Skatteudvalget 2020-21
L 89
Offentligt
2303826_0001.png
11. december 2020
J.nr. 2020 - 3979
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-
ningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemssta-
ternes CFC-regler).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 10. december 2020.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelser af 10/12-20 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger til skatteministerens kommentar af 9. december 2020, jf. svar på spm. 6, til skatteministeren
2303826_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelser af 10. december 2020 fra KPMG Acor Tax om
yderligere bemærkninger til skatteministerens kommentar af 9. december 2020, jf. svar
på spm. 6.
Svar
KPMG Acor Tax (KPMG) opstiller i forlængelse af svaret på SAU L 89
spm. 6, føl-
gende eksempel:
Datterselskab A er beliggende i et EU-land
land A. Land A har indført en EBITDA-re-
gel, der svarer til den danske i selskabsskattelovens § 11 C.
I indkomståret 2020 har datterselskab A en finansieringsindtægt på 100, fx en renteind-
tægt. Renteindtægten er skattepligtig i land A, men datterselskab A’s indkomst nedsættes
til 0 pga. overført EBITDA-saldo på 100 fra indkomståret 2019. Der er således efter
udenlandske regler sket en fremførsel og udnyttelse af et beskåret rentefradrag, hvilket til-
svarende ville være muligt for et dansk datterselskab efter danske regler.
Som følge heraf vil datterselskab A efter udenlandske regler have en indkomst på nul,
mens datterselskabet ved en indkomstopgørelse efter de danske CFC-regler vil have en
CFC-indkomst på 100, som vil kunne blive CFC-beskattet i Danmark.
KPMG spørger, om det danske moderselskab i indkomståret 2020 kan få nedsat sin
CFC-indkomst på 100 fra datterselskab A med datterselskabets efter udenlandske regler
fremførte og anvendte EBITDA-saldo på 100 fra 2019.
Hvis spørgsmålet svares benægtende, spørger KPMG om, hvorvidt dette er foreneligt
med den traktatsikrede etableringsfrihed efter EU-retten.
KPMG påpeger, at spørgsmålet er blevet aktuelt, da skatteundgåelsesdirektivets mini-
mumskrav tilsiger, at alle EU-lande skal have indført en EBITDA-regel.
KPMG bemærker, at en tilsvarende problematik vil opstå, hvis EBITDA-saldoen var ble-
vet overført fra et andet koncernselskab i det pågældende EU-land. KPMG anfører desu-
den et tilsvarende eksempel i sin uddybende henvendelse, hvor problemstillingen aktuali-
seres som følge af en finansiel kontrakt, der beskattes efter lagerprincippet.
Kommentar
Det kan ikke bekræftes, at det danske moderselskab vil kunne nedsætte CFC-indkomsten
med den efter udenlandske regler fremførte EBITDA-saldo.
Det generelle udgangspunkt ved CFC-reglerne er, at indkomsten opgøres efter danske
regler. Selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C finder imidlertid ikke anvendelse ved opgø-
relsen af et udenlandsk datterselskabs indkomst efter CFC-reglerne. Ved opgørelse af
Side 2 af 4
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelser af 10/12-20 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger til skatteministerens kommentar af 9. december 2020, jf. svar på spm. 6, til skatteministeren
2303826_0003.png
CFC-indkomsten for et udenlandsk datterselskab er det derfor hverken muligt at mod-
regne en fremført EBITDA-saldo efter danske eller udenlandske regler.
Udgangspunktet i de danske CFC-regler er, at alle datterselskaber behandles ens. Det er
dog undladt at lade de danske rentefradragsbegrænsningsregler finde anvendelse for
udenlandske datterselskaber omfattet af CFC-reglerne, da dette ville være urimeligt byrde-
fuldt.
Såfremt rentefradragsbegrænsningsreglerne skulle finde anvendelse, ville kombinationen
af fradragsbeskæring og CFC-beskatning i samme indkomstår kunne medføre en hårdere
beskatning, idet CFC-indkomsten ville blive forøget med det beskårne rentefradrag.
Om situationer, hvor en rentefradragsbegrænsningsregel efter reglerne i det udenlandske
datterselskabs hjemland har fundet anvendelse i et tidligere indkomstår, hvor datterselska-
bet ikke har været omfattet af de danske CFC-regler, bemærkes, at formålet med rentefra-
dragsbegrænsningsregler som fx EBITDA-reglen er at hindre, at rentefradrag udnyttes til
kunstig nedbringelse af den skattepligtige indkomst.
Det ville på den baggrund ikke give mening at lade de danske rentefradragsbegrænsnings-
regler finde tilsvarende anvendelse for udenlandske datterselskaber i indkomstår, hvor
indkomsten i disse datterselskaber slet ikke er blevet beskattet i Danmark. Dette ville dog
være forudsætningen for, at et fremført beskåret rentefradrag skulle kunne modregnes ef-
ter de danske CFC-regler, idet indkomstopgørelserne for CFC-selskaber skal foretages ef-
ter danske regler, uanset om datterselskabet er hjemmehørende i udlandet.
I øvrigt bemærkes, at Danmark ikke har en forpligtelse efter EU-retten til at tage hensyn
til underskud mv., når disse er realiseret forud for det tidspunkt, hvor datterselskabets
indkomst omfattes af de danske CFC-regler.
Der er derudover en række forhold, der taler for, at problemstillingen i praksis ikke kan
antages at forekomme i et nævneværdigt omfang.
For det første skal de generelle betingelser for CFC-beskatning være opfyldt, hvilket bl.a.
indebærer, at mere end 1/3 af datterselskabets indkomst skal være CFC-indkomst. I for-
hold til det anførte eksempel kræves et meget uheldigt sammentræf af forhold, navnlig at
datterselskabet har en fremført EBITDA-saldo fra et tidligere indkomstår, og at betingel-
serne for modregning opfyldes i et efterfølgende indkomstår, hvor datterselskabet alene
oppebærer finansielle indtægter omfattet af CFC-indkomsten og ikke nogen væsentlig an-
den driftsindkomst.
For det andet anvender langt de fleste lande nogle relativt store bundfradrag i deres rente-
fradragsbegrænsningsregler. Det følger fx af skatteundgåelsesdirektivets regler, at med-
lemsstaterne kan vælge at indføre et bundfradrag på 3 mio. euro (ca. 22,3 mio. kr.). Det
betyder, at det i praksis kun er store koncerner, der har en volumen af fx renteudgifter,
der overstiger bundfradragene, og derved risikerer at blive fradragsbeskåret. Koncerner
Side 3 af 4
L 89 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelser af 10/12-20 fra KPMG Acor Tax om yderligere bemærkninger til skatteministerens kommentar af 9. december 2020, jf. svar på spm. 6, til skatteministeren
2303826_0004.png
og selskaber af den størrelse må i almindelighed antages at have et nogenlunde fast ind-
komstgrundlag, således at det er usandsynligt, at de vil stå i en situation, hvor der ikke op-
pebæres indkomst fra driften, som anført i KPMGs eksempel.
Endelig skal det bemærkes, at det vurderes, at der ville være betydelige administrative byr-
der forbundet med at skulle håndtere de komplekse skattemæssige opgørelser efter hver
af de tre de danske rentefradragsbegrænsningsregler for alle udenlandske datterselskaber
blot for at kunne tage højde for den situation, at datterselskabet i et senere indkomstår
muligvis kan blive omfattet af CFC-beskatning.
Det vurderes samlet set hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt efter EU-retten at på-
føre både Skatteforvaltningen og danske koncerner yderligere administrative byrder ved at
lade de danske rentefradragsbegrænsningsregler gælde for udenlandske CFC-selskaber.
Side 4 af 4