Europaudvalget 2020-21
S 1835
Offentligt
2442046_0001.png
7. september 2021
J.nr. 2021 - 6462
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1835 af 30. august 2021, indleveret af Mona Juul
(KF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
S 1835 - 2020-21 - Endeligt svar på S 1835: Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for, at danske virksomheder, som ikke er registeret i Sverige, ikke rammes hårdt af de nye svenske skatteregler?
2442046_0002.png
Spørgsmål
Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for, at danske virksomheder, som ikke er registeret
i Sverige, ikke rammes hårdt af de nye svenske skatteregler?
Svar
Sverige har fra årsskiftet indført nye regler, der bl.a. medfører, at udenlandske arbejdsgi-
vere med medarbejdere, der bor i Sverige, og arbejder hjemmefra, skal registrere sig som
svenske arbejdsgivere og betale skat til Sverige, medmindre medarbejderne har fået en
trækfritagelse.
Jeg kan godt forstå, at de nye svenske regler har skabt usikkerhed hos danske virksomhe-
der, der har medarbejdere, som bor i Sverige, ligesom jeg deler de danske virksomheders
bekymring for, at de øgede administrative byrder for de danske arbejdsgivere kan udgøre
en barriere for et velfungerende arbejdsmarked i Øresundsregionen. Det har jeg før som-
merferien skrevet til den svenske finansminister med et forslag om, at vi i fællesskab fin-
der en løsning på problemstillingen.
Den svenske finansminister og jeg er nu i dialog om problemstillingen. Jeg vil arbejde for
en hurtig løsning. Det må dog understreges, at der er tale om interne svenske regler, som
kun Sverige kan ændre. Fra dansk side bidrager vi imidlertid gerne til en løsning
for ek-
sempel hvis der er behov for at skabe yderligere sikkerhed for, at indeholdt dansk skat af
lønnen overføres til Sverige, hvis det viser sig, at lønnen for hjemmearbejdet ikke skal be-
skattes i Danmark.
Side 2 af 2