Skatteudvalget 2020-21
S 134
Offentligt
2270984_0001.png
30. oktober 2020
J.nr. 2020 - 9243
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 134 af 23. oktober 2020, indleveret af Sjúrður Skaale
(JF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
S 134 - 2020-21 - Endeligt svar på S 134: Vil ministeren tage initiativ til, at udbetalingen af de indefrosne feriemidler til statsansatte medarbejdere i Færøerne bliver korrekt beskattet?
2270984_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren tage initiativ til, at udbetalingen af de indefrosne feriemidler til statsansatte
medarbejdere i Færøerne bliver korrekt beskattet?
Svar
Som jeg er oplyst, kan der ikke foretages en automatisk udbetaling af de indefrosne ferie-
penge for statsansatte på Færøerne, da den løn, som de pågældende statsansatte modta-
ger, ikke fremgår af indkomstregisteret. Sagerne behandles i stedet manuelt på baggrund
af dokumentation, som den enkelte lønmodtager indsender til Lønmodtagernes Feriemid-
ler.
Efter § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
medregnes førtidige udbetalinger ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige ind-
komst, i det omfang den træder i stedet for ferie med løn mv. I forbindelse med sådanne
udbetalinger indeholder Lønmodtagernes Feriemidler en foreløbig skat
såkaldt kildeskat
- på basis af de skatteoplysninger, som Lønmodtagernes Feriemidler har om den enkelte
lønmodtager.
Kildeskatten er en foreløbig skat. Den endelige skat vil fremgå af årsopgørelsen, og er der
samlet set blevet betalt for lidt i kildeskat for den enkelte borger, vil det manglende beløb
resultere i en restskat for borgeren. Er der omvendt blevet betalt for meget i kildeskat for
den enkelte borger, vil det overskydende beløb blive udbetalt som en overskydende skat
til borgeren.
Årsopgørelsessystemet understøtter således allerede, at den enkelte borger beskattes kor-
rekt. Og er borgeren ikke enig i årsopgørelsen, vil borgeren kunne henvende sig til Skatte-
styrelsen eller i sidste ende klage over årsopgørelsen efter de almindelige klageregler.
Side 2 af 2