SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Notat

11. marts 2022

J.nr. 2021-9570

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale

koncerner i Unionen, KOM(2021) 823.

Revideret notat. En kopi af notatet oversendes til SAU.

1. Resumé

Kommissionen har den 22. december 2021 fremsat forslag til direktiv om sikring af en global minimums-

skattesats for multinationale koncerner i Unionen. Forslaget er den 10. februar 2022 offentliggjort i dansk

sprogversion.

Baggrunden for forslaget er den aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i

OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting. Formålet med forslaget er at

sikre ensartet og konsistent EU-implementering af den del af aftalen, som indebærer en global effektiv

minimumsbeskatning på 15 pct. for store multinationale koncerner.

OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bindende.

Kommissionens forslag indebærer,

at EU’s medlemslande vil være forpligtede til at indføre bestemmelserne

i spor 2 om en global minimumsbeskatning.

Kommissionens forslag lægger sig tæt op ad OECD-aftalen, således at minimumsbeskatningen vil finde

anvendelse på multinationale koncerner med en global omsætning på mindst 750 mio. euro. For at sikre

overensstemmelse med EU-retten foreslår Kommissionen at udvide minimumsbeskatningens anvendelses-

område, så minimumsbeskatningen også skal sikres i rent nationale koncerner med en omsætning på mindst

750 mio. euro. Af hensyn til EU-retten foreslår Kommissionen desuden, at et moderselskab, der efter

OECD-aftalen alene skal sikre minimumsbeskatningen vedrørende sine udenlandske datterselskaber, også

skal sikre minimumsbeskatningen vedrørende sine indenlandske datterselskaber.

Regeringen støtter OECD-aftalen og bakker op om en ensartet og konsistent EU-implementering heraf.

Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Der har igennem en række år pågået et omfattende internationalt arbejde i EU og i

OECD/G20’s

Inclusive Framework (IF) on Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) for

at imødegå udhuling af landes selskabsskattebaser og flytning af selskabers overskud til

skattelylande. En del af arbejdet har været fokuseret på de skattemæssige udfordringer,

der er forbundet med digitaliseringen af økonomien.

Kontor: SAE

Initialer:

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

I EU har der i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatningen af

den digitale økonomi, bl.a. fordi det i en årrække har været muligt for særligt nogle store

digitale virksomheder fra tredjelande at betale ingen eller meget lav skat af den indkomst,

de har tjent i bl.a. EU. EU-landene blev i marts 2019

–

uden udsigt til enighed om en

midlertidig løsning i EU

–

enige om at fokusere på at finde globale løsninger i OECD.

En global løsning foreligger nu i form af den aftale om international beskatning, der blev

indgået i OECD/G20-regi den 8. oktober 2021, og som 137 af 141 medlemmer af IF har

tilsluttet sig

. Aftalen omfatter både virksomheder, der baserer sig på digitale forretnings-

modeller, og andre former for virksomheder.

OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bindende.

Aftalen består af to spor, der som udgangspunkt skal have virkning fra 2023.

Spor 1

indebærer en delvis omfordeling mellem lande af beskatningsret, som sikrer, at de

største og mest profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af de-

res skat på de markeder, hvor de har deres omsætning.

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale kon-

cerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt de største og mest profitable

koncerner.

Spor 2

indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for store multinatio-

nale koncerner, som er et effektivt tiltag til at bekæmpe global skatteundgåelse og skatte-

spekulation. Aftalens bestemmelser herom findes i de såkaldte

GloBE-regler

(”Global

anti-Base

Erosion”).

Der er i tilknytning til aftalen udarbejdet detaljerede modelregler om

den globale minimumsbeskatning, som er godkendt af IF og offentliggjort den 20. de-

cember 2021.

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store multina-

tionale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes op til et mini-

mumsniveau på 15 pct. Dette har til formål at sikre, at ingen multinationale koncerner

med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret OECD-aftalens spor 2, kan

undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den faktiske beskatning i pct. af det

regnskabsmæssige resultat).

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsentlige im-

materielle aktiver, herunder også koncerner, der baserer sig på digitale forretningsmodel-

ler, har særligt gode forudsætninger for at flytte aktiver til lavskattelande for at undgå be-

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

Side 2 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

skatning. Aftalen vil samtidig skabe incitament for lavskattelande til at hæve deres sel-

skabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvorved den skadelige skattekonkur-

rence mellem landene begrænses.

Reglerne finder i udgangspunktet anvendelse på multinationale koncerner, dvs. koncer-

ner, der er etableret i mindst to lande.

Efter aftalen skal den globale effektive minimumsbeskatning på 15 pct. af indkomsten i

de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af den effektive beskatning

af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret. Opgørelsen foretages samlet for

koncernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land og med udgangspunkt i det

regnskabsmæssige resultat. En høj effektiv beskatning af ét selskab kan dermed udligne

en lav effektiv beskatning af et andet selskab. Hvis den effektive beskatning af koncernen

i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og betales en såkaldt

”top-

up”-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15 pct.

”Top-up”-skatten

betales ud fra et regelsæt bestående af hhv. en primær regel og en se-

kundær regel.

Den primære regel,

den såkaldte

Income Inclusion Rule (IIR),

sikrer, at moderselskabets

hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk selskab i koncernen, hvis dette selskabs

indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsniveau på 15 pct.

Modelreglerne giver dog mulighed for, at den primære regel (IIR) nationalt implemente-

res sådan, at moderselskabet

–

ud over at betale

”top-up”-skat

vedrørende sine udenland-

ske datterselskaber

–

også skal betale

”top-up”-skat

vedrørende sine lavt beskattede in-

denlandske datterselskaber.

Desuden giver modelreglerne mulighed for, at et land kan indføre en såkaldt

indenlandsk

”top-up”-skat

(domestic minimum top-up tax), som sikrer landet en ret til at beskatte sel-

skaber, som er hjemmehørende i landet. Konkret indebærer den indenlandske

”top-up”-

skat, at det land, hvori det lavt beskattede datterselskab er hjemmehørende, selv kan gen-

nemføre minimumsbeskatningen mhp. at bringe den effektive beskatning af selskabet op

på mindst 15 pct. Derved sikres landets ret til at beskatte egne skattesubjekter. Hvis der

opkræves indenlansk

”top-up”-skat,

der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct., be-

tales der ikke

”top-up”-skat

i moderselskabets hjemland.

Den sekundære regel,

den såkaldte

Undertaxed Payments Rule (UTPR),

anvendes, hvis den

lavt beskattede indkomst (dvs. indkomst, som effektivt beskattes under 15 pct.) ikke er

genstand for beskatning efter den primære regel. Det vil fx være tilfældet, hvis modersel-

skabet er hjemmehørende i et land, der ikke har implementeret OECD-aftalens spor 2.

Den sekundære regel indebærer i sådanne tilfælde, at et datterselskabs hjemland, som har

implementeret OECD-aftalen, kan beskatte indkomst i et udenlandsk selskab i koncernen

Side 3 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

(fx moderselskabet eller andre datterselskaber), hvis dette selskabs indkomst effektivt be-

skattes under minimumsniveauet på 15 pct.

Dette kan konkret ske ved at nægte datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede

udgifter (fx betaling for anvendelse af patenter) eller ved på anden vis at påføre selskabet

en ekstra skattebetaling svarende til den opgjorte

”top-up”-skat

mhp. at tilvejebringe en

beskatning, der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt be-

skattede udenlandske selskab.

Hvis fradragsnægtelse (eller anden justering, der resulterer i en ekstra skattebetaling) ikke

er tilstrækkelig til at sikre en faktisk

”top-up”-skat

, som tilvejebringer en samlet beskat-

ning, som modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskat-

tede, udenlandske selskab, vil forskellen mellem den opgjorte

”top-up”-skat

og den fakti-

ske

”top-up”-skat

overføres til de efterfølgende år og opkræves via fortsat fradragsnæg-

telse og/eller anden justering, der resulterer i en ekstra skattebetaling.

De to regler har tilsammen til formål at sikre, at alle koncerner, som har et moderselskab,

et datterselskab eller et fast driftssted i bare ét af de 137 lande, som har tilsluttet sig

OECD-aftalen (og som således ventes at implementere aftalens spor 2), vil skulle betale

”top-up”-skat,

der modsvarer en effektiv minimumsskat på 15 pct. i hvert af de lande,

hvori koncernen er etableret.

Minimumsbeskatningen omfatter ikke bl.a.

Statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisationer,

pensionskasser, visse investeringsfonde mv.

Indkomst forbundet med rederivirksomhed mv.

Indkomst svarende til 5 pct. af den bogførte værdi af et selskabs materielle akti-

ver og lønomkostninger.

Selskaber, som er i opstartsfasen af deres internationale aktiviteter. Undtagelsen

gælder i maksimalt 5 år og gælder kun selskaber, som har materielle aktiver i ud-

landet til en værdi af maksimalt 50 mio. euro og aktivitet i maksimalt 5 andre

lande.

Selskaber, hvis samlede indkomst er mindre end 1 mio. euro, og som er hjemme-

hørende i et land, hvor koncernens omsætning er mindre end 10 mio. euro.

For omfattede selskaber indebærer modelreglerne en pligt til i standardiseret form at ind-

berette en række oplysninger, herunder informationer, som er nødvendige for at opgøre

den effektive beskatning samt evt.

”top-up”-skat

i hvert af de lande, hvor koncernen har

selskaber. For at lette de administrative byrder kan koncerner iht. modelreglerne vælge, at

indberetningen for hele koncernen sker via ét af koncernens selskaber i det land, hvor

dette selskab er hjemmehørende. Hvis dette land har indgået en aftale med andre lande

om efterfølgende automatisk udveksling af oplysningerne, vil selskaber i disse andre lande

være fritaget for indberetningspligt. Kommissionen har oplyst, at der i OECD ventes at

Side 4 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

blive indledt forhandlinger om en multilateral aftale mellem de deltagende landes kompe-

tente myndigheder. Såfremt en sådan aftale indgås, forventer Kommissionen at stille for-

slag om en korresponderende ændring af direktivet om administrativt samarbejde på skat-

teområdet (direktiv 2011/16/EU).

Spor 2 indeholder desuden en regel om kildebeskatning, den såkaldte

Subject to Tax Rule

(STTR), som indebærer, at udviklingslande får delvis ret til at kildebeskatte visse betalin-

ger af renter og royalties mv. til udenlandske modtagere, hvis disse betalinger ikke beskat-

tes med mindst 9 pct. i modtagerlandet.

Iht. OECD-aftalen er ikrafttrædelsen af spor 2 planlagt at skulle ske 2023.

Kommissionen har den 22. december 2021 fremsat forslag til Rådets direktiv om sikring af

en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823.

Forslaget er den 10. februar 2022 offentliggjort i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske

og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre konsistent og ensartet EU-implementering af dele af

spor 2 i OECD-aftalen af 8. oktober 2021. Forslaget lægger op til, at direktivet generelt

træder i kraft den 1. januar 2023, herunder den primære regel (IIR), mens den sekundære

regel (UTPR) træder i kraft den 1. januar 2024.

Kommissionens forslag fokuserer på EU’s implementering af spor 2’s

bestemmelser om

en global standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct.

Spor 2’s bestemmelser

STTR-reglen ventes indarbejdet i de i dag gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster

mellem de lande, som er en del af OECD-aftalen.

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på de modelregler (herunder afta-

lens undtagelser), som OECD har udarbejdet i forlængelse af aftalen af 8. oktober, og

som er godkendt af IF og offentliggjort den 20. december 2021.

Med Kommissions forslag vil EU-landene være juridisk forpligtede til at gennemføre mi-

nimumsbeskatningen.

Kommissionens forslag vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en global

omsætning på mindst 750 mio. euro. Kommissionen foreslår dog at udvide minimumsbe-

skatningens anvendelsesområde sammenlignet med OECD-aftalen.

Side 5 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

For at sikre den fri etableringsret indebærer Kommissionens forslag således, at mini-

mumsbeskatningen ikke kun skal sikres i multinationale koncerner med en global omsæt-

ning på mindst 750 mio. euro, men også skal sikres i

rent nationale

koncerner med en om-

sætning på mindst 750 mio. euro.

Ligeledes af hensyn til den fri etableringsret indebærer forslaget, at et moderselskab

–

over at skulle betale

”top-up”-skat

vedrørende sine udenlandske datterselskaber

–

også

skal betale

”top-up”-skat

vedrørende sine lavt beskattede indenlandske datterselskaber.

Forslaget giver

– lige som OECD’s modelregler –

mulighed for, at et land kan indføre en

såkaldt

indenlandsk

”top-up”-skat

(domestic minimum top-up tax), som sikrer landet en

ret til at beskatte selskaber, som er hjemmehørende i landet. Konkret indebærer den in-

denlandske

”top-up”-skat,

at det land, hvori det lavt beskattede datterselskab er hjemme-

hørende, selv kan gennemføre minimumsbeskatningen mhp. at bringe den effektive be-

skatning af selskabet op på mindst 15 pct. Derved sikres landets ret til at beskatte egne

skattesubjekter. Hvis der opkræves indenlansk

”top-up”-skat,

der modsvarer en effektiv

beskatning på 15 pct., betales der ikke

”top-up”-skat

i moderselskabets hjemland.

Kommissionen fastholder OECD-aftalens indberetningskrav, herunder at oplysninger

skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen af det relevante regnskabsår. Kom-

missionen foreslår, at manglende eller fejlagtig indberetning skal sanktioneres med admi-

nistrativ bødestraf.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i

TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører med følgende begrundelse, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet:

”Dette

forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske

Union (TEU). Sagens natur kræver et fælles initiativ på tværs af det indre marked.

Med dette direktiv indføres der en effektiv minimumsbeskatning primært af store multinationale selska-

bers overskud fra aktiviteter i det indre marked og globalt. Det udgør en fælles ramme for koordineret

gennemførelse af reglerne i OECD’s modeloverenskomst i medlemsstaternes nationale lovgivning, der er

tilpasset EU-rettens krav.

En indsats på EU-plan er nødvendig, da det er vigtigt at sikre en ensartet gennemførelse af reglerne i

OECD’s modeloverenskomst i EU. For det første er reglerne i OECD's modeloverenskomst

”en

fælles

tilgang”, så det er vigtigt at have et sæt ensartede regler og et fælles minimumsbeskyttelsesniveau på det in-

dre marked. I EU, som er et marked med stærkt integrerede økonomier, kræves en fælles strategisk ind-

sats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af de

Side 6 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

positive virkninger af en effektiv minimumsbeskatning af overskud. Dette kan kun opnås, hvis lovgivnin-

gen indføres centralt og gennemføres på en ensartet måde.

Da multinationale koncerner som regel er til stede i flere EU-medlemsstater og de globale regler til be-

kæmpelse af udhuling af skattegrundlaget har en grænseoverskridende dimension, er det desuden vigtigt, at

der ikke opstår forskelle i anvendelsen af reglerne, f.eks. i metoden til beregning af den effektive skattesats

eller skatteforpligtelsen i forbindelse med ekstraskat. Sådanne forskelle kan skabe misforhold og fordreje

den fair konkurrence på det indre marked. Det er derfor afgørende at vedtage løsninger, der fungerer for

det indre marked som helhed, og disse kan kun opnås på EU-plan.

Et EU-initiativ vil tilføre merværdi i forhold til, hvad en lang række nationale gennemførelsesmetoder

kan opnå. Eftersom de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget har en stærk grænse-

overskridende dimension, vil en indsats på EU-plan afveje de forskellige interesser i det indre marked og

give et helt billede af situationen for at identificere fælles mål og løsninger. Endelig skal foranstaltningerne

til gennemførelse af reglerne i OECD’s modeloverenskomst vedtages i overensstemmelse med den primære

lovgivning og følge en fælles linje i hele Unionen for at give skatteyderne retssikkerhed for, at den nye ret-

lige ramme er forenelig med EU's grundlæggende frihedsrettigheder, herunder etableringsfriheden.”

Fælles EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard for effektiv

minimumsbeskatning bidrager til hensigtsmæssige tilpasninger til EU's indre marked og

ensartet gennemførelse af reglerne i EU. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

De danske skatteregler indeholder ikke generelle bestemmelser om en global effektiv mi-

nimumsbeskatning for store multinationale koncerner eller for store rent nationale kon-

cerner.

Forslagets såkaldte primære regel (Income

Inclusion Rule),

der indebærer, at moderselskabet i

en omfattet koncern skal beskattes af indkomsten i et udenlandsk selskab, hvis denne ind-

komst effektivt beskattes med mindre end 15 pct., har visse ligheder med de gældende

regler om CFC-beskatning (Controlled

Foreign Company).

CFC-reglerne medfører, at moderselskaber skal CFC-beskattes af indkomst i visse datter-

selskaber og faste driftssteder med mobile indkomster. Reglerne har til formål at værne

mod, at finansiel indkomst mv. flyttes fra danske moderselskaber til udenlandske datter-

selskaber i skattely for at undgå skat. Når beskatningskriterierne er opfyldt, vil et dansk

moderselskab efter disse regler blive beskattet af et udenlandsk datterselskabs finansielle

indkomst.

CFC-reglerne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra forslaget, herunder ved at være

egentlige værnsregler og ved kun at omfatte finansiel indkomst.

Det vurderes, at CFC-reglerne ikke vil blive berørt ved en indførelse af forslagets bestem-

melser om en global effektiv minimumsbeskatning.

Side 7 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

Det bemærkes, at EU-harmoniserede administrative bøder ikke er forenelige med gæl-

dende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer, at bestemmelserne om en global effektiv minimumsbeskatning for

store multinationale koncerner og for store rent nationale koncerner skal være implemen-

teret i dansk ret således, at de nye regler vil kunne træde i kraft den 1. januar 2023.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ny lovgivning, bl.a. om afgrænsning af

omfattede koncerner, opgørelse af disse koncerners effektive beskatning og gennemførelse

af minimumsbeskatning i de tilfælde, hvor den effektive beskatning er mindre end 15 pct.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-

skatning og implementeringen heraf i dansk ret vurderes med en vis usikkerhed at med-

føre betydelige statsfinansielle konsekvenser på mellemlang sigt i form af et merprovenu i

størrelsesordenen 2,5 mia. kr. årligt. Den umiddelbare provenuvirkning er givet ved den

”top-up”-beskatning,

som Danmark kan foretage, sfa. at visse danske selskaber betaler

mindre end 15 pct. i effektiv skat i lavskattelande. Minimumsbeskatningen forventes des-

uden at indsnævre forskellen i beskatningen mellem beskattede overskud i Danmark og

udlandet, hvilket vil mindske incitamentet til overskudsflytning og gøre det mere attrak-

tivt at placere investeringer i Danmark, hvor de tidligere blev beskattet lavere i udlandet.

OECD-aftalen har to spor, men skal betragtes som en samlet løsning, der indebærer tilvalg

af begge spor. Det bemærkes, at forslaget om delvis omfordeling af beskatningsret til mar-

kedslande af de største og mest profitable koncerner (aftalens spor 1) isoleret set vurderes

–

med en vis usikkerhed

–

at indebære betydelige statsfinansielle konsekvenser i form af et

væsentligt mindreprovenu. Samlet set vurderes OECD-aftalen med betydelig usikkerhed at

indebære et mindre årligt merprovenu,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenuvirkninger af OECD-aftalen om international beskatning af 8. oktober 2021

Aftalen ved ikrafttræ-

delse

Spor 1

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Profit, der omfattes af omfordeling af beskatningsret (pct. af

omsætning)

Grad af omfordeling

Antal omfattede koncerner globalt

Spor 1's virkning på dansk provenu

Spor 2

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Minimumsskattesats

>0,750 mia. EUR

15 pct.

>0,750 mia. EUR

15 pct.

>20 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.100

ca. -1,9 mia. kr.

>10 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.200

ca. -2,2 mia. kr.

Aftalen efter 7 år

Side 8 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

Spor 2's virkning på dansk provenu

Samlet provenuvirkning for Danmark

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,6 mia. kr.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,3 mia. kr.

Anm.: *Aftalen indebærer, at anvendelsesområdet udvides, hvis en evaluering syv år efter ikrafttrædelse viser, at imple-

menteringen har været succesfuld. Provenuvirkningen er angivet i varigt niveau.

Kilde: OECD-delegation samt Skatteministeriets egne beregninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard for ef-

fektiv minimumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre betydelige

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da forslaget medvirker til at mindske græn-

seoverskridende skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-

skatning og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre administrative byrder for er-

hvervslivet i form af pligten til at indberette en række oplysninger til skattemyndighe-

derne. Det ventes, at direktivforslaget samlet vil medføre administrative byrder for danske

virksomheder på over 4 mio. kr. Der skal derfor foretages en AMVAB-måling for at

kvantificere byrderne nærmere.

På den anden side skaber forslaget stabilitet og vished om internationale skatteregler, lige-

som en bund under den effektive selskabsbeskatning sikrer mere lige konkurrencevilkår

for danske koncerner, i det omfang udenlandske koncerner efter gældende regler effektivt

beskattes lempeligere.

Administrative konsekvenser for myndighederne

Direktivet vurderes med betydelig usikkerhed at medføre administrative udgifter for Skat-

teforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2022, 1,3 mio. kr. i 2023, 19,7 mio. kr., i 2024 19,5 mio.

kr. i 2025, 11,4 mio. kr. i 2026, 11,2 mio. kr. i 2027, 7,1 mio. kr. i 2028 og 4,0 mio. kr. år-

ligt fra 2029 og frem.

Udgifterne vil blive afholdt indenfor Skatteministeriets rammer, som forventes fastlagt i

en kommende flerårsaftale.

8. Høring

Direktivforslaget blev den 18. januar 2020 sendt i høring hos:

Danmarks Rederiforening, Erhvervsrådet, Advokatsamfundet, Erhvervsstyrelsen

–

OBR, Finanstilsynet, FSR

–

danske revisorer, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Cepos, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Energi,

Dansk Metal, Danske Advokater, Danske havne, Danske Rederier, Datatilsynet, Fonds-

mæglerforeningen, Dansk Industri, Energy Cluster, Finans Danmark, Foreningen Dan-

ske Revisorer, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsik-

Side 9 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

ring og Pension, Justitia, Kraka, Skatteankestyrelsen, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfol-

keligt Samvirke, Nationalbanken, Nordsøfonden, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, SE-

GES, Wind Denmark, Digitaliseringsstyrelsen

Danske Rederier bemærker indledningsvist, at det bør sikres, at der er fuld overensstem-

melse mellem forslaget og OECD-aftalen/OECD’s

modelregler. Det anføres i den for-

bindelse,

at såkaldt ”slot chartering” i OECD’s modelregler betragtes som egentlig trans-

portaktivitet, mens det i forslaget betragtes som tilknyttet aktivitet. For at sikre overens-

stemmelse bør ”slot chartering”

også i forslaget behandles som transportaktivitet. I

modsat fald vil det være en betydelig forringelse af konkurrencedygtigheden for den

danske og europæiske skibsfart.

Endvidere bemærker Danske Rederier, at både forslaget og OECD-aftalen undtager

”shippingindkomst”

fra spor 2. I forslaget defineres shippingindkomst som fortjeneste

ved

”transport af passagerer eller last med skib i international trafik”.

Definitionen er

dog ikke tilpasset de former for aktivitet, der er omfattet af de nuværende EU-regler for

tonnageskatteordninger, hvilket kan give anledning til udfordringer, idet de nuværende

tonnageskatteregler kan anvendes af

andre skibe end rene ”transportskibe”.

Det gælder

fx de såkaldte specialskibe, der arbejder med havvind, kabel- og rørlægning mv. Herud-

over lægges der i forslaget op til en markant indskrænket afgrænsning af de tilknyttede

aktiviteter, der kan omfattes af tonnageskatten. Generelt udgør indkomst fra tilknyttede

aktiviteter et lille område for rederierne, men det vil resultere i en stor administrativ

byrde at skulle opdele transportomkostningerne i flere elementer med hver deres pris.

Der skal som minimum findes en smidig måde at håndtere dette på.

Endeligt påpeger Danske Rederier, at EU bør sikre en mekanisme, hvor reglerne træder i

kraft, i takt med at andre væsentlige OECD- og ikke-OECD-lande implementerer reg-

lerne. I modsat fald risikerer man at skade europæisk erhvervslivs konkurrencedygtighed.

Dansk Industri henviser til vurderingen af 2. februar 2022 fra BusinessEurope af direk-

tivforslaget og til vurderinger af 6. januar 2022 og 9. februar 2022 fra Business at OECD

(BIAC) vedrørende arbejdet i OECD IF. Dansk Industri deler desuden bekymringer fra

Landbrug & Fødevarer vedrørende dansk andelsbeskatning.

Dansk Industri bemærker, at OECD-aftalen og de offentliggjorte modelregler har po-

tentiale til at blive stærke, sammenhængende regler internationalt, hvilket er af væsentlig

betydning for virksomheder i en åben eksportorienteret økonomi som den danske. Det

er imidlertid afgørende, at EU-implementering af den internationale aftale koordineres

tæt med øvrige deltagere i aftalen uden for EU.

Dansk Industri opfordrer til, at behandlingen af direktivforslaget tidsmæssigt og ind-

holdsmæssigt koordineres tæt med gennemførelsen hos vigtige samhandelspartnere uden

for EU, fx USA. Såfremt der ikke koordineres, kan forskellig implementering i landene

skabe betydelige administrative byrder og retsusikkerhed for virksomhederne, uden at

der opnås tilsigtede fordele ved sammenhængende internationale regler. Fragmenterede

Side 10 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

regler vil åbne for skatteplanlægning og skabe tvister mellem landene om dobbeltbeskat-

ning af virksomheder, hvilket er uønsket og til betydelig skade for virksomhederne og

landenes økonomi.

Dansk Industri ser gerne, at Danmark arbejder for, at den endelige udformning af de

nye regler og kommentarer ikke står i vejen for den grønne omstilling og muligheden for

mere generelt at tilskynde til aktiviteter og investeringer, fx i forhold til vedvarende

energi.

Oxfam IBIS anfører, at OECD-aftalen om en global minimumsbeskatning, som direkti-

vet følger, er uambitiøs og uretfærdig. Oxfam IBIS vurderer, at OECD-aftalen og direkti-

vet vil øge uligheden i fordelingen af skatterettigheder mellem rige lande og udviklings-

lande, ligesom man risikerer, at den skadelige skattekonkurrence på selskabsskatten og

den aggressive skatteplanlægning hos dele af de multinationale koncerner vil fortsætte.

Oxfam IBIS foreslår derfor, at Danmark på en række punkter arbejder for at styrke direk-

tivforslaget og en mere ambitiøs gennemførelse af direktivet i dansk ret.

KPMG finder det væsentligt, at danske almenvelgørende fonde omfattes af begrebet

”non-profit

organisations”

i direktivet. Dette vil sikre den nuværende ”skattefritagelse”

for indkomst, der anvendes til almenvelgørende formål. Således kan det politiske ønske

om at understøtte de almenvelgørende fonde

–

og muligheden for, at der i fremtiden

også vil blive etableret flere fonde

–

bevares.

FSR

–

danske revisorer finder det afgørende, at implementeringen af reglerne bliver

fuldstændig ensartet, så der ikke opstår lokale afvigelser fra den globale aftale, da dette

vil være byrdefuldt for erhvervslivet og vil kunne føre til utilsigtet dobbeltbeskatning.

Desuden opfordrer FSR

–

danske revisorer til, at der udarbejdes en vejledning vedrø-

rende fortolkningen af reglerne, herunder særligt de anvendte begreber. Der opfordres

navnlig til, at begrebet

”uncertain tax position” søges defineret på EU-plan,

eventuelt

med henvisning til generelt accepterede regnskabsstandarder. Udefinerede begreber ska-

ber usikkerhed for virksomheder ved anvendelsen af reglerne og bør så vidt muligt und-

gås. FSR

–

danske revisorer opfordrer derfor generelt til, at andre udefinerede begreber

søges defineret.

Endelig opfordrer FSR

–

danske revisorer til, at der afsættes tilstrækkelig tid til imple-

mentering af direktivet i dansk ret.

Landbrug & Fødevarer kan overordnet ikke bakke op om implementeringen af direkti-

vet. Såfremt implementering alligevel bliver en realitet, appellerer Landbrug & Fødevarer

til, at implementeringen er fuldt harmoniseret mellem EU-landene og fuldt ud i overens-

stemmelse med OECD-aftalen. Hvis minimumsskattereglerne ikke er harmoniserede

mellem EU-landene eller mellem EU- og ikke-EU-lande, vurderes det, at der er stor ri-

siko for dobbeltbeskatning med en direkte negativ effekt på en lang række af verdens fø-

rende virksomheder. De afledte konsekvenser heraf vil sprede sig til leverandører (ofte

SMV’er) med negativ effekt på handel, investeringer mv. til følge.

Side 11 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

Landbrug & Fødevarer udtrykker endvidere bekymring på vegne af de danske andelssel-

skaber, idet den foreslåede minimumsbeskatningsmodel ikke harmonerer med forret-

nings- og beskatningsmodellen i de danske andelsselskaber, hvor skattebyrden i overve-

jende grad ligger hos medlemmerne. Det anføres derfor, at de foreslåede regler vil være

en trussel mod andelsselskabets eksistens, hvilket vurderes at kunne medføre færre ar-

bejdspladser og lavere eksport.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at dokumentations- og indberetningsniveauet er ufor-

holdsmæssigt administrativt tungt og bebyrdende, og opfordrer derfor til, at det sikres, at

alle skatteoplysninger kun kan indhentes via officiel udveksling af oplysninger mellem

skatteforvaltninger, der er underlagt streng fortrolighed og forholdsmæssige betingelser.

Endelig foreslår Landbrug & Fødevarer, at der indarbejdes en hjemmel til at indføre mil-

dere sanktioner ved manglende overholdelse af reglerne i de første år efter implemente-

ringen.

Dansk Erhverv er overordnet imod indførslen af en global minimumsskat. Selskabsskat-

ten er den mest væksthæmmende skat, og det virker derfor mærkeligt at have et ønske

om at opretholde den på et vist højt niveau. Det vurderes, at selskabsskatten ikke er den

store provenudriver, og at statskassernes interesser derfor ville kunne varetages på anden

og bedre vis med andre skatter.

Dansk Erhverv bemærker, at selskabsskatten er et konkurrenceparameter, som særligt

mindre lande kan benytte sig af for at være attraktive i forhold til større lande, som har

en tiltrækningskraft til investeringer alene pga. deres størrelse. Når selskabsskatteniveauet

bliver taget ud af ligningen, taber et land som Danmark relativ konkurrencekraft. Ifølge

Dansk Erhverv fjerner man desuden noget af skattesuveræniteten fra nationalstaterne og

afgiver kompetencen til et overstatsligt organ. Såfremt

en del af skatten skal gå til EU’s

egne ressourcer, vil det fjerne yderligere ressourcer fra Danmark.

Dansk Erhverv udtrykker bekymring for, at både spor 1 og 2 i OECD-aftalen vil påføre

danske virksomheder yderligere skat og administrative byrder til skade for erhvervslivet.

Hvis både spor 1 og 2 implementeres i Danmark, men ikke globalt

–

herunder i USA

–

vurderes dansk erhvervsliv endvidere at blive stillet dårligere i konkurrence med udlan-

det. Der udtrykkes endeligt bekymring for, at EU har valgt at gå videre med et direktiv-

forslag, inden de endelige OECD-regler er på plads, og det anføres, at forslaget bør ligge

tæt op ad OECD-forslaget for at undgå forskellige regler.

Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at man med de nye regler foretager et eftersyn at

danske værnsregler. Det vurderes, at de mange særegne, danske regler lægger yderligere

byrder og pres på danske virksomheder.

Endelig finder Dansk Erhverv det kritisabelt, at forslaget ikke indeholder en fuld konse-

kvensanalyse, og at forslaget ikke indeholder en konfliktløsningsmekanisme.

Side 12 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige EU-lande, som deltager i IF, har tilsluttet sig OECD-aftalen af 8. oktober

2021

EU-landene drøftede sagen på ECOFIN den 18. januar 2022, hvor de fleste lande støt-

tede forslaget og formandskabets ambition om en hurtig vedtagelse mhp. rettidig imple-

mentering.

Nogle EU-lande udtrykte bekymring for samspillet mellem den ambitiøse tidsplan og

nationale parlamentariske processer.

Enkelte lande tilkendegav mere substantielle forbehold. En mindre gruppe lande har

fremhævet, at forslagets implementering bør afvente implementering af OECD-aftalens

spor 1, som vedrører delvis omfordeling af beskatningsret til markedslande, og hvor der

forsat er tekniske udeståender i OECD-arbejdet. En mindre gruppe lande har ligeledes

udtrykt skepsis over forslagets udvidede anvendelsesområde, hvor Kommissionen støt-

tet af en større gruppe EU-lande vurderer, at det udvidede anvendelsesområde udgør en

nødvendig tilpasning til EU's indre marked.

Et enkelt EU-land har arbejdet for, at implementeringen af forslagets primære regel gøres

frivillig. Kommissionen

–

støttet af en lang række EU-lande

–

vurderer, at frivillighed

fsva. implementeringen af forslagets primære regel er i strid med forslagets formål og

principperne for EU's indre marked og den fri etableringsret.

Samtidig er der blandt EU-landene enighed om, at manglende eller fejlagtig indberetning

skal sanktioneres effektivt, proportionalt og afskrækkende, men ikke udløse administra-

tiv bødestraf.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som ikke-di-

gitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod

brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Derfor er regeringen særligt positiv over for OECD-aftalens spor 2, der har til formål at

lægge en effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multinationale kon-

cerner med aktivitet i bare ét af de lande, der implementerer aftalen, vil blive omfattet af

minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er et afgørende tiltag til at

bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skattekonkurrence.

Cypern er ikke aftalepart, da Cypern ikke er medlem af IF. Cypern har dog tilkendegivet at støtte aftalen.

Side 13 af 14

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 173: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823

Regeringen er ligeledes positiv over for, at de allerstørste og mest profitable globale kon-

cerner, herunder også en række store digitale selskaber, fremadrettet skal betale en del af

deres skat dér, hvor de har deres aktivitet.

Regeringen støtter en juridisk bindende, konsistent og ensartet EU-implementering af

OECD-aftalens spor 2 om effektiv minimumsbeskatning, herunder støtter regeringen

Kommissionens forslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens regler og formål, og

vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en hensigtsmæssig tilpasning til

EU’s indre marked.

Regeringen støtter det franske formandskabs ambition om hurtig vedtagelse af forslaget

og arbejder derfor målrettet for hurtigt at få løst de tekniske udeståender mhp. at sikre

rettidig implementering i overensstemmelse med OECD-aftalen.

Regeringen støtter, at selskaber, som forsømmer deres indberetningspligt, sanktioneres

effektivt og proportionalt, men ikke pålægges administrative bøder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til EU-implementering af dele af OECD-aftalen spor 2 er forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering 13. januar 2022 forud for ECOFIN den 18. januar 2022. Der

henvises til samlenotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. januar

2022 samt til samlenotat om status for OECD-arbejdet med beskatning af den digitale

økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2021 forud for ECOFIN

den 16. marts 2021.

Side 14 af 14