Skatteudvalget 2020-21
S 1079
Offentligt
2356928_0001.png
17. marts 2021
J.nr. 2021 - 2317
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1079 af 9. marts 2021, indleveret af Lars Løkke Ras-
mussen (UFG).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
S 1079 - 2020-21 - Endeligt svar på S 1079: Frygter ministeren ikke, at de skærpede beskatningsregler for frivillige boganmeldere pr. 1. januar 2021 vil svække udbredelse af den »smalle« litteratur, og hvad vil ministeren i givet fald gøre ved det, hvis de skærpede beskatningsregler for frivillige boganmeldere pr. 1. januar 2021 svækker udbredelsen af den »smalle« litteratur?
2356928_0002.png
Spørgsmål
Frygter ministeren ikke, at de skærpede beskatningsregler for frivillige boganmeldere pr.
1. januar 2021 vil svække udbredelse af den »smalle« litteratur, og hvad vil ministeren i gi-
vet fald gøre ved det, hvis de skærpede beskatningsregler for frivillige boganmeldere pr. 1.
januar 2021 svækker udbredelsen af den »smalle« litteratur?
Svar
Jeg har bedt Skattestyrelsen om at kommentere den nye vejledning på skat.dk, som bl.a.
omfatter beskatning af bøger, der fremsendes til anmeldelse på sociale medier. Skattesty-
relsen har oplyst følgende:
”Det
er ikke nyt, at personer er skattepligtige af produkter, fx bøger, som de modtager til
anmeldelse på de sociale medier. Der er således ikke tale om nye, skærpede regler, der
indfører skattepligt.
I den nye vejledning på skat.dk til influencere, foredragsholdere og andre præciseres reg-
lerne for beskatning af produkter, der må anses for betaling for udført arbejde. Det frem-
går, at produkterne ikke skal anses for gaver, men som vederlag. Derfor skal fx frem-
sendte bøger til anmeldelse ikke værdiansættes efter den praksis, der gælder for gaver,
hvorefter den subjektive værdi for modtageren anvendes, men til markedsværdien. Dette
er i overensstemmelse med de almindelige regler for værdiansættelse af vederlag i form af
naturalier.
Det vil komme an på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvordan markedsværdien
skal fastsættes. Som det bl.a. fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit F.A.18 om defi-
nitiv
toldfrihed, reducerer det en bogs værdi, at den påstemples ”anmeldereksemplar”.
Skattestyrelsen vil foretage en præcisering af vejledningen på skat.dk, så det bl.a. vil
fremgå, at markedsværdien af bøger, der er påtrykt ”anmeldereksemplar”,
efter et skøn
kan ansættes til en lavere værdi end butiksprisen.”
Som det fremgår af ovenstående er der således ikke tale om nye, skærpede regler, og vær-
dien af bøger påtrykt ”anmeldereksemplar” vil fortsat kunne fastsættes til en lavere værdi
end butiksprisen. Jeg mener derfor ikke, at skattereglerne udgør en barriere for, at frivil-
lige boganmeldere anmelder bøger
smal såvel som bred litteratur
på sociale medier.
Side 2 af 2