SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 161
Offentligt

Kursus i

økonomiske

begreber

af de

økonomiske

konsulenter

i Folketinget

Folketingsåret 2021-22

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Kursus i økonomiske begreber

Kursus i

økonomiske

begreber

Kom og vær med, når de økonomiske konsulenter i

Folketinget tilbyder et kursus i økonomiske begreber.

Formålet med kurset er at forklare de mest centrale

økonomiske begreber, sådan som de anvendes af

ministerierne. Sigtet med kurset er ikke bare at give

en introduktion til de centrale begreber. Vi bestræber

os også på løbende at relatere de økonomiske

begreber til aktuelle emner. Kurset strækker sig over

i alt 4 gange af hver 1,5 times varighed. Vi afholder

to kursusforløb: et for folketingsmedlemmer og

et for medarbejdere i partierne. Indholdet af de

enkelte kursusgange er beskrevet på næste side.

Kom til første kursusgang og lad os sammen svare

på spørgsmålet: Hvad er en strukturel saldo? Og

hvad mener Finansministeriet med det økonomiske

råderum? De næste kursusgange ruster vi dig til

at forstå de såkaldte provenuberegninger, der ofte

er helt centrale, når der skal træffes beslutninger,

og vi undersøger med udgangspunkt i miljø- og

klimaafgifterne, hvornår det er en god idé at lade

markedet råde, og hvornår det ikke er. Sidste gang

undersøger vi blandt andet, hvad BNP egentlig er

for et begreb – og om det er et retvisende udtryk for

danskernes økonomiske velstand.

Af hensyn til planlægningen vil vi bede om, at du

tilmelder dig kurset til Birgitte Lange (3335), Birgitte.

[email protected] eller Kathrine Lange (3323), Kathrine.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Kursus i økonomiske begreber

[email protected] Hvis det ikke er muligt for dig at komme

på de angivne tidspunkter, så kontakt os, så vil vi

forsøge at finde et alternativt tidspunkt.

Efter behov kan du enten tilmelde dig det samlede

kursus eller nøjes med at tilmelde dig en enkelt

session.

De tilmeldte vil senere få besked om, hvor på

Christiansborg kurset afholdes.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Kursus i økonomiske begreber

Hvilke emner

berører vi?

Har vi råd til det hele? Finanspolitiske

begreber, der fastlægger råderummet

For folketingsmedlemmer:

onsdag den 2. marts kl. 14.00 – 15.30

For partimedarbejdere:

fredag den 4. marts kl. 13.00-14.30

Vi håber på, at man efter 1. kursusgang har fået

lidt bedre styr på de begreber, der fastlægger den

overordnede ramme for det offentliges budget.

Vi stiller spørgsmålene: Hvad er en strukturel

saldo? Hvad betyder kravet om strukturel balance

i 2030? Og hvad mener Finansministeriet med

det økonomiske råderum? Hvad dækker det

demografiske træk i regeringens forslag til lov om

velfærd over? Vi ønsker at ruste kursusdeltagerne til

at tage de diskussioner, der formentlig kommer, når

budgetloven skal revideres i denne samling. Derfor

undersøger vi også, om de krav, der stilles til dansk

finanspolitik, stammer fra EU, eller om kravene er

selvpålagte.

Prisen på grisen, hvad koster det?

Forstå en provenuberegning

For folketingsmedlemmer:

onsdag den 16. marts kl. 14.00 – 15.30

For partimedarbejdere:

fredag den 18. marts kl. 13.00-14.30

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Kursus i økonomiske begreber

Når der skal træffes politiske beslutninger, udgør

de økonomiske konsekvenser af et tiltag ofte en

helt central del af beslutningsgrundlaget. Kom og

bliv klogere på disse såkaldte provenuberegninger,

der ofte består af en vurdering af såvel det såkaldte

umiddelbare provenu som af tilbageløbet og

adfærdseffekterne. Hvad mener ministerierne

med disse tre begreber? Ved du, hvad du helst

skal sige ja til: 300 mio. kr. i 2030-priser eller

300 mio. kr. i 2030-niveau? Hvordan påvirker

dynamiske effekter provenuberegningerne? Og

hvor meget betyder det? Vi spørger, hvilke typer af

adfærdseffekter ministerierne typisk medregner

i beslutningsoplæg, og hvilke effekter der kun

sjældent medregnes. Hvad er argumenterne bag, at

dynamiske effekter af ændringer i offentligt forbrug

ikke altid indgår i beslutningsoplæg? Hvorfor regner

Finansministeriet og Skatteministeriet ikke med, at

produktivitetsstigninger har nogen som helst effekt

på den offentlige saldo?

Markedsmekanisme, dødvægtstab og

markedsfejl

For folketingsmedlemmer:

onsdag den 30. marts kl. 14.00 – 15.30

For partimedarbejdere:

fredag den 1. april kl. 13.00-14.30

Hvad går Adam Smiths usynlige hånd ud på? Hvad

betyder det, når økonomer siger, at et tiltag er

samfundsøkonomisk optimalt? Denne del af kurset

vil vi særligt relatere til klima og miljøproblematikken

og debatten om en ensartet drivhusafgift. Vi spørger,

hvorfor Skatteministeriet konkluderer, at det ofte

samfundsøkonomisk set vil være billigere at regulere

udledninger af skadelige stoffer ved hjælp af afgifter

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Kursus i økonomiske begreber

frem for at indføre en administrativ regulering som

eksempelvis forbud. Vi undersøger også, hvordan

forbrugerne og arbejdskraften reagerer på skatte-

og afgiftsændringer. Og vi spørger, hvornår der

opstår et såkaldt dødvægtstab, der ofte indgår i

ministeriernes samfundsøkonomiske vurderinger,

og hvad økonomer egentlig mener med det begreb.

Vi giver eksempler på, hvornår det ifølge økonomisk

teori er en god idé at lade markedet råde, og hvornår

det ikke er.

BNP, økonomisk vækst og

konjunkturcykler

For folketingsmedlemmer:

onsdag

den 20. april kl. 14.00 – 15.30

For partimedarbejdere:

fredag den 22. april kl. 13.00-14.30

Kom og vær med, når vi dykker ned i, hvorfor det

er afgørende, hvor i konjunkturcyklen Danmark

befinder sig, og hvilke tiltag der er hensigtsmæssige

at gennemføre. Hvad er forskellen på strukturpolitiske

og konjunkturstabiliserende tiltag? Og hvilke

argumenter er der for og imod at anvende konjunk-

turstabiliserende tiltag? Vi spørger, hvorfor

øget offentlig beskæftigelse som eksempelvis

flere pædagoger eller sygeplejersker – ifølge

Finansministeriets regneprincipper – ikke fører til en

stigning i den langsigtede strukturelle beskæftigelse.

Og hvorfor er det forskellige tiltag, der giver et

kortsigtet vækstbidrag og et langsigtet vækstbidrag?

Vi undersøger desuden, hvad regnemaskinerne siger

om økonomisk vækst på hhv. kort og langt sigt. Endelig

undersøger, vi hvad BNP måler, og om vækst i BNP i

det hele taget er et godt mål for økonomisk velstand.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Det Internationale Sekretariat

Christiansborg

DK - 1240 København K

Tlf. +45 3337 5500

www.ft.dk

[email protected]