SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 107
Offentligt

7. januar 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18. januar 2022

1) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021)823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Præsentation af det franske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministe-

riet

3) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådskonklusioner vedr. undersøgelsen for bæredygtig vækst og varslingsrapporten for

2022 samt anbefalinger til euroområdet som helhed for 2022

KOM(2021)740, KOM(2021)741, KOM(2021)742

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Forberedelse af G20-møde for finansministre og centralbankchefer, 17.-18. februar 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-

ninger (SURE)

KOM(2021)825 og KOM(2022)03

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Makrofinansiel assistance til Moldova 2022-2024

KOM(2022)04

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 1:

Implementering af dele af OECD-aftale om

international beskatning

KOM(2021)823

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 18. januar 2022 at præsentere sit forslag af 22. december

2021 om implementering af dele af den aftale om international beskatning, der blev indgået 8.

oktober 2021 i OECD’s

Inclusive Framework.

Forslaget har til formål at sikre rettidig, ensartet og konsistent EU-implementering af dele af

OECD-aftalens spor 2, som indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for

store multinationale koncerner.

Kommissionens forslag lægger sig tæt op ad OECD-aftalen, således at minimumsbeskatningen vil

finde anvendelse på multinationale koncerner med en global nettoomsætning på mindst 750 mio.

euro. For at sikre overensstemmelse med EU-retten foreslår Kommissionen at udvide minimums-

beskatningens anvendelsesområde, således at minimumsbeskatningen også skal sikres i rent nati-

onale koncerner med en nettoomsætning på mindst 750 mio. euro.

Regeringen støtter OECD-aftalen samt rettidig, konsistent og ensartet EU-implementering heraf.

Regeringen er umiddelbart positiv over for Kommissionens forslag, som vurderes i tråd med

OECD-aftalens regler og formål, og vurderer at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en

hensigtsmæssig tilpasning til EU's indre marked.

2. Baggrund

Der har i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning af

den digitale økonomi. Det skyldes bl.a., at det i en årrække har været muligt for

særligt nogle store digitale virksomheder fra tredjelande at betale ingen eller meget

lav skat af den indkomst, de har tjent i bl.a. EU.

EU-landene blev i marts 2019

–

uden udsigt til enighed om en midlertidig løsning i

–

enige om at fokusere på at finde globale løsninger i OECD.

137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework (IF) har tilsluttet sig den

aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021

. Aftalen

indebærer delvis omfordeling af beskatningsret, som sikrer, at de største multinati-

onale selskaber fremadrettet skal betale en del af deres skat på de markeder, hvor

de har deres omsætning, samt en global standard for effektiv minimumsbeskatning

af multinationale koncerner, som er et effektivt tiltag til at bekæmpe global skatte-

undgåelse og skattespekulation.

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Delvis omfordeling af beskatningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale

koncerner (spor 1)

Omfordelingen af beskatningsretten indebærer, at 25 pct. af residualprofitten (dvs.

profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med omsætning over 20

mia. euro beskattes på de markeder, hvor koncernerne har omsætning, i stedet for

dér, hvor koncernerne er hjemmehørende (omsætningstærsklen kan evt. ændres fra

20 til 10 mia. euro pba. en evaluering efter syv år).

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale

koncerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt verdens største og

mest profitable koncerner.

Udvindingsindustrien og regulerede finansielle tjenester er undtaget omfordelingen

af beskatningsret.

Aftalen indeholder også en såkaldt

'stand still and roll back'-klausul,

som indebærer,

at de deltagende lande skal afvikle og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

og andre relevante lignende tiltag.

Der er fortsat tekniske udeståender i spor 1.

Global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. (spor 2)

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes

op til et minimumsniveau på 15 pct.

Spor 2 skal sikre, at ingen multinationale kon-

cerner med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret OECD-aftalens

spor 2, kan undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den faktiske beskat-

ning i pct. af det regnskabsmæssige resultat).

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsent-

lige immaterielle aktiver, herunder også digitale koncerner, har særligt gode forud-

sætninger for at flytte aktiver til lavskattelande for at undgå beskatning. Aftalen vil

samtidig skabe incitament for lavskattelande til at hæve deres selskabsskattesatser

og sikre deres selskabsskattebase, hvorved den skadelige skattekonkurrence mellem

landene begrænses.

Efter aftalen skal den effektive beskatning af indkomsten i de omfattede koncerner

ske med udgangspunkt i en opgørelse af den effektive beskatning af indkomsten i

hvert af koncernens selskaber. Denne opgørelse sker med udgangspunkt i det regn-

skabsmæssige resultat. Hvis den effektive beskatning af selskabets indkomst i det

enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og betales en såkaldt 'top-

up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15 pct. 'Top-up'-skatten be-

tales ud fra et regelsæt bestående af hhv. en primær regel og en sekundær regel.

De såkaldte GloBE-regler

(”Global anti-Base Erosion”)

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Den primære regel,

den såkaldte

Income Inclusion Rule (IIR),

sikrer, at modersel-

skabets hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk datterselskab, hvis datter-

selskabets indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsniveau på 15

pct. Det betyder, at det øverste moderselskab i en multinational koncern som ud-

gangspunkt skal betale 'top-up'-skatten mhp. at tilvejebringe en beskatning på 15

pct. af indkomsten i et lavt beskattet, udenlandsk datterselskab.

Eksempel: Ved en effektiv beskatning på fx 5 pct. af datterselskabets indkomst i

et land, der ikke har implementeret OECD-aftalen, vil et moderselskab i et land,

der har implementeret OECD-aftalen, skulle betale top-up-skat svarende til 10

pct. af datterselskabets indkomst, således at datterselskabets indkomst samlet set

beskattes op til 15 pct.,

jf. figur 1.

Figur 1

Primær regel: Income Inclusion Rule (IIR)

Hvis det øverste moderselskab er hjemmehørende i et land, der ikke har implemen-

teret OECD-aftalens spor 2, og ejer det lavt beskattede, udenlandske selskab gen-

nem et mellemliggende moderselskab (eller gennem en række af mellemliggende

selskaber), vil 'top-up'-skatten i stedet skulle betales af det øverste mellemliggende

selskab, der er hjemmehørende i et land, der har implementeret OECD-aftalens

spor 2.

Den sekundære regel,

den såkaldte

Undertaxed Payments Rule (UTPR),

anvendes,

hvis den lavt beskattede indkomst ikke er genstand for beskatning efter den primære

regel. Det vil fx være tilfældet, hvis moderselskabet (og evt. mellemliggende selska-

ber) er lavt beskattet, og ikke er hjemmehørende i et land, der har implementeret

OECD-aftalens spor 2. Reglen indebærer, at 'top-up'-skatten

–

i stedet for at blive

betalt af koncernens moderselskab (eller evt. mellemliggende selskaber)

–

vil blive

betalt af datterselskabet.

Den sekundære regel indebærer således, at et datterselskabs hjemland, som har im-

plementeret OECD-aftalen, kan beskatte indkomst i et udenlandsk moderselskab

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

(og evt. mellemliggende selskaber), hvis moderselskabets (og evt. mellemliggende

selskabers) indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsniveau på 15

pct.

Efter den sekundære regel kan et land, som har tilsluttet sig OECD-aftalen, og som

er hjemsted for et datterselskab, hvis moderselskab (og evt. mellemliggende selska-

ber) er hjemmehørende i et lavskatteland, gennemføre minimumsbeskatningen ved

at nægte datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede udgifter (fx betaling

for anvendelse af patenter) eller opkræve kildeskat af betalinger mv. svarende til den

opgjorte 'top-up skat' mhp. at tilvejebringe en beskatning, der modsvarer en effektiv

beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede, udenlandske modersel-

skab (og evt. mellemliggende selskaber).

Eksempel: Ved en effektiv beskatning af moderselskabets indkomst på fx 5 pct., vil

datterselskabets hjemland 1) kunne nægte datterselskabet fradrag for fradragsberet-

tigede udgifter, fx betalinger til det lavt beskattede udenlandske moderselskab, eller

2) kildebeskatte det lavt beskattede udenlandske moderselskab af betalinger fra dat-

terselskabet. Dette kan tilvejebringe en top-up-beskatning svarende til 10 pct. af

moderselskabets indkomst, således at moderselskabets indkomst samlet set beskat-

tes med 15 pct. Princippet anvendes også for et datterselskab, som ligger i et lav-

skatteland, og som er koncernforbundet med et datterselskab i et land, der har im-

plementeret OECD-aftalens spor 2, og hvor moderselskabets hjemland ikke op-

kræver skat op til minimumsniveauet.,

jf. figur 2.

Figur 2

Sekundær regel: Undertaxed Payment Rule (UPR)

Anm.: Eksemplet antager, at mulighederne for at nægte fradrag og kildebeskatte er tilstrækkelige til at sikre en

minimumsbeskatning på mindst 15 pct.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Hvis fradragsnægtelse eller opkrævning af kildeskat ikke er tilstrækkelig til at sikre

en faktisk 'top-up skat', som tilvejebringer en samlet beskatning, som modsvarer en

effetkiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede, udenlandske mo-

derselskab (og evt. mellemliggende selskaber), vil forskellen mellem den opgjorte

'top-up'-skat og den faktiske 'top-up'-skat overføres til de efterfølgende regnskabsår

og opkræves via fortsat fradragsnægtelse og/eller opkrævning af kildeskat.

Spor 2 indeholder desuden

en regel om kildebeskatning,

den såkaldte

Subject to

Tax Rule (STTR),

som indebærer, at udviklingslande får delvis ret til at kildebeskatte

visse betalinger af renter og royalties mv. til udenlandske modtagere, hvis disse be-

talinger ikke beskattes med mindst 9 pct. i modtagerlandet.

Minimumsbeskatningen omfatter ikke bl.a.

Statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisati-

oner, pensionskasser, visse investeringsfonde mv.

Indkomst forbundet med rederivirksomhed mv.

Indkomst svarende til 5 pct. af den bogførte værdi af et selskabs materielle

aktiver og lønomkostninger.

Selskaber, som er i opstartsfasen af deres internationale aktiviteter. Undta-

gelsen gælder i maksimalt 5 år og gælder kun selskaber, som har materielle

aktiver i udlandet til en værdi af maksimalt 50 mio. euro og aktivitet i mak-

simalt 5 andre lande.

Selskaber, hvis samlede indkomst er mindre end 1 mio. euro, og som er

hjemmehørende i et land, hvor koncernens omsætning er mindre end 10

mio. euro.

Iht. OECD-aftalen er ikrafttrædelsen af spor 2 planlagt at skulle ske 1. januar 2023.

Kommissionen har 22. december 2021 fremsat forslag til

EU-implementering af de

væsentligste elementer af OECD-aftalens spor 2.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre rettidig, konsistent og ensartet EU-implemente-

ring af dele af OECD-aftalens spor 2. Kommissionens forslag lægger op til, at di-

rektivet generelt træder i kraft 1. januar 2023, herunder den primære regel, mens

den sekundære regel træder i kraft 1. januar 2024. Dette notat fremhæver de mest

centrale elementer i forslaget.

Kommissionens forslag fokuserer på EU’s implementering af spor 2's

bestemmel-

ser om en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. STTR-reglen (der er re-

levant for udviklingslande) ventes indarbejdet i de i dag gældende dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster mellem de lande, som er en del af OECD-aftalen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på de modelregler (herunder

også aftalens undtagelser), som OECD har udarbejdet i forlængelse af aftalen af 8.

oktober, og som er godkendt af OECD's Inclusive Framework 14. december 2021.

Kommissionens forslag vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en

global nettoomsætning på mindst 750 mio. euro. Kommissionen foreslår dog at

udvide minimumsbeskatningens anvendelsesområde sammenlignet med OECD-

aftalen.

For at sikre fri etableringsret indebærer Kommissionens forslag således, at mini-

mumsbeskatningen ikke kun skal sikres i multinationale koncerner med en global

nettoomsætning på mindst 750 mio. euro, men også skal sikres i

rent nationale

kon-

cerner med en nettoomsætning på mindst 750 mio. euro.

Omfattede koncerner, som har aktivitet i ét af de lande, som har implementeret

OECD's spor 2, vil således fremover skulle betale 'top-up'-skat (efter den primære

regel eller efter den sekundære regel i det land eller de lande, som har implementeret

OECD-aftalens spor 2), som modsvarer en effektiv minimumsskat på 15 pct. af

selskabernes indkomst i hvert af de lande, hvori de har datterselskaber, modersel-

skaber og evt. mellemliggende selskaber.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af direktivforslaget.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentationen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Præsentationen har ikke i sig selv statsfinansielle samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

En senere vedtagelse af forslaget om EU-implementering af de væsentligste ele-

menter af OECD-aftalens spor 2 og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre

betydelige statsfinansielle konsekvenser i form af et væsentligt merprovenu i stør-

relsesordenen 2,5 mia. kr. årligt. Det bemærkes, at forslaget om omfordeling af be-

skatningsret til markedslande (OECD-aftalens spor 1) indebærer betydelige statsfi-

nansielle konsekvenser i form af et væsentligt mindreprovenu. Samlet set vurderes

OECD-aftalen med betydelig usikkerhed at indebære et mindre årligt merprovenu,

jf. tabel 1.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Tabel 1

Økonomiske effekter OECD-principaftalen

Spor 1

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Profit, der omfattes af omfordeling af beskatningsret (% af omsætning)

Grad af omfordeling

Antal omfattede koncerner globalt

Spor 1's virkning på dansk provenu

Spor 2

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Minimumsskattesats

Spor 2's virkning på dansk provenu

Samlet provenuvirkning for Danmark

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,6 mia. kr.

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,3 mia. kr.

Aftalen ved ikrafttrædelse

>20 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.100

ca. -1,9 mia. kr.

Aftalen efter 7 år

>10 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.200

ca. -2,2 mia. kr.

Anm.: *Aftalen indebærer, at anvendelsesområdet udvides, hvis en evaluering efter syv år efter ikrafttrædelse viser, at

implementeringen har været succesfuld. Provenuvirkningen er angivet i varigt niveau.

Kilde: OECD delegation samt Skatteministeriets egne beregninger.

8. Høring

Sagen sendes ikke i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige EU-lande, som deltager i OECD's Inclusive Framework, har tilsluttet sig

OECD-aftalen af 8. oktober 2021, om end enkelte lande udtrykte varierende grad

af skepsis undervejs i OECD-forhandlingerne.

10. Generel dansk holdning

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde

mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Derfor er regeringen særligt positive over for OECD-aftalens spor 2, der sætter en

effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multinationale koncerner

med aktivitet i bare ét af de lande, der implementer aftalen, vil blive omfattet af

minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er et afgørende tiltag

til at bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skattekonkurrence.

Regeringen er ligeledes positiv overfor, at de allerstørste og mest profitable globale

koncerner, herunder også en række store digitale selskaber, fremadrettet skal betale

en del af deres skat dér, hvor de har deres aktivitet.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Regeringen tager præsentationen til efterretning og støtter en rettidig, konsistent og

ensartet EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om effektiv minimumsbe-

skatning. Regeringen er umiddelbart positiv over for Kommissionens forslag, som

vurderes i tråd med OECD-aftalens regler og formål, og vurderer at forslagets ud-

videde anvendelsesområde sikrer en hensigtsmæssig tilpasning til EU's indre mar-

ked.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

EU-implementering af OECD-aftalen har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Der henvises til samlenotat om status for OECD-arbejdet med be-

skatning af den digitale økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. marts

2021 forud for ECOFIN 16. marts 2021.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 2:

Præsentation af det franske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Frankrig varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2022. Det franske formandskab ventes på

ECOFIN 18. januar 2022 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man at

kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske

holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Frankrig har EU-formandskabet i 1. halvår af 2022. Det franske formandskab ven-

tes på ECOFIN 18. januar 2022 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Frankrig ventes i forlængelse af de foregående formandskaber

at prioritere genopretningen af de europæiske økonomier samt en række igangvæ-

rende finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet

(Next

Generation EU,

NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Fa-

cility,

RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen

og styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene

optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde

finansiel assistance for op til 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumen-

tet finansierer blandt andet genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assi-

stance på op til 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia.

euro i lån.

ECOFIN ventes også i 1. halvår 2022 at skulle tage stilling til Kommissionens for-

slag til rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive landes genopretnings-

planer, hvor der udestår godkendelse i Rådet af 5 planer. ECOFIN ventes løbende

at have horisontale drøftelser om status for implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

for 2022 på baggrund af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst

og varslingsrapport (som identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske

ubalancer) samt udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed, som blev of-

fentliggjort 24. november 2021. Arbejdet med semesteret for 2022 vil i højere grad

vende tilbage til kerneelementerne i det europæiske semester ift. semesteret i 2021,

der var tilpasset arbejdet med genopretningsfaciliteten. Kommissionen ventes bl.a.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

at genindføre landerapporter og foreslå landeanbefalinger, der dækker både struk-

turpolitiske temaer og finanspolitik mhp. vedtagelse i Rådet.

ECOFIN ventes også at have drøftelser af

Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren for

makroøkonomiske ubalancer

i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 19. oktober

2021 om evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, ligesom

der

kan komme drøftelser vedr.

Stabilitets- og Vækstpagtens implementering,

herunder ifm.

Kommissionens vurderinger af EU-landenes offentlige finanser på baggrund af

dens økonomiske prognose i foråret 2022. Kommissionen har meddelt, at betingel-

serne vurderes

opfyldt for, at den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul” er aktiv i

2022 (ligesom i 2020 og 2021) i lyset af COVID-19-krisen. Med den generelle und-

tagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibilitet i EU’s fælles finanspolitiske

regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde

for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet ifm. vurderinger af EU-

landenes finanspolitik. Det er op til Kommissionen at implementere reglerne og

deres fleksibilitet i praksis. Det ventes, at Kommissionen vil præsentere retningslin-

jer vedrørende landenes finanspolitikker for 2023.

Det finansielle område

På det finansielle område ventes en central prioritet at være det videre arbejde med

at styrke bankunionen. Man ventes således at fortsætte drøftelser om en fælles ind-

skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder EU-tiltag til at reducere

risici for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Det gælder fx drøf-

telser om EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-

blemer og bliver nødlidende (BRRD), hvor Kommissionen ventes at fremsætte for-

slag til revision af de eksisterende rammer i 2022. EDIS vil alene omfatte bankuni-

onens deltagerlande. Risikoreduktionstiltag omfatter generelt alle EU-lande uanset

deltagelse i bankunionen.

Kommissionen har i oktober 2021 fremsat forslag om revision af

EU’s kapitalkrav-

regler. Forslaget har bl.a. til formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen

for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel III), som har stor betydning

for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter. Formandskabet ven-

tes at prioritere fremskridt i forhandlingerne i Rådet om forslagene.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-

ritet for formandskabet. Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til nye tiltag

på hvidvaskområdet, herunder en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed byggende på

styrkede og mere ensartede EU-regler. Forslagene forhandles aktuelt i Rådet.

Kommissionen har i september 2021 fremsat en pakke på forsikringsområdet, her-

under et forslag om revision af regler for forsikrings- og pensionsselskaber (Solvens

II-reglerne) samt forslag til en harmonisering af de nationale regler for genopretning

og afvikling af sådanne selskaber. Formandsskabet ventes at prioritere fremskridt i

forhandlingerne i Rådet om disse forslag.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Der ventes derudover fokus på en eksisterende handlingsplan for digital finans, vi-

dereudvikling af kapitalmarkedsunionen, nedbringelse af misligholdte lån (NPL)

samt ny strategi for bæredygtig finansiering, som er en del af Kommissionens

Grønne Pagt (”European Green Deal”), herunder forslag om en EU-standard for

grønne obligationer (”Green Bond Standard”).

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes fokus på EU-implementering af OECD-aftalen

om international selskabsbeskatning. Aftalen indebærer omfordeling af beskat-

ningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale koncerner mhp.

delvis beskatning i markedslandet (spor 1), samt en global minimumsbeskatning på

15 pct. af alle store multinationale koncerner (spor 2).

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktivforslag om EU-implemente-

ring af spor 2 om effektiv minimumsbeskatning. ECOFIN ventes at behandle for-

slaget under fransk formandskab.

Ift. bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN desuden muligvis

drøfte et forslag til

revision af det administrative skattesamarbejde

(DAC8), som skal sikre,

at oplysninger om kryptoaktiver og elektronisk valuta udveksles automatisk mellem

EU-landene.

Der vil desuden muligvis være drøftelser af et kommende forslag om fælles EU-

regler til

bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug postkasseselskaber.

Under det franske formandskab ventes desuden

ajourføring af EU’s

sortliste over skat-

tely uden for EU,

der opdateres halvårligt. Muligvis vil det franske formandskab lige-

ledes fortsætte arbejdet med

mandatet for Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation).

Fit-for-55-pakken mv.

Fit-for-55-pakken ventes at være en central prioritet for det franske formandskab,

og ECOFIN ventes således at skulle arbejde med de relevante dele heraf, herunder

strategien for bæredygtig finansiering, grøn budgetpraksis på tværs af EU-lande,

revisionen af energibeskatningsdirektivet, forslaget om en CO

-grænsetilpasnings-

mekanisme samt forslaget om oprettelsen en Social Klimafond.

Herudover ventes drøftelser af Kommissionens forslag af 22. december 2021 om

nye indtægter

til EU’s budget samt

revision af EU’s flerårige finansielle ramme.

Budgetområdet

På budgetområdet ventes bl.a. en rådshenstilling om decharge på baggrund af Re-

visionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2020.

Kommissionens pakke af 22. december 2021 indeholder forslag til nye indtægtskil-

der til EU’s budget baseret på henholdsvis provenu fra EU’s kvotehandelssystem,

provenu fra indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekansime samt provenu fra

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

implementeringen af spor 1 i OECD-aftalen. I sammenhæng hermed har Kommis-

sionen fremlagt forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-27, herunder bl.a. mhp. at afholde udgifter til forslaget om etablering af en

social klimafond.

Øvrige sager

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og

G20-møder, særligt IMF’s forårsmøde 20.-22. april 2022.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 1. halvår 2022 vil imidlertid kunne have væsentlige statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det franske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2022.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det franske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den

finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at

være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet

kan også komme til at omfatte andre emner inden for det

økonomisk-politiske område.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-

vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-

stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidra-

ger til grøn og digital omstilling mv.

Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen,

der herefter skal vurdere planen efter forordningen. Rå-

det skal herefter tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive

landes genopretningsplaner. Udbetaling af den finansielle

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

assistance sker i takt med, at landet opnår målsætninger

og milepæle i overensstemmelse med planen.

Kommissionen har fremlagt rådsimplementerede beslut-

ninger for 22 planer, der efterfølgende er godkendt af Rå-

det. Kommissionen har også gennemført forudbetalinger

til en række lande med godkendte rådsimplementerende

beslutninger, herunder Danmark, samt påbegyndt udbe-

talinger til EU-lande på baggrund af opfyldte mål og mi-

lepæle.

Evaluering af EU’s øko-

Kommissionen offentliggjorde 19. oktober 2021 en med-

nomiske og finanspoliti- delelse, som skal danne basis for overordnede drøftelser

ske rammer

om EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, herun-

der Stabilitets- og Vækstpagten, i den kommende tid.

Kommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag om

ændringer

af EU’s økonomiske og finanspolitiske ram-

mer eller meddelt, hvornår det eventuelt vil ske. Kom-

missionen ventes at konkludere vedr. næste skridt i løbet

af 2022.

Meddelelsen af 19. oktober 2021 bekræfter generelt vur-

deringerne fra en tidligere meddelelse af 5. februar 2020,

som bl.a. fandt, at de økonomiske og finanspolitiske reg-

ler i EU havde bidraget til at korrigere eksisterende uba-

lancer, fremme konvergens og koordination samt redu-

cere gæld og underskud.

I forlængelse af meddelelsen ventes emner i debatten bl.a.

at være mulig forenkling af reglerne, behovet for at sikre

gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduktion,

fremme af modcykliske finanspolitikker samt behovet for

offentlige investeringer i de kommende år, herunder i

grøn og digital omstilling,

Meddelelsen oplyser derudover, at Kommissionen for-

venter at offentliggøre nærmere vejledning i første kvartal

2022 for landenes finanspolitikker i den kommende tid til

brug for forberedelsen af landenes stabilitets- og konver-

gensprogrammer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL)

forslag om misligholdte lån (”Non-Performing

Loans” –

NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.

Der blev opnået politisk enighed med Europa-Parlamen-

tet i juni 2021 om forslaget til udvikling af sekundære

markeder for misligholdte lån. Det franske formandskab

ventes at forsøge at nå enighed med Europa-Parlamentet

om forslaget om realisering af sikkerhed for lån.

Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny

handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i

lyset af COVID-19-krisen.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme”

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative

samspil mellem banker og stater, som sås under finans-

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde i oktober 2017 en meddelelse

om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indeholder

bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder en

gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indskyder-

garantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingelser

er opfyldte.

Der arbejdes som led i en styrkelse af bankunionen på

fremskridt med EDIS i sammenhæng med fremskridt

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

med andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risikoen

for nye kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstil-

tag). Drøftelserne ventes at fortsætte i 1. halvår 2022.

Færdiggørelse af Basel Kommissionen har 27. oktober 2021 fremsat forslag om

III

revision af EU’s kapitalkravregler. Forslaget har bl.a. til

formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen

for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel

III), som har stor betydning for rammevilkårene for dan-

ske penge- og realkreditinstitutter.

Basel-anbefalingerne indeholder bl.a. et kapitalgulv, der

skal sikre et minimum af kapital i institutter, som benytter

såkaldt interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed, men kan i et vist omfang svække kapitalkravenes

risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at kapitalkra-

vene er højere for eksponeringer med større risiko for tab

og omvendt. Kapitalgulvet kan samtidig betyde et højere

kapitalkrav for de danske penge- og realkreditinstitutter.

Derudover indeholder forslagene emner, der ikke har

baggrund i Basel-anbefalinger. Det gælder bl.a. øget inte-

gration af bæredygtighedsrisici i reguleringen (såkaldte

ESG-risici), harmonisering af rammerne for tredjelands-

filialer, samt en harmonisering af visse krav fsva. tilsyn,

sanktioner og ledelsesmedlemmers egnethed.

Drøftelserne om forslagene er indledt i Rådet i 2. halvår

2021. Det franske formandskab ventes at fortsætte drøf-

telserne mhp. rådsenighed.

EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens har 20. juli 2021 fremsat forslag om nye

kæmpelse

EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder forslag om en

ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed, forslag til ændring af

EU’s hvidvaskdirektiv, ny hvidvaskforordning og

forslag

til forordning om pengeoverførsler. Forslagene bygger

bl.a. på rådskonklusioner fra november 2020 og en hand-

lingsplan fra Kommissionen fra maj 2020.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal bl.a. føre direkte

tilsyn med udvalgte

af EU’s største

og grænseoverskri-

dende kreditinstitutter og andre finansielle institutter,

hvor risikoen for hvidvask anses for størst. Myndigheden

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

skal derudover føre tilsyn med de nationale hvidvasktil-

synsmyndigheder og derigennem indirekte tilsyn med de

forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til direkte tilsyn.

Drøftelserne om forslagene er pågået i 2. halvår 2021.

Det franske formandskab ventes at fortsætte drøftelserne

mhp. rådsenighed.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen har i juli 2021 fremlagt en ny strategi for

tig finansiering

bæredygtig finansiering, herunder forslag til en EU-

ramme for grønne obligationer. Strategien er en del af

Kommissionens Grønne Pagt (European

Green Deal).

Stra-

tegien bygger videre på Kommissionens handlingsplan

for bæredygtig finansiering fra maj 2018.

Forhandlingerne om forslaget om grønne obligationer er

igangsat i Rådet. Det franske formandskab ventes at fort-

sætte drøftelserne mhp. rådsenighed.

Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-

robusthed) (DORA)

rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).

Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-

kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-

skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske

tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

Det franske formandskab ventes at forhandle med Eu-

ropa-Parlamentet om forslaget.

Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

ver (MICA)

regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-

cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere

og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-

syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af

kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-

ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,

hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i

alle EU-lande uden yderligere tilladelse

(”EU passport”).

Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-

res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-

mer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Det franske formandskab ventes at forhandle med Eu-

ropa-Parlamentet om forslaget.

Pakke på forsikringsom- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke

rådet (revision af Solvens af nye forslag på forsikringsområdet. Pakken består af et

II mv.)

forslag til en revision af Solvens II-direktivet om udø-

velse af forsikringsvirksomhed, herunder en tilhørende

delegeret forordning (samlet ’Solvens II-reglerne’), samt

et forslag til et nyt direktiv for genopretning og afvikling

af forsikringsselskaber. Pakken indeholder også en med-

delelse, hvori Kommissionen bl.a. redegør for sine over-

vejelser vedr. en evt. harmonisering af reglerne for natio-

nale forsikringsgarantiordninger.

Drøftelserne om direktivforslagene er indledt i Rådet i 2.

halvår 2021. Det franske formandskab ventes at fortsætte

drøftelserne mhp. rådsenighed.

Pakke på kapitalmarkeds- Kommissionen har 25. november 2021 fremsat en pakke

området

af forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal bidrage til

den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder,

den såkaldte kapitalmarkedsunion.

Pakken indeholder forslag om i) et såkaldt fælles europæ-

isk adgangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP), som digitalt samler offentlige finansielle og ikke-

finansielle oplysninger om europæiske virksomheder,

herunder om bæredygtighed, ii) revision af direktiver om

forvaltere af alternative investeringsfonde (”Alternative

Investment Fund Managers” –

AIFM) og kollektive in-

vesteringsinstitutter (”Undertakings for Collective In-

vestment in Transferable Securities” –

UCITS), iii) revi-

sion af forordningen om europæiske langsigtede investe-

ringsfonde (”European Long-Term Investment Funds”

ELTIF), iv) revision af regler om markeder for finansielle

instrumenter mhp. at øge gennemsigtighed i handlen med

finansielle instrumenter i EU, fx aktier og obligationer,

herunder ved at styrke incitamentet til at etablere udby-

dere af såkaldt konsolideret løbende handelsinformation

(”Consolidated Tape Provider” –

CTP).

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Det franske formandskab ventes at igangsætte drøftel-

serne mhp. rådsenighed.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale 137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework

økonomi

–

Implemente- (IF) har tilsluttet sig den aftale om international beskat-

ning, der blev indgået 8. oktober 2021. Landene bag af-

ring af OECD-aftalen

talen repræsenterer mere end 90 pct. af verdens BNP, og

aftalen indebærer:

delvis omfordeling af beskatningsretten

til indkom-

sten i de største og mest profitable globale koncerner

(spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten (dvs. profit,

som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med

omsætning over 20 mia. euro beskattes i markedslandet.

Der forhandles fortsat i OECD om den tekniske ud-

møntning af spor 1.

en global minimumsskat på 15 pct.

(spor 2), som skal

sikre, at indkomsten i alle store multinationale koncerner

med omsætning på mindst 750 mio. euro betaler skat op

til dette minimumsniveau.

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktivfor-

slag til implementering af spor 2 om effektiv minimums-

beskatning af større multinationale koncerner.

Med forslaget lægges op til EU-implementering af de væ-

sentligste elementer af OECD-aftalens spor 2 om en ef-

fektiv minimumsbeskatning af større multinationale kon-

cerner. Kommissionens forslag lægger sig tæt opad

OECD's modelregler, idet Kommissionen dog mhp. at

sikre fri etableringsret foreslår en udvidelse af minimums-

beskatningens anvendelsesområde.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Det administrative skat-

tesamarbejde (Directive

of Administrative Corpo-

ration - DAC)

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til endnu en

revision af det administrative skattesamarbejde (DAC8).

Forslaget ventes at vedrøre automatisk udveksling af op-

lysninger ifm. anvendelsen af alternative betalings- og in-

vesteringsmidler som kryptoaktiver og elektronisk valuta.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 et forslag,

der skal bekæmpe skatteundgåelse ved brug af postkasse-

selskaber (dvs. juridiske enheder, der ikke har økonomisk

aktivitet eller substans, men som kun bliver brugt til at

opnå skattefordele eller til at facilitere skatteundgåelse).

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

skattely

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering 5. oktober 2021 er 9 lande på

sortlisten, mens 15 lande er på observationslisten.

Under det franske formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (muligvis ifm. marts-ECO-

FIN). Derudover vil det franske formandskab muligvis

arbejde videre med mulige styrkelser af listen, herunder

øget koordinering af de defensive foranstaltninger mod

lande på listen, udvikling af et nyt kriterium om informa-

tionsudveksling om reelle ejere af selskaber mv. (krite-

rium 1.4) samt muligvis en udvidelse af sortlistens geo-

grafiske anvendelsesområde.

Adfærdskodeksgruppens

mandat (Code of Con-

duct on Business Taxa-

tion

–

CoC)

EU-landene vedtog 27. november 2020 rådskonklusioner

om international beskatning, herunder god skatteforvalt-

ning i og uden for EU.

Rådskonklusionerne fremhæver drøftelserne af en revi-

sion af Adfærdskodeksgruppens mandat.

Det er muligt, at det franske formandskab vil arbejde vi-

dere med revisionen af Adfærdskodeksgruppens mandat.

Moms i den digitale tids- Kommissionen forventes i løbet af 2022 at fremsætte en

pakke af forslag, der har til hensigt at tilpasse momssyste-

alder

met til den digitale tidsalder. Det forventes, at forslagene

vedrører regler for den momsmæssige behandling af plat-

forme, regler der muliggør, at alle virksomheder kun skal

registreres ét sted, samt regler vedrørende digitale moms-

rapporteringskrav.

ECOFIN ventes under fransk formandskab at drøfte ge-

nerelle forhold relateret til Kommissionens kommende

forslag, særligt i lyset af foreløbige erfaringer med de nye

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

nye fælles momsregler ifm. elektronisk salg (e-handel),

som trådte i kraft 1. juli 2021.

Tobaksbeskatningsdirek- Kommissionen ventes under fransk formandskab at

tivet

fremsætte forslag til revision af tobaksbeskatningsdirek-

tivet.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Revision af reglerne for Kommissionen ventes under fransk formandskab at

privatpersoners grænse- fremsætte forslag til revision af reglerne for privatperso-

handel

ners grænsehandel.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen fremlagde i juli 2021 en større pakke

udmøntning af EU’s

med forslag til revision af EU's klima- og energiregule-

øgede 2030-klimamål

ring med henblik på at udmønte EU’s øgede 2030-kli-

mamål. Flere af disse vil ligeledes skulle drøftes med

inddragelse af ECOFIN. Dette gælder bl.a. forslag om

oprettelsen af en social klimafond, energibeskatningsdi-

rektivet, og CO

-grænsetilpasningsmekanisme. Herud-

over er der forelagt forslag til en revision af EU’s kvote-

handelssystem samt et nyt separat kvotehandelssystem

for vejtransport og opvarmning af bygninger.

Kommissionen har ultimo december 2021, som en del

af en pakke med forslag til nye indtægtskilder til EU’s

budget, bl.a. fremsat forslag om nye indtægtskilder til

EU’s budget baseret på

provenu fra kvotehandelssyste-

met samt CO

-grænsetilpasningsmekanismen.

Under det franske formandskab vil ECOFIN udveksle

synspunkter om relevante forslag i pakken.

Forslag til etablering af Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til etable-

en social klimafond

ringen af en social klimafond, som lægges op til at blive

finansieret under EU’s budget.

Fonden skal ifølge Kommissionen overordnet have til

formål at bidrage til omstilling mod klimaneutralitet ved

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

at adressere sociale effekter som følge af at udvide kvo-

tehandel til vejtransport og bygninger, som det foreslås i

Kommissionens forslag

til revision af EU’s kvotehan-

delssystem (KOM (2021) 0551). Fondens specifikke mål-

sætning er at yde støtte til udsatte husholdninger, udsatte

transportbrugere og udsatte mikrovirksomheder.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab

Forslag til CO

-grænsetil- Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en CO

pasningsmekanismen

grænsetilpasningsmekanisme (Carbon

Border Adjustment

(CBAM)

Mechanism

–

CBAM)

Kommissionen foreslår at indføre en CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme for udvalgte sektorer. Forslaget har

overordnet til formål at adressere risikoen for drivhus-

gaslækage - det vil sige udflytning af CO

-intensiv pro-

duktion fra EU til tredjelande med en mindre ambitiøs

klimapolitik - samt at give producenter i tredjelandene et

økonomisk incitament til at omstille til en mere klima-

venlig produktion.

Med forslaget etableres en mekanisme i forbindelse med

import af visse varer fra lande uden for EU. Mekanismen

indebærer, at en importør skal betale en pris på drivhus-

gasudledningerne, der hidrører fra produktionen, med

henblik på at udligne CO

-prisen mellem indenlandske

–

og importerede varer. Prisen afspejler den kvotepris, som

virksomheder

pålægges i EU’s kvotehandelssystem.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Energibeskatning

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en revi-

sion af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal udmønte EU’s

2030-klimamål.

Forslaget indebærer konkret, at direktivets anvendelses-

område udvides (ny teknologi og energiprodukter an-

vendt ifm. passagerflyvning samt færgefart inden for

EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfritagelser i no-

gen grad afvikles.

Samtidig foreslår Kommissionen at omlægge minimums-

satserne. Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

minimumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebæ-

rer, at minimumsafgifterne fastsættes efter energiproduk-

ternes energiindhold og ikke efter volumen, som er tilfæl-

det i dag. Kommissionens foreslår ligeledes, at mini-

mumssatserne skal afhænge af energiprodukternes klima-

og miljøpåvirkning, idet produkter med højere klima- og

miljøpåvirkning indføres på højere trin for minimumssat-

ser.

Slutteligt foreslår Kommissionen, at minimumssatserne

indekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som

ikke udhules med tiden.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under fransk for-

mandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2023

Forløb/status

Rådet forventes at

vedtage retningslinjer for EU’s 2023-

budget i løbet af første kvartal 2022.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s bud-

get for 2023 i maj 2022, hvorefter Rådet fastlægger sin

position til budgetforslaget senest på ECOFIN-Budget i

juli 2022 under tjekkisk formandsskab.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i efteråret sin årsrapport

gettet 2020

om implementeringen af EU-budgettet i 2020. Rappor-

ten danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Eu-

ropa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler

Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2020-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i marts 2022 under fransk

formandskab.

Forslag om ordning for

Den Europæiske Unions

egne indtægter og forslag

til revision af EU’s fler-

årige finansielle ramme

for 2021-27

Kommissionen har i december 2021 fremlagt forslag om

ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

Kommissionens forslag

til nye indtægtskilder til EU’s-

budget er baseret på henholdsvis provenu fra EU’s kvo-

tehandelssystem, provenu fra indførslen af en CO

-græn-

setilpasningsmekansime samt provenu fra implemente-

ringen af spor 1 i OECD-aftalen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 107: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

I sammenhæng hermed har Kommissionen fremlagt for-

slag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-27, herunder bl.a. mhp. at afholde udgifter til

forslaget om etablering af en social klimafond.

ECOFIN ventes at drøfte forslagene under fransk for-

mandskab.

Revision af finansforord- Kommissionen ventes at præsentere forslag til revision af

ningen

EU’s finansforordning, som sætter rammen for gennem-

førslen af EU’s budget. Forslaget ventes at præsenteres i

ultimo marts.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s forårsmøde 20.-22.

april 2022.

Det ventes, at Kommissionen vil præsentere en ny HR-

strategi i begyndelsen af 2022.

HR Strategi