SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 161
Offentligt

FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

FEBRUAR 2022

Det finanspolitiske rammeværk:

Den offentlige gæld

CENTRALE BEGREBER

Med den offentliges sektors

gæld mener økonomer ofte

den

offentlige sektors finansielle

nettogæld,

der opgør den of-

fentlige sektors samlede finan-

sielle formue. Nettogælden frem-

kommer ved at fratrække det of-

fentliges aktiver (såsom aktier og

obligationer) fra det offentliges

passiver (såsom gæld). Netto-

gælden opgøres typisk til kurs-

værdi, dvs. til markedsværdien.

ØMU-gælden

er derimod et

bruttogældsbegreb, der ikke

medregner det offentliges aktiver

(eksempelvis obligationer og ak-

tier), men alene tager udgangs-

punkt i den offentlige sektors

gæld/lån. Endvidere opgør EU

ØMU-gælden til den nominelle

værdi.

INSTITUTIONELLE KRAV

EU stiller et traktatfæstet krav til

alle

EU-lande om, at ØMU-gæl-

den som udgangspunkt ikke må

overstige 60 pct. af BNP.

DANSK LOVGIVING

Budgetloven stiller ikke krav til

størrelsen af den offentlige gæld.

De finanspolitiske målsætninger

har således primært fokus på

saldoen og udgiftssiden.

Finansministeren er ved lov be-

myndiget til at optage statslån op

til en vis grænse, mens det er in-

denrigsministeren, der fastsæt-

ter reglerne for kommunernes og

regionernes mulighed for at op-

tage gæld.

LÆS MERE HER:

Altandetlige.dk

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for

udgiftslofter 2025

Økonomisk Redegørelse december

2021

EU medregner ikke offentlige aktiver

Når økonomer skal opgøre den sam-

lede offentlige sektors gæld, sondrer

de normalt mellem den offentlige netto-

gæld og ØMU-gælden. De to gældsbe-

greber er ikke identiske og afviger der-

for fra hinanden med hensyn til opgø-

relsesmetode.

Nettogælden

Nettogælden viser det offentliges for-

muestilling, hvis alle finansielle aktiver

(herunder eksempelvis aktier i Ørsted)

indløses, og passiverne nedbringes

med de frigjorte midler. Mange økono-

miske analyser, som eksempelvis Fi-

nansministeriets holdbarhedsbereg-

ning, tager udgangspunkt i den offent-

lige nettogæld.

reducere gælden ned mod grænsen

på 60 pct. af BNP.

Danmark opfylder EU’s krav

Finansministeriet forventer, at Dan-

marks ØMU-gæld vil udgøre 34,1 pct.

af BNP i 2022. ØMU-gælden er steget

siden 2019, jf. figuren nedenfor. Det

skyldes covid-19-pandemien og de til-

hørende hjælpepakker, herunder ud-

skudte skatte- og momsindbetalinger.

ØMU-gælden forventes at stige til

godt 58 pct. af BNP frem mod 2053,

men vil på intet tidspunkt overskride

EU’s krav til ØMU-gældens øvre

grænse.

ØMU-gælden

EU stiller ikke krav til det offentliges

nettogæld, men derimod til medlems-

landenes ØMU-gæld.

ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb.

Det betyder f.eks., at statens andel i

det børsnoterede selskab Ørsted ikke

indgår i ØMU-gælden. Det samme

gælder det offentliges beholdning af

obligationer. Til forskel fra det offentli-

ges nettogæld opgør EU ikke ØMU-

gælden til markedsværdien, men der-

imod til den nominelle værdi – dvs. som

det beløb, der skal betales, hvis gæl-

den først afdrages, når den udløber.

EU stiller et traktatfæstet krav om, at

ØMU-gæld som udgangspunkt ikke må

overstige 60 pct. af BNP. Hvis et med-

lemsland har en gæld, der er større

end det, skal landet præsentere en

plan for, hvorledes landet gradvist vil

Det offentliges nettoformue

På trods af ØMU-gælden har den of-

fentlige sektor en nettoformue sva-

rende til ca. 11 pct. af BNP (dvs. en

negativ nettogæld i 2022, se figuren

nedenfor). Det afspejler, at det offent-

liges aktiver overstiger det offentliges

passiver.

Nettoformuen er i dag større end den

var i 2019, dvs. før coronapandemien.

Det skyldes primært kursændringer

på den offentlige sektors aktiver og

passiver, herunder særligt kursstig-

ninger på statens aktiebeholdning i

energiselskabet Ørsted A/S. Men det

skyldes også, at en del af hjælpepak-

kerne herunder udskydelsen af skat-

tebetalinger ikke påvirker nettogæl-

den, idet de udskudte skatter jo udgør

et aktiv for staten.

Den offentlige nettogæld er lavere end ØMU-gælden

Finansministeriets skøn over ØMU-gælden og den offentlige nettogæld

Pct. af BNP

-15

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

Kilde: "Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025", Finansministeriet august 2021, "Økonomisk Redegørelse, december

2021", Finansministeriet

og Stabilitets - og Vækstpagten.

Anm: Fra 2020 til 2023 er data fra Økonomisk Redegørelse.

ØMU-gæld

Offentlig nettogæld

EU's grænse (ØMU-gæld)

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 161: Faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra Folketingets økonomiske konsulenter

FAKTAARK – FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

FEBRUAR 2022

For særligt interesserede

Reglerne vedrørende EU’s krav til den offentlige gæld er komplekse. Nedenfor dykkes ned i fire aspekter. Oplysnin-

gerne er tiltænkt særligt interesserede. For en uddybning kontakt økonomisk chefkonsulent Kathrine Lange (3323),

[email protected]

Sammenhæng mellem den offentlige saldo samt ØMU- og nettogælden

Der er ikke nogen en-til-en-sammenhæng mellem ØMU-gælden på den ene side og så budgetunderskuddet og

nettogælden på den anden side. Hvis den offentlige sektor optager lån for at investere midlerne i statsvirksomhe-

der eller obligationer, kan det føre til, at ØMU-gælden stiger – også selv om nettogælden ikke er steget, og der

egentlig er overskud på den offentlige saldo.

Der er heller ikke nogen entydig sammenhæng mellem saldoen og udviklingen i nettogælden. Det skyldes blandt

andet, at nettogælden også omfatter offentlige aktiver, og at afkastet fra et aktiv også kan bestå af kursgevin-

ster/kurstab, der ikke indgår i den offentlige saldo. Det kan sammenlignes med, at afkastet fra aktier jo ikke bare

består af udbytte, men typisk også af kursgevinsten (stigninger i aktiekursen) på selve aktien. For Danmarks ved-

kommende leder dette forhold til, at man kommer til at undervurdere det offentliges formueudvikling, hvis man

alene fokuserer på udviklingen i saldoen: Betalingen for den offentlige sektors passiver/gæld optræder primært i

form af egentlige renteudgifter, der bidrager negativt til den offentlige sektors saldo. Afkastet fra den offentlige sek-

tors aktiver – eksempelvis afkastet fra statsvirksomheder – består derimod (typisk) også af kursgevinster.

Statsgælden

Statsgælden omfatter

udelukkende statens

gæld og dermed ikke

gælden i de øvrige of-

fentlige delsektorer.

Statsgælden er lige-

som ØMU-gælden en

bruttostørrelse, men i

definitionen er der til-

ladt en modregning

af omsættelige akti-

ver forvaltet af Dan-

marks Nationalbank.

Det inkluderer inde-

ståendet på statens

konto, almene bolig-

obligationer og vær-

dipapirbeholdninger i

de statslige fonde

(Den Sociale Pensi-

onsfond, Innovations-

fonden og Fonden for

Forebyggelse og

Fastholdelse).

Danmarks Statistik og Finansministeriet indberetter til EU

Danmarks Statistik er ansvarlig for indberetning af de faktiske (historiske) tal for den

offentlige saldo og ØMU-gælden til EU, mens Finansministeriet er ansvarlig for indbe-

retning af prognoser (forventede tal).

Danmark har i et internationalt perspektiv en lav ØMU-gæld

Covid-19-pandemien har ledt til større gæld i en lang række lande. Gælden er ste-

get på grund af det økonomiske tilbageslag, som pandemien har bragt med sig, og

de markante hjælpepakker, der er blevet vedtaget for at afbøde den økonomiske

krise. Set i et internationalt perspektiv har Danmark stadig en lav ØMU-gæld.

Danmark har en lav ØMU-gæld

ØMU-gælden i 2022 i pct. af BNP for udvalgte lande

Pct. af BNP

250

200

150

100

SWE DK

NLD

FIN DEU

FRA BEL ESP PRT

ITA GRC

Kilde: EU-kommisionens Efterårsprognose 2021

Anm.: Den stiplede linje markerer EU´s grænse for ØMU-gælden