Skatteudvalget 2020-21
S 35
Offentligt
2264254_0001.png
20. oktober 2020
J.nr. 2020-8926
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 35 af 6. oktober 2020, indleveret af Dennis Flydtkjær
(DF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
S 35 - 2020-21 - Endeligt svar på S 35: Vil ministeren se på mulighederne for at undtage SIFA TV-Bingo for afgiftsstigningen, så det ikke bliver ramt af en afgiftsstigning fra 20 til 28 pct. af bruttospilleindtægten, der reelt vil umuliggøre den overskudsdeling med idrætslivet, som er SIFA TV-Bingos dna, eller vil ministeren alternativt se på mulighederne for at SIFA-Bingo kan fratrække produktionsomkostningerne, så de ikke skal indgå i afgiftsberegningsgrundlaget?
2264254_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren se på mulighederne for at undtage SIFA TV-Bingo for afgiftsstigningen, så
det ikke bliver ramt af en afgiftsstigning fra 20 til 28 pct. af bruttospilleindtægten, der re-
elt vil umuliggøre den overskudsdeling med idrætslivet, som er SIFA TV-Bingos dna, eller
vil ministeren alternativt se på mulighederne for at SIFA-Bingo kan fratrække produkti-
onsomkostningerne, så de ikke skal indgå i afgiftsberegningsgrundlaget.
Svar
Det er ikke muligt at give spilvirksomheden
SIFA eller SIFA’s enkelte spilprodukter,
SIFA TV-Bingo, onlinebingo eller onlinespilleautomater, en fordel i forhold til andre spil-
udbydere eller spilformer i form af en afgiftsrabat eller mulighed for at fratrække produk-
tionsomkostninger, da det vil være statsstøtte, som ikke umiddelbart vurderes at blive
godkendt af EU-Kommissionen.
Den gældende spillelovgivning fra 2012, hvor spilmarkedet blev delvis liberaliseret, har
siden den trådte i kraft skelnet mellem onlineudbud og landbaseret udbud, hvor alle spil
udbudt via TV anses for at være et online udbud, da TV betragtes som brug af ”fjern-
kommunikation” på lige fod med internettet. Det skyldes, at spilleren og spiludbyderen
ikke mødes fysisk, som man fx gør i et landbaseret kasino eller i en spillehal.
Der stilles endvidere forskellige krav til spiludbuddet og betales forskellig afgift afhængig
af, om spiludbuddet er online eller landbaseret. I dag betaler onlinekasino således 20 pct.
(som forhøjes til 28 pct.), og spillehaller med spilleautomater og landbaserede kasinoer
betaler som udgangspunkt hhv. 41 og 45 pct. i afgift.
Onlinebingo blev liberaliseret i forbindelse med den spilaftale, der blev indgået i januar
2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Med liberaliseringen af onlinebingo, der trådte i kraft januar 2018, blev bingo udbudt via
bl.a. internettet eller TV omfattet af tilladelsen til onlinekasino og dermed den afgift, der
gælder for online spiludbud.
SIFA har siden 2014 haft en tilladelse til at udbyde onlinekasinospil, og
SIFA’s TV-Bingo
blev derfor en del af SIFA’s eksisterende onlinekasinotilladelse
i forbindelse med liberali-
seringen af onlinebingo.
SIFA’s spilvirksomhed omfatter
således i dag bingo udbudt via
TV (SIFA TV-Bingo) og via internettet (på sifa-online.dk) samt onlinespilleautomater ud-
budt via internettet (på sifa-online.dk).
Med andre ord er
SIFA’s
TV-Bingo omfattet af afgiftsforhøjelsen fra 20 til 28 pct. for on-
linekasino og væddemål, jf.
Aftale om Finanslov 2020.
Side 2 af 2