Skatteudvalget 2020-21
S 1028
Offentligt
2348000_0001.png
8. marts 2021
J.nr. 2021 - 2057
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1028 af 2. marts 2021, indleveret af Dennis Flydtkjær
(DF).
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe
S 1028 - 2020-21 - Endeligt svar på S 1028: Hvad agter ministeren at foretage sig for at gøre det vanskeligere at etablere selskaber, der virker som fakturafabrikker, sådan som det f.eks. er sket i forbindelse med den såkaldte Operation Greed og tilsyneladende nu er gentaget i en ny stor sag om svindel for 300 mio. kr. afdækket i Jyllands Posten og Information den 2. marts 2021?
2348000_0002.png
Spørgsmål
Hvad agter ministeren at foretage sig for at gøre det vanskeligere at etablere selskaber, der
virker som fakturafabrikker, sådan som det f.eks. er sket i forbindelse med den såkaldte
Operation Greed og tilsyneladende nu er gentaget i en ny stor sag om svindel for 300
mio. kr. afdækket i Jyllands Posten og Information den 2. marts 2021?
Svar
Jeg mener, at der skal sættes hårdt ind over for personer og virksomheder, der snyder
med skatter og afgifter. Når vi ser eksempler som Operation Greed, hvor statskassen
svindles for store beløb, så svækker det tilliden til skattemyndighederne. Særligt når der er
tegn på, at svindlen gentager sig.
Sagen er et eksempel på en tendens i de seneste år, hvor den økonomiske kriminalitet bli-
ver mere organiseret og planlagt. Det er derfor en afgørende prioritet for mig som skatte-
minister at styrke bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet.
Der er netop fremsat et lovforslag, der indeholder skærpede regler om sikkerhedsstillelse
og hæftelse, som bl.a. har til formål at bekæmpe organiseret skattekriminalitet, hvori der
indgår kædesvig. Vedtagelsen af lovforslaget vil give Skattestyrelsen mulighed for at kræve
sikkerhed af virksomheder, der mistænkes for at indgå i kædesvig. Hvis virksomheden
ikke stiller den sikkerhed, der kræves, kan virksomheden stoppes allerede der. Desuden
får Skattestyrelsen mulighed for at sende en advarsel til virksomheder, der indgår i kæde-
svigskonstruktioner, og kræve hæftelse fra dem, hvis de trodser advarslen og fortsat hand-
ler med kædesvigsvirksomheder. Det er begge tiltag, der er rettet direkte mod den organi-
serede skattesvindel. Jeg vil derudover løbende følge, om der er behov for yderligere til-
tag.
Det er en absolut kerneprioritet for regeringen, at Danmark har en stærk og tidssvarende
skatteforvaltning. Derfor vil regeringen gennemføre en reform af skattekontrollen, hvor
et historisk løft på 1.000 skattemedarbejdere står helt centralt. Med finansloven for 2020
sikrede vi finansieringen af de første 250 medarbejdere, og med finansloven for 2021 har
vi sikret finansiering af de næste 750, så vi samlet når de 1.000 medarbejdere.
Allerede ifm. udmøntningen af de første 250 medarbejdere er den generelle kontrolind-
sats på momsområdet styrket med i alt ca. 90 nye medarbejdere. Det er forventningen,
at området vil blive styrket yderligere ifm. udmøntning af de resterende 750 medarbej-
dere.
Den økonomisk kriminalitet går på tværs af myndigheder. Der er derfor også løbende en
tæt dialog mellem Skatteministeriet, Justitsministeriet og Erhvervsministeriet om mulighe-
den for at øge myndighedssamarbejdet om bekæmpelse af den økonomiske kriminalitet.
Jeg vil samtidig se på mulighederne for nye eller styrkede indsatser i kampen mod skatte-
økonomisk kriminalitet.
Side 2 af 2