Spm. nr. S 1393 (omtrykt)

5) Til skatteministeren af:

Peder Hvelplund (EL):

Er ministeren enig i, at det vil være en god idé at hæve de danske dieselafgifter, så de følger den tyske stigning i dieselafgiften for herved at undgå øgede danske CO2-udledninger?

Værsgo for oplæsning spørgsmålet.

Tak for det, formand. Spørgsmålet er som følger: Er ministeren enig i, at det vil være en god idé at hæve de danske dieselafgifter, så de følger den tyske stigning i dieselafgiften for herved at undgå øgede danske CO2-udledninger?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er et rigtig godt spørgsmål. Vi skal selvfølgelig bare lige være opmærksomme på, at lige nøjagtig spørgsmålet om dieselafgiften er et spørgsmål, der skal overvejes endda meget nøje. Man skal jo være opmærksom på, at det både har konsekvenser for erhvervslivet, men også for borgerne. Det skal selvfølgelig også ses i en større klimamæssig sammenhæng. Det er klart.

For en almindelig husholdning vil en afgiftsstigning svarende til afgiftsstigningerne i Tyskland pr. 1. januar 2021 betyde en årlig merudgift på ca. 380 kr. for en gennemsnitlig benzinbil og ca. 640 kr. for en gennemsnitlig dieselbil. Det er store beløb, ikke mindst hvis det ses i lyset af, at vi også har lavet en aftale om en grøn omstilling af vejtransporten, der gør det dyrere at køre i konventionelle biler frem mod 2030, for frem mod 2030 vil en gennemsnitlig årlig omkostning for en dieselbil stige med ca. 1.050 kr. Afgifterne på benzin og diesel – og det ved spørgeren godt, for det har vi diskuteret før – kan jo ikke ses isoleret. Det er et spørgsmål, som selvfølgelig hænger sammen med vores 70-procentsmålsætning, men det skal også ses i lyset af den samlede klimabelastning.

Derfor har vi også fra regeringens side lavet en grøn skattereform, hvor vi har nedsat et ekspertudvalg, som skal se på spørgsmålet om en ensartet CO2-beskatning, og heri indgår det her spørgsmål også. Men det er også vigtigt for mig at understrege, at vi skal huske på lige nøjagtig vores erhvervsliv og befolkningen, for det er ikke helt uden konsekvens, hvis man gør det her, hverken for land-by-diskussionen eller for indkomstdiskussionen, for der er folk, der tjener meget i det her land, og der er folk, der har svært ved at få livet til at hænge sammen. Det har konsekvenser. Derfor kommer de her diskussioner selvfølgelig til at spille en rolle, når ekspertudvalget kommer med deres anbefalinger, men ekspertudvalget er eksplicit blevet bedt om at se de her spørgsmål om klimabelastningen i lyset af de balancer – kan man sige – i de løsninger, vi skal finde for at nå vores 70-procentsmålsætning.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Nu er det jo sådan, at afgiftsskruen netop også kan bruges, når vi taler om grøn omstilling, til at sikre, at vi får mindre af det, som vi gerne vil have mindre af, og så til gengæld kan bruge provenuet til at investere i det, vi gerne vil have mere af. Det er også det, vi har gjort i forhold til f.eks. at afgiftsbelægge fossile brændsler. Det er også i forhold til vejtransport. Vi kan så i stedet for bruge provenuet til at sikre, at vi får både bedre og billigere kollektive transportløsninger, men også får mulighed for at få flyttet den transport over på elbiler i stedet for. Den problemstilling kan man jo ikke se løsrevet fra den her problematik.

Nu siger regeringen ofte, at Danmark ikke er en ø, hvilket jo uomtvistelig er en sandhed, men brugt i den sammenhæng, at vi ikke kan løse klimaproblemerne alene. Vi hører tit i forbindelse med både landbrug og industri, at der er risiko for, at der kan opstå det, der hedder lækage, altså at produktionen bare flytter andre steder hen.

Her oplever vi så præcis det modsatte, nemlig at de i Tyskland faktisk går foran og hæver dieselafgiften, fordi de anerkender, at det er nødvendigt for den grønne omstilling. Det får så som afledt effekt, at noget af den CO2-udledning bare flytter til Danmark i stedet for, og dermed har vi jo ikke løst problemstillingen.

Det, som ministeren selv har svaret, er, at den øgede grænsehandel, der opstår, vil øge de danske udledninger med omkring 400.000 t årligt allerede i 2025. Det er jo cirka det dobbelte af det, vi så har sparet i den aftale, vi har indgået om f.eks. registreringsafgiften. Den regning på de 400.000 t CO2 skal jo også betales af nogle, men hvem er det så, der skal løfte den regning? Er det ikke bedre at lægge den på en dieselafgift og sikre kompensationsordninger for lavindkomstfamilier og til at omstille transporten end det, at vi bare kommer til at skubbe den CO2-regning over på andre?

Ministeren.

Tak for det, formand. Langt hen ad vejen er vi jo enige i hvert fald i de overordnede hensigter. Vi skal nå vores klimamålsætning, og vi skal gøre det på en måde, så landet stadig hænger sammen, så almindelige familier – i gåseøjne – stadig væk kan køre de små purke til og fra fodbold, i skole og i daginstitution, og hvad man ellers skal kunne, uafhængigt af hvor man bor i landet. Det er dér, vi skal være opmærksomme, og det ved jeg at Enhedslisten er meget opmærksom på, for vi havde jo den selv samme diskussion, da vi lavede aftalen om grøn vejtransport. Så tror jeg bare, der er en ting, man skal være opmærksom på, for en ting er selvfølgelig, kan man sige, afgiften på benzin og diesel, men der er også andre ting, der afgør prisforskellen.

Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Men det er jo fuldstændig rigtigt, og vi er meget opmærksomme på den balance, der skal være mellem land og by. Vi bare være opmærksomme på der, at det også skal være sådan, at man kan bosætte sig i landområder uden nødvendigvis at have adgang til egen bil. Derfor er de investeringer jo også nødvendige, og det kunne en dieselafgift bl.a. bruges til.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens kommentar til, at Danmark nu bliver sådan en form for dieselly, hvor man fra Tyskland kan rejse til Danmark for at tanke billig diesel. Er det den rolle, vi sådan ser os selv i i forhold til den internationale klimakamp, altså at vi skal være en safe haven for dieselbrugere og brugere af fossile brændsler?

Tak. Ministeren.

Nej, det er det bestemt ikke, og derfor er jeg utrolig glad for den aftale, vi har lavet om grøn vejtransport, som spørgeren jo også er med i, og som vi kan se nu betyder, at vi allerede i første kvartal af 2021 i forhold til første kvartal af 2020 kan se et kraftigt spring i salget af grønne biler. Det er rigtig godt, og jeg tror, at vi kommer til at se meget der: nye modeller, som bliver billigere, og som også vil betyde, at det at have en elbil ikke bare er noget, man har i Nordsjælland og rundtomkring i de store byer, men at det er noget, som vil være til stede i alle dele af landet. Så der er flere elementer i det her, som grundlæggende kommer til at forandre den måde, vi transporterer os på i fremtiden, og det ser jeg meget frem til at diskutere.

Så er det hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Men derfor er det også så forstemmende. For efter vores opfattelse var transportaftalen jo langtfra ambitiøs nok, men det, vi så kan konstatere nu, er, at vi så direkte også kommer til at tabe CO2-gevinster, ved at der kommer den transport over grænsen, og der synes jeg jo, at det er bemærkelsesværdigt, at i forhold til den gevinst, vi fandt i transportaftalen, og den, vi har fundet f.eks. med aftalen med Aalborg Portland, som jo blev rost i høje toner, er det jo præcis den samme effekt, der nu går den anden vej i forhold til det dieselly, som vi bliver til.

Tak for det. Så er det ministeren for det afsluttende svar. Værsgo.

Tak for det, formand. Men som sagt tror jeg, at man skal være opmærksom på, at én ting er selve afgiften, noget andet er nettoprisen. Den afgøres jo eksempelvis af iblandingen i benzinen, og derfor er det jo også et faktum, at nettopriserne på benzin og diesel faktisk er højere i Danmark end i Tyskland, og det skal man have med i den her diskussion også. Og så fornemmer jeg helt klart, at vi er enige om, at det er en god aftale, vi har fået lavet. Det var jo et kompromis, men vi kan allerede nu se de meget positive grønne effekter af den her aftale, og det er jo glædeligt, at de store bilorganisationer og andet også er glade for den.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Peder Hvelplund.

Vi fortsætter med spørgsmål til skatteministeren, nu af fru Louise Schack Elholm og med medspørger fru Ulla Tørnæs.