SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 152
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - Bilag 152

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2021-8695

Forslag

til

Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og døds-

boskatteloven

(Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

§1

I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober

2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 1 i lov nr.

291 af 27. februar 2021 og § 2 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 74

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Bortset fra til afsluttede dødsboer udbetales der ikke kompensation

til juridiske personer, der ikke længere eksisterer.«

§ 76

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

Beløb under 1.500 kr. pr. ejendom udbetales ikke til et afsluttet

dødsbo, der vil skulle genoptages for at modtage kompensationen. Er flere

ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for udbeta-

lingen til den samlede ejendom.

Stk. 4.

Der svares ikke afgift efter §§ 27 eller 28 i lov om retsafgifter i

forbindelse med genoptagelse af et afsluttet dødsbo med henblik på udbeta-

ling af kompensation.«

§2

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015, som ændret

bl.a. ved § 2 i lov nr. 1836 af 8. december 2020 og senest ved § 4 i lov nr.

1179 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, litra g,

ændres »ligningslovens §§ 8 A eller 12, og« til: »lig-

ningslovens §§ 8 A eller 12,«.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

§ 3, stk. 1, litra h,

ændres »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35

F.« til: »aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, og«.

§ 3, stk. 1,

indsættes som

litra i:

»i) arv som følge af udbetaling af kompensation efter ejendomsvurde-

ringslovens §§ 74-76.«

§3

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som

ændret senest ved § 4 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, foretages føl-

gende ændring:

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »lov om skifte af dødsboer,«: »eller

genoptagelsesboer, der udelukkende genoptages med henblik på udbetaling

af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76,«.

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afslut-

tede dødsboer og konkursboer

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Indførelse af beløbsgrænse for udbetaling af kompensation efter til-

bagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer

3.1.2.2. Genindførelse af bestemmelsen om, at der ikke udbetales kompen-

sation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer

3.2. Fritagelse fra boafgift af kompensation efter tilbagebetalingsordningen

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Fritagelse for dødsbobeskatning af kompensation efter tilbagebetalings-

ordningen

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Fritagelse for retsafgift ved genoptagelse af dødsbo med henblik på ud-

betaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

1. Indledning

Det følger af Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016 mellem

den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Li-

beral Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, at der

etableres en tilbagebetalingsordning. Tilbagebetalingsordningen skal sikre,

at nuværende og tidligere ejendomsejere, der har betalt grundskyld og ejen-

domsværdiskat af et for højt beskatningsgrundlag, får kompensation. Det

fremgår endvidere af aftalen, at der ikke udbetales kompensation til afslut-

tede dødsboer og afsluttede konkursboer samt i tilfælde, hvor udbetaling

ikke kan ske via Nemkontoordningen.

Forligskredsen på ejendomsområdet besluttede i 2020, at der på trods af

ejendomsvurderingsforliget fra 2016 skulle findes en løsning, så der kunne

ske udbetaling af kompensation til arvinger efter afdøde ejendomsejere, der

har betalt for meget i boligskat. Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev den

hidtil gældende regel om, at der ikke udbetales kompensation efter tilbage-

betalingsordningen til bl.a. afsluttede dødsboer, ophævet.

Med dette lovforslag fastlægges en model for udbetalingen af kompensation

til afsluttede dødsboer, der genoptages.

2. Lovforslagets baggrund

Ved ejendomsvurderingsloven, lov nr. 654 af den 8. juni 2017, er der etab-

leret en tilbagebetalingsordning, som tager højde for det forhold, at vurde-

ringer foretaget med det gamle vurderingssystem kan have været upræcise.

Tilbagebetalingsordningen er et tilbud til ejendomsejere, som har betalt

grundskyld og ejendomsværdiskat af et for højt beskatningsgrundlag, om en

kompensation, som de pågældende modtager i stedet for at skulle klage over

de hidtidige vurderinger.

Tilbagebetalingsordningen skal således ses som et alternativ til en egentlig

klagesagsbehandling af de videreførte vurderinger.

Efter den tidligere gældende vurderingslov blev ejerboliger senest vurderet

i 2011 og andre ejendomme i 2012. Siden da er disse vurderinger blevet

videreført, mens nye og ændrede ejendomme er blevet vurderet undervejs.

I 2021 blev udsendelsen af de nye 2020-ejendomsvurderinger til alle ejere

af ejerboliger i Danmark påbegyndt. De boligejere, der har betalt for meget

i boligskat i de seneste år, modtager i forlængelse heraf et tilbud om kom-

pensation efter tilbagebetalingsordningen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Forligskredsen på ejendomsområdet besluttede i 2020, at der skulle findes

en løsning, så der ville kunne ske udbetaling af kompensation til arvinger

efter afdøde ejendomsejere, der har betalt for meget i boligskat. Der blev

åbnet for dette ved lov nr. 291 af 27. februar 2021, dog således at den kon-

krete model for udbetaling af kompensation fortsat udestod. Af bemærknin-

gerne til lovforslaget, jf. ændringsforslag nr. 13, nr. 027 i tillægsbetænknin-

gen til 3. behandlingen, jf. Folketingstidende 2020-21, B, L 107 A

–

Bilag

26, side 17, fremgår, at det vil blive undersøgt, om der kan etableres en ord-

ning, så udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen vil

kunne ske direkte til en afdød ejendomsejers arvinger.

En direkte udbetaling til arvinger vil dog under alle omstændigheder kræve,

at de berørte afsluttede dødsboer genoptages af domstolene (skifteretterne).

Det er vurderingen, at der for perioden 2011 til 2019 er ca. 22.000 afsluttede

dødsboer, hvor der vil være en kompensation efter tilbagebetalingsordnin-

gen, som svarer til eller overstiger den nuværende beløbsgrænse for udbeta-

ling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen på 200 kr. pr. ejen-

dom.

Udbetalingen vil blive påbegyndt i 2022. Set i lyset af, at der på landsplan

er 53.000-55.000 dødsfald pr. år, vil en genoptagelse af ca. 22.000 dødsboer

i løbet af en kort årrække udgøre en væsentlig belastning af skifteretterne og

føre til længere ventetid for behandlingen af øvrige sager. Udbetaling af

kompensation til de afsluttede dødsboer, der genoptages, medfører endvi-

dere en væsentlig administrativ belastning af Skatteforvaltningen.

Der foreslås på denne baggrund en model, som sikrer, at arvinger efter af-

døde ejendomsejere, som har betalt for meget i boligskat, får udbetalt den

kompensation, som tilkommer det enkelte dødsbo, idet der samtidig indfø-

res en bundgrænse og en række tiltag for at understøtte en smidig og om-

kostningseffektiv administration.

Forligspartierne er således enige om, at der i forbindelse med udbetaling af

kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer fore-

slås følgende:

Indførelse af en beløbsgrænse på 1.500 kr. pr. ejendom for afslut-

tede dødsboer, der genoptages, så der ikke vil skulle udbetales kom-

pensation, hvis kompensationsbeløbet for ejendommen for dødsboet

ligger under dette beløb.

Fritagelse for, at genoptagelsesboet kan blive skattepligtigt af kom-

pensationen.

Fritagelse for bo- og tillægsboafgift af kompensationen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Fritagelse for retsafgift ved genoptagelse af dødsbo med henblik på

udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen

Genindførelse af reglen om, at der ikke sker udbetaling af kompen-

sation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer, herunder

afsluttede konkursboer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til af-

sluttede dødsboer og konkursboer

3.1.1. Gældende ret

Reglerne om tilbagebetalingsordningen findes i ejendomsvurderingslovens

kapitel 13. Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev den hidtil gældende

bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 2

–

hvorefter der ikke

udbetales kompensation efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede døds-

boer, afsluttede konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af

en juridisk person, som på udbetalingstidspunktet ikke længere eksisterer

–

ophævet. Afsluttede dødsboer m.v. er derfor, som reglerne er i dag, omfattet

af tilbagebetalingsordningen.

I bemærkningerne til lov nr. 291 af 27. februar 2021, jf. ændringsforslag nr.

13, nr. 027 i tillægsbetænkningen til 3. behandlingen, jf. Folketingstidende

2020-21, B, L 107 A

–

Bilag 26, side 17, begrundes ophævelsen af § 75, stk.

2, med, at det ikke var muligt at systemunderstøtte et krav om, at udbetaling

ikke skal ske til afsluttede døds- og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejen-

dom har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet

ikke længere eksisterer.

Afgørelser om kompensation efter tilbagebetalingsordningen kan ikke på-

klages til anden administrativ myndighed. Det er alene de vurderinger, som

kompensationen er beregnet på baggrund af, som kan påklages.

Kompensation udbetales tidligst efter det tidspunkt, hvor fristen for at klage

over den første nye vurdering efter ejendomsvurderingsloven udløber. Hvis

den nye vurdering påklages inden for denne frist, udsættes udbetalingstids-

punktet som udgangspunkt til det tidspunkt, hvor klagesagen er endeligt af-

gjort, da der ikke før dette tidspunkt er et endeligt grundlag for beregning af

kompensationen.

Hvis der verserer en genoptagelses-, klage- eller domstolssag om en videre-

ført vurdering på tidspunktet for udløbet af klagefristen, udsættes udbetalin-

gen, indtil den verserende sag er endeligt afsluttet. Det skyldes, at der i dette

tilfælde heller ikke for så vidt angår den specifikke vurdering, er et endeligt

grundlag for beregning af kompensationen. Hvis ejendommens ejer eller en

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

anden klageberettiget, f.eks. en tidligere ejer, klager over en af de videre-

førte vurderinger eller omvurderinger, tages vurderingen ud af tilbagebeta-

lingsordningen. Det skyldes, at ejeren (og eventuelt andre klageberettigede)

ved klagesagsbehandlingen får en tilbundsgående realitetsprøvelse af den

pågældende vurdering.

Der er i § 103, stk. 1, nr. 1, i lov om skifte af dødsboer (herefter dødsboskif-

teloven), hjemmel til, at skifteretten kan genoptage behandlingen af et af-

sluttet dødsbo, når det findes påkrævet som følge af, at der er fremkommet

yderligere aktiver, f.eks. i form af en kompensation efter tilbagebetalings-

ordningen. Det er en konkret vurdering, om der skal ske genoptagelse. Om-

kostningerne ved en genoptagelse set i forhold til det nye aktivs størrelse

kan derfor bevirke, at genoptagelse nægtes. Skifteretten træffer således en

afgørelse i samtlige de sager, som oversendes fra Skatteforvaltningen. Ar-

vingerne vil modtage afgørelsen, som vil kunne kæres til landsretten.

Hvis et bo genoptages, tager skifteretten stilling til den videre proces for

boets fornyede behandling og afslutning og anviser i sidste ende, til hvem

Skatteforvaltningen skal udbetale det tilgodehavende beløb.

Genoptages et dødsbo som følge af Skatteforvaltningens oversendelse af en

sag til skifteretten, kan det genoptagne dødsbo ikke indgive klage over den

nye vurdering eller de videreførte vurderinger til Skatteankestyrelsen. Det

betyder, at sagerne først oversendes til skifteretten på det tidspunkt, hvor

kompensationen er endelig, dvs. når der efter klagefristens udløb ikke ver-

serer klagesager vedrørende den nye eller de videreførte vurderinger. Skif-

teretten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt et afsluttet bo skal genopta-

ges.

Det er vurderingen, at der for perioden 2011 til 2019 er ca. 22.000 afsluttede

dødsboer, hvor der vil være en kompensation efter tilbagebetalingsordnin-

gen, som svarer til eller overstiger den nuværende beløbsgrænse for udbeta-

ling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen på 200 kr. pr. ejen-

dom.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede or dning

3.1.2.1. Indførelse af beløbsgrænse for udbetaling af kompensa-

tion efter tilbagebetalingsordningen til afsluttede dødsboer

Set i lyset af, at der på landsplan er 53.000-55.000 dødsfald pr. år, udgør

genoptagelse af ca. 22.000 dødsboer i løbet af en kort årrække en væsentlig

belastning af skifteretterne, som vil føre til længere ventetid for behandlin-

gen af øvrige sager. Udbetaling af kompensation til de afsluttede dødsboer,

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

der genoptages, medfører endvidere en væsentlig administrativ belastning

af Skatteforvaltningen.

Det foreslås derfor at indføre en beløbsgrænse for kompensation efter tilba-

gebetalingsordningen til afsluttede dødsboer, der genoptages, på 1.500 kr.

pr. ejendom.

En beløbsgrænse på 1.500 kr. forventes at ville reducere antallet af døds-

boer, der vil kunne genoptages med henvisning til udbetaling af kompensa-

tion efter tilbagebetalingsordningen til ca. 17.000.

Efter dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr. 1, gælder det fortsat, at skifteret-

terne foretager en konkret vurdering af, om der skal ske genoptagelse. Om-

kostningerne ved en genoptagelse set i forhold til det nye aktivs størrelse

kan derfor bevirke, at genoptagelse nægtes. En afgørelse om, at genopta-

gelse nægtes, kan kæres til landsretten.

I sager, hvor den kompensation, dødsboet er berettiget til, pr. ejendom udgør

mindre end 1.500 kr., vil Skatteforvaltningen således ikke skulle oversende

sagen til skifterettens behandling eller tage kontakt til skifteretterne eller

arvingerne i øvrigt.

3.1.2.2. Genindførelse af bestemmelsen om, at der ikke udbetales

kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer

Det foreslås desuden at genindføre bestemmelsen om, at der ikke udbetales

kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer, herunder

afsluttede konkursboer.

Der er siden vedtagelsen af lov nr. 291 af 27. februar 2021 således fundet

en administrativ løsning i Skatteforvaltningen, som gør det muligt at under-

støtte dette krav. Det bemærkes, at tilbagebetalingsordningen alene omfatter

ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020, hvorfor forekomsten af udbeta-

linger til juridiske personer, som ikke længere eksisterer, forventes at være

begrænset.

3.2. Fritagelse fra boafgift af kompensation efter tilbagebetalingsord-

ningen

3.2.1. Gældende ret

Arv beskattes efter boafgiftsloven. Boafgift beregnes af den del af arvebe-

holdningen, der overstiger et bundfradrag på 312.500 kr. (2022-niveau). Af

arv til nære familiemedlemmer beregnes boafgiften som en proportional af-

gift på 15 pct., jf. § 1, stk. 1.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er undtaget fra boafgiftspligten. Det

samme gælder visse pensions- og livforsikringsordninger samt arv, der til-

falder visse godkendte fonde, foreninger m.v. med almenvelgørende eller

andet almennyttigt formål, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1 og 2.

Af værdier, der tilfalder andre øvrige personer skal der ud over boafgiften

på 15 pct. betales en tillægsboafgift på 25 pct.

Tillægsboafgiften beregnes af værdien af hele den del af arvebeholdningen,

der tilfalder andre end de nærmeste pårørende. Det indebærer, at der ikke er

noget bundfradrag i grundlaget for beregning af tillægsboafgiften.

I privatskiftede boer er arvingerne som udgangspunkt forpligtet til at udar-

bejde og indsende en boopgørelse til skifteretten, der herefter videresender

en kopi af boopgørelsen til Skatteforvaltningen. I boopgørelsen ansættes ak-

tiver og passiver til handelsværdien.

Hvis værdiansættelsen ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, og Skat-

teforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien,

kan Skatteforvaltningen ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten

om at udmelde en vurderingsmand til at foretage en sagkyndig vurdering.

Skatteforvaltningen giver skifteretten meddelelse om, hvorvidt værdiansæt-

telserne er godkendt.

Skifteretten gennemgår boopgørelsen og beregner og opkræver bo- og til-

lægsboafgiften.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, med henblik på at lette skifteretternes og Skatteforvaltningens

sagsbehandling, at der ikke skal betales bo- og tillægsboafgift af kompensa-

tion ved udbetaling til et afsluttet dødsbo, der genoptages.

Da det samtidigt i pkt. 3.3 foreslås, at dødsboer, der genoptages med henblik

på udbetaling af kompensation, skal være skattefritaget, vil det samlet set

indebære, at boet ikke vil skulle indsende en tillægsboopgørelse til skifte-

retten, og at Skatteforvaltningen heller ikke særskilt vil skulle forholde sig

til værdiansættelsen af kompensationen. Kompensationen vil blive beregnet

efter reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 73 og 74, og da beløbet vil

blive udbetalt i danske kroner, vil det kunne fastsættes til kurs 100.

3.3. Fritagelse for dødsbobeskatning af kompensation efter tilbagebeta-

lingsordningen

3.3.1. Gældende ret

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Dødsboer, der behandles her i landet, er som udgangspunkt pligtige at betale

indkomstskat. Som boets indkomst anses indtægter og udgifter vedrørende

den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.

Kompensation efter tilbagebetalingsordningen er skattefri, medmindre de

pågældende ejendomsskatter var fradragsberettigede efter ligningslovens §

14, dvs. hvis der er tale om en f.eks. erhvervsvirksomhed, der har haft fra-

drag for ejendomsskatter.

Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og dets

nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen hver

især ikke overstiger et grundbeløb, som i 2022 udgør 3.070.100 kr.

Et afsluttet dødsbo, der genoptages, er fritaget for beskatning, hvis summen

af aktiverne i det oprindelige bo og det nu genoptagne bo ikke overstiger

grundbeløbet.

Det følger af gældende regler, at der i forbindelse med genoptagelse af et

dødsbo skal udarbejdes en fornyet boopgørelse (tillægsboopgørelse), herun-

der en værdiansættelse af de aktiver eller den nettoformue, der er tilført boet.

Tillægsboopgørelsen udarbejdes som udgangspunkt af skifteretten eller bo-

bestyreren og fremsendes herefter til Skatteforvaltningen med henblik på

vurdering af eventuel skattepligt.

Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning, påvirkes skattefritagel-

sen for dette bo ikke af, at der i forbindelse med behandling af genoptagel-

sesboet tilføres aktiver eller en nettoformue, der bevirker, at aktiverne og

nettoformuen i det oprindelige bo og det nu genoptagne bo samlet set over-

stiger grundbeløbet.

Det følger af ovenstående, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte tilfælde

skal svares skat som led i genoptagelsen af et dødsbo med henblik på boets

modtagelse af et nyt aktiv i form af kompensation efter tilbagebetalingsord-

ningen. Dette vil dog i praksis formentlig være sjældent forekommende.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, med henblik på at lette skifteretternes og Skatteforvaltningens

sagsbehandling, at dødsboer, der genoptages med henblik på udbetaling af

kompensation efter tilbagebetalingsordningen, i alle tilfælde fritages for be-

skatning af kompensationen.

Forslaget vil medføre, at der ikke skal indsendes en tillægsboopgørelse til

skifteretten, og at Skatteforvaltningen ikke skal forholde sig til værdiansæt-

telsen af kompensationen. Det medfører ligeledes, at Skatteforvaltningen

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

ikke skal undersøge, hvorvidt der tidligere har været fradragsret for ejen-

domsskatter efter ligningslovens § 14.

3.4. Fritagelse for retsafgift ved genoptagelse af dødsbo med henblik på

udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen

3.4.1. Gældende ret

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om retsafgifter, at afgiftspligten i sager om

dødsboskifte indtræder ved dødsboets udlevering. I § 29, stk. 2, er det be-

stemt, at der ikke betales afgift på ny, hvis et bo genoptages eller udleveres

til en anden behandlingsmåde.

Af lovforslagets specielle bemærkninger (Folketingstidende 2020-21, A, L

66 som fremsat, side 51) fremgår det, at § 29, stk. 2, skal forstås sådan, at

der ved overgang fra en afgiftsfri behandlingsmåde til en afgiftspligtig be-

handlingsmåde skal betales afgift for den nye behandlingsmåde, da der ikke

tidligere har været betalt afgift efter § 27. Det indebærer endvidere, at der

ved overgang fra én afgiftspligtig behandlingsmåde til en anden afgiftsplig-

tig behandlingsmåde ikke skal betales ny afgift efter § 27.

Endvidere fremgår det af de specielle bemærkninger (Folketingstidende

2020-21, A, L 66 som fremsat, side 51), at hvis et bo, der har været behand-

let efter de almindelige regler om privat skifte eller ved bobestyrer og er

afsluttet med en boopgørelse med en arvebeholdning på højst 1,5 mio. kr.,

senere genoptages, skal der under den fortsatte bobehandling betales afgift

efter § 28, hvis den samlede arvebeholdning ifølge den oprindelige boopgø-

relse og boopgørelsen efter genoptagelsen overstiger 1,5 mio. kr. Der skal

således højst betales afgift efter § 28 én gang i et bo og genoptagelsen af

samme bo, men afgørelsen af, om arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr.

i et genoptaget bo, hvor der ikke under den oprindelige bobehandling blev

betalt afgift efter § 28, skal ske ud fra den samlede arvebeholdning i det

oprindelige bo og det genoptagne bo.

§ 29 i lov om retsafgifter indebærer ingen realitetsændringer i forhold til den

tidligere lov om retsafgifter, ud over de ændringer af afgiftssatserne der føl-

ger af §§ 27 og 28.

Det følger af ovenstående, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte tilfælde

skal betales retsafgift som led i genoptagelsen af et dødsbo med henblik på

boets modtagelse af et nyt aktiv i form af kompensation efter tilbagebeta-

lingsordningen. Dette vil dog i praksis formentlig være sjældent forekom-

mende.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Det foreslås med henblik på at lette skifteretternes sagsbehandling, at der

ikke skal betales afgift efter §§ 27 eller 28 i lov om retsafgifter ved genop-

tagelse af et dødsbo med henblik på udbetaling af kompensation.

Det bemærkes, at den foreslåede regel forventes at ville få begrænset betyd-

ning i praksis, idet der formentlig kun undtagelsesvis efter gældende regler

skal svares (yderligere) retsafgift som følge af genoptagelse med henblik på

udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Indførelsen af beløbsgrænsen for udbetaling af kompensation efter tilbage-

betalingsordningen til afsluttede dødsboer forventes at reducere antallet af

dødsboer, der vil kunne genoptages med henvisning til udbetaling af kom-

pensation efter tilbagebetalingsordningen. Dette forventes at medføre et be-

skedent merprovenu for det offentlige, mens fritagelsen boafgift og dødsbo-

beskatning skønnes at medføre et ikkenævneværdig mindreprovenu. Samlet

set vurderes lovforslaget et medføre et engangsmerprovenu for det offent-

lige på 3 mio. kr.

Lovforslaget vurderes med væsentlig usikkerhed isoleret set at medføre ad-

ministrative udgifter på ca. 2,1 mio. kr. i 2022, 12,7 mio. kr. i 2023 og 4,0

mio. kr. i 2024 i Skatteforvaltningen. Udgifterne vedrører særligt Vurde-

ringsstyrelsens oversendelse af de sager, hvor der er beregnet kompensation

efter tilbagebetalingsordningen, til skifteretterne og Skattestyrelsens efter-

følgende udbetaling af kompensation.

Derudover er der administrative engangsudgifter i Justitsministeriets kon-

cern på ca. 1,6 mio. kr. i 2022, 11,4 mio. kr. i 2023 og 3,3 mio. kr. i 2024,

der er behæftet med væsentlig usikkerhed. Udgifterne i Justitsministeriets

koncern er forbundet med genoptagelse af dødsboer.

Tidsplanen for udvikling og implementering af det nye ejendomsvurde-

ringssystem er fortsat risikofyldt og underlagt en række væsentlige usikker-

heder, hvilket kan påvirke tidspunktet for oversendelse af sagerne til skifte-

retterne og dermed tidspunktet for udbetaling af kompensation efter tilbage-

betalingsordningen.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning be-

mærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart

som muligt (princip nr. 1) og bl.a. med anvendelse af eksisterende system-

understøttelse og -løsninger (princip nr. 6).

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Det foreslås, at der ikke skal udbetales kompensation efter tilbagebetalings-

ordningen til juridiske personer, der ikke længere eksisterer, herunder af-

sluttede konkursboer. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at tilbagebe-

talingsordningen alene omfatter ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er med lovforslaget foreslået en række forenklingstiltag, som vil med-

føre, at borgerne vil undgå administration, f.eks. i forbindelse med Skatte-

forvaltningens udarbejdelse af tillægsboopgørelse og yderligere opkræv-

ning af boafgift.

Dog medfører modellen, at de berørte arvinger vil blive kontaktet af skifte-

retten og blandt andet vil skulle forholde sig til de udgifter, der vil kunne

være forbundet med en genoptagelse, f.eks. udgifter til bobestyrer. I privat-

skiftede boer vil det, jf. de almindelige regler herom i dødsboskifteloven,

være arvingerne selv, der skal fordele arven imellem sig. Hvis skifteretten

træffer afgørelse om, at et bo ikke skal genåbnes, vil borgere skulle overveje,

om denne afgørelse skal kæres til landsretten.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. februar 2022 til den 24.

marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Anke-

styrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Busi-

ness Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skattefor-

bund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Data-

tilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlej-

lighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regule-

ring (OBR), Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatte-

ankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes Landsforening (FL), FSR - dan-

ske revisorer, HORESTA, Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka, Land-

brug & Fødevarer, Landbrugsstyrelsen, Landsskatteretten, Miljøstyrelsen,

Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, SEGES, Skatteanke-

forvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Vurderingsanke-

nævnsforeningen, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Indførelsen af beløbsgrænsen for ud- Fritagelsen boafgift og dødsbobe-

betaling af kompensation efter tilba- skatning skønnes at medføre et ik-

gebetalingsordningen til afsluttede kenævneværdig mindreprovenu.

dødsboer forventes at reducere antal-

let af dødsboer, der vil kunne genop-

tages med henvisning til udbetaling

af kompensation efter tilbagebeta-

lingsordningen. Dette forventes at

medføre et beskedent merprovenu

for det offentlige.

Samlet set vurderes lovforslaget et

medføre et engangsmerprovenu for

det offentlige på 3 mio. kr.

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes med væsent-

lig usikkerhed isoleret set at med-

føre administrative udgifter på ca.

2,1 mio. kr. i 2022, 12,7 mio. kr. i

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

2023 og 4,0 mio. kr. i 2024 i Skat-

teforvaltningen. Udgifterne vedrø-

rer særligt Vurderingsstyrelsens

oversendelse af de sager, hvor der

er beregnet kompensation efter til-

bagebetalingsordningen, til skifte-

retterne og Skattestyrelsens efter-

følgende udbetaling af kompensa-

tion.

Derudover er der administrative en-

gangsudgifter i Justitsministeriets

koncern på ca. 1,6 mio. kr. i 2022,

11,4 mio. kr. i 2023 og 3,3 mio. kr.

i 2024, der er behæftet med væsent-

lig usikkerhed. Udgifterne i Justits-

ministeriets koncern er forbundet

med genoptagelse af dødsboer.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Lovforslaget vurderes at have be-

grænsede økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet m.v.

Det foreslås, at der ikke skal udbe-

tales kompensation efter tilbagebe-

talingsordningen til juridiske perso-

ner, der ikke længere eksisterer,

herunder afsluttede konkursboer.

Dette skal dog ses i sammenhæng

med, at tilbagebetalingsordningen

alene omfatter ejerboliger, der vur-

deres pr. 1. januar 2020.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Der er med lovforslaget foreslået en Berørte arvinger vil blive kontaktet

konsekvenser

række forenklingstiltag, som vil af skifteretten og vil bl.a. skulle for-

for borgerne

medføre, at borgerne vil undgå admi- holde sig til de udgifter, der vil

nistration, f.eks. i forbindelse med

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Skatteforvaltningens udarbejdelse af kunne være forbundet med en gen-

tillægsboopgørelse og yderligere op- optagelse, f.eks. udgifter til bobe-

krævning af boafgift.

styrer. I privatskiftede boer vil det,

jf. de almindelige regler herom i

dødsboskifteloven, være arvin-

gerne selv, der skal fordele arven

imellem sig. Hvis skifteretten træf-

fer afgørelse om, at et bo ikke skal

genåbnes, vil borgere skulle over-

veje, om denne afgørelse skal kæres

til landsretten.

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, 1. pkt., at krav på kom-

pensation tidligst indtræder efter 90 dage fra datering af klagestartsmedde-

lelsen, jf. § 89, stk. 8, medmindre vurderingen pr. 1. januar 2020 er påklaget.

Er vurderingen pr. 1. januar 2020 påklaget inden 90 dage fra datering af

meddelelsen, indtræder krav på kompensation først, når klagesagen er en-

deligt afsluttet, jf. § 75, stk. 1. 2. pkt. Dette skyldes, at er vurderingen på-

klaget inden for denne frist, medfører det genberegning af kompensationen,

jf. § 73, stk. 3.

Hvis der på tidspunktet for udsendelsen af klagestartsmeddelelsen verserer

en genoptagelses-, klage- eller domstolssag om en vurdering foretaget fra

den 1. oktober 2011, som endnu ikke er afsluttet på tidspunktet for udløbet

af klagefristen for de videreførte vurderinger, indtræder kravet på kompen-

sation på grundlag af denne vurdering først, når den verserende sag er ende-

ligt afsluttet, jf. ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2. Den verserende sag

anses først for endeligt afsluttet, når det ikke er muligt at få prøvet den på-

gældende videreførte vurdering på baggrund af prisforholdene i vurderings-

året, jf. f.eks. adgangen til prøvelse efter ejendomsvurderingslovens § 89,

stk. 1, 4.-7. pkt.

Der udbetales ikke kompensation på grundlag af en videreført vurdering,

hvis en videreført vurdering påklages inden for fristen i ejendomsvurde-

ringslovens § 89, stk. 1, 2. pkt., medmindre klagen afvises, jf. ejendomsvur-

deringslovens § 77, stk. 1. Kravet bortfalder således, hvis en videreført vur-

dering påklages og bliver behandlet i klagesystemet.

Det er således først muligt at vurdere om og i givet fald, hvilket krav der er

indtrådt, når ovenstående frister er udløbet.

Det bemærkes, at kompensation for ejendomsværdiskat for det indkomstår,

hvori en ejendomsejer er afgået ved døden, fastsættes til en forholdsmæssig

andel af kompensationen for ejendomsværdiskat for det forudgående ind-

komstår, jf. ejendomsvurderingslovens § 74 a.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2, 1. pkt., at

beløb under 200 kr. pr. ejendom ikke udbetales. Er en ejendom ejet af flere

personer i sameje, gælder beløbsgrænsen for den samlede udbetaling til

samtlige ejere, jf. § 76, stk. 2, 2. pkt. Er flere ejendomme vurderet samlet,

gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejen-

dom, jf. § 76, stk. 2, 3. pkt.

Udbetaling af kompensation forudsætter, at udbetaling kan ske via Nemkon-

toordningen, jf. § 75, stk. 2.

Indtil 1. marts 2021 fremgik det af ejendomsvurderingslovens dagældende

§ 75, stk. 2, at der ikke skulle udbetales kompensation til afsluttede dødsboer

og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk

person, som på tilbagebetalingstidspunktet ikke længere eksisterer.

Med lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev ejendomsvurderingslovens § 75,

stk. 2, ophævet. I bemærkningerne, jf. ændringsforslag nr. 13, nr. 027 i til-

lægsbetænkningen til 3. behandlingen, jf. Folketingstidende 2020-21, B, L

107 A

–

Bilag 26, side 17, begrundes det med, at det ikke var muligt at

systemunderstøtte et krav om, at udbetaling ikke skal ske til afsluttede døds-

og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk

person, som på tilbagebetalingstidspunktet ikke længere eksisterer.

Efter gældende ret skal Skatteforvaltningen oversende de sager, hvor der er

beregnet kompensation efter tilbagebetalingsordningen for et afsluttet døds-

eller konkursbo, og den beregnede kompensation for ejendommen er på 200

kr. eller derover, til skifteretten, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt

et afsluttet bo skal genoptages.

Om et afsluttet dødsbo skal genoptages, afgøres af skifteretten efter de al-

mindelige regler herom i dødsboskifteloven. Der er i dødsboskiftelovens §

103, stk. 1, nr. 1, hjemmel til, at skifteretten kan genoptage behandlingen af

et dødsbo, når det findes påkrævet som følge af, at der er fremkommet yder-

ligere aktiver. Det er en konkret vurdering, om der skal ske genoptagelse.

Omkostningerne ved en genoptagelse set i forhold til det nye aktivs størrelse

kan derfor bevirke, at genoptagelse nægtes. En afgørelse om nægtelse af

genoptagelse kan kæres til landsretten.

Det foreslås i ejendomsvurderingslovens

§ 74

at indsætte et nyt stykke som

stk. 3, som fastslår, at bortset fra til afsluttede dødsboer udbetales der ikke

kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Dermed vil der ikke skulle udbetales kompensation til juridiske personer,

der ikke længere eksisterer, medmindre der er tale om afsluttede dødsboer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvormed det

foreslås, at der skal udbetales kompensation til afsluttede dødsboer, der gen-

optages, hvis kompensationen pr. ejendom for dødsboet er på mindst 1.500

kr.

Til nr. 2

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2, 1. pkt., at beløb under

200 kr. pr. ejendom ikke udbetales. Er en ejendom ejet af flere personer i

sameje, gælder beløbsgrænsen for den samlede udbetaling til samtlige ejere,

jf. § 76, stk. 2, 2. pkt. Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbs-

grænsen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejendom, jf. § 76, stk.

2, 3. pkt.

Efter gældende ret skal Skatteforvaltningen derfor oversende de sager, hvor

der er beregnet kompensation efter tilbagebetalingsordningen for et afsluttet

døds- eller konkursbo, og den beregnede kompensation for ejendommen er

på 200 kr. eller derover, til skifteretten.

Fristen for at klage over den nye vurdering med efterfølgende genberegning

af kompensationen er 90 dage fra datering af klagestartsmeddelelsen, jf. §

73, stk. 5. Klages der over den nye vurdering efter 90 dage fra datering af

klagestartsmeddelelsen, medfører det ikke genberegning, jf. § 73, stk. 6.

Genoptages et dødsbo med hjemmel i dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, nr.

1, fordi der er fremkommet et yderligere aktiv i form af kompensation efter

tilbagebetalingsordningen, vil genoptagelsen som udgangspunkt alene ske

med henblik på, at det pågældende tilgodehavende kan udloddes til arvin-

gerne.

Genoptages et dødsbo som følge af Skatteforvaltningens oversendelse af en

sag, hvori kompensationen er endelig, vil det genoptagne dødsbo ikke være

part i forhold til sagen om den nye eller de videreførte vurderinger. Det gen-

optagne dødsbo kan derfor ikke indgive klage over den nye vurdering eller

de videreførte vurderinger til Skatteankestyrelsen. Det betyder, at sagerne

først oversendes til skifteretten på det tidspunkt, hvor kompensationen er

endelig, dvs. når der efter klagefristens udløb ikke verserer klagesager ved-

rørende den nye eller de videreførte vurderinger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.)

UDKAST

Skifteretten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt et afsluttet bo skal gen-

optages.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om retsafgifter, at afgiftspligten i sager om

dødsboskifte indtræder ved dødsboets udlevering. I § 29, stk. 2, er det be-

stemt, at der ikke betales afgift på ny, hvis et bo genoptages eller udleveres

til en anden behandlingsmåde.

Af de specielle bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2020-21,

A, L 66 som fremsat, side 51) fremgår det, at § 29, stk. 2, skal forstås sådan,

at der ved overgang fra en afgiftsfri behandlingsmåde til en afgiftspligtig

behandlingsmåde skal betales afgift for den nye behandlingsmåde, da der

ikke tidligere vil være betalt afgift efter § 27. Det indebærer endvidere, at

der ved overgang fra én afgiftspligtig behandlingsmåde til en anden afgifts-

pligtig behandlingsmåde ikke skal betales ny afgift efter § 27.