarbejderafgang end forventet. Herudover har der været aktivitetsændringer

som følge af COVID-19, hvilket særligt har påvirket styrelsens møde-, uddannelses- og rejse-

aktiviteter. I 2. halvår 2021 har styrelsen fokuseret sine rekrutteringstiltag og fået kontakt til

flere kvalificerede ansøgere på markedet, hvorfor der er sket en stigning i antallet af rekrut-

teringer.

Prognosepræcision udgår som en del af mål- og resultatplanen for 2022, men Skatteanke-

styrelsen vil fortsat have fokus på at opnå prognosepræcision.

Mål 4.2 Styrelsen har identificeret kritiske behov for rekruttering og kompetenceudvikling

samt fastholdelse de kommende 2-3 år og har udarbejdet konkrete planer for dette.

Resultatkravet er opfyldt.

I forhold til rekruttering er der afsat midler til styrket bemanding inden for skatteområdet, li-

gesom der planlægges opnormering på vurderingsområdet i forbindelse med udsendelsen

af de nye ejendomsvurderinger.

De initiativer, som skal understøtte behovet for rekruttering, er blandt andet nye strategier

for rekruttering og employer branding, som forventes færdige i 1. halvår 2022. En ny og opti-

meret rekrutteringsproces bliver implementeret i 1. halvår 2022 i samarbejde med

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 14

Administrations- og Servicestyrelsen. Rekrutteringsprocessen indebærer et hurtigere god-

kendelsesflow og dermed en hurtigere besættelse af stillinger.

De kritiske behov for kompetenceudvikling omfatter oplæring og genoplæring af sagsbe-

handlere på ejendomsområdet for at kunne behandle de forventede klager over nye ejen-

domsvurderinger. Desuden skal styrelsens fortsatte høje faglighed løbende sikres på sær-

lige områder indenfor skatteområdet, herunder bl.a. regnskab, moms og forvaltningsret

samt klager om transfer pricing og energiafgifter.

De initiativer, som skal understøtte disse behov, omfatter genopfriskningskurser for sagsbe-

handlere på ejendomsområdet i 2022 og kompetenceløft i formalitetsspørgsmål målrettet

både nye og erfarne sagsbehandlere, herunder kurser i forvaltningsret og faglige spotkurser.

Inden for transfer pricing, moms og energiafgifter gennemføres løbende særskilte tiltag - fx

søgning på kandidater til transfer pricing-stillinger, udvikling af specialistkompetencer (fx

masterfag i energiafgifter) og styrelsesspecifikke moms-fagdage.

Fastholdelse af medarbejdere er centralt for Skatteankestyrelsen. Styrelsens samlede per-

sonaleomsætning var i 2021 på ca. 15 procent. Denne ønskes nedbragt for at sikre længere

fastholdelse af kernekompetencer. Særligt to grupper vil være i fokus for at sikre længere

fastholdelse: De helt unge medarbejdere med to til tre år i jobbet samt mere erfarne specia-

lister med stort potentiale.

For at opnå dette udarbejdes en ny fastholdelsesstrategi i 1. halvår 2022. Desuden vil styrel-

sens onboardingforløb for nye medarbejdere blive fornyet i 1. halvår 2022 med fokus på

hurtig faglig indføring samt langsigtet fastholdelse af medarbejderne.

2.5 Forventninger til det kommende år

tabel 5

fremgår Skatteankestyrelsens forventninger til det økonomiske resultat for det

kommende år som anført i grundbudgettet for 2022.

Tabel 5. Forventninger til det kommende år

Hovedkonto (mio. kr.)

Bevilling og øvrige indtægter

Udgifter

Resultat

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

Regnskabsår

2021

-410,6

361,1

-49,5

Grundbudget

2022

-437,4

443,1

5,7

Bevilling og øvrige indtægter for Skatteankestyrelsens samlede virksomhed i 2022 er bud-

getteret til 437,4 mio. kr., mens udgifter er budgetteret til 443,1 mio. kr. Hermed udgør det

forventede resultat et underskud på 5,7 mio. kr. Det budgetterede underskud skyldes en for-

ventet tillægsbevilling på 5,7 mio. kr. ved udmøntningen af kontroletape 3 i forbindelse med

den styrkede skattekontrol.

Skatteankestyrelsens indlæste grundbudget i Statens Koncernsystem (SKS) for 2022 på ud-

giftssiden udgør i alt 443,1 mio. kr., som er fordelt med 358,5 mio. kr. på lønsum og 84,6 mio.

kr. på øvrig drift. Hertil kommer indtægter på 0,3 mio. kr.

I 2022 vil Skatteankestyrelsen have fokus på den fortsatte implementering af styrelsens

strategi frem mod 2024. Strategien fokuserer på fortsat at nedbringe sagsbehandlingsti-

derne og sikre en effektiv behandling af klager over skat og vurdering

–

herunder de nye

ejendomsvurderinger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 15

De første klager over nye ejendomsvurderinger for ejerboliger blev modtaget i slutningen af

2021, og tilgangen forventes at fortsætte i et stigende omfang i 2022 og årene derefter. Sty-

relsen har gennem flere år forberedt sig på denne opgave. Erfaringerne med de første klager

over nye ejendomsvurderinger vil blive brugt i den videre planlægning, så både klager over

nye ejendomsvurderinger og klager på øvrige sagsområder bliver behandlet på den mest

optimale måde med den bedst mulige anvendelse af de tilgængelige ressourcer.

I 2022 foretages en evaluering af

Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej

gennem klagesystemet - Retssikkerhedspakke IV.

Retssikkerhedspakken har særligt fokus

på, at sagsbehandlingstiden i klagesystemet nedbringes. Hovedformålet med evalueringen

er at undersøge og dokumentere, om tiltagene i aftalen har haft den ønskede effekt på sags-

behandlingstiden og øget effektiviteten i klagesystemet.

Den 1. januar 2022 er en ny struktur for vurderingsankenævnene implementeret. Vurde-

ringsankenævnene består herefter af 175 kommunale lægmænd og 175 sagkyndige med-

lemmer indstillet af Finans Danmark og Dansk Ejendomsmæglerforening. Den ledende vur-

deringsankenævnsformand er suppleret af to nævnsformænd. Det nye professionelle for-

mandskab skal etablere et praksisudvalg, der med bistand fra sekretariatet i Skatteankesty-

relsen skal sikre ensartetheden i afgørelser og beslutninger på tværs af vurderingsanke-

nævn og sagstyper. Den nye struktur skal sikre en effektiv behandling af de potentielt

mange klager over ejendomsvurderingerne og baserer sig blandt andet derfor primært på

skriftlig votering i klagebehandlingen.

I såvel Landsskatteretten som vurderings-, skatte- og motorankenævn skal der med virkning

fra medio 2022 udpeges nye medlemmer til en ny funktionsperiode.

Et særligt fokuspunkt for Skatteankestyrelsen i 2022 er klagesager, der ønskes fremmet

som følge af en mulig skattestraffesag. I Skatteankestyrelsens Mål- og Resultatplan 2022 vil

der være et særskilt mål for området. Målet skal understøtte en nedbringelse af sagsbe-

handlingstiderne for klagesager, hvor der hos Skatteforvaltningen samtidigt behandles en

straffesag.

Skatteankestyrelsen er som en del af strategi 2024 ved at skabe et tydeligere overblik over

de ældste sager i sagsbeholdningen. Formålet er at lave en målrettet plan for afviklingen af

disse sager. Sagsafviklingen er i forvejen i gang. Men for yderligere at fremskynde en reduk-

tion af gamle sager er det nødvendigt at dedikere ressourcer, etablere rammer og strukturer,

der sikrer, at de gamle sager prioriteres og afsluttes så hurtigt som muligt.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 16

Regnskab

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 17

I dette afsnit redegøres for Skatteankestyrelsens ressourceforbrug i finansåret 2021 udtrykt

ved en resultatopgørelse samt den finansielle status på balancen. Derudover omfatter af-

snittet de hovedkonti, som styrelsen har haft det budget- og regnskabsmæssige ansvar for i

2021.

I afsnittet fremlægges et bevillingsregnskab med årets forbrug af bevillinger pr. hovedkonto,

samt synliggørelse af udnyttelsen af lånerammen og lønsumsloft.

3.1 Anvendt regnskabspraksis

Skatteankestyrelsen følger Bekendtgørelse nr. 116 om statens regnskabsvæsen af 19. fe-

bruar 2018 (Regnskabsbekendtgørelsen) og retningslinjerne i Finansministeriets

Økono-

misk Administrative Vejledning

(ØAV).

Årsrapporten for 2021 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsprincipper mv.,

som fremgår af Økonomistyrelsens

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

december 2021.

Den anvendte regnskabspraksis er baseret på omkostningsprincippet for aktiviteter finan-

sieret under bevillingstypen driftsbevilling. Finansielle data til resultatdisponering og egen-

kapitalforklaring er afstemt med oplysninger fra Statens Bevillingslovssystem (SB). Ved

budgetter er der taget udgangspunkt i de af departementet godkendte beløb. Beløb angives

som udgangspunkt i mio. kr. med én decimal, og der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Tabellerne anvender samme fortegn som i uddata fra SKS. Ved beløb mindre end 50.000 kr.

angives

”0,0” i tabellerne. Hvis der ikke fremstår en saldo, angives ”-” i tabellerne.

Der er ikke sket ændring i anvendt regnskabspraksis i 2021 udover ændring i opgørelsen af

forpligtigelse til over-/merarbejde mv., som er beskrevet nedenfor.

Dispensationer og skøn for omkostningsbaseret regnskab

Skatteankestyrelsen har ingen dispensationer fra det gældende regelsæt vedrørende det

omkostningsbaserede område.

Der er med opgørelse af en række regnskabsposter anvendt skøn. Skønnene er baseret på

følgende forudsætninger:

•

Feriepenge:

Den hensatte forpligtelse til feriepenge er opgjort med udgangspunkt i den

enkelte medarbejders eksakte ferietilgodehavende i Skatteankestyrelsen. Det vil sige, at

beregningen er foretaget ud fra specifikke oplysninger pr. medarbejder, herunder antallet

af feriedage pr. 31. december 2021, udgift pr. skyldig feriedag samt opgørelse over den

særlige feriegodtgørelse, det vil sige den konkrete metode. Opgørelsen følger samme

metode som sidste år, dog beregnes den indefrosne ferie ikke, da feriemidlerne vedrørte

overgangsperioden i forbindelse med ny ferielov.

•

Fleksforpligtelse og over-/merarbejde:

Opgørelsen er baseret på tidsregistreringer over

antallet af timer, som medarbejdere og chefer har til gode pr. 31. december 2021, herun-

der eksempelvis afspadseringstimer og flextimer samt en gennemsnitstimepris. Bereg-

ningen følger samme metode som tidligere år, dog indgår ATN-dage til medarbejdere og

ledere ikke længere i opgørelsen af den øvrige hensatte forpligtigelse under kortfristet

gæld, jf. note 4, idet timerne ikke kan komme til udbetaling. Oplysning om ATN-dage er

indarbejdet som en eventualforpligtigelse, jf. note 5.

•

Åremål:

Opgørelsen er foretaget på baggrund af kontrakter, hvor der er aftalt fratrædel-

sesbeløb, som vil komme til udbetaling ved kontraktudløb eller arbejdsgiverinitieret

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 18

afbrydelse. Der er hensat beløb til én medarbejder, og beløbet er opgjort til en måneds

åremålsløn pr. år i stillingen. Opgørelsen følger samme metode som tidligere.

•

Reetablering:

Der er hensat beløb til reetableringsforpligtelsen vedrørende Skatteanke-

styrelsens lejemål. Værdien er opgjort med 1.000 kr. pr. kvadratmeter til kontor og 100 kr.

pr. kvadratmeter til arkiv. Forpligtelsen er optaget over lejemålets uopsigelighedsperi-

ode, og er opgjort pr. lejemål og under de forudsætninger, som fremgår af de respektive

lejekontrakter. Opgørelsen følger samme metode som sidste år, og Skatteankestyrelsen

følger kvadratmeterprisen, der benyttes i Skatteministeriets øvrige koncern.

•

Honorar til skatteankenævnsmedlemmer:

I henhold til bekendtgørelse nr. 635 af 13. maj

2020 om forretningsorden for Skatteankenævn, § 17, er der hensat beløb til en variabel

del af de faste medlemmers vederlag, der er afhængig af nævnets samlede antal afgjorte

sager på årsbasis fordelt pr. medlem. Der er foretaget et skøn over antal forventede af-

gjorte sager i hele optjeningsperioden, der løber fra 1. juli 2021 - 30. juni 2022. Det hen-

satte beløb vedrører sagsproduktionen i 2. halvår 2021. Den variable del opgøres årligt og

udbetales efter optjeningsperiodens afslutning.

•

Lønforhandling:

Der er hensat beløb til lønforhandlingspuljen vedrørende 2022, og den

fordeles med beløb til engangsvederlag til medarbejdere og resultatløn til ledere vedrø-

rende indsatsen i 2021.

Dispensationer og skøn for udgiftsbaseret regnskab

Skatteankestyrelsen har ingen dispensationer fra det gældende regelsæt vedrørende det

udgiftsbaserede område.

Nettobeløbet fra klagegebyr indgår under administrerede ordninger i 2021. Klagegebyret

bliver indtægtsført på det tidspunkt, hvor betalingen modtages, og en eventuel tilbagebeta-

ling udgiftsføres på udbetalingstidspunktet.

3.2 Resultatopgørelse mv.

tabel 6

fremgår Skatteankestyrelsens resultatopgørelse for de omkostningsbaserede be-

villinger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 19

Tabel 6. Resultatopgørelse

Note

(mio. kr.)

Ordinære driftsindtægter

Bevilling

Salg af varer og tjenesteydelser

Eksternt salg af varer og tjenester

Internt statsligt salg af varer og

tjenester

Tilskud til egen drift

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Pension

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer/tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

2020

2021

2022

-364,6

-0,1

-410,1

-437,1

-364,7

-410,1

-437,1

15,8

16,0

16,2

258,2

39,2

-9,2

-0,2

288,0

4,8

8,8

28,6

346,1

-18,6

255,7

38,5

-10,1

0,6

284,8

14,0

21,0

23,7

359,5

-50,6

323,4

45,0

-9,9

358,5

5,0

23,5

39,2

442,4

5,3

-0,3

0,0

-18,9

-0,5

0,2

-50,9

-0,3

5,0

0,0

1,1

-17,8

0,0

1,5

-49,5

0,7

5,7

-17,8

-49,5

5,7

Resultatet af styrelsens omkostningsbaserede driftsregnskab viser et overskud på 49,5 mio.

kr. Årets resultat kan hovedsageligt henføres til, at der har været et vanskeligt rekrutterings-

marked både i forhold til genbesættelse af eksisterende stillinger og rekruttering af nye

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 20

medarbejdere. Herudover har der generelt været et lavere aktivitetsniveau i styrelsen på

grund af COVID-19.

Ordinære driftsindtægter

Den samlede bevilling er steget med 45,5 mio. kr. fra 2020 til 2021. Den samlede bevilling

udgør 410,1 mio. kr. i 2021. Stigningen kan primært henføres til forventning om flere klager

på vurderingsområdet, den nye nævnsstruktur på vurderingsområdet, og øget fokus på at

nedbringe sagsbeholdningen på skatteområdet.

Ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger er steget med 13,4 mio. kr. fra 2020 til 2021. Ordinære drifts-

omkostninger udgør 359,5 mio. kr. i 2021. I alt udgør afvigelsen 13,4 mio. kr.

Afvigelsen kan blandt andet henføres til et fald i personaleomkostninger på 3,2 mio. kr.,

hvoraf indtægtsførsel af 2,5 mio. kr. vedrører tidligere hensættelse til feriepengeforpligtelse

til rets- og nævnsmedlemmer, idet de ikke er berettiget til særlig feriepengegodtgørelse.

Endvidere kan afvigelsen henføres til en stigning i af- og nedskrivninger på i alt 9,2 mio. kr.,

der er sammensat af en stigning i afskrivninger på 0,4 mio. kr., idet flere udviklingsprojekter

er taget i anvendelse, samt en stigning i ekstraordinære nedskrivninger af projekter under

DUKE på 8,8 mio. kr.

Afvigelsen under posten internt køb af varer/tjenesteydelser på 12,2 mio. kr. kan blandt an-

det henføres til en stigning på 7,1 mio. kr. i administrationsudgifterne til Administrations- og

Servicestyrelsen, der skyldes en ændret prisfastsættelse af ydelserne. Hertil kommer en op-

dateret afregningsmodel af udgifterne til it-pakken til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i

forhold til 2020, og det har medført en stigning på 4,1 mio. kr. Herudover har der været

øgede udgifter til internt køb i staten på 1,0 mio. kr., hvilket skal ses i sammenhæng med fal-

det på posten andre ordinære driftsomkostninger.

Endelig er der sket et fald i andre ordinære driftsomkostninger på 4,9 mio. kr., som blandt

andet skyldes mindreforbrug af konsulenter på 2,1 mio. kr. og et lavere aktivitetsniveau på

grund af COVID-19.

Andre driftsposter

Der er modtaget 0,2 mio. kr. mere fra Kompetencefonden i 2021 i forhold til 2020 til dækning

af udgifter til kompetencegivende kurser.

Andre driftsomkostninger er steget med 0,2 mio. kr., der skyldes tab på et skrottet udvik-

lingsprojekt, der ikke længere anvendes.

Finansielle poster

Finansielle omkostninger udgør 1,5 mio. kr. i 2021. Finansielle omkostninger er steget med

0,4 mio. kr. fra 2020 til 2021, og kan henføres til udgiften til indeksering af feriemidler på 0,4

mio. kr., der blev opgjort i forbindelse med betalingen af hensættelsen af feriemidler til Løn-

modtagernes Feriemidler.

Resultatdisponering

tabel 7

fremgår resultatdisponering for Skatteankestyrelsen for 2021.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 21

Tabel 7. Resultatdisponering af årets overskud

(mio. kr.)

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Bevillingslovsystem (SB)

49,5

Årets overskud på 49,5 mio. kr. overføres til det overførte overskud i egenkapitalen.

Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter

Skatteankestyrelsen har i 2021 tilbageført følgende hensættelser registreret primo 2021:

•

Engangsvederlag:

Udbetalingen til engangsvederlag for medarbejdere og resultatløn til

ledere i 2021 var i alt på 5,5 mio. kr.

•

Periodiseringsposter:

Der er tilbageført skyldige omkostninger på 0,7 mio. kr. Der er sket

modregning i tilsvarende fakturaer for 0,6 mio. kr. Der er således indtægtsført 0,1 mio. kr.

For tilgodehavende periodeafgrænsningsposter på 0,3 mio. kr. er der sket modregning i

tilsvarende fakturaer.

Herudover er følgende hensættelser videreført og reguleret i 2021:

•

Åremål:

Der er tilbageført 0,4 mio. kr. af den opgjorte hensættelse ultimo 2020 vedrø-

rende forpligtelser til åremålsansatte. Resultatet er påvirket med 0,1 mio. kr. Den sam-

lede hensættelse udgør 0,4 mio. kr.

•

Reetablering:

Der er tilbageført 10,4 mio. kr. af den opgjorte hensættelse til reetablering

primo 2021. Resultatet er påvirket med 0,2 mio. kr. Den samlede hensættelse udgør 10,6

mio. kr.

•

Flex- og over/merarbejdeforpligtelsen:

Der er tilbageført 0,6 mio. kr. af den opgjorte for-

pligtelse primo 2021. Resultatet er påvirket med -0,4 mio. kr. Den samlede hensættelse

udgør 0,2 mio. kr.

•

Honorar til skatteankenævnsmedlemmer:

Der er hensat 0,4 mio. kr. til honorering af skat-

teankenævnsmedlemmer

3.3 Balancen

tabel 8a og 8b

fremgår Skatteankestyrelsens balance fordelt på henholdsvis kapitalan-

vendelsen (aktiver) og kapitalfremskaffelsen (passiver) pr. 31. december 2021.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 22

Tabel 8a. Balance

–

Aktiver

Note

Aktiver (mio. kr.)

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

Erhvervede koncessioner, patenter m.v.

Udviklingsprojekter under opførelse

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og bygninger

Infrastruktur

Transportmateriel

Produktionsanlæg og maskiner

Inventar og it-udstyr

Igangværende arbejder for egen regning

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning

Øvrige finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Værdipapirer

Likvide beholdninger

FF5 Uforrentet konto

FF7 Finansieringskonto

Andre likvider

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

101,9

22,5

124,4

130,0

157,5

126,3

14,6

140,9

147,1

163,4

4,1

1,5

4,9

1,2

3,1

27,5

3,1

16,3

3,5

0,1

0,6

4,2

3,0

0,1

0,2

3,3

10,9

0,3

9,0

20,2

6,6

0,1

3,2

9,9

2020

2021

Anmærkning: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn på i alt 1,0 mio. kr. reklassificeret og flyttet

fra den bogførte registrering under anden kortfristet gæld til periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiverne, jf. Økonomistyrelsens

Vejledning om kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporter 2021

. Der er foretaget tilsvarende korrektion i sammenligningsåret.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

Den samlede balance udgør 163,4 mio. kr. pr. 31. december 2021 mod 157,5 mio. kr. pr. 31.

december 2020.

Anlægsaktiver

Udviklingen i anlægsaktiver viser samlet set en reducering på 11,2 mio. kr. fra 2020 til 2021.

Anlægsaktiver udgør 16,3 mio. kr. i 2021. Værdien af materielle og immaterielle anlægsakti-

ver udgør 13,2 mio. kr. i 2021. Saldoen er blandt andet formindsket med 8,9 mio. kr., der kan

henføres til ekstraordinære nedskrivninger af projekter under programmet DUKE.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 23

Herudover er der sket et fald på 1,0 mio. kr. til materielle anlægsaktiver, svarende til årets af-

og nedskrivninger.

De immaterielle anlægsaktiver er nærmere beskrevet under tabel 13 og de materielle an-

lægsaktiver er nærmere beskrevet under tabel 14.

Omsætningsaktiver

Udviklingen i omsætningsaktiver viser samlet set en stigning på 17,1 mio. kr. fra 2020 til

2021. Omsætningsaktiver udgør 147,1 mio. kr. i 2021. Stigningen skyldes udvikling i likvide

beholdninger på 16,5 mio. kr. og kan henføres til mindreforbrug af den tildelte bevilling. Sal-

doen for tilgodehavender udgør 4,9 mio. kr. og er forøget med 0,8 mio. kr. Forøgelsen skyl-

des depositum på lejemålet i Aalborg. Periodeafgrænsningsposter på 1,2 mio. kr. er for-

mindsket med 0,3 mio. kr. Reduceringen på periodeafgrænsningsposter kan henføres til po-

ster vedrørende forudbetalte lønninger som følge af færre medarbejdere med forudbetalt

løn.

Tabel 8b. Balance

–

Passiver

Note

Passiver (mio. kr.)

Egenkapital

Reguleret egenkapital (Startkapital)

Opskrivninger

Reserveret egenkapital

Bortfald

Udbytte til staten

Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsposter

FF4 Langfristet gæld

Donationer

Prioritets gæld

Anden langfristet gæld

Langfristet gæld i alt

Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge

Indefrosne feriepenge

Igangværende arbejder for fremmed regning

Periodeafgrænsningsposter

Kortfristet gæld i alt

Gæld i alt

Passiver i alt

Anmærkninger: Der henvises til anmærkninger under tabel 8a.

Balancen

–

Aktiver.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

2020

2021

-3,1

-49,7

-52,8

-18,0

-3,1

-99,2

-102,3

-18,8

-22,5

-12,5

-11,7

-4,6

-21,4

-26,5

-64,2

-86,7

-157,5

-6,4

-4,4

-19,0

-0,1

-29,8

-42,3

-163,4

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 24

Hensatte forpligtelser

Udviklingen i hensatte forpligtelser viser samlet set en stigning på 0,8 mio. kr. fra 2020 til

2021. Hensatte forpligtelser udgør 18,8 mio. kr. i 2021. Stigningen kan blandt andet henføres

til hensættelse til særlig honorering af medlemmer i Skatteankenævnet.

Langfristet gæld

Udviklingen i langfristet gæld viser samlet set en reducering på 10,0 mio. kr. fra 2020 til 2021.

Langfristet gæld udgør 12,5 mio. kr. i 2021. Reduceringen kan overvejende henføres til eks-

traordinære nedskrivninger af projekter under DUKE.

Kortfristet gæld

Under kortfristet gæld er saldoen for leverandørgæld formindsket med 5,3 mio. kr., idet der som

følge af COVID-19 tiltag er fremskyndet betalinger til kreditorer.

Den samlede feriepengeforpligtelse er faldet med 28,8 mio. kr. fra 2020 til 2021. Overgangen

til ny ferielov har ligeledes haft betydning for størrelsen af forpligtelsen til feriepenge. Afvi-

gelsen kan primært henføres til betalingen af de indefrosne feriepenge til Lønmodtagerens

Feriemidler. Det resterende beløb til indefrosne feriepenge udgør 0,1 mio. kr., og det vedrø-

rer indeksering af den samlede hensættelse for perioden juni til og med august 2021, som

skal betales til Lønmodtagernes Feriemidler i 2022. Desuden er den tidligere hensættelse til

feriepengeforpligtelse til rets- og nævnsmedlemmer på 2,5 mio. indtægtsført, idet de ikke er

berettiget til udbetaling af særlig feriegodtgørelse.

3.4 Egenkapitalforklaring

tabel 9

nedenfor fremgår ændringerne i Skatteankestyrelsens egenkapital. Forklarin-

gerne til tabel 9 uddyber egenkapitalen i balancen og viser årets ændringer som følge af re-

sultatdisponering.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 25

Tabel 9. Egenkapitalforklaring

Egenkapital primo (mio. kr.)

Reguleret egenkapital primo

+Ændring i reguleret egenkapital

Reguleret egenkapital ultimo

Opskrivninger primo

+Ændring i opskrivninger

Opskrivninger

Reserveret egenkapital primo

+Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Overført overskud primo

+Primoregulering/flytning mellem bogførings-

kredse

+Regulering af det overførte overskud

+Overført fra årets resultat

-Bortfald

-Udbytte til staten

Overført overskud ultimo

Egenkapital ultimo

Egenkapital ultimo jf. balancen (tabel 8)

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

2020

-3,1

-32,0

-17,8

-49,7

-52,8

2021

-3,1

-49,7

-49,5

-99,2

-102,3

Skatteankestyrelsens egenkapital udgør ultimo 2021 102,3 mio. kr., hvoraf 49,7 mio. kr. er

overført overskud fra 2020. Det overførte overskud er i 2021 forøget med 49,5 mio. kr., der

kan henføres til årets resultat.

3.5 Likviditet og låneramme

tabel 10

fremgår udnyttelsesgraden af lånerammen.

Tabel 10. Udnyttelsesgrad af låneramme

(mio. kr.)

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad i pct.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Bevilingslovsystem (SB)

2021

13,2

28,5

46,2

Skatteankestyrelsens låneramme udgør 28,5 mio. kr. ultimo 2021. Lånerammen er blevet

reduceret med 0,9 mio. kr. i forhold til 2020. Trækket på lånerammen ultimo 2021 udgør

13,2 mio. kr. og skyldes overvejende projekter under DUKE. Lånerammen er derved over-

holdt.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 26

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

tabel 11

fremgår en opgørelse af forbrug på lønsumsloft opgjort på de hovedkonti af ty-

pen driftsbevilling, som hører under Skatteankestyrelsen.

Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft

(mio. kr.)

Lønsumsloft FL

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference (mindre-/merforbrug)

Akkumuleret opsparing ultimo 2020

Akkumuleret opsparing ultimo 2021

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

§ 09.11.02

350,1

327,3

285,3

42,0

45,4

87,4

Det samlede lønforbrug under lønsumsloftet i 2021 udgør 285,3 mio. kr. Lønsumsloftet

primo 2021 udgjorde 350,1 mio. kr. På tillægsbevilling er lønsummen reduceret med 22,8

mio. kr., der primært kan henføres til tværgående prioritering i koncernen. Den akkumule-

rede opsparing af lønsum stiger således til 87,4 mio. kr. ultimo 2021.

3.7 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet fremgår af

tabel 12

og indeholder indtægter og udgifter på hovedkon-

toniveau som opgjort ved bevillingsafregningen for Skatteankestyrelsen. Bevillingsregnska-

bet indeholder de hovedkonti, som Skatteankestyrelsen er ansvarlig for, og som er opgjort i

bidrag til statsregnskabet.

Tabel 12. Bevillingsregnskab

Videre-

Hovedkonto

Navn

Bevillingstype

(mio. kr.)

Bevilling

Regnskab

Afvigelse

førelse

ultimo

Drift

09.11.02

Skatteankestyrelsen

Drift

Udgifter

Indtægter

Administrerede ordninger

09.51.31

Klagegebyr

Anden

Udgifter

Indtægter

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

410,1

361,1

-0,5

49,0

0,5

-99,2

0,1

-4,5

0,1

-5,1

0,0

0,6

I det følgende er forklaringer på afvigelserne mellem bevilling og regnskab for hver hoved-

konto nærmere beskrevet.

Hovedkonto 09.11.02 Skatteankestyrelsen

Den samlede bevilling i 2021 på § 09.11.02 Skatteankestyrelsen udgjorde på finansloven

433,7 mio. kr. Ved tillægsbevilling i 2021 er bevillingen blevet reduceret med 23,6 mio. kr.

som følge af koncernfælles prioriteringer på 15 mio. kr., mindreforbrug på løn på 8 mio. kr. og

en mindre betaling til Administrations- og Servicestyrelsen på 0,6 mio. kr. Den samlede be-

villing for 2021 udgør herefter 410,1 mio. kr. Der er realiseret udgifter på 361,1 mio. kr. og ind-

tægter på 0,5 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 49,5 mio. kr. svarende til en afvigelse på

12,1 procent.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 27

Mindreforbruget kan primært henføres til et vanskeligt rekrutteringsmarked både i forhold til gen-

besættelse af eksisterende stillinger og rekruttering af nye medarbejdere til styrkelse af priorite-

rede områder, samt at den særlige honorering af skatteankenævnene var lavere end forudsat.

Herudover har COVID-19 medført mindreforbrug inden for blandt andet styrelsens møde-, ud-

dannelses- og rejseaktiviteter.

Hovedkonto 09.51.31 Klagegebyr

Der er på § 09.51.31. en nettobevilling i 2021 på -4,4 mio. kr., heraf 0,1 mio. kr. til udgifter og

4,5 mio. kr. til indtægter. Der er realiseret udgifter på 0,1 mio. kr. og indtægter på 5,1 mio. kr.,

hvilket er en merindtægt på 0,6 mio. kr. svarende til en afvigelse på 13,3 procent. Nettoind-

tægten kan primært henføres til, at der i 2021 er åbnet op for muligheden for at klage over

de historiske vurderinger af erhvervs-, skov- og landbrugsejendomme mv., samt at gebyr-

satsen er steget fra 400 kr. pr. klage til 1.100 kr. pr. klage på de fleste sagsområder.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 28

Bilag

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 29

Afsnittet indeholder yderligere information af relevans for regnskabet og årsrapporten, her-

under noter til resultatopgørelsen og balancen.

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

I det følgende fremgår

note 1-5

til resultatopgørelsen og balancen. Det bemærkes, at

tabel-

lerne 13 og 14

er baseret på dataudtræk fra Skatteankestyrelsens anvendte økonomisy-

stem SAP Intern.

4.1.1

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver

tabel 13

fremgår de immaterielle anlægsaktiver.

Tabel 13. Note 1. Immaterielle anlægsaktiver

(mio. kr.)

Færdiggjorte

udviklings-

projekter

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml. bogfø-

ringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2021

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskriv-

ninger 31.12.2021

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2021

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

6,6

-3,6

-2,1

-5,6

0,1

-0,3

6,7

-3,9

-2,1

-5,9

17,3

1,6

-0,7

18,3

-8,4

-3,2

-11,6

Erhvervede

koncessioner,

patenter,

licenser mv.

1,2

0,1

1,2

-1,1

18,5

1,7

-0,7

19,5

-9,5

-3,2

-12,7

I alt

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2021

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklingspro-

jekter

Kostpris pr. 31.12.2021

Udviklingsprojekter

under udførelse

9,1

2,6

-7,1

-1,4

3,2

Anmærkning: Der kan forekomme afrundingsdifferencer. Tallene i note 1 og 2 kan afstemmes til årsrapportens resultatopgørelse vedrørende

afskrivninger samt værdien på balancen.

Kilde: SAP Intern

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 30

I 2021 er udviklingsprojekter under udførelse på 1,4 mio. kr. overført til færdiggjorte udvik-

lingsprojekter. Der er tale om projektet

SANST WZ-installation til HTTPS-servere

med 0,9

mio. kr. og

CPR-CVR integration,

med 0,5 mio. kr. Herudover har der været afholdt yderligere

udviklingsomkostninger på projektet

Klagemodtagelse

under DUKE med 0,2 mio. kr. Dette

projekt blev taget i anvendelse i 2019. Samlet er der en tilgang på færdiggjorte udviklings-

projekter på 1,6 mio. kr.

Der har i 2021 været afholdt udviklingsomkostninger for i alt 2,6 mio. kr. på projekterne

Sags-

styring/sagshåndtering

under DUKE med 1,2 mio. kr.,

SANST WZ-installation til HTTPS-ser-

vere

med 0,9 mio. kr. og

Opgradering WorkZone 2022

med 0,5 mio. kr.

I året er der under færdiggjorte udviklingsprojekter foretaget nedskrivning med 2,1 mio. kr.

og under igangværende udviklingsprojekter er der foretaget nedskrivning med 7,1 mio. kr.

Se uddybende forklaring under note 3 nedskrivning.

Skrotning

I forbindelse med gennemgang af Skatteankestyrelsens anlægsaktiver blev det konstateret,

at et robot-projekt, der blev taget i anvendelse i 2017 til at indhente ejendomsoplysninger til

berigelse af sager på vurderingsområdet, ikke længere blev anvendt. Anskaffelsessummen

er teknisk tilbageført med 0,7 mio. kr. og bogførte akkumulerede afskrivninger er ligeledes

tilbageført med 0,5 mio. kr. Skrotningen udløste således et tab på 0,2 mio. kr.

Licenser

Der er i 2021 anskaffet en licens (Power Sim) for 0,1 mio. kr.

4.1.2

Note 2: Materielle anlægsaktiver

tabel 14

fremgår de materielle anlægsaktiver.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 31

Tabel 14. Note 2. Materielle anlægsaktiver

(mio. kr.)

Grunde, arealer og

bygninger

Infrastruktur

Produktionsanlæg og

maskiner

Transportmateriel

it-udstyr

Inventar og

I alt

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml. bogfø-

ringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2021

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskriv-

ninger pr. 31.12.2021

Regnskabsmæssig værdi pr.

31.12.2021

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

8,3

-5,3

0,3

-0,3

2,1

0,1

2,2

-1,9

10,7

0,1

10,8

-7,5

3,0

-0,5

0,1

-0,1

0,2

-0,4

3,3

-1,0

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2021

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklingspro-

jekter

Kostpris pr. 31.12.2021

Udviklingsprojekter

under udførelse

Kilde: SAP Intern, tallene i note 1 og 2 kan afstemmes til årsrapportens resultatopgørelse vedr. afskrivninger, samt værdien på balancen.

Der er i 2021 anskaffet en multifunktionskaffemaskine for 0,1 mio. kr.

Skatteankestyrelsen har ikke foretaget nedskrivning eller skrotning af materielle anlæg.

4.1.3

Note 3: Nedskrivning

Der er foretaget nedskrivningstest af Skatteankestyrelsens immaterielle anlæg og materielle

anlægsaktiver.

Årets nedskrivninger har reduceret trækket på lånerammen med 9,2 mio. kr.

I 2. kvartal 2021 blev der foretaget en ekstraordinær nedskrivning på 3,2 mio. kr. på projektet

sagsbehandling

–

sagsstyring

under DUKE, idet udviklingen af

Auto Vurdst Høring 2 (AVH2)

blev skrottet og erstattet af

AVH3.

Begrundelsen for nedskrivningen var, at

AVH2

var en

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 32

specialudviklet løsning, og denne løsning var dyr at vedligeholde, hvorimod

AVH3

bygger på

en ny standardfunktionalitet.

I 3. kvartal 2021 blev der foretaget ekstraordinære nedskrivninger på 5,9 mio. kr., idet det

fremgår af Budgetvejledning 2021 af 27. april 2021, at der i værdifastsættelsen af et anskaf-

fet it-udviklingsprojekt ikke skal indregnes anlægsløn. På denne baggrund er værdiansættel-

sen i DUKE-projektet tilpasset bagudrettet fra projektets start i 2018 med en nedskrivning af

restværdien af den hidtil bogførte anlægsløn. Det skal bemærkes, at Skatteankestyrelsens

it-udviklingsprojekter er anskaffede it-udviklingsprojekter og ikke egenudviklede it-projek-

ter.

Nedskrivningen fordeler sig på følgende projekter:

•

P1 Klagemodtagelse: Idriftsat udviklingsprojekt,1,1 mio. kr.

•

P2 Sagsstyring og Sagshåndtering: Ikke idriftsat udviklingsprojekt, 3,6 mio. kr.

•

P3 Nævnsunderstøttelse: Idriftsat udviklingsprojekt, 0,3 mio. kr.

•

P3 Nævnsunderstøttelse: Ikke idriftsat udviklingsprojekt, 0,2 mio. kr.

•

P4 Workzone 2018: Idriftsat udviklingsprojekt, 0,4 mio. kr.

•

P5 Workzone 2020: Idriftsat udviklingsprojekt, 0,3 mio. kr.

4.1.4

Note 4: Hensatte forpligtelser

Af nedenstående note 4 fremgår hensatte forpligtelser.

Note 4: Hensatte forpligtelser

(mio. kr.)

Forpligtelse til engangsvederlag og resultatløn ledere

Forpligtelse til åremål

Forpligtelse til reetablering

Forpligtelse til honorar til skatteankenævnsmedlemmer (afgjorte sager)

I alt

Kilde: SAP Intern

7,4

0,4

10,6

0,4

18,8

Skatteankestyrelsen har ultimo 2021 bogført hensatte forpligtelser for samlet 18,8 mio. kr.

De hensatte forpligtelser registreret som lønomkostninger udgør 7,4 mio. kr. vedrørende be-

løb til engangsvederlag og resultatløn til ledere samt 0,4 mio. kr. vedrørende åremålsforplig-

telsen. For hensatte forpligtelser registreret under øvrig drift er indregnet 10,6 mio. kr. til re-

etableringsforpligtelsen. Forpligtelsen vedrørende variabelt vederlag til skatteankenævns-

medlemmer udgør 0,4 mio. kr.

4.1.5

Note 5: Eventualaktiver og -forpligtelser

Jubilæumsforpligtelse

Skatteankestyrelsen har en retlig forpligtelse til at udbetale jubilæumsgratiale til medarbej-

dere efter 25, 40 og 50 års ansættelse i staten. Den fulde retlige forpligtelse er pr. 31. decem-

ber 2021 opgjort til 6,6 mio. kr. Inden for en femårig periode er forpligtelsen opgjort til 0,3

mio. kr. til de medarbejdere, der var ansat pr. 31. december 2021.

Over-/merarbejde

Skatteankestyrelsen anvender ATN-ordning, hvor ATN-dage for medarbejdere og ledere

ikke kan komme til udbetaling, men alene kan afspadseres indenfor en bestemt periode.

ATN-dage i alt pr. 31. december 2021 udgør 269 dage, der svarer til 0,6 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 33

4.2 Indtægtsdækket virksomhed

Skatteankestyrelsen har ikke indtægtsdækket virksomhed, hvorfor tabel 15 og 16 udgår af

årsrapporten.

4.3 Fællesstatslige løsninger mv.

Skatteankestyrelsen har ikke fællesstatslige løsninger mv. hvorfor tabel 17 udgår af årsrap-

porten.

4.4 Gebyrfinansieret virksomhed

Skatteankestyrelsen har ikke gebyrfinansieret virksomhed, hvorfor tabel 18 og 19 udgår af

årsrapporten.

4.5 Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning

Skatteankestyrelsen har ikke tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning, hvorfor tabel 20

udgår af årsrapporten.

4.6 Forelagte investeringer

Skatteankestyrelsen har ikke investeringsprojekter, som har været forelagt Finansudvalget,

hvorfor tabel 21 og 22 udgår af årsrapporten.

4.7 It-omkostninger

tabel 23

fremgår en opgørelse af Skatteankestyrelsens it-omkostninger fordelt på lønom-

kostninger, driftsomkostninger og investeringsomkostninger. Tabellen indeholder de sy-

stemrettede it-omkostninger til fagsystemer, it-omkostninger til ikke-fagspecifikke systemer

og ydelser, herunder af- og nedskrivninger samt it til kontorhold mv.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 34

Tabel 23. It-omkostninger

Sammensætning

Interne personaleomkostninger til it

(it-drift/-vedligehold/-udvikling)

Interne statslige køb af it, herunder fra Statens ITI

It-systemdrift

It-vedligehold

It-udviklingsomkostninger

heraf af- og nedskrivninger

Udgifter til it-varer til forbrug

I alt

Anmærkning: Posten vedrørende af- nedskrivninger vedrører projekt

SANST WZ-installation til HTTPS-servere.

Kilde: SAP Intern

(mio. kr.)

2,5

10,6

0,4

2,2

2,8

-0,2

0,5

18,8

Der er indregnet lønudgifter til kontoret Digitalisering under interne personaleomkostninger

til It.

4.8 Supplerende bilag

Skatteankestyrelsen har ikke supplerende bilag.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 184: Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Årsrapport 2021 Skatteankestyrelsen

Side 35

skatteankestyrelsen.dk