Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 146
Offentligt
2530339_0001.png
Kære skatteminister [og ordførere]
Der skal lyde en stor opfordring til at hjælpe små- og mellemstore virksomheder ind i fremtiden
og igennem de næste par måneder. Vi ved fra vores daglige kontakt med medlemmerne, at
banker, revisorer og advokater i disse uger ser på, hvorvidt omstruktureringer og konkurser er
den uundgåelige løsning på mange af vores virksomheder. Vi opfordrer derfor til, at det vil være
muligt at udskyde fristerne for de betalinger, der forfalder 1. april med minimum seks måneder
og med en tilbagebetalingsfrist på min. 24 måneder.
Afbetalingsordning udskydes
Restriktioner, tvangsnedlukninger og frivillige nedlukninger blev i december 2021 og januar 2022
igen vores hverdag
men afdragsordningen blev ikke udskudt. Det skal og må vi lave om.
Ordningen om afbetaling af den udskudte moms og skat blev skabt, inden vi vidste, at vi lukkede
ned endnu en gang. Den nuværende afbetalingsordning er altså indgået før seneste nedlukning
og genåbningen er ikke mere end 2 uger gammel. Det er ganske enkelt helt umuligt at indfri lån,
med øje for, at der kun er 1,5 måned til afbetalingen på de to års massive lån med renter, ved
siden af de mange andre udfordringer der ligger i form af manglende arbejdskraft, tabt
omsætning, ingen turisme, begrænsninger på rejser ind og ud af landet mv.
Rentesatser og fradrag
Det er positivt at virksomhederne har kunnet optage disse lån, men med en rente på 8,73 pct.
går vi hårde tider i møde. Mens restaurationsbranchen, de selvstændige og de mindre
virksomheder ikke har andre muligheder end det statslige lån, kan andre brancher og større
virksomheder optage lån i banken på omkring 6 pct. og derunder. Derudover kan de med deres
banklån opnå et klækkeligt
skattefradrag, hvilket vi ikke kan med det offentlige ’lån’ med den
anseeligt højere rente og den meget korte afbetalingsperiode.
Soloselvstændige, de små og mellemstore virksomheder er endt i disse kviklånsagtige
situationer, fordi Danmark blev ramt af en epidemi. En epidemi, som gjorde at alle tillidsfuldt
optog lånene ved at udskyde skat og moms, uden at få oplyst hverken vilkår, startdato for
tilbagebetaling eller periode til afvikling af disse lån. Det er helt fair, at staten skal have de
penge vi har lånt retur, og vi beder heller ikke om eftergivelse
for vi vil selvfølgelig gerne løfte
vores del af ansvaret, lige som vi har gjort det i to år. Vi beder dog om rimelighed ift. startdato
for afdrag og perioden for afdrag.
Kompensationsudbetalinger mangler stadig
Mange virksomheder har endnu ikke modtaget den sidste kompensation, og man regner lige nu
med at placere slutafregningen for den seneste periode i marts, dvs. at pengene først kommer
månedsvis efter det. Så hvordan skal vi betale af på en gæld, når vi stadig mangler udbetaling af
kompensation
og i øvrigt betaler de renter til banken, som lige nu midlertidigt låner os de
penge, der skal udbetales kompensation af?
DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 146: Henvendelse af 17/2-22 fra Danske Soloselvstændige og Danmarks Restauranter og Cafeer vedrørende udskydelse af afbetalingsordninger på lån
2530339_0002.png
Den offentlige gæld står ikke alene
Og dertil er det vigtigt at pointere, at den offentlige gæld er en af de ærgerligste at stå tilbage
med, hvilket betyder at langt de fleste i vores segment allerede har optaget lån i eget hus,
banken, hos venner og bekendte, samt udskudt husleje mv. hos udlejere.
Det er og har været en svær tid
men vi kan og må ikke miste flere så tæt på målstregen. Vi
ved at kompensationen og muligheden for at udskyde moms, skat mv. har gjort at vi stadig kan
beholde CVR numre, stoltheden og virkelysten, men I bliver nødt til at hjælpe os helt ud på den
anden side, så danskernes, virksomhedsejernes og jeres uendeligt hårde arbejde bærer frugt og
vi alle kan komme ud på den anden side, sammen.
Med venlig hilsen
Tom Carstensen
Kommunikationsansvarlig og bestyrelsesmedlem
Danske Soloselvstændige
Freja Brandhøj
Politisk chef
Danmarks Restauranter & Caféer (DRC)
DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK